Atuagagdliutit - 03.12.1986, Blaðsíða 2

2
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 49 1986
Taakku imaraat natronuld, uiluinnik toqutsillunilu nerpiinik immikkoor-
titsisartoq.
Idisse kar opbevares den natronlud, som dræber kammuslingerne, og som
sørger for, at kød og skal skilles.
GFI-mi nutaaliat ilagaat kinguppaat EDB atorlugu nalunaarsorneqarta-
lernissaat. Ilaanneeriarlunili Jens K. Lyberth alla tut ajornartunik aqerluu-
sarsortariaqartarumaarpoq.
Som noget nyt bliver mængden af rejer registreret pr. EDB i det nye anlæg
på GFI. Af og til er det dog stadig nødvendigt for Jens K. Lyberth at bruge
også en ganske almindelig kuglepen.
Uiluinnut salilluarneqareersimallutik poortorneqartussanut ingerlaartit-
sivissaq suli ikkulluarneqarsimanngitsoq.
Dette endnu ikke helt færdigmonterede bånd er stedet, hvor kammuslin-
gerne skal pakkes efter finpilningen.
Uiluinnik nioqqutissiorfik nutaaliaalluinnartoq misilillugu ingerlatinne-
qarpoq. Akuersissut savalimmiormiut piat namminersornerullutik oqar-
tussat pisiarisimavaat, Matconilu suliarinnittuusimavoq.
Et kig ned i den hypermoderne kammuslingefabrik, der nu kører prøvepro-
duktion. Der er tale om en færøsk licens, som hjemmestyret har købt, og
hvor arbejdet er udført af Matcon.
Nuummi Aalisakkamk
Suliffissuaq uiluinnut
nioqqutissiorfittaarpoq
Kinguppaleriffittaaq atorlualereerpoq septemberillu 29-ianni aallartinnerminiilli
kinguppaat 900 tonsingajaat nioqqutissiarereersimallugit
Nuummi Aalisakkanik Suliffissuaq
maskinartaarsimavoq uiluinnik ni-
oqqutissiorfiusumik. Umiarsuit
qulit ukiup sinnerani suliffissuar-
mut tulaasuisussat akuersissutinik
tunineqarsimapput, taakkulu tu-
laassaat GFI-mi maanna iluatsil-
luartumik nioqqutissiarineqartale-
reerput.
Nioqqutissiuutitaaq atorluarne-
runi nalunaaquttap akunneranut
uiluinnik 1.500 kilo-nik tigusisin-
naavoq. Tamatumuunnalu inuit
qulit missingi suliffissaqartinne-
qartarput, paasineqarsimavorlu ni-
oqqutissiarisartagai pitsaalluin-
naqqissaartuusut.
Uiluinnut nioqqutissiuut sava-
limmiormiut pilersitarisimavaat,
taannalu qallunaat suliffeqarfiu-
taata Matcon-ip suliffissuarmut ik-
kussuussimavaa. Aammattaaq Ma-
niitsumi suliffissuaq misiligutaasu-
mik taamaattulerneqarsimavoq.
Allaat Nuummiittup marloriaataa-
nik sulisinnaassuseqartumik. Misi-
liinikkut paasiniarneqassaaq nioq-
qutissiassat nutaat, uiluiit, qanoq
pitsaanerpaamik iluaqutigineqar-
sinnaanersut.
Kemi iluaqutigalugu
Uiluiit siornatigut assaannarmik
ammarterneqartarsimagaluarput,
maannali tamatumunnga kemi ilu-
• aqutigineqalersimavoq.
Tassa natronuld imermut akule-
rullugu toqoraatigineqarlunilu ner-
piinik kaanngartitsissutigineqar-
tarmat. Tamanna pereeraangat ui-
luiit nerpii citronsyre-mut kinitsiar-
neqartarput, taamalu natronuld ta-
marmi peerneqartarpoq.
Taamaaliornikkut assammik su-
linissaagaluaq pinngitsoortinne-
qartarpoq nioqqutissiallu pitsaal-
luinnartut pissarsiarineqartarput.
Ullut tuliiuttut ingerlaneranni ni-
oqqutissiuut pitsaanerpaamik ator-
neqalersussaavoq. Tamatumanilu
ikiortaasussamik ilisimasaqarluar-
tumik Savalimmiuniit tikisitsiso-
qarsimavoq.
Kinguppaleriffittaami
900 tonsit suliarineqartut
GFI-p kinguppaleriffia siorna iku-
allammat atorneeruppoq. Bakteri-
aajaavik qerititsivillu eqqaassan-
ngikkaanni maanna kinguppalerif-
fimmi atortuutit tamarluinnarmik
nutaanik taarserneqarsimalerput
septemberillu 29-ianni atulerneri-
niilli kinguppaat 900 tonsit nioqqu-
tissiarineqareersimapput.
Atortuutit nutaartaasa ilagaat
nalunaarsuiffik qarasaasianit a-
qunneqartoq, attataasannguaq
tuuginnarlugu nioqqutissianik ta-
marmik assigiiaarluinnartumik a-
qutsisartoq. Taannattaaq savalim-
miormiut pilersitarisimavaat, inga-
sattajaarnerunngilarlu oqassa-
gaanni taanna maannakkut nunat-
sinni taamaattuutit nutaaliaaner-
paartarigaat.
