Atuagagdliutit - 18.02.1987, Blaðsíða 11

NR. 8 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
II
Atuarfinnik iluarsaaqqiiniartut
inuttalersuugaanera
allanngortittariaqarpoq
All.: Henrik Lund, Qaqortumi borgmesteri
jo været rejst tvivl — selv udenrigs-
ministeren har indrømmet her over-
for TV og pressen for et øjeblik si-
den, at der er fortolkningstvivl.
Spørgsmålet er, at hvis der er tale
om overtrædelser af traktaten, om
man så vil være med til at undergra-
ve dens formål. Det er det, diskussi-
onen står om, og der er fra dansk
side klart den opfattelse, at ABM-
systemet skal overholdes.
Ikke tilfreds
Folketingsmedlem Keld Albrecht-
sen (VS), der sammen med Pelle
Voigt (SF) havde bedt ministeren
om en redegørelse i det udenrigspo-
litiske nævn, var absolut ikke til-
freds med denne redegørelse. — Jeg
må sige, at den havde mere karakter
af bortforklaringer, og den tjente i
hvert fald ikke til at fjerne nogen
som helst tvivl — tværtimod, sagde
Keld Albrechtsen, som fortsatte:
— Regeringens argumenter byg-
ger på tre punkter. For det første at
amerikanerne siger, at der ikke er
nogen offensiv kapacitet. For det
andet at der kun skulle være tale om
en modernisering — og altså ikke
om et nyt anlæg. De argumenter er
jo ikke nye. Vi ved, at der er tale om
et phasedarray-anlæg. Det er der
henvisninger til, og derfor må vi
konkludere, at vi skal have nedsat
et udvalg og have en uvildig under-
søgelse, tilføjede Albrechtsen.
Forud for redegørelsen havde
Keld Albrechtsen opsat 25 spørgs-
mål, som han gerne ville have svar
på. Men det fik han ikke. Det blev
kun til nogle enkelte svar, men ikke
på de grundliggende spørgsmål —
og ikke på de spørgsmål, som ved-
rører tvivlen om ABM-traktaten.
— Tværtimod fik vi at vide, man
ville tage de argumenter til efterret-
ning, som USA utallige gange har
fremført, og som der ikke er noget
nyt i, sagde Keld Albrechtsen.
Pelle Voigt (SF) fandt, at den
danske holdning hviler på det rene
nonsens. — Man forstår simpelt-
hen ikke traktatsammenhængen,
og man har meget, meget lidt for-
ståelse for, hvad der er sket i Thule,
tilføjede Voigt. Man har end ikke
gidet kontakte folk, som har for-
handlet traktaten og rejst relevant
kritik.
— I tror altså ikke, at udenrigs-
ministeren har fået alle de relevante
oplysninger frem? Voigt: — Jeg
tror, hvis jeg skal sige det lidt bru-
talt, så tror jeg ikke, at han fatter ret
meget af, hvad dette handler om.
Otto Steenholdt, der er medlem
af det udenrigspolitiske nævn, hav-
de haft flere spørgsmål til udenrigs-
ministeren under mødet, oplyser
han. Han havde eksempelvis fået
ministerens tilsagn om, at han gerne
ville bruge alle midler for selv at
give oplysninger til den grønland-
ske offentlighed.
— Jonathan og jeg kunne godt
gøre det, tilføjer Steenholdt, men
jeg har bedt udenrigsministeren om
det, og det vil han gerne.
Næste fase
På og efter mødet i det udenrigspo-
litiske nævn gav udenrigsminister
Uffe Ellemann-Jensen tilsagn om,
at han ville give offentligheden en
»fyldig redegørelse«, ligesom han
senere desuden ville komme med en
redegørelse, i forbindelse med Keld
Albrechtsen’s og Pelle Voigt’s fore-
spørgsel til udenrigsministeren og
forsvarsministeren om, hvad rege-
ringen vil gøre for at få afklaret, om
det nye phased array-radaranlæg
på Thulebasen er opført i strid med
bestemmelserne i ABM-traktaten.
Denne forespørgssel ventes at finde
sted torsdag den 5. marts i folke-
tingssalen.
Diskobugtimi illoqarfiit ilaanni,
Qasigiannguani, angajoqqaat sin-
niisaasa ilaata maalaarutigaa »nu-
natsinni atuarfinnik iluarsaaqqin-
niarnermi ataatsimiititaliamik
kommissionimik« taasap ulluni
makkunani Diskobugtimi anga-
laarnerata pipallagaassusia. Ataat-
simiititaliaq assigiinngitsunik a-
taatsimeeqateqaqattaarpoq, soorlu
atuarfiit ilinniartitsisuinik. Naam-
magittaalliortut tikkuartorpaat
kommissionip piffissaqarluarni-
annginnera angajoqqaat sinnii-
saannik naapitsinissaminnut, aam-
mami inunnik allanik pisariaqar-
tinneqartariaqaraluartunik. Tik-
kuartorujaattaaq atuarfiup inuia-
qatigiinnut pingaaruteqarnerujus-
sua kinguaariinnullu siunissami i-
nuiaqatigiinnitsinnik ilusilersuiu-
maartussanik.
