Atuagagdliutit - 15.04.1987, Blaðsíða 11

NR. 16 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
Oqailinneq • Debat
Nipilersortartunut
aviiseqarli!
Lidt om KNIs økonomi
Fra Finn Gandil, Kalaallit Niuerfiat, Økonomikontoret, har vi modtaget følgende
indlæg:
All.: Bent Petersen, Slagelse
Nunatsinni nipilersortartut qassi-
uppat? Nalunngilarput nipilersor-
tartugut ainerlasoorujussuusut, al-
laallumi sungiusarfissamik amigaa-
teqartut nalunngilarput.
Soormitaavaana inuusuttunut a-
viiseqanngitsugut nipilersortugut
pillugit, tassami ilisimasinnaagalu-
arpagut qanga nipilersortalersima-
sut sunik nipilersuuteqartarnersut,
inuttaasa inuuii, sumi, qanga sule-
risarnersullu, minnerunngitsumillu
kassettenik nuutinillu saqqummer-
sitsisimanersut il.il. Aammalumi
assitalerneqarsinnaapput.
Nipilersuutinik kalaallisuunik
tusarnaaraangatta nalunasarpar-
put isikkui, pissusai, sumiuu-
soq/sut qassinillu ukioqarnersut
il.il.
Qanorlimi qaammammukkaar-
tumik inuusuttunut aviiseqalera-
luaraanni pisiarineqarluartigissa-
nerpa. Aammalumi erinarsugaasa
ilai saqqummiunnqarsinnaapput
taavalu guitarimut patiffii ilan-
ngullugit.
Nalunngilarput nipilersortartut
peqatigiiffeqartut nunatsinni, illo-
qarfinni amerlanerni. Tamakkulu
innuttaasunut unnussiuaartitsisin-
naagaluarput, soorlu tusarnaartit-
sillutik, unammititsillutik inersi-
masunut meeqqanullu, taamaalil-
lutik sungiusaatigilluarsinnaavaat
nipilersuutitigut imminnullu taku-
tinnikkut.
Taamaalillunga Atuagagdliutini
inuusuttunut aaqqissuisortaaq ape-
rilaarniarpara sooq inuusuttunut a-
viiseqanngitsoq inuusuttut pillugit,
nalunngilarput Sorlak aviiseera-
qartoq, kisiannili imarinerusarlugit
ataatsimiinnerit Sorlammiit nu-
taarsiassat.
Aamma taamaalillutik suliffis-
saaleqisut ilaat sulisorineqarsin-
naapput. Aammalu nipilersortar-
tugut sammisassaqartinneqarsin-
naapput nunatsinni imernersuaq
piunnaarlugu.
Under overskriften »Utroværdigt«
retter vicedirektør i Grønlands Ar-
bejdsgiverforening, advokat Thor-
kild Vilhelm, i AG en række angreb
på KN1.
Disse må skyldes ukendskab til
KNIs økonomiske og forretnings-
politiske situation.
KNI beskyldes for at drive ublu
konkurrence i ly af fragtmonopolet
ved at sælge til engrospriser til pri-
vate og offentlige erhvervsvirksom-
heder og til institutioner, herunder
sundhedsvæsenet og hjemmestyret.
KNIs eneret på import til Grøn-
land omfatter alene afgiftsvarerne
spiritus, vin, øl, tobak og chokola-
devarer, hvilket giver det grønland-
ske samfund et meget billigt og ef-
fektivt afgiftsopkrævning- og
kontrolsystem. Alle andre varer
kan frit importeres og sælges i
Grønland både detail og engros,
altså helt fri konkurrence også på
engrossalgsområdet.
I artiklen antydes, at KNI ikke er
konkurrencedygtig i detailleddet og
derfor søger at tjene i engrosleddet
ved høje avancer. Hvis dette var til-
fældet, må det da være en smal sag
for de dygtige private handlende at
konkurrere også på engrossalgs-
markedet!
Thorkild Vilhelm skriver endvi-
dere, at KNI har »klækkelige« for-
tjenester på sit fragtmonopol og på
eneretsvarerne.
KNIs eneret på transport af gods
til Grønland er politisk vedtaget for
at kunne fastholde KNIs ensprissy-
tem, hvorefter en given vare koster
det samme over hele Grønland.
KNIs engroslagre og butikker tje-
ner intet på denne fragtordning. De
betaler nøjagtig den samme fragt
som alle andre, der får transporte-
ret gods til Grønland, så også her er
de private handlende og KNIs for-
syningsvirksomhed ligestillet.
løvrigt er det landsstyret, der
godkender fragtraterne, som fast-
sættes således, at KNIs økonomisk
set selvstændige transportvirksom-
hed kan præstere det resultat, som
er fastsat i finansloven.
Thorkild Vilhelm hævder endvi-
dere, at Sundhedsvæsenet er »tvun-
get« til at købe alle varer hos KNI.
Dette er ikke sandt. For det første er
det en frivillig aftale, som Sund-
hedsvæsenet har indgået med KNI,
og for det andet kan Sundhedsvæ-
senet stadig købe grønlandske pro-
dukter frit, hvor de vil.
Eneretsvarerne (spiritus, vin, øl,
tobak og chokolade) indgår i KNIs
samledes sortiment på ialt 20-
30.000 forskellige varer. Priserne
på disse kalkuleres som i enhver
forretningsmæssig drevet virksom-
hed på basis af en række faktorer,
som indkøbspriser, omkostninger,
konkurrencesituation m. v., såle-
des at forsyningsvirksomheden så
vidt muligt rammer det resultat,
som er politisk bestemt og fastsat i
hjemmestyrets finanslov. Dette er
et overskud på ca. 30 mio. kr., som
KNI skal betale til hjemmestyrets
kasse. KNI betaler således faktisk
100 pct. i »skat«!
Ved fastsættelsen af priserne på
eneretsvarerne, hvor KNI ikke er i
en konkurrencesituation og derfor
ikke kan sammenligne sig med an-
dre i Grønland, ser man bl.a. på
avanceforholdene i Danmark. KNI
søger at fastsætte rimelige avancer
naturligvis også for at undgå nega-
tive virkninger i omsætningen. løv-
rigt er også KNIs overlagte admini-
strative og politiske ledelse samt bu-
tiksudvalg og forbrugerudvalg op-
mærksomme »krontrollanter«.
I artiklen spørges videre, om KNI
skal følge de samme åbningstider
for salg af spiritus, som er påtvun-
get detailhandlerne. Hertil kan sva-
res klart JA. KNI skal naturligvis
overholde givne love og bestemmel-
ser som alle andre. Engrossalg er
ikke omfattet af begrænsninger i
salgstidspunkter og KNI betjener
sine engroskunder indenfor hoved-
lagerets normale åbningstid.
Til slut lidt om KNIs økonomi,
KNI er — som Thorkild Vilhelm
burde kunne huske fra sin tid i
hjemmestyrets administration —
en hjemmestyrevirksomhed, hvor
de enkelte virksomhedsområder
styres efter nettoresultatprincippet.
Dette betyder, at 3 virksomheder —
forsyning, trafik og postsvæsen —
som holdes skarpt regnskabsmæs-
sigt adskilt, hver for sig skal præste-
re resultater fastsat i finansloven.
Hvis de ikke gør det, er de forpligtet
til at klare eventuelle underskud det
næste år. Hvis de får overskud, må
de kun anvendes til visse nærmere
af hjemmestyret bestemt sam-
fundsnyttige formål, som f. eks. be-
skæftigelsesskabende aktiviteter,
serviceforbedringer m. v.
De tre virksomheder kan ikke og
må ikke hjælpe hinanden økono-
misk ved overførsel af indtægter el-
ler udgifter.
KNI aflægger reviderede regn-
skaber til hjemmestyret og udsen-
der hvert år specificerede kommen-
terede regnskaber til alle interesse-
rede.
I artiklens afsluttende afsnit tales
om, at den store offentlige virksom-
hed skjuler sine regnskabstal i en
stor samlekasse. Dette er ikke rig-
tigt. Der laves specificerede regn-
skaber som ovenfor nævnt for hver
af de 3 virksomhedsområder.
Eqqissisimanerusumik
nunarput piorsartigu!
All.: Søren Møller, Maniitsoq
Eqqortumik saq-
qummiussisarniarlit!
Ukiuni kingullemi nuna tamakker-
lugu naalakkersuinikkut pissutsit
siornatigornit equsooqqajaaneru-
lersut malunnarsiartorpoq. Pissu-
taasut annersaattut taasariaqaru-
narpoq inuit naalakkersuinerup
tungaatigut piginnaassusillit partii-
lersornikkut avissaartuutilersima-
nerat. Tamanna qinersisartuusu-
gut, aammalu inatsisartunut ilaa-
sortaasut minnerunngitsumillu
naalakkersuisunut ilaasortaasut
nalunngilaat.
Qinersisartuusugut, aammalumi
qinigaasussat eqqarsaatiginerusari-
aqalerparput nunatta 50.000-
iinnarnik inoqartup inuisa qanoq
sukkullu eqqissisimanerusumik
naalakkersuinikkut siunissaqarnis-
saat aqqutissiuunneqartariaqaler-
mat.
Maannakkut qinersinnguatuar-
tussanngorpugut nunanut allanut
tunngassutitaqartumik pissuteqar-
tumik. Tassaqaluunniimmi qinersi-
sartut ilaasa ilisimavaat ABM qa-
noq isumaqartoq. Sooq naalakker-
suisut siulittaasuat sukumiinerusu-
mik paasissutissanik saqqummiini-
arsimanngila ABM — NATO —
aammalu Thulemi radareqarfiut
piorsarneqarneranut tunngasunik.
Qinersilerpugut paasisat malillu-
git 3 mili. kr.-nit sinnerlugit nale-
qartussaasumik. Eqqarsaatigine-
qarsimannginnerluni nunarput ani-
ngaastigut qanoq ingerlasoq, eq-
qarsaatigineqarsimannginnerluni
iriuttut misigissutsikkut sanngiip-
pallaarnerup qinersinissaq pisaria-
qalersimmagu aningaasarpassuar-
nik nåleqartumik.
Qinersinissap tungaanut uuka-
paatitaanissarput aasiit qanillivoq.
Qineqqusaarnerup nalaani nerior-
suuterpassuit akornannut pulaju-
maarpugut ungataatigullu appa-
kaannissarput tullinnguutissalluni,
qaangerutsiguli neriorsuutit iluati-
galugit qinersisimasugut pakatsisi-
taassaagut. Tassami paasisaratsigu
neriorsuisup neriorsuutini katerso-
reersimagai pequusivimminullu
toqqoreersimagai matualu par-
naarlugu kongornalu eqqaaqqin-
nagit.
Qinersisrtuusugut paasereerpar-
put qinikkat akornanni uatsitulli
misigissutsikkut sanngiitsunngua-
qartoq. Taamaattumik qinersile-
rutta inuit taamaattut mianersorfi-
gisariaqassavagut. Pisariaqarpor-
mi naalakkersui nikkut suleqataas-
sagaanni misigissutsikkut aamma
imminut ilisimaarisariaqarmat.
Maannakkullu naalakkersuisuni si-
ulittaasuugallartoq inakkusunnar-
poq palasinngorniarluni qinnute-
qaqqullugu. Kisiannili aamma ta-
måtta nalunngilarput inuup pine-
qartup ataqqisariaqassusia, inuia-
qatigiit akornanni suliarpassui
tunngavigalugit. Kisiannili qanit-
tukkut pisut tunngavigalugit isu-
maqarnarsivoq inuiaqatigiit tamar-
mik akuerisinnaangisaannik pissu-
seqarsimanera. Taamaalillunilu
killissani tikissimallugu.
Kissaatiginarporlu qineqqusaar-
nerup nalaani qanittukkut pisoq ti-
kinneqassappat pinngitsuuniarluni
oqaluttoqassanngitsoq. Inuup
nammineq kukkussutini pigissam-
magit.
Nunatta inuisalu ineriartortinne-
qarnerat eqqissisimasumik piorsar-
niartigu, suut iluaqutissaasut saq-
qummersartut katersorlugit avis-
saartuuffiginagit. Tassaalissagalu-
arpugummi inuiaat ikittunnguuga-
luarlutik naalakkersuinikkut siu-
mukartut.
All.: Nikolaj Heinrich
Killingusaaq aprilip aappaani saq-
qummersumi politikkikkut suleqa-
tigiiffiup Siumup aalisarneq pillu-
gu politikkiminik saqqummiussaa,
aammalu SermitsiaK aprilip 3-ani
saqqummersumi Siumup angunia-
gaani saqqummiunneqartut atuar-
lugit piviusunut nikingangaarmata
allaaserisaqarnissaq pinngitsoor-
neq ajornarpoq.
Siullermik Killingusaami Siu-
mup aalisarnikkut politikkiminik
saqqummiussaa atuarlugu allaat
qungujuummernarpoq saqqummi-
ussaq imassaaleqingaarmat. Ta-
manna ersiutaasoraara Siumup aa-
lisarneq pillugu ukiuni aggersuni
pilersaarutigisani inuiannut kalaal-
linut saqqummiutissallugit ersine-
ranik.
Allaaserisami annerusumik taa-
maallaat eqqartorneqarput kattuf-
fiit pisortallu isumaqatigiinniarner-
minni kingullermi angusaat. Kat-
tuffiit namminneq ilungersorner-
mikkut angusarisaat, politikkimut
attuumassuteqanngitsut. Soormi u-
kiup siuliani angusat eqqaaneqarsi-
manngillat? Taakku Siumumut
kanngunartuusimanerpat?
Allaaserisamissaaq allassimavoq
aalisartut namminersortut kaju-
missaartariaqartut aningaasaliinis-
samut. Ilatupin.! Ukiuni kinguller-
ni aalisartorpassuit tamaviaarute-
qaraluarput imminneerlutik ani-
ngaasaatitik atorlugit aalisariutiti-
gut piorsaajumallutik, tamakkuli
tamarmik politikkikkut suliniaqa-
tigiiffiup Siumup naalakkersuisuu-
titaanit ajornartorsiortitaajuarput,
pissutigalugu aalisarnikkut inger-
latsiviit suugaluartut tamarmik
Namminersornerullutik Oqartus-
saniit ataatsimut katersorumane-
qarmata.
Aammattaaq SermitsiaK nr. 14-
imi aprilip 3-ani saqqummersumi
allassimavoq aalisarnikkut oqar-
tussaaneq Namminersornerullutik
Oqartussaniit tiguneqanngikkal-
larmat suut tamarmik unittoor-
simasutut ittut, aalisarneq kingua-
riartortoq, sulisut ikiliartortut, o-
qaaseqatigiit taakku atuareerlugit
oqarusuummernaraluarpoq ima, e-
qeerluaritsi! Ukiunimi pineqartuni
aalisartut namminersortut eqee-
riartorlualeruttortut Namminer-
sornerullutik Oqartussanit unitsin-
neqarmata.
Soorunami aalisarnerup ilaani
kinguariarneqartarpoq silaannaap
uumasullu nikerarnerisa pilersi-
taannik, ukiunilu pineqartuni saa-
rulliit aamma taamaapput. Quja-
narli aalisakkat allat siuariarnerisi-
gut ajornartorsiutit annerusinnaa-
galuartut taamaalillutik millilerne-
qartarput.
Ullutsinnili namminersorlutik
aalisