Atuagagdliutit - 28.01.1987, Page 15

NR. 5 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
Akulloqquttariaa 7 meeteringajak. Iggiaani nunniugaq ineruni sul-
lulerneqartussaavoq angallatit putoqquttarfissaannik. Sulluliaq
taanna meeterinik arfineq marlungajannik nerututigissaaq, ullunilu
makkunani taanna sisammik sanaaq katiterneqarpoq Due-Hansen-
ip sulisitsivianit, aqqerlorternagu saviminernik qipputtartunik qa-
jannaakkanik pilersorneqarluni. Assilissap qulaani sulluliliassap
aallaqqaatataa takuneqarsinnavoq ataanilu ersippoq nunniugaq
maanna sumut killikkaat.
Næsten syv meter gennemsejling. Når den nye dæmning fra Iggiaa
til Admiralitetsøerne er færdig, vil den være forsynet med et rør,
som tillader mindre både at gå igennem. Røret er næsten syv meter
i diameter, og på værftsområdet i Nuuk er entreprenørfirmaet Due-
Hansen i disse dage i gang med at bolte røret sammen af stålplader.
Der er tale om et patenteret tysk system, hvorefter røret samles med
bolte i stedet for svejsninger. Den første begyndelse til røret ses på ø-
verste billede. Det nederste viser, hvor langt man til dato er kommet
med dæmningen.
Grønlands televæsen
meddeler
For højeste acceptable bud sælges 3 stk. biler i Nuuk.
1 stk. VW Kassevogn årgang 1979
1 stk. VW Dobbeltkabine årgang 1977
1 stk. VW Bus årgang 1979
Bilerne sælges og overtages i den stand de forefindes og der,
hvor de henstår.
Yderligere oplysninger indhentes på tlf. 21255 lokal 459.
Skriftlig tilbud mærket »Biltilbud« skal være Televæsenet i hæn-
de senest den 2. marts 1987 kl. 12.00.
GRØNLANDS TELEVÆSEN
Teleregionscentret. Box 1002.3900 Nuuk
Udenrigsministeren ønsker
ingen åben debat om
radaranlæg i Thule
Uffe Ellemann-Jensen vil derimod i det udenrigspolitiske nævn komme med
oplysninger, »som har fortrolighedens karakter«
KØBENHA VN (AG) Det lykkedes
ikke at få udenrigsminister Uffe
Ellemann-Jensen til at løfte sløret
omkring den nye phased-array ra-
dar på Thulebasen, da han i sidste
uge i Folketingets spørgetid skulle
besvare et spørgsmål fra folketings-
medlem Keld Albrechtsen (VS).
Han havde spurgt udenrigsministe-
ren, om det nye radaranlæg kan
bruges i offensiv krigsførelse, nem-
lig til at dirigere USA’s egne missi-
ler og korrigere missilernes kurs,
når de passerer Nordpolen på vej
mod Sovjet.
Keld Albrechtsen lagde vægt på,
at hans spørgsmål tjente til at få af-
klaret, om der er andre problemer
udover krænkelsen af den såkaldte
ABM-traktat, »som man ikke rig-
tigt havde fået orientering om i for-
bindelse med den nye radar.«
- Problemet er, om radaren, ud-
over at den kan bruges i stjerne-
krigsprojektet, også allerede nu har
en ny offensiv funktion, nemlig at
den kan bruges til at korrigere mis-
silers bane på deres vej fra USA til
Sovjetunionen, hvor de i zenit pas-
serer hen over Thulebasen, sagde
Keld Albrechtsen.
I første omgang var udenrigsmi-
nisterens svar kort og godt: Nej.
Men da Keld Albrechtsen derefter
ønskede svaret uddybet, oplyste
Uffe Ellemann-Jensen, at de mo-
derniserede radarfaciliteter ikke vil
have det, man kalder en offensiv
kapacitet, og at USA slet ikke har
mulighed for at ændre de strategi-
ske, ballistiske missilers bane, efter
at de er affyret.
Uffe Ellemann-Jensen oplyste
endvidere, at han i det udenrigspoli-
tiske nævn vil give en grundig re-
degørelse, og at det også er det rigti-
ge sted at diskutere den slags ting.
— Hvis jeg skal være rigtig grun-
dig, fortsatte udenrigsministeren,
så vil jeg også komme med oplys-
ninger, som har fortrolighedens ka-
rakter, og som jeg derfor ikke kan
stå og sige her i folketingssalen.
Med henvisning til, at der også i
USA er en åben debat om, hvorvidt
man nu overholder den såkaldte
ABM-traktat til fulde, sagde uden-
rigsministeren, at det er en god og
sund debat. — Det er sådan, man
diskuterer tingene i et åbent, de-
mokratisk samfund. Fra dansk side
er det jo også afgørende at sikre, at
ABM-traktaten bliver overholdt,
tilføjede udenrigsministeren, som
samtidig advarede imod, at man
misbruger denne frie debat, dels til
indenrigspolitiske formål og dels til
at undergrave forsvarssamarbejdet
med USA. — Hensigten er tydelig,
hr. Albrechtsen, tilføjede udenrigs-
ministeren.