Nioqqutissiassat nutaat
— Nioqqutissiassanik tulaassueri-
aatsip allanngorneratigut allator-
luinnaq ittunik ajornartorsiuteqa-
lersimavugut, suliffissuup kingup-
pannut uiluinnullu nioqqutissior-
fiani pisortaq Jens K. Lyberth oqa-
luttuarpoq.
Kinguppaat tulaanneqartut 97
procentii Namminersornerullutik
Oqartussat kilisaataannit tulaanne-
qarsimapput nutaatillugit qeritim-
nagaallutik. Nioqqutissiassat taa-
maattut nakkutigilluarlugit aatsin-
neqartussaapput, tamatumuunali
aamma anguneqarpoq nioqqutissi-
assaqartuarnissaq suliffissaqartit-
siuarnissarlu. Taamalu aamma Qe'
rititsivitsinni piumasarineqartut
annertunerulerput.
— Nunatsinni siullersaalluta ta-
makkuninnga ajornartorsiuteqale-
simavugut, aammali misilittaga-
qarlualersimalluta, Jens K. Ly-
berth oqaluttuarpoq, aallarti-
nissarnerput sulisunut oqittuinnaa-
simanngilaq, maalaartoqanngilar-
li.
Kinguppaleriffimmi sulisut katil'
lutik 60-iupput kingoraartaallutik
sulisuusut. Nalunaaquttap akunne-
ranut 60 tonsit naammassineqar-
sinnaapput.
Godthåb Fiskeindustri får
moderne forsøgsfabrik til
kammuslinge-produktionen
Den nye rejefabrik er kommet godt i gang og har produceret næsten 900 tons rejer
siden opstarten den 29. september
Godthåb Fiskeindustri er nu startet
på indhandling af kammuslinger til
maskinel bearbejdning. 10 skibe
med licens har fået pålagt lan-
dingspligt til fabrikken for resten af
året, og det nye fabriksanlæg, der
er stillet op på GFI, havde ved re-
daktionens slutning allerede gen-
nemført en heldig forsøgsproduk-
tion.
1.500 kilo kammuslinger kan det
nye anlæg tage imod pr. time, når
der er fuldt tryk på. Det skaber be-
skæftigelse til en snes mennesker,
og med det nye fabriksanlæg sikrer
man samtidig et produkt af høj kva-
litet.
Det er et færøsk firma, der har
udviklet kammuslinge-anlægget,
og det er det danske rådgivende in-
geniørfirma Matcon, der har stillet
det op på fabrikken. Også fabrik-
ken i Maniitsoq har fået et sådant
anlæg til forsøgsproduktion. Oven
i købet med dobbelt så stor kapaci-
tet som det i Nuuk. Meningen med
forsøgsproduktionen er naturligvis
at finde frem en så rentabel udnyt-
telse som muligt af den forholdsvis
nye råvare, som kammuslinger er.
Kemien til hjælp
Hvor man tidligere måtte åbne
kammuslingerne og tage lukke-
musklen ud med håndkraft, har
man i det nye anlæg taget kemien til
hjælp.
Det er en svag opløsning af nat-
ronlud, der dræber kammuslingen
og løsner den fra skalen. Når hele
processen i fabrikken så er overstå-
et, får muslingekødet en dukkert i
citronsyre, som neutraliserer de sid-
ste resten af natroluden.
Resultatet er besparelser på ar-
bejdskraftsområdet og et fint pro-
dukt i den sidste ende.
At få anlægget til at køre opti-
malt bliver målet for de kommende
dage og uger. En ekspert fra Fær-
øerne, hvor anlægget er udviklet, er
på vej til Nuuk for at hjælpe med i
denne fase.
900 tons gennem
den nye rejefabrik
En røggaseksplosion og en brand
lagde sidste år rejefabrikken på GFI
øde. Når man lige undtager pasteu-
riserings- og fryselinien er hele reje-
fabrikken i mellemtidenn blevet
skiftet ud med helt nyt og moderne
udstyr, og siden starten den 29. sep-
tember er der produceret knap 900
tons rejer på det nye anlæg.
Nyt i anlægget er blandt andet
den computerstyrede registrering,
som sikrer oprimal udnyttelse af
samtlige linier, og faktisk er man
knap nok færdig med at finjustere
dette system. Det er også her f®r-
øsk teknologi, der anvendes, og det
er ingen overdrivelse at karakterise-
re anlægget som det for øjeblikket
mest moderne i landet.
Nye råvarer
— Men en ny struktur i råvaretil-
førslen har gjort, at vi også har haft
helt nye problemer at slås med, si-
ger Jens K. Lyberth, der leder pr°"
duktionen af rejer og kammuslin-
ger på fabrikken.
97 procent af de rejer, vi har kørt
gennem anlægget, er leveret som rå,
frosne rejer fra hjemmestyrets
trawlervirksomhed. Denne råvare
forudsætter en omhyggelig styring
under optøningen, men den betyder
til gengæld også, at vi kan jævne rå-
varepukler ud og sikre beskæftigel-
sen i råvarefattige tider. Det sker
alene i kraft af vort fryselager, som
der nu stilles store krav til.
— Vi er blandt de første her i lan-
det, som har taget hul på denne
problematik, og hidtil har erfarin-
gerne været gode, siger han videre.
Det har været en hård belastning
for medarbejderne i indkøringspe-
rioden, men alle har taget det i stiv
arm.
Rejefabrikken beskæftiger ialt
60 medarbejdere fordelt på to skift.
Kapaciteten er på to tons i timen.