Atuagagdliutit - 28.01.1987, Page 24

Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten.
Sdr. Herrnhutvej 22,
Postbox 39, 3900 Nuuk,
telefon 2 10 83, Telex 90631
agagag gd
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Nuuk: Jørgen Fleischer (ansvars-
havende). Elisabeth Lyberth, Peder Munk
Pedersen, Journalistelev Inga Hansen,
Maannguaq Berthelsen (tolk).
Forretningsfører Paula Krohn,
Allaffimioq/kontorass. Katsi Isaksen.
Tunniussivissaq/lndleveringsfrist:
Saqqummerfissaq sap. ak. sioqqullugu
sisamanngornermi nal. 12.00
/Torsdagkl. 12.00 før udgivelse.
Redaktion: Torben Lodberg,
Folketinget - Christiansborg
1240 København K.Telf. 01 15 95 91,
telex 15 805.
Annoncer: Harlang & Toksvig,
Bladforlag A/S. Dr, Tværgade 30,2. sal,
1302 København K,
Telf. 01 13 86 66, telex 15 805.
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Ilisimatuungortoqarsiimaavoq
nunarput qimanngikkaluarlugu
Ilisimatusarsimasutut taaguut cand. mag. anguneqarsinnaalersoq nunatsinni
Ilisimatusarfimmi aaqqissuussineq ukiamut atulersussaq malillugu
Ilisimatusarfimmi aaqqissuussineq
ukiamut atulersussaq malillugu ili-
simatusarsimasutut taaguut cand.
mag. anguneqarsinnaalerpoq nu-
narput qimanngikkaluarlugu, tassa
Ilisimatusarfimmi ukiut tallimat
pikkorissareerluni angusisima-
gaanni. Taama oqarpoq Ilisimatu-
sarfiup siulersuisua kalaallit profes
sorit kisiartaat Robert Petersen.
Peqatigalugu Robert Petersen
nalunaarpoq ilisimatusarneq ta-
marmi ukiamut nuunneqassasoq
Nunatsinni Atuagaateqarfiup ini-
taasa ilaannit Noorliit illorsuato-
qaannut, maanna allillugu sanaq-
qinneqartumut.
Illorsuatoqaq taanna palasissa-
nut ilinniartitsiviuinnarani nunat-
sinni ilisimatusarnermut tamarmut
qitiussaaq.
Kattunneqassaaq
Professor Robert Petersen oqarpoq
illorsuatoqaq inerpat ukialernerani
taava upperisarsiornermik ilisima-
tusarneq maanna ilagiit siulersuisu-
init aqqunneqartoq Ilisimatusar-
fimmut kattunnneqassasoq, taa-
maalilluni Ilisimatusarfik qallu-
naatut taaneqartalissaaq Grøn-
lands universitetscenterimik. Illor-
suatooqami init atuartitsivissat
marluussapput pingatserneqarsin-
naasut , ilisimatusarfiillu katunne-
qartussat marluk imminnut aqut-
tussaapput.
Aaqqissuussineq ukiamut aallar-
tittussaq malillugu ukioq siulleq a-
taatsimut atuarfiussaaq. Ukiup
aappaani ilisimatusarfinnut pinga-
sunut agguataarneqassaaq. Ilisima-
tuunngorniat ukiut sisamat atua-
reerunik taaguut cand. phil. angus-
savaat, ukiorlu ataaseq atuaqqik-
kunik ilisimatusarluni soraarum-
meersimasutut taagut cand. mag.
angussavaat, taamaattullu ilinniar-
finni annerni ilinniartitsisuusarput.
Robert Petersenip oqaatigaa nu-
natsinni taamatut pikkorissartaler-
nissaq Danmarkimi cand. mag-in-
ngorniartunut aaqqissuussinermut
nutaamut qanittuararsuusoq.
Palasinngorniat inuiaqatigiinnut
kulturimullu tunngasunik soraa-
rummeeruteqartanngikaluaramik
maanna taaneqartunik taakku-
ninnga aamma ilinniarsinnaaler-
put, ukiullu tallimat atuarunik pa-
lasissatut ilisimatusarsimasutut
taagut cand. teol. angussavaat.
Nunatsinni palasissatut ilinniar-
tarneq Danmarkimi taamatut ilin-
niartarnermut naleqqiullugu an-
nertuumik nikinganngilaq. Immik-
koorutaasoq anneq tassa kalaallit
palasissat ilinniartannginnerat
grækerit hebriarillu oqaasiinik.
Tassungali taarsiullugu kalaallit it-
saq upperisatoqaannik kalaallillu
oqaasiinik ilinniarsimassapput.
llisimatusarfiup siulersuisua, pro-
fessor Robert Petersen.
Ilisimatusarneq alliartussaaq
Februarimi 1984 nunatsinni ilisi-
matusarneq aallartippoq. Robert
Petersen oqarpoq palasinngornia-
nut atugassat ilanngunnagit maan-
na ukiumut 3,5 mili. kr. atugassari-
titaasut aammalu palasinngornia-
nut ilinniartitsisut ilanngunagit
maanna ilinniartitsisut tallimaasut.
