Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 15.04.1987, Side 6

Atuagagdliutit - 15.04.1987, Side 6
6 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 16 1987 Grønlandsbankip direktøria Svend-Erik Danielsen Annoncér i GRØNLANDS- POSTEN Aningaaseriviup siulittaasuata oqaasii sakkortuut: Aningaasatigut aqutsineq pinngagu inuiaqatigiit ingerlalluartut piumavagut Kalaallit Nunaat piaartumik nunat tamat taarsigassarsiniartarfiinit taarsigassarsiniartarunnaartariaqarpoq Pisortatigoortumik ingerlatsinerup alleriarnera illoqarnermullu anin- gaasaliissutit amerleriarnerat atu- garissaartitsiniarnermik tunngave- qarnerunnguatsiarpoq aningaasa- qarnermik aqutsiumassutsimik tunngavcqarncrunani. Pisortallu aningaasaliissuterpassui aamma a- kitsoriarnermik, pingaarnertumik illuliortiternerup akitsoriarnera- nik, kinguneqarsimapput. Grøn- landsbankip ataatsimeersuartitsi- nerani pingasunngornermi aprilip arfineq pingajuanni Nuup timer- sortarfissuani ingerlanncqartumi Grønlandsbankip siulittaasua Eli Therkildsen ilaatigut taama oqar- poq. Taamatullu sakkortutigisu- mittaaq naalakkersuincrmik sulia- qartut saassuppai: Ilaatigut ima oqarluni: — Suliffissaqartitsiniarnikkut i- sertitaqarnerulerniarnikkullu a- nguniakkat ilaatigut anguneqarsi- mapput, tamatumali illuatungerisi- mavaa niuernikkut amigartoorute- qarnerusaleraluttuinnarneq. Suli- sunik amerliartortitsinerup pigis- saaleraluttuinnarnerullu malitsigi- sariaqaramiuk nioqqutissiorneru- jartuinnarneq unammillersinnaa- nerujartornerlu. Uanga isumaqar- punga tamakkua anguneqarluarne- rusinnaasut anguniakkat tunngavi- galugit iluarsartuulluakkamik i- ngerlatsinikkut, soorlu siunissaq eqqarsaatigalugu ilinniagaqartitsi- sarnikkut, nioqqutissiassanik pior- saalluartarnikkut niuernermillu si- uarsaataasinnaasunik qanoq iliuu- seqartarnikkut. Oqimaaqatigiittariaqarput Kalaallit Nunaanni aningaaseriviit isumaqatigiissutigigunarpaat inui- aqatigiit sipaagaqanerulernissamut kajuminnerulersinneqartariaqar- tut. Ilaatigut Kalaallit Nunaanni aningaaserivinniittuutit erniaasa a- kileraarutaasarunnaarsinnerisigut. Tamanna pillugu Eli Therkildsen ilaatigut ima oqarpoq: — Grønlandsbankip ataasiarani erseqqissarniartareersimavaa, siu- nissaq ungasinnerusoq eqqarsaati- galugu inuiaqatigiit aningaasaqar- nerat oqimaaqatigiissinneqartariaq artoq. Ukiuni qaangiuttuni ani- ngaasaliissutaasimasorpassuit, pi- sortallu ukiuni aggersuni aningaa- saliissutigissamaagarpassui, sipaa- gaqarnerulernermik malitseqartin- neqarsimanngillat. Taamaattumik Kalaallit Nunaat ungasinngitsukkut nunat tamat taarsigassarsiniartarfiinut saaffi- ginnittariaqalerumaarpoq ani- ngaasaliissutaasussarpassuimmi matussutissaqartinneqartariaqar- mata. Erseqqissaqqikkumavaralu inuiaqatigiit aningaasaqarnerat o- qimaaqatigiissinneqarsinnaasoq si- paagaqarnerunikkut — inuinnaat pisortallu sipaagaqarnerulernerisi- gut. Inuinnaalli sipaagaqarnerulis- sappata taamaaliornissaq kajumin- narnerulersinneqartariaqarpoq. Eli Therkildsenillu isumaliuter- suutaasa ilagaat illutaarnissamut u- toqqalinissamullu immikkut ittu- mik sipaagaqartarsinnaaneq. Kollegia nutaaq Grønlandsbankip sanaartortitsine- ra 1984-imi aallartinneqartoq naammassingajalerpoq, sanatinne- qarsimappullu sinerissami immik- koortoqarfiit aammalu sinerissami Nuummilu