Forkert svar
Dagbladet Politiken bragte søndag
den 25. januar nye oplysninger ind i
debatten om det moderniserede ra-
daranlæg på Thulebasen, idet bla-
det oplyste, at anlægget kan styre
bomber, og at udenrigsministerens
svar derfor var forkert. Bladet med-
giver, at det er korrekt, når ministe-
ren i spørgetiden sagde, at et inter-
kontinental missils kurs ikke kan
ændres. — Men det kan de indivi-
duelle bombeladninger i de såkald-
te MIRV-raketter til gengæld,
skriver Politiken.
Ifølge bladet oplyser en høitstå-
ende amerikansk forsker, der i flere
år har deltaget i et projekt, der net-
op udviklede højt klassificerede sy-
stemer til at korrigere en atombom-
bes kurs mod målet, at der i USA
foregår en intens forskning, hvor
man på en meget speciel måde kor-
rigerer kursen.
Her indgår LPAR-radaren (Thu-
le-radaranlægget), der er så alsi-
digt, og så præcist, at det er i stand
til at fastslå, om en atombombe
kommer nogle få hundrede meter
ud af kurs og derfor behøver en ret-
ningsjustering.
— Hvordan man så vil korrigere
kurser, er en af de største hemme-
ligheder i det amerikanske forsvar,
skriver Politiken. For kan man selv
ændre en MIRV-ladnings kurs, så
kan modstanderen også teoretisk
gøre det samme og uskadeliggøre
den. Dette forhold gør, siger flere
militære kilder, at dette forsknings-
projekt officielt »ikke eksisterer«.
ICC på verdensplan
Søger blandt andet optagelse i International Union for
Conservation of Nature
Efter et bestyrelsesmøde i Kuujjuaq
(Fort Chimo) i Nord-Quebec har
ICC nu taget fat på de kommende
tre års aktiviteter i de tre medlems-
lande og i udlandet. Målet er at ska-
be international forståelse og re-
spekt for inuit og inuits afhængig-
hed af naturen og dens ressourcer
for at overleve i arktiske områder.
ICC undersøger i øjeblikket mu-
ligheden for at blive medlem af In-
ternational Union for Coservation
of Nature. Meningen med med-
lemsskabet er at beskytte inuit mod
miljøorganisationer, som truer fan-
gererhvervet og levevilkårene i ark-
tis.
— Greenpeaces aktioner mod
hval- og sælfangst er en af vore
mærkesager, og vi må bruge de in-
ternationale organer for at markere
vor politik, siger Carl Christian Ol-
sen, der fra 1. februar er ny-ansat i
ICC.
Foruden at hyre Carl Christian
Olsen har ICC også planer om at
ansætte en medarbejder, som skal
være tilknyttet FN’s kontor i Gene-
ve. Derudover skal den canadiske
jurist Thomas Berger tilknyttes or-
ganisationen ved FN i New York.
Også et møde i Washington D.C.
med emner som sæl- og hvalfangst
er på programmet. Gennem ICC’s
kontakter blandt amerikanske se-
natorer i regeringsbyen vil organi-
sationen søge at få et kulturfrem-
stød på benene for at finde støtte
for inuits måde at leve på.
— Vi må beskytte vore interesser
i fangsterhvervet og åbne mulighe-
der for at handle uhindret på tværs
af landegrænserne, siger vicepræsi-
dent Aqqaluk Lynge til AG. Han
fik ved indrejsen til Alaska, hvor
ICC’s seneste generalforsamling
blev holdt, konfiskeret sine veste,
fordi de var syet af sælskind.
For tre måneder siden lovede den
amerikanske ambassade i Køben-
havn at undersøge sagen, så vestene
kan tilbageleveres — hidtil dog
uden resultat. I en kommentar siger
ICC-vicepræsidenten, at det min-
der om sanktioner som for eksem-
pel mod Sydafrika, når inuit ikke
kan handle med hinanden.
SY&STRLK
AMAGERGARN
BØRSTET ULD
CAMILLA
MØNSTRE
DAN HOOKS
ETOILE
FLANNEL
GARNVINDER
HELÅRSGARN
INTARSIASLÆDER
KNAPPER
LANECOTTA
MÅLEBÅND
NATURGARN
OPSPRÆTTER-
KNIVE
POPLIN
RÅSILKE
STRIKKEMASKINER
THAI-SILKE
ULDKARTERE
VELOUR
ZIG ZAG SAKSE
SENDES OVERALT
SY&STRLK
Box 16.3900 Nuuk
Telefon 2 40 96
-ilu-
Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps
Telefon 2 22 52