Atuagagdliutit - 15.04.1987, Side 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 16 1987
Grønlandsbankip direktøria Svend-Erik Danielsen
Annoncér i
GRØNLANDS-
POSTEN
Aningaaseriviup siulittaasuata oqaasii sakkortuut:
Aningaasatigut aqutsineq
pinngagu inuiaqatigiit
ingerlalluartut piumavagut
Kalaallit Nunaat piaartumik nunat tamat taarsigassarsiniartarfiinit
taarsigassarsiniartarunnaartariaqarpoq
Pisortatigoortumik ingerlatsinerup
alleriarnera illoqarnermullu anin-
gaasaliissutit amerleriarnerat atu-
garissaartitsiniarnermik tunngave-
qarnerunnguatsiarpoq aningaasa-
qarnermik aqutsiumassutsimik
tunngavcqarncrunani. Pisortallu
aningaasaliissuterpassui aamma a-
kitsoriarnermik, pingaarnertumik
illuliortiternerup akitsoriarnera-
nik, kinguneqarsimapput. Grøn-
landsbankip ataatsimeersuartitsi-
nerani pingasunngornermi aprilip
arfineq pingajuanni Nuup timer-
sortarfissuani ingerlanncqartumi
Grønlandsbankip siulittaasua Eli
Therkildsen ilaatigut taama oqar-
poq. Taamatullu sakkortutigisu-
mittaaq naalakkersuincrmik sulia-
qartut saassuppai:
Ilaatigut ima oqarluni:
— Suliffissaqartitsiniarnikkut i-
sertitaqarnerulerniarnikkullu a-
nguniakkat ilaatigut anguneqarsi-
mapput, tamatumali illuatungerisi-
mavaa niuernikkut amigartoorute-
qarnerusaleraluttuinnarneq. Suli-
sunik amerliartortitsinerup pigis-
saaleraluttuinnarnerullu malitsigi-
sariaqaramiuk nioqqutissiorneru-
jartuinnarneq unammillersinnaa-
nerujartornerlu. Uanga isumaqar-
punga tamakkua anguneqarluarne-
rusinnaasut anguniakkat tunngavi-
galugit iluarsartuulluakkamik i-
ngerlatsinikkut, soorlu siunissaq
eqqarsaatigalugu ilinniagaqartitsi-
sarnikkut, nioqqutissiassanik pior-
saalluartarnikkut niuernermillu si-
uarsaataasinnaasunik qanoq iliuu-
seqartarnikkut.
Oqimaaqatigiittariaqarput
Kalaallit Nunaanni aningaaseriviit
isumaqatigiissutigigunarpaat inui-
aqatigiit sipaagaqanerulernissamut
kajuminnerulersinneqartariaqar-
tut. Ilaatigut Kalaallit Nunaanni
aningaaserivinniittuutit erniaasa a-
kileraarutaasarunnaarsinnerisigut.
Tamanna pillugu Eli Therkildsen
ilaatigut ima oqarpoq:
— Grønlandsbankip ataasiarani
erseqqissarniartareersimavaa, siu-
nissaq ungasinnerusoq eqqarsaati-
galugu inuiaqatigiit aningaasaqar-
nerat oqimaaqatigiissinneqartariaq
artoq. Ukiuni qaangiuttuni ani-
ngaasaliissutaasimasorpassuit, pi-
sortallu ukiuni aggersuni aningaa-
saliissutigissamaagarpassui, sipaa-
gaqarnerulernermik malitseqartin-
neqarsimanngillat.
Taamaattumik Kalaallit Nunaat
ungasinngitsukkut nunat tamat
taarsigassarsiniartarfiinut saaffi-
ginnittariaqalerumaarpoq ani-
ngaasaliissutaasussarpassuimmi
matussutissaqartinneqartariaqar-
mata. Erseqqissaqqikkumavaralu
inuiaqatigiit aningaasaqarnerat o-
qimaaqatigiissinneqarsinnaasoq si-
paagaqarnerunikkut — inuinnaat
pisortallu sipaagaqarnerulernerisi-
gut. Inuinnaalli sipaagaqarnerulis-
sappata taamaaliornissaq kajumin-
narnerulersinneqartariaqarpoq.
Eli Therkildsenillu isumaliuter-
suutaasa ilagaat illutaarnissamut u-
toqqalinissamullu immikkut ittu-
mik sipaagaqartarsinnaaneq.