Kisiannili naalakkersuinermut i-
natsisinullu tunngasut aallaqqaam-
mut pilersaarutaanngikkaluartut i-
lannguteriarmata ilinniartitsisut a-
taatsimik ilasussanngortut qinnuti-
gineqarsimasorlu ilinniartitsisut
suli marlunnik ilaqqinnissaat.
Robert Petersenip naatsorssuti-
gisariaqarsoraa Ilisimatusarfik alli-
Nunatsinni ilisimatusarnerup qiterisassaa Noorliit illorsuatoqaat sanaq-
qinneqaruni taamma isikkoqassaaq, inerunilu pissuseqqaamisut ilissallu-
artussasoq ukiut ingerlaneranni.
Maannakkut kalaallit kulturiannut
oqaasiinullu tunngasut sammine-
qarnerupput, ilimanarlunili ki-
ngorna allanut amma tunngasut
soorlu inuutissarsiornikkut ilisima-
sassat ilannguneqarsinnaajumaar-
tut.
Nu kan man blive cand. mag.
uden at forlade Grønland
— Det kan lade sig gøre efter en nyordning, som træder i kraft til efteråret, siger
lederen af Inuit Institut, professor Robert Petersen
— Efter en nyordning, som træder i
kraft til efteråret, bliver det muligt
at blive cand. mag. uden at forlade
Grønland. Titlen kan erhverves ef-
ter 5 års undervisning pi Inuit Insti-
tut, siger instituttets leder, den ene-
ste grønlandskfødte professor Ro-
bert Petersen. Samtidig med nyord-
ningen flytter Inuit Institut fra lo-
kaler i Landsbiblioteket til det nyre-
staurerede Herrnhuthus, som skal
danne rammen om den højere ud-
dannelse i Grønland.
Det er således ikke alene præ-
steuddannelsen, men hele universi-
tetsuddannelsen i Grønland, der
skal have til huse i Herrnhutbygnin-
gen.
Præsteuddannelsen
Præsteuddannelsen i Grønland hø-
rer i øjeblikket ind under Kirke-
nævnet. Men når restaureringen af
Herrnhuthuset er færdigt til efter-
året, flyttes den til Inuit Institut,
som nu hedder Grønlands Universi-
tetscenter, og her i de nye lokaler
skal både præsteuddannelsen og
universitetsuddannelsen foregå.
Efter nyordningen skal det første
år være basisår, hvor alle studeren-
de undervises samlet. I det andet år
skal de studerende fordeles på tre
institutter, hvor semestret skal af-
sluttes med eksamen i et bifag. Ef-
ter tre års yderligere undervisning
kan de præstestuderende tage den
afsluttende eksamen og blive cand.
teol.
Den grønlandske præsteuddan-
nelse adskiller sig ikke ret meget fra
den danske. Den væsentligste for-
skel består i, at de grønlandske stu-
derende bliver fritaget for at lære de
gamle sprog. Men til gengæld får de
en tilbundsgående under visning i
grønlandsk og den gamle eskimoi-
ske religion.
Efter fire års undervisning bliver
de andre studerende cand. phil. Og
et år til, så forlader de instituttet
som nybagte cand. mag. Også den-
ne ordning minder meget om den
nye danske uddannelse.
Instituttet udvides
Undervisningen på Inuit Institut
startede i februar 1984.1 dag er der
19 studerende og 5 lærere og dertil
et årligt budget på 3,5 miil. kr. Men
præsteuddannelsen er ikke med i de
nævnte tal. Nu er det også muligt at
studere jura og de politiske forhold.
De to fag var ikke med i starten.
Derfor skal lærerstaben udvides.
Robert Petersen regner med, at
Inuit Institut vil vokse i de kom-
mende år. Nu studerer man pri-
mært den grønlandske kultur og det
grønlandske sprog. Men Robert
Petersen siger, at det også nok bli-
ver muligt at studere andre fag som
erhversforhold på Grønlands Uni-
versitetscenter.
Håb om penge fra EF
omkring 1. februar
KØBENHA VN (AG) EF’s budget-
kommissær Henning Christopher-
sen vil nu prøve at sikre de 200 mil-
lioner kroner, som Grønland skal
have som betaling for EF-fiskeriet i
de grønlandske farvande i 1987,
skriver Berlinske Tidende. EF-
kommissionen har anmodet mini-
sterrådet om en ekstraordinær be-
villing til at dække »internationale
forpligtelser«. Pengene vil i givet
fald bane vej for en hurtig betaling
til Grønland.
Grønlands-pengene er imidlertid
ikke sikret, før budgetmyndighe-
derne har givet grønt lys. Det fryg-
tes, at visse lande vil modsætte sig
bevillingen for at »sætte ekstra
tryk« på den krise, EF i øjeblikket
står i uden budget, skriver bladet.
Henning Christophersen sagde i
sidste uge i Strassbourg, at hvis an-
modningen bliver imødekommet i
ministerrådet, kan Grønland få
sine penge omkring den 1. februar.
Den danske regering understre-
gede ved det seneste budgetmini-
stermøde, at Danmark forventer,
at EF — trods budgetkrisen — lever
op til sine økonomiske forpligtelser
over for Grønland.