inissiat. Qaammat ataaseq qaangiuppat Nuussuarmi immikkoortortassaq ammarneqassaaq, tullinnguutis- saarlu Nuummi kollegialiassaq. — Siunissaq eqqarsaatigalugu i- linniagaqartitsineq ineriartorner- mut pingaaruteqartorujussuuvoq, Grønlandsbankillu maanna 10 pro- centingajaat imaluunniit 2,5 millio- ner kr-it missingi ilinniartitsiner- mut ukiumut atortarpai. Inuusuttortatta ilinnialeqqaar- nerminni periarfissarissaarnissaat eqqarsaatigalugu Nuummi kolle- gialiortitsinialerpugut, Eli Ther- kildsen oqarpoq. Kollegia Julemærkekollegiap eq- qaaniittussaq Appa-kollegiamik a- teqartussaavoq. Aappaagulu sana- neqassaaq 12-inik initaqartillugu Grønlandsbanken 15-20-inik i- linniartoqartuaannarpoq, Eli Ther- kildsenillu inassutigaa inuusuttut aningaaserivinni ilinniagaqarniar- taqqullugit. Nuna Bank-ip siulittaasua Peder Elkjcer. Nuna Bank-formand Peder Elkjær. (Foto: Lil) Store vogne Døgnvagt minitransport Det haster med at opmuntre til større opsparing i Grønland - Vi er tilfredse med, at politikerne er begyndt at diskutere skattebegunstigelse af rente- indtægter i Grønland, sagde Nuna Banks formand, Peder Elkjær Nuna Bank har sidste år oplevet, at udlånene var større end indlånene. Det er første gang i pengeinstitut- tets tilværelse, dette er sket. Og det gælder både tiden som Nuna Bank og som Bikuben. Denne tendens understreger den kraftige økono- miske udvikling her i landet, men den understreger også behovet for en opmuntring af opsparingen. Det var Nuna Bank-formand Pe- der Elkjær, der allerede ved den stiftende generalforsamling slog til lyd for mildere beskatning af ren- terne af indestående i Grønlands pengeinstitutter. Landsstyremed- lem Hans Pavia Rosing har bebu- det, at man allerede arbejder med denne tanke, og det var Peder El- kjær tilfreds med, da han aflagde beretning på bankens generalfor- samling. Generalforsamlingen fandt sted i Godthåb Hallen tirsdag den 7. a- pril. Om skattelettelse for renterne af indestående i grønlandske pengein- stitutter — populært kaldet »Færø- ordning« - sagde Peder Elkjær: — Behovet for en sådan ordning har vist sig at være til stede. Det er vigtigt at bevaree og udvikle et vel- fungerende bankvæsen her i landet, som vil kunne bevare den grønland- ske opsparing og kanalisere denne til finansiering af de store private og offentlige investeringer, som der fortsat er behov for. God udvikling Peder Elkjær kom ind på det grøn- landske erhvervsliv, og her var det særligt udviklingen inden for fiske- riet, han hæftede sig ved. Han sag- de: — Fiskeriet og herunder i særlig grad rejefiskeriet havde gode øko- nomiske vilkår i 1986. Værdien af fiskeflådens fangster satte rekord, og eksportpriserne var — navnlig i årets sidste halvdel — gode. Vore mange kunder inden for fiskeriet har derfor haft tilfredsstil- lende økonomiske resultater. Udviklingen i fiskeriet er fortsat med store investeringer i nye fartøj- er også med henblik på nye fangst- muligheder. Dette har skabt bag- grund for investeringer i anlæg til forarbejdning og markedsføring og dermed nye arbejdspladser i land, som der er så hårdt brug for. Vi forventer og tror, at denne gode udvikling i fiskerierhvervet, som er et nøgleerhverv i den grøn- landske økonomi, også vil fortsæt- te i de kommende år.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.