Kollegia nutaaq
Grønlandsbankip sanaartortitsine-
ra 1984-imi aallartinneqartoq
naammassingajalerpoq, sanatinne-
qarsimappullu sinerissami immik-
koortoqarfiit aammalu sinerissami
Nuummilu inissiat.
Qaammat ataaseq qaangiuppat
Nuussuarmi immikkoortortassaq
ammarneqassaaq, tullinnguutis-
saarlu Nuummi kollegialiassaq.
— Siunissaq eqqarsaatigalugu i-
linniagaqartitsineq ineriartorner-
mut pingaaruteqartorujussuuvoq,
Grønlandsbankillu maanna 10 pro-
centingajaat imaluunniit 2,5 millio-
ner kr-it missingi ilinniartitsiner-
mut ukiumut atortarpai.
Inuusuttortatta ilinnialeqqaar-
nerminni periarfissarissaarnissaat
eqqarsaatigalugu Nuummi kolle-
gialiortitsinialerpugut, Eli Ther-
kildsen oqarpoq.
Kollegia Julemærkekollegiap eq-
qaaniittussaq Appa-kollegiamik a-
teqartussaavoq. Aappaagulu sana-
neqassaaq 12-inik initaqartillugu
Grønlandsbanken 15-20-inik i-
linniartoqartuaannarpoq, Eli Ther-
kildsenillu inassutigaa inuusuttut
aningaaserivinni ilinniagaqarniar-
taqqullugit.
Nuna Bank-ip siulittaasua Peder Elkjcer.
Nuna Bank-formand Peder Elkjær. (Foto: Lil)
Store vogne
Døgnvagt
minitransport
Det haster med at
opmuntre til større
opsparing i Grønland
- Vi er tilfredse med, at politikerne er begyndt at diskutere skattebegunstigelse af rente-
indtægter i Grønland, sagde Nuna Banks formand, Peder Elkjær
Nuna Bank har sidste år oplevet, at
udlånene var større end indlånene.
Det er første gang i pengeinstitut-
tets tilværelse, dette er sket. Og det
gælder både tiden som Nuna Bank
og som Bikuben. Denne tendens
understreger den kraftige økono-
miske udvikling her i landet, men
den understreger også behovet for
en opmuntring af opsparingen.
Det var Nuna Bank-formand Pe-
der Elkjær, der allerede ved den
stiftende generalforsamling slog til
lyd for mildere beskatning af ren-
terne af indestående i Grønlands
pengeinstitutter. Landsstyremed-
lem Hans Pavia Rosing har bebu-
det, at man allerede arbejder med
denne tanke, og det var Peder El-
kjær tilfreds med, da han aflagde
beretning på bankens generalfor-
samling.
Generalforsamlingen fandt sted i
Godthåb Hallen tirsdag den 7. a-
pril.
Om skattelettelse for renterne af
indestående i grønlandske pengein-
stitutter — populært kaldet »Færø-
ordning« - sagde Peder Elkjær:
— Behovet for en sådan ordning
har vist sig at være til stede. Det er
vigtigt at bevaree og udvikle et vel-
fungerende bankvæsen her i landet,
som vil kunne bevare den grønland-
ske opsparing og kanalisere denne
til finansiering af de store private og
offentlige investeringer, som der
fortsat er behov for.
God udvikling
Peder Elkjær kom ind på det grøn-
landske erhvervsliv, og her var det
særligt udviklingen inden for fiske-
riet, han hæftede sig ved. Han sag-
de:
— Fiskeriet og herunder i særlig
grad rejefiskeriet havde gode øko-
nomiske vilkår i 1986.
Værdien af fiskeflådens fangster
satte rekord, og eksportpriserne var
— navnlig i årets sidste halvdel —
gode. Vore mange kunder inden for
fiskeriet har derfor haft tilfredsstil-
lende økonomiske resultater.
Udviklingen i fiskeriet er fortsat
med store investeringer i nye fartøj-
er også med henblik på nye fangst-
muligheder. Dette har skabt bag-
grund for investeringer i anlæg til
forarbejdning og markedsføring og
dermed nye arbejdspladser i land,
som der er så hårdt brug for.
Vi forventer og tror, at denne
gode udvikling i fiskerierhvervet,
som er et nøgleerhverv i den grøn-
landske økonomi, også vil fortsæt-
te i de kommende år.