Atuagagdliutit - 03.12.1986, Blaðsíða 11

NR. 49 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
II
lermeerluni oqalluserineqarnera ta-
maat suliap ingerlanneqarneranut
tunngatillugu soorpianngitsunik a-
peqquteqaqattaarnermut atorpaat.
Aningaasanut inatsissamut siun-
nersuummi tunngaviummat 131
mili. kruuninik annertussusilinnik
missingersuutit pitsanngoriaate-
qartinneqarnissaat, allannguutis-
sanut siunnesuuteqarnikkut ilan-
ngunneqartussanik, naalakkersui-
sut — Inatsisartut 1985-imi akuer-
sissutigisaat eqquutinniarlugu —
131 mili. kruuninik sipaaruteqar-
nissaq soorunami piareersimaffigi-
simavaat. Atassutip aningaasanut
inatsisissamut siunnesuutip siulle-
meerneqarnera tamaat atorpaa si-
paarutissaasutut eqqarsaataasut
saqqummiutitinniarlugit, naak illu-
atungiliuttut nalunngilluinnaralua-
raat saqqummiunneqarumaartut.
Soormi naalakkersuisut taamatut
suliaqarsimassappat?
Siullermeerlunilu oqallinnerup
taamatut ajortumeertinneratigut
aningaasaqarnikkut politikkip o-
qaluuserineqarnissaa Atassutip a-
kornuserpaa.
Immitsinnut aperisinnaavugut,
sooq taamaaliorpat?
Ataasiinnavimmik nassuiaatissa-
qartippara. Siullermeerlugu oqalli-
sigineqarnerat radiukkut aallakaa-
tinneqarpoq innuttaasut tamarmik
malinnaaffigisinnaasaannik. Atas-
sullu aningaasaqanermut tunnga-
tillugu politikkeqannginnguatsia-
rami — immaqaluunniit innuttaa-
sunut saqqummiukkusutaminik
partii taanna politikkeqarsiman-
nginnerami — taava innuttaasut i-
sumaqartinniarneqarput paasissu-
tissat »isertuussat« tamanut saq-
qummiunneqarnissaat sorsuutigi-
neqartoq.
Illuatungiliuttut innuttaasunik
uukapaatitsisimanersut oqaatigi-
neqassanngilaq. Kisiannili oqallin-
neq soqutaanngilluinnartoq angu-
neqarpoq naalakkersuisut partiivi-
sa illuatungiliuttullu sutigut isuma-
qatigiinnginnerinik innuttaasut
paasisinnissaannut ajortumeeri-
soq.
Siunissamut
pingaaruteqarluinnartoq
Nunatta tunngavilersugaalluartu-
mik aningaasatigut politikkeqar-
nissaa siunissatsinnut pingaarute-
qarluinnarpoq. Ullumikkut KGH-
p, suliffissuit, kilisaatillu tiguneri-
sigut aammalu GTO-p inissaqarne-
rullu tiguneqangajalernerisigut pe-
riarfissat tamangajaasa tigummi-
vagut aningaasaqarnitta sunniuti-
limmik aqunnissaanut. Aningaasa-
qarnermut politikki ullumikkut
Namminersornerullutik Oqartus-
sanit, tassalu Inatsisartunit tigum-
mineqarpoq, ilungersortariaqarpu-
gullu. Maanna kikkut tamarmik pi-
suutinneqarsinnaajunnaarput.
Maanna Inatsisartuni ilaasortat ta-
marmik nunatta siunissaanut tun-
ngavilersorluakkanik siunnersuu-
teqartariaqalerput.
Oqarnianngilanga kikkut tamar-
mik isumaqatigiittariaqartut. Soo-
runami politikkikkut isumaaati-
giinngissuteqartoqarsinnaavoq, I-
sumaqatigiinngissutilli tamakku a-
kisussaassuseqartumik oqaaserta-
lersorneqartariaqalerput, innuttaa-
sut paasisinnaaniassammassuk
sukkut isumaqatigiinngittoqarner-
soq. Illuatungiliutut isumartik naa-
pertuinnarlugu ingerlaannarsin-
naanngillat, assigiinngitsorpassu-
arnut akerliusuusaarlutik, oqaratik
suna pinerlugu, naggataatigullu a-
kuerseqatigaluta, uagut isumatsin-
nik, pingaarnersiuilluta tulleriinni-
lersukkatsinnik iluarineqanngitsu-
nillu sipaarutissanik saqqummius-
sisuusugut.