Tamavitta isumaqatigiissutigi-
sinnaagunarparput atuarfik inuia-
qatigiit tunngaviisa pingaartut ila-
gigaat, kikkunnik tamaminik atui-
soq, meeralinnik meeraqanngitsu-
nilluunniit. Tamatta susassaraar-
put, tassanimi meeqqat inuusut-
tunnguillu sanarfineqarlutillu ilin-
niartinneqassammata, kingorna i-
nuiaqatigiinnik ingerlatitseqqittus-
sanngorlugit. Taamaattumik pi-
ngaaruteqarluinnartuuvoq atuar-
fik ineriartortittuassallugu inuiaqa-
tigiit piumasaat pisariaqartitaallu
naalaarlugit oqallinnermilu tun-
ngavigalugit.
Ukiorpaaluit qaangiukkaangata
»iluarsaaqqinnermik« misigisaqar-
tarpugut atuartisinerup siunertari-
saanik, imarisaanik atortorisaanil-
lu maannakkut atukkatsinnut siu-
nissamullu naleqquttunngorsaanis-
samut tunngaviuniartussanik.
Maannalu aamma piffissaq nallius-
simavoq »iluarsaaqqinnermut« nu-
taamut, taamaammalliuna »skole-
reformkommission« maanna eq-
qartugara pilersinneqarsimavoq.
Ajunngikkaluaqaaq, kisiannili tu-
pigusuutigineqariartuaaginnarpoq
kommissionip ilaasortarisaasa ka-
titerneqarsimanerat. Kommissio-
nip ilaasortaanit 8-sunit 7-uk ilinni-
artitsisuupput. Ilumoortumik uja-
raluarnarput ilaasortaasariaqavis-
sorisat allat, tassalu atuarfimmik a-
tuisartut sinnersaat sallerpaallutik
angajoqqaat kiisalu inuussutissar-
siuteqartut, sulisartoqarneq, pior-
sarsimassutsikkut suliaqartut allal-
lu. Ima paasineqassanngilaq ilinni-
artitsisut peqataasut perorsaanik-
kut pisinnaassusiat pisinnaatitaa-
nerallu isornartorsiorneqartoq, qu-
larutissaanngitsumimmi pikkoris-
suseqarput. Isornartorsiorneqar-
torli unaavoq kommissioniliorto-
qarsimammat atuarfiup angunia-
gassaanik nutaanik immersuillutil-
lu ilusilersuisussanik, ilinniarsima-
nermikkut suiiamikkullu assigiigin-
navimmik tunngaveqartunik ilaa-
sortalimmik, atuarfimmik atuisar-
tut assigiinngisitaaqisut ilaanissaat
eqqarsaatiginagu. Atuisunuku atu-
artitaanerup imarisassaanik siun-
nerfigisaanillu piumasaqartussaa-
sut, immikkulli ilinniarsimasut,
tassa ilinniartitsisut, sanarfiillutillu
ingerlatseqqittussaapput piumasa-
qaatit anersaavat najoqqutaralugu.
lluarsaaqqinnissamik ataatsimii-
titaliap ilaasortalersorneqarnera a-
kuerineqarsinnaanngilaq, demok-
ratiskiusumillu periaaserisartakka-
nut inuiaqatigiillu pisariaqartitaat-
tut oqaatigisartakkanut naleqqut-
tuunani.
Tamanna tunngavigalugu inner-
suussutigerusukkaluarpara maan-
na kommissioniusup ilaasortaasa
katiterneqarnerat allanngortinne-
qassasoq, taamaalilluni atuisartut
assigiinngisitaaqisut sunniuteqar-
sinnaanerat periarfissinneqarnias-
sammat, aammalu atuarfipput inu-
iaqatigiit pisariaqartitaannik
naammassinnissinnaanngornias-
sammat.
Skolereformkommissionens
sammensætning er uacceptabelt
Af borgmester Henrik Lund, Qaqortoq
Skolenævnet i Qasigiannguit har
beklaget sig over den såkaldte »sko-
lereformkommissions« rundrejse i
Diskobugten for tiden. Kommissio-
nen holder møder med flere instan-
ser, blandt andet med skolernes læ-
rere. Nævnet har påpeget kommis-
sionens manglende tid til at mødes
med forældrerepræsentanter.
Nævnet påpegede også skolens sto-
Lundip atuartitaanermik nutarteri-
niartut inuttalersorneqarnerata al-
lanngortinnissaa siunnersuutigaa.
A ngajoqqaat aamma peqataasaria-
qaraluarput, Uaatigut taama oqar-
poq.
