Atuagagdliutit - 03.12.1986, Blaðsíða 5

Nr. 49 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Overisningsfare -
en god grund til
at være forsigtig
-Der er 6 simple regler, som kan være livsvigtige for
fiskeri og skibsfart i vintervejret
KNI-p umiarsuaaraa »Søkongen« Nuup umiarsualiviani sikuiarneqartoq.
Sikuiaasarnermi sakkuutit tigoriaannanngorlugit saqqumisumut inissin-
neqartarput.
Der bankes is på KNI’s distriktsfartøj »Søkongen« i havnen i Nuuk. Red-
skaberne skal altid være på plads og let tilgængelige, så de også kan anven-
des på søen.
Sermertoortarneq
- mianersorfigil-
luinnartariaqartoq
Ukiumi umiartortut aalisartullu arfinilinnik
ajornanngitsunnguanik maleruagassaqarput
Overisning er en farlig ting for
skibsfart og fiskeri. Nok ser det de-
korativt ud, når skibene kommer i
havn med et tykt ispanser på over-
bygning og rig, men situationen er,
som enhver fisker og sømand ved,
livsfarlig. Her i landet er der god
grund til at være på vagt over for fa-
rerne, og faktisk er der seks regler,
som alle bør kende.
Det er den nye »Aalisartunut
Quppersagaq — Fiskerihåndbog
1987«, der indeholder disse regler.
Bogen er udgivet af Atuagagdliu-
tit/Grønlandsposten i samarbejde
med Statens Skibstilsyn, og i disse
dage er den på vej i handelen.
I afsnittet om overisning gøres
der udførligt rede for baggrunden
for overisning. Og det foretælles
blandt andet også, at man i Nuuk
kan risikere overisning fra begyn-
delsen af november til slutningen af
marts.
Er det rette forhold til stede mel-
lem havets temperatur, luftens tem-
peratur og vindstyrken, begynder
miseren, og ispanseret vokser. Gør
man ikke noget for at hindre overis-
ningen, kan konsekvensen være en
så stor tyngde på skibets overbyg-
ning, at der til sidst sker kæntring.
»De seks bud«
Men der er seks gyldne regler, som i
hvert fald kan være med til at mind-
ske risikoen ganske betragteligt.
De fremgår af »Aalisartunut
Quppersagaq — Fiskerihåndbog
1987« og lyder således:
1) Når overisning indtræffer, må
man straks ændre fartøjets kurs
og fart således, at søsprøjt over
skibet bliver mindst muligt.
2) Fangstredskaber, bomme, tal-
jer, wire og andre genstande,
der er udsat for overisning, skal
apbringes så lavt som muligt,
men naturligvis således, at de
ikke blokerer lænseportene.
Bedst er det, at sådanne gen-
stande anbringes under dæk,
eventuelt i lastrum eller placeres
i ly af bakken eller styrehuset.
3) Al is, der samler sig i lænsepor-
tene, skal straks fjernes, således
at vand på dækket kan løbe
over bord, før det bliver til is.
4) Alt værktøj til fjernelse af is
bør være i god stand og skal
have deres faste pladser og altid
være tilgængelige.
5) Når der er fare for overisning,
er den sikreste og eneste udvej
hurtigst muligt at forlade det
område, hvor denne fare er til
stede.
6) Undgå at søge ly mod vinden
ved iskanten, idet luften og van-
det ofte her vil være så koldt, at
det blot forøger faren for over-
isning.
Sermertoortarneq ukiumi umiar-
tortunut aalisartunullu ulorianar-
luinnarsinnaasarpoq. Umiarsuit
qaavi sermertoortarnerat takullugu
alutornarluinnarsinnaagaluarluni
aalisartut umiartortullu inuuneri-
nut navianartorujussuusinnaasar-
poq. Tamannalu nunatsinni nalu-
neqanngilluinnartuummat maleru-
agassaqarpoq arfinilinnik tamanit
ilisimaneqartariaqartunik.
Atuakkami nutaami »Aalisartu-
Fugle, dyr og fisk
udstoppes naturligt og hold-
bart. Billige priser. Medsend an-
noncen, 5% rabat. Salg af fær-
digvarer.
Konservator Hans Novrup
Strandvejen 52, 7120 Vejle 0
Tlf. 05 81 47 27
r,.,—------------------------------
IVtl l SV VI
AVATAANI
PISINIARTUTTINNUT
ISARUSSANIK UVAGUTTIN-
Nl PISINIKUUVIT. IMALU
UNNIIT ISARUSSANIK ILU
ARSAASARTUMI ILLOQAR
FINNI NAPPARSIMAVIK AQ
QUTIGALUGU, IMALUUNNI-
IT NAMMINEQ ALLAGARTA
QARPIT.
SIANERFIGISIGUT, SINNE-
RA UVAGUT TELEFONIKKUT
ISU VAG ISSAV AR PUT.
M4SII II
VTL/
21519
nuummi isaruaarniarfik
godthåb brillecenter
nut Quppersagaq — Fiskerihånd-
bog 1987«-imi maleruagassat taak-
kua atuarneqarsinnaapput. Atua-
gaq taanna pilersinneqarsimavoq
Atuagagdliutit/Grønlandsposte-
nip Naalagaaffiullu Umiarsuarnik
Nakkutilliisoqarfiata suleqatigiin-
nerisigut, ullunilu makkunani taan-
na pisiarineqarsinnaalerpoq.
Immikkoortumi sermertoortar-
nermut tunngasumi tamatumun-
nga peqqutaasartut sukumiisumik
allaaserineqarsimapput. Oqaluttu-
arineqartullu ilagaat Nuummi ser-
mertoortoqarsinnaasartoq novem-
berip aallartisimalerneraniit marts-
ip naanissaata tungaanut.
Immap silaannaallu kissassusii
aammalu anorrip sakkortussusia
naleqquttumik annertussuseqaler-
lutillu sakkortussuseqalerpata ser-
mertoorneq pilersarpoq. Sermer-
toornerlu imminiiginnaraanni a-
ngallap qaava ima sermertigisin-
naasarpoq allaat angallat kingusin-
naalluni.
»Inatsisit arfinillit«
Maleruagassaqarporlu arfinilin-
nik, navialisinnaanerugaluarmik
millisitserujussuarsinnaasunik.
Taakkulu »Aalisartunut Qup-
persagaq — Fiskerihåndbog 1987«-
imi allassimasut imaapput:
1) Sermertoorneq pilerpat angal-
latip sammivia piaartumik al-
lanngortittariaqarpoq, mallit
angallammut serpartarnerat sa-
pinngisamik minnerpaanngor-
tillugu.
2) Piniutit, sannerutit, taaliaat,
wire-t allallu atortuutit sapin-
ngisamik saqquminaveersaar-
tinneqassapput, kisianni sooru-
nalimi qulerussakkut erngup
kuuffissai assernagit. Pitsaa-
nerpaavoq tamakkua angalla-
tip iluaniippata usisarfimmiil-
lutilluunniit imaluunniit aqut-
tarfiup oqquatungaatinneqar-
pata.
3) Qulerussami erngup kuuffii
sermertuulerpata erngiinnarlu-
innaq sermiiarneqassapput,
imaq serminnguugani erngiin-
naq kuuttaqqullugu.
4) Sakkuutit sermiiaataasinnaa-
sut tamarmik saqqumisumiitin-
neqassapput tigoriaannanngor-
lugit.
5) Sermertooratarsinnaaneq ili-
manarsippat pitsaanerpaavoq
sumiiffik sermertoorfiusinnaa-
voq ingalatsertaraanni.
6) Sikup killinganut oqquikkiar-
tornaveersaarit, tassani silaan-
naap immallu nillissusiat pissu-
taalluni sermertooratarsinnaa-
neq ilimanarnerusarmat.
Alutornartut ulorianartulli. Uanitut Svendborg umiarsualivimmiitillugu
ulorianartoqanngilaq, avataaniitillugillu siku ernginnarluuinnaq piiarne-
dartariaqarpoq. Nalunaaquttammi akunnerini sisamani uninngatinneqa-
runi piiaruminaatsorujussuanngussaaq.
dekorativt, men farligt. Her—om bord på Svendborg, som ligger i havnen
~~ er der ingen fare på færde, men på søen er det vigtigt, at isen straks fjer-
nes fra overbygningen. Efter omkring 4 timer sætter den sig nemlig rigtigt
fast og er vanskelig at fjerne igen.

ULLUINNARNI KIFFARTUUSSISOQ
Innaallagiaqartitsivik
Eltjenesten
SERVICE I HVERDAGEN