Qinersisartut ajunngitsunut a-
jortunullu akisussaassutsip sumi
inissisimaneranik paasitinneqarta-
riaqarput.
Tusagassiuutit piumamik
ingerlanerat
Aningaasanut inatsisip aningaasa-
tigullu politikkip tunuliaqutaasup
paasineqarnissaannut tusagassiuu-
tit iluaqutaasimanngillat — akerli-
anik pisoqarsimasoq oqaatigisaria-
qarpoq.
Tusagassiuutit aningaasanut i-
natsisissamut siunnersuummut
tunngatillugu oqaluuserinninne-
rat/allaaserisaaqartarnerat paatsi-
veerussaaginnarsimavoq.
Naqisimaneqanngitsunik tusa-
gassiuuteqarpugut, soorunami ta-
manna attatiinnarneqassaaq. Tusa-
gassiuutilli kiffaanngissuseqartu-
mik ingerlanerat saassunnagu in-
nuttaasutut allatulli isummannik
saqqummiussisinnaavunga tusa-
gassiuutit killiliiffigineqaratik o-
qaaseqarsinnaatitaanerminnik qa-
noq atuinerat pillugu. Aningaasa-
nullu inatsimmut tunngatillugu isu-
maqarpunga tusagassiuutit taanna
qalliinnarsiortumik akisussaassu-
seqanngitsumillu saqqummiussi-
magaat.
Taaneqareersutut aningaasanut
inatsisissaq piareersarneqartarpoq
sivisoorujussuarmik, suliassallu
tulleriaarlutik naammassineqartar-
put. Assersuutigalugu suliassat ila-
gaat pisortaqarfinni tamani atorfil-
Ht Aningaasaqarnermut Pisortqar-
fimmi atorfillit peqatigalugit sipaa-
ruteqarfiusinnaasunik siunnersuu-
siortarnerat. Atorfillit taakku si-
paaruteqarfiusinnaasut allattorsi-
mavaat katalogitulluunniit oqaati-
gineqarsinnaasumik.
Katalogi taanna soorunami ta-
manut saqqummiunneqanngilaq
naalakkersuisunit akuerineqarsin-
naanngilluinnarami. Taassuma
imai tassaanerupput isumassarsiat
assigiinngitsorpassuit naalakkersu-
isut pingaarnersiuillutik tulleriinni-
lersugassaat. Ilaat piviusunngun-
ngitsoortarput naalakkersuisut pi-
neqartumi sipaaruteqarnianngin-
nerannik pissuteqartumik — tassa
isumassarsiaq taanna naalakker-
suisut politikkiannut naleqqutin-
ngimmat.
Naak tusagassiuutit tamanna na-
lunngilluinnaraluaraat assersuuti-
galugu Radioavisi sipaaruteqarnis-
samut pilersaarutinngooq isertuus-
sat pillugit »oqaluttualiorpoq« in-
nuttaasullu isumaqartilerlugit naa-
lakkersuisut innuttaasunut iser-
tuussiniartut.
Tamanna eqqunngitsumik
isumaqalersitsiniarneruvoq
Radioavisi aningaasanut inatsissa-
mut siunnesuutip saqqummiunne-
qannginnerani taamaattunik oqa-
luttuarumasorujussuuvoq, isumas-
sarsiallu arlaqanngitsunnguit tusat-
siarsimasani sorsuartut saqqummi-
ullugit.
