Atuagagdliutit - 18.02.1987, Blaðsíða 21

NR. 8 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
21
FRIT GRØNLAND
(To løgne og
een Sandhed)
Af Asassork., 1987, GRØNLANDS BEFRIELSES-
BEVÆGELSE (GBB)
Aasianni illut pisoqaanersaat. A C-ip juulli normoruani ilanngupparput ilinniartitsisup Hans Thomassenip
titartagaa kukkullutalu oqaatigalutigu tassaasoq Aasianni illut pisoqaanersaat. Titartagarli taamani ilan-
ngutarput tassa taaneqartartoq umiarsuaaqqap naalagaata illuanik. Maannalu ilanngupparput Aasianni il-
lut pisoqaanersaata assinga. Illu taanna Imerissunit itsaq arfanniarfiusimasunit Aasiannut nuunneqarpoq
/merissut taamaatinneqarmata 1826-imi.
Illutoqqatut amerlanertulli una aamma aliortugaqarpoq. Qangagooq arnaq tassani imminut qimissima-
gami, aliortuarineqartarmallu illumi tassani unnukkut suliumasoqartarsimanngilaq.
Taanna palasip illugisimavaa 1830-kkunni, kingornalu ukiorpassuarni niuertussaaqqat inigisimallugu.
Sorsunnerup nalaani 1950-kkut naalernerannut radioqarfiuvoq, tassani radiuulerisuullutik nunakariit
Hans aamma A do Lynge, tassa naalakkersuisoq A rqaluk Lyngep aamma aviisiliortoq Carl Bert hel Lyngep
angutaat.
Ukiuni nutaanerusuni tassani allaffeqarsimapput kredsommeri aamma Aasiaat A viisiat. Una Hans Tho-
massenip titartagaraa.
Det ældste hus i Aasiaat. I AGs julenummer bragte vi en tegning af lærer Hans Thomassen, som vi ved fejl-
tagelse identificerede som det ældste hus i Aasiaat. Tegningen i julenummeret var imidlertid den såkaldte
fartøjsførerbolig, og her bringes en tegning af den ældste bygning i A asiaat, en stok værksbygning fra h val-
fangerlogen Kronprinsens Ejlande, og som blev flyttet til Aasiaat, da togen nedlagdes i 1826.
Som de fleste gamle huse har den bygning også sit eget spøgelse. En dame hængte sig der engang, og ingen
brød sig i gamle dage at arbejde i huset på grund af hendes genfærd.
Huset var præstebolig i 1830’erne og siden i mange år bolig for unge assistenter. Under krigen og frem
til slutningen af1950’erne tjente det som telegrafstation, hvor brødrene Hans og Ado Lynge residerede. De
var fædre henholdsvis ti! landsstyremand A rqaluk Lynge og journalist Carl Berthel Lynge.
I den nyere tid har Aasiaat A viisiat og kredsdommeren haft kontorer i huset. Den her viste tegning er ud-
ført af lærer Hans Thomassen.
Myndighederne og AIDS
Af Finn Becker-Christensen, speciallæge dr. med.
I Grønlandspostens udgave af 21. januar 1987 var landslæge Jens Misfeldt og
rigsombudsmand Torben Hede Petersen forfattere til en stort set saglig kronik om
AIDS
Om sygdomsbilledet hed det kor-
rekt, at AIDS virus nedbryder lege-
mets naturlige selvforsvar mod in-
fektioner. Derimod er det ikke helt
korrekt at skrive, at forløbet præ-
ges af almindelige infektioner even-
tuelt med dødelig udgang.
Typisk er det, at AIDS patienter
rammes af ualmindelige infektio-
ner, der ikke kan behandles effek-
tivt og derfor kan føre til døden.
Det drejer sig om infektioner med
en række forskellige mikroorganis-
mer, som har det til fælles, at de hos
ikke-AIDS smittede nedbrydes af
legemets naturlige selvforsvar (im-
munforsvar), og derfor er ufarlige.
Vigtigst er en lille snylter (para-
sitten Pnemocystis carinii), der ta-
ger ophold i de aller mindste luftrør
(alveoler) og giver lungebetændel-
se.