Borgmesteren i Qaqortoq, Henrik
Lund mener, at skolereformkom-
missionens sammensætning. Der
burde være forældrerepræsentan-
ter, siger han blandt andet.
re betydning for det grønlandske
samfund og for den ungdom, som
skal forme fremtidens samfund.
Vi kan vel alle blive enige om, at
skolen er en samfudnssag, der ved-
kommer enhver, hvad enten man
har børn eller ej. Den vedkommer
os, fordi det er der, de børn og unge
formes og uddannes, som senere
skal føre dette samfund videre. Det
er derfor af den største betydning,
at netop skolen hele tiden udvikler
sig i dialog med samfundets krav og
behov.
Med års mellemrum se vi refor-
mer, der justerer undervisningens
fnål og midler, og tiden er nu kom-
met til en ny reform, hvorfor der er
nedsat en skolereformkommission.
Så vidt så godt, men det var med sti-
gende undren, at man blev klar over
kommissionens sammensætning.
Ud af kommissionens 8 medlem-
mer er de 7 skolelærere, og man ser
forgæves efter repræsentanter for
brugerne, nemlig forældrene, er-
hververne, fagbevægelsen, kultur-
livet m.v. Nu er det ikke sådan, at
der skal rettes kritik mod disse lære-
res pædagogiske kompetence, som
er hævet over enhver tvivl, men det
kritisable er, at man har nedsat en
kommission bestående af eksperter
med samme faglige baggrund til at
definere nye målsætninger for sko-
len uden smålig hensyntagen til bru-
gernes mangfoldighed. Det er bru-
gerne, der skal stille krav om under-.,
visningens indhold og målsætning,
og eksperterne der skal forme og
formidle i overensstemmelse med
disse krav.
Skolereformkommissionens
sammensætning er derfor helt uac-
ceptabelt og hverken i overensstem-
melse med normal demokratisk
procedure eller samfundsmæssig
behovsanalyse.
På baggrund af dette skal jeg der-
for henstille, at den nuværende
kommissions sammensætning
ændres således, at mangfoldighe-
den blandt brugerne kommer til ud-
tryk, og at skolen virkelig bliver en
respons på samfundets behov.
GRØNLANDSKE
ANORAKKER
Sianerlutit angissusissaa oqaatigiuk.
Mersussavarput nassiullugulu.
De ringer og opgiver m§i.
Vi syr og sender Dem varen.
AASIAAT-SYSTU E
Box 3.3950 Aasiaat
<i*jS> <kji> Tlf. 4 21 95 - 4 24 59
Grønlands Hjemmestyre søger
Medarbejdere til EDB &
Statistik
Pr. 1. marts 1987 bliver 2 stillinger som medarbejdere i Grønlands
Hjemmestyres afdeling for EDB & STATISTIK ledige til besættelse.
Arbejdsopgaverne i afdelingen består hovedsageligt i vedligeholdel-
se af en databank, som er under oprettelse, mindre programmering-
sopgaver i 4. generationsværktøjet SAS (Statistical Analysis Sy-
stem) og iøvrigt vejledning af brugerne i anvendelsen af dette
værktøj.
Afdelingen har tillige til opgave at overtage statistikproduktionen for
Grønland fra staten til Grønlands Hjemmestyre.
Afdelingen betjener sig i øjeblikket af 1 MicroVAX II, men forventer
også at skulle betjene sig af Vax 785 og eventuelt af andet materiel af
fabrikatet Digital.
Stillingerne er i øjeblikket uklassificerede tjenestemandsstillinger,
men forventes klassificeret i lønramme 17.
En ansættelse som tjenestemand finder sted i henhold til landstings-
lov nr. 9 af 25. oktober 1979 vedrørende lønnings- og pensionsfor-
hold m.v. for tjenestemænd ansat under Grønlands Hjemmestyre.
Ansættelsesområdet omfatter tjenestemandsstillinger i Grønland
under Grønlands Hjemmestyre, en kommune eller staten. Tjeneste-
stedet er for tiden Nuuk/Godthåb.
Ansøgere med en teoretisk baggrund som edb-assistent eller med
en EVU-uddannelse eller lignende vil blive foretrukket.
Der er tilknyttet bolig til stillingerne, for hvilken der betales husleje ef-
ter gældende regler.
For en i Grønland hjemmehørende ansøger vil flytteomkostninger
kunne afholdes i rimeligt omfang.
For en i Grønland ikke-hjemmehørende ansøger ydes der fri
tiltrædelses- og fratrædelsesrejse efter gældende regler, samt for
hver 12 måneders ansættelse en frirejse.
Yderliger oplysninger kan indhentes ved henvendelse til EDB & STA-
TISTIK telefon nummer 24877.
Ansøgning med kopi af dokumentation for teoretisk uddannelse be-
des fremsendt til:
Gønlands Hjemmestyre,
EDB & Statistik
Postbox 543, 3900 Nuuk
senest den 22. marts 1987