Radioavisi nipaaruteriataarpoq
Soorunami paatsiveerussutaassaaq
assersuutigalugu suliffeqarfimmi
suugaluarnersumi Radioavisikkut
tusarneqarpat naalakkersuisut ima
imalu amerlatigisunik sipaarniar-
tunngooq. Tamannali atorfillit ar-
laata isumassarsiariinnarsimappa-
gu naalakkersuisunut saqqummi-
unneqarsimanngilluinnartoq, pisa-
riaqanngikkaluartumik suliffeqar-
fimmi pineqartumi toqqissisima-
junnaarsitsissaaq.
Aningaasaqarnikkut politikimut
illuatungiliuttut oqalliseqataaffigi-
umanngisaannut naapertuuttumik
naalakkersuisut sipaaruteqarnissa-
mut isumassarsiat tamaasa pi-
ngaarnersiorlugit tulleriinnilersor-
simavaat, suullu tamarmik allattor-
neqareermata tamanut saqqummi-
unneqarput siullermeerilluni oqal-
lisereernerup kingorna.
Taavali Radioavisi nipaaruti-
ngajalluinnarpoq. Sipaaruteqar-
nissamut siunnersuutit ataasiak-
kaat tassanngaannartumik oqallisi-
giumaneeruupput, soorlu aamma
naalakkersuisut aningaasaqarnik-
kut politikkiat tusagassiuutitigut o-
qallisaajunnartoq.
Nalunngilluinnarpara Radioavi-
sip nukissai killeqartut. Eqqumiigi-
nartipparali aningaasanut inatsisis-
samut siunnersuutip saqqummiun-
neqannginnerani naalakkersuisut
pasillernissaannut nukissaqasima-
nera, kingornalu aningaasanut i-
natsisissamut siunnersuutip imari-
saasa piviusut oqallisiginissaannut
nukissaqarsimanani. Tamanna isu-
maga naapertorlugu piumamik i-
ngerlaneruvoq.
Tusagassiuutit — pingaartumillu
Radioavisi — illuatungiliuttutorlu-
innaq iliorput: Qalliinnarsiuisumik
ilaannikkullu kukkulluinnartumik
tunngaveqarluni pasilleeriarluni
pissutsit piviusut saqqummiunne-
qaraangata nammineq pasilliissutit
ilaleqqissanagit. Tamatuma kingu-
neraa innuttaasut paatsiveerutitin-
neqarnerat.
Tamat oqallinnerat aammalu
Nikalluallannarpoq inatsit taama
annertutigalunilu piuminaatsigisoq
innuttaasut ulluinnarni inuuneran-
ni siunissamilu sutigut tamatigut
attuisuusoq illuatungiliuttunit tu-
sagassiuutinillu taama ajortisumik
pineqarmat.
Uanga allalluunniit aningaasa-
nut inatsisissaq Brugsenit KNI-
lluunniit pisiniarfiisa silataanni su-
liarineq ajoraluarparput. Aamma
aningaasaqarnermi politikerput tu-
sagassiuutitigut isumaqatiginninni-
utigineq ajoraluar parput. Naalak-
kersuisunili aalajangertoqarsima-
gaangat pappiaqqallu attuumassu-
teqartunut saqqummiunneqaree-
raangata isumaliutersuutigut poli-
tikerpullu tamanut saqqummiut-
tarpagut.
Aningaasanut inatsit taana naa-
lakkersuisunut ilaasortatut suliler-
ninniit dsiullersaavoq, soorunalu-
mi ilinniarfigisimavara. Assersuu-
tigalugu siunissami aningaasanut
inatsisissap piareersarneqarnera
kommunit kattuffiallu akuttun-
ngitsumik ataatsimiissutigisalissa-
varput, kommunit piareersarnerup
annertoqisup ingerlanerani anner-
tunerusumik peqataasalissamma-
ta. Aamma Aningaasaqarnermut
Ataatsimiititaliaq katersuunnissaq
sioqqunnerullugu katersortinniar-
talissavara aningaasanut inatsisis-
samut siunnersuut siusinnerusuk-
kut tamanut saqqummiunneqarsin-
naaqqullugu. Naalakkersuisuni a-
nguniagaraarput Inatsisartuni in-
nuttaasullu akornanni pitsaasumik
oqallinnissamut pitsaanerpaamik
tunngavissaqarnissaq.
Tamatumanili tunngaviusaria-
qarpoq illuatungiliuttut tusagassi-
uutillu nunatta aningaasaqarner-
mut politikkianik soqutiginninne-
runissaat.
Tamanna innuttaasut pisariaqar-
tippaat.
Landstingets vedtagelse fra 1985 —
naturligvis også et spareprogram på
131 miil. kr. klar. Atassut brugte
hele førstebehandlingen af finans-
lovsforslaget til at ville have dette
sparekatalog forelagt, selvom op-
positionen udmærket vidste, at det
ville blive forelagt. Hvorfor skulle
Landsstyret eller udarbejde det?
Men ved at ødelægge førstebe-
handlingen på denne mådeforhind-
rede Atassut en debat om den over-
ordnede økonomiske politik.
Man kan spørge sig selv: Hvor-
for?
Jeg kan kun se een forklaring.
Førstebehandlingen blev transmit-
teret i radioen, så hele befolkningen
kunne følge med. Eftersom Atassut
tilsyneladende slet ikke har en over-
ordnet økonomisk politik — i hvert
fald ikke en, partiet har lyst til at
præsentere for befolkningen — så
valgte man at give befolkningen det
indtryk, at man kæmpede for at få
såkaldte »hemmelige« dokumenter
offentliggjort.
Om det lykkedes for oppositio-
nen at vildlede befolkningen skal
være usagt. Men det var i hvert fald
en fuldstændig ligegyldig diskussi-
on, som ødelagde muligheden for at
befolkningen fik en fornemmelse
af, hvor landsstyrepartierne og op-
positionen er uenige.
Afgørende for fremtiden
En konstruktiv og veldokumenteret
økonomisk politik for vores land er
afgørende for vores fremtid. I dag
har vi med overtagelsen af KGH,
fabrikkerne, trawlerne og snart
både GTO og boligområdet stort
set alle mulighederne for en effektiv
styring af vores økonomi. Den in-
terne finanspolitik er i dag på hjem-
mestyrets og det vil sige Landstin-
gets hænder, så nu er det virkelig al-
vor. Nu er det ikke mere et spørgs-
mål om at give alle mulige skylden.
Nu er det et spørgsmål om, at alle i
Landstinget giver konstruktive for-
slag til dette lands fremtid.
Jeg siger ikke, at vi alle skal være
enige. Der kan naturligvis være po-
litiske uenigheder. Men disse uenig-
heder må nu formuleres ansvarsbe-
vidst, så befolkningen kan se, hvori
de består. Oppositionen kan ikke
blive ved med at køre friløb og blot
lade som om den er imod en masse,
ikke sige hvad, og så bare til sidst
stemme sammen med os, der lægger
vore holdninger, prioriteringer og
upopulære nedskæringer på bor-
det.
Vælgerne har krav på, at ansva-
ret på godt og ondt kan placeres.
Pressens friløb
Forståelsen af finansloven og dens
bagvedliggende økonomiske poli-
tik er ikke blevet hjulpet gennem
pressens behandling — tværtimod.
Pressens behandling af finans-
lovforslaget har kun været med til
at skave yderligere forvirring.
Vi har en fri pressem og det skal
vi naturligvis have. Men uden at an-
taste pressens frihed, så må jeg som
enhver anden borger have lov til at
have en mening om, hvordan pres-
sen bruger ytringsfriheden. Og
hvad angår finansloven, så synes
jeg, pressen har behandlet den me-
get overfladisk og ansvarsløst.
Som nævnt står vore forberedel-
ser angående finansloven på i lang
tid, og arbejdet falder i flere led. F.
eks. består et led i, at embedsmænd
i alle direktorater sammen med em-
bedsmændene i Økonomidirekto-
ratet udarbejder forslag til mulige
besparelser. Faktisk lavede em-
bedsmændene nærmest et katalog
over sparemuligheder.