Et andet eksempel er de såkaldte
mykobakterier, som er beslægtede
med almindelige tuberkelbaciller,
men bare ikke lader sig behandle
med de lægemidler, der plejer at
være effektive mod tuberkulose.
Udviklingen af lægemidler mod
disse ualmindelige (såkaldt oppor-
tunistiske) infektioner vil måske
komme før, end lægevidenskaben
finder midler mod det virus, som
forårsager selve AIDS sygdommen.
Virus anvendes som betegnelse for
den mindste gruppe mikroorganis-
mer. De giver anledning til mange
forskellige sygdomme. Mange er
godartede og forsvinder uden be-
handling, for eksempel almindelig
forkølelse. Kun meget får virus la-
der sig påvirke af de lægemidler,
man for tiden råder over. Der er
dog nu opfundet et middel, som er
effektivt mod det virus, som forår-
sager børnesygdommen skålkop-
per. Før eller senere opfindes nok
også et lægemiddel mod AIDS vi-
ru^, eventuelt en vaccine.
AIDS er blevet kaldt den største
udfordring for lægevidenskaben i
dette århundrede. Indtil videre må
den mødes med forebyggelse af
smitte spredning.
Kræv attester fra folk ved
indrejsen
Sundhedsmyndighedernes hold-
ning til, hvordan smitten kan og bør
bremses, varierer fra land til land.
Nogle myndigheder iværksætter
måske forholdsregler bare for at
gøre et eller andet. Folkeoplysning
er godt, men det er på sin plads at
advare mod for megen optimisme.
Diverse kampagner mod alkohol-
misbrug, vold og hærværk har mig
bekendt ikke givet særlig opmun-
trende resultater.
En mulighed ville være at kræve
attester fra folk, der indrejser i lan-
det om, at de ikke lider af sygdom-
men. Det har man imidlertid slet
ikke overvejet, fortæller de to kro-
nikører. Jeg skulle ellers mene, at
de som ansvarlige embedsmænd
har pligt til at overveje noget sådant
og diskutere denne mulighed med
de ansvarlige politikere, selvom
sidstnævnte måske helst ville være
fri for at skulle tage stilling til en så
ubehagelig sag. Det ville være en
(epidemiologisk gavnlig) forholds-
regel til beskyttelse af folkesundhe-
den.
SAS og Grønlandsfly har stort
set monopol på al indrejse til Grøn-
land, så rent teknisk kunne det nok
klares, navnlig i betragtning af de
stadig nemmere og hurtigere meto-
der, der udvikles til at analysere
blod for antistoffer mod AIDS.
Man kunne eventuelt begrænse at-
testkravet til visse grupper (for ek-
sempel mænd, alder 20-50, ikke-
hjemmehørende).
Den model, man har valgt, går ud
på at opspore smitte, der allerede er
kommet ind i Grønland. Den ud-
pegede risikogruppe er et ukendt
antal personer, der udmærker sig
ved årligt at påføre hinanden ca.
8.000 tilfælde af kønssygdom.
Det står mig ikke klart, hvad
sundhedsmyndighederne vil stille
op med en eventuelt AIDS antistof-
positiv person. Vedkommende kan
ikke behandles, og vedkommende
er ikke pligtig til at oplyse sine kon-
takter.
Heldigvis er ingen af de 3 smitte-
bærere, der hidtil er fundet, smittet
i Grønland. Jeg synes, det er rart at
vide, sålænge der ikke er fundet no-
gen behandling eller vaccine mod
AIDS, Når og hvis det sker, kan
man måske tillade sig at vende tilba-
ge til de mere traditionelle smittebe-
kæmpelsesmetoder.
Siden anden Verdenskrig
— set med vågne øjne —
hærget har i Grønland to
lige slemme løgne.
(To løgne og een sandhed.)
Først Hans Hedtoft-Edderkop
sandhed har forvansket
og har hele Grønlands folk
supersmart fordansket,
(To løgne og een sandhed.)
Spundet Grønland ind som amt
i det danske rige
og gjort dets befolkning
med alle danske lige.
(To løgne og een sandhed.)
Isi Foighel siden lod
anden løgn kreeres,
og nu skulle Grønlands folk
eskimoiseres
(To løgne og een sandhed.)
Ved at Grønland fik sig et
— kunne han bedyre —
kolonialismefrit
eget hjemmestyre.
(To løgne og een sandhed.)
Værst i dag Tom Høeym dog
sammenblander disse
løgne til een enkelt, som
værre er tilvisse,
(To løgne og een sandhed.)
Sammenkoger til een grød
— vantro-overtroisk —
begge løgnes baade- og,
dansk med eskimoisk.
(To løgne og een sandhed.)
Dog for Grønlandsfolket sandt
på det spørgsmål gælder:
Eskimoisk eller dansk?
Svaret: Hverken-eller!
(To løgne og een sandhed.)
Vi er ikke eskimoer,
vi er ikke danske,
vi er Grønlands sande folk,
det kristmarkianske.
(To løgne og een sandhed.)
Forfædre vi ikke har,
— vid det sandt og ganske —
ingen eskimoiske,
heller ingen danske.
(To løgne og een sandhed.)
Stammefrænder har vi ej,
— sandt vi ej forvanske —
ingen eskimoiske,
heller ingen danske.
(To løgne og een sandhed.)
Vi er Grønlands sande folk,
himmelfødt med Ære;
fast vi står med begge ben
på vor jord den kære.
(To løgne og een sandhed.)
Grønlandsfolkets fri nation
vi i sandhed danner;
Kristmark er nationens navn,
hjertet er vort banner.
(To løgne og een sandhed.)
Qeqertarsuatsiaat
politiitut sulisumik
peqarumapput
Akissarsianut tunngasut pitsaan-
ngippallaarmata Qeqertarsuatsiaa-
ni kommunefoged-inngorumaso-
qarneq ajorpoq. Bygderådip,
Nuummi kommunalbestyrelsip po-
litiillu kissaatigigaluarpaat atorfi-
up piaartumik inuttalerneqarnis-
saa, maannali bygderådip kornmu-
nalbestyrelsillu sulissutigilerpaat
politiitut sulisumik aalajangersi-
masumik atorfinitsitsineqassasoq.
Tamatumunnga tunngasut
Nuummi kommunalbestyrelsip
kingullermik ataatsimiinnerani o-
qaluuserineqarput.
Kommunalbestyrelsip paasisi-
mava nunaqarfimmi angisuumi al-
lami, tassalu Alluitsup-paani, iluat-
silluartumik taamatut aaqqissuus-
sisoqarsimasoq.
Officielt
Under 15. januar 1987 er der i Aktiesel-
skabs-Registeret, optaget følgende ænd-
ringer Vedrørende »SIS1MIUTDIESEL&
HYDRAULIK A/S« af Holsteinsborg:
Carsten Højer Jensen er udtrådt af, og ad-
vokat Jakob Skjoldan Petersen, Niels
Hammekensvej45, 3900 Godthåb, Grøn-
land er indtrådt i bestyrelsen.
POLITIMESTEREN 1 GRØNLAND
Godthåb, den 6. februar 1987.
Brugte biler uden afgift
Årg. Km Type Farve Pris
86 3.500 Ford Orion 1,4 cl rød kr. 41.000,-
86 10.000 Volvo 360 glt, 5-d sølvmetal kr. 58.000,-
86 7.500 Ford Sierra 2,0
Laser, aut. 5-0 hvid kr. 57.000,-
86 5.000 Volvo 360 gl.4-d gråmetal kr. 58.000,-
86 29.000 Alfa 33 S L hvid kr. 37.000,-
85 28.000 Porsche 944 solt.alufl kr.
129.800,-
85 40.000 Isuzu 9-pers. bus diesel m/træk

og alarm hvid kr. 58.000,-
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11, P.O. Box 140, 5700 Svendborg
Tlf. 09 21 14 57 Telex 58.164 Bucer DK
Englandsvej 380, P.O. Box 54, 2770 Kastrup
Tlf. 01 51 88 99, telex 31 116 Buear DK