Dette katalog bliver naturligvis
ikke offentliggjort, fordi kataloget
overhovedet ikke er vedtaget af
Landsstyret. Der er nærmest tale
om idéer, en masse forskellige idé-
er, som det er op til Landsstyret at
piroritere. Nogle af dem bliver al-
drig til noget, fordi Landsstyret
ikke vil spare på det pågældende
område — ikke synes den pågæl-
dende ide passer ind i Landsstyrets
politik.
Selvom pressen udmærket godt
ved dette, kører f. eks. radioavisen
flere »historier« om hemmelige
spareplaner og giver befolkningen
det indtryk, at Landsstyret er ude
på at hemmeligholde noget for be-
folkningen.
Dette er ren manipulation
Radioavisen var forud for fi-
nanslovforslagets offentliggørelse
meget ivrig med den slags historier,
og de få idéer, radioavisen fik fat i,
blev udråbt som store sensationer.
Radioavisen pludselig stille
Naturligvis fører det til forvirring,
hvis f. eks. en institution pludselig
hører i radioavisen, at Landsstyret
planlægger så og så store besparel-
ser. Men hvis der udelukkende er
tale om en embedsmandsidé, som
slet ikke er forelagt Landsstyret, så
bliver det til en helt unødvendig og
forvirrende panik på den pågæl-
dende institution.
Netop i overensstemmelse med
den overordnede økonomiske poli-
tik, som oppositionen ikke turde di-
skuere, har Landsstyret prioriteret
samlige spareidéer, og da alt var
skrevet ned, blev det offentliggjort,
da førstebehandlingen havde fun-
det sted.
Men så blev radioavisen pludse-
lig næsten tavs. Nu var det der plud-
selig ingen lyst til at gå ind i de en-
kelte spareforslag, ligesom der hel-
ler ikke i pressen viste sig nogen lyst
til at diskutere Landsstyrets over-
ordnede økonomiske politik.
Jeg er ganske klar over, at radio-
avisens ressourcer er begrænsede.
Men jeg finder det påfaldende, at
man havde rimeligt mange ressour-
cer til at mistænkeliggøre Landssty-
ret før finanslovforslagets offent-
liggørelse og ingen til bagefter at di-
skutere finanslovforslagets fakti-
ske indhold. Det er at køre friløb,
efter min mening.
Pressen — og specielt radioavi-
sen — gjorde i virkeligheden præcis
om oppositionen: Man mistænke-
liggør på et overfladisk og nogle
gange direkte fejlagtig grundlag,
men følger aldrig sine egne anklager
op, når kendsgerninger ligger på
bordet. Resultatet er, at befolknin-
gen efterlades i forvirring og uvi-
denhed.
Mere offentlig debat
Det er trist, at en omfattende og
kompliceret lov, der berører alle si-
der af hver enkelt borgers dagligdag
og fremtid, bliver offer for en så
dårlig behandling både i oppositio-
nen og i pressen.
Ganske vist sidder hverken jeg el-
ler andre og udarbejder finansloven
foran Brugserne eller KNI-butik-
kerne. Vi sidder heller ikke og for-
handler om vores overordnede øko-
nomiske politik i medierne. Men
når beslutningerne har været taget i
landsstyret og papirerne forelagt de
relevante parlamentariske organer,
har vi også offentliggjort vore over-
vejelser og vores politik.
Dette er min første finanslov som
landsstyremedlem, og jeg har na-
turligvis også laert noget. Fremover
vil vi f. eks. holde jævnlige møder
om finanslovens forberedelse med
Kommunerne Landsforening, så
kommunerne involveres mere i
overvejelserne gennem hele den
omfattende proces. Jeg vil også for-
søge at samle Finansudvalget tidli-
gere før samlingen, så finanslov-
forslaget kan offentliggøres tidlige-
re. I Landsstyret er vi kun interesse-
ret i de bedst mulige vilkår for en
kvalificeret debat både i Landstin-
get og i befolkningen. Men det for-
udsætter, at både oppositionen og
pressen tager landets økonomiske
politik mere alvorligt.
Befolkningen har krav på det.
lierfup
ujarattaa
Takussutissat naqitat
allakkatigut qinnutigikkit
Østre Fælledvej 18
IdK-9400 Nørresundby
Tlf. 08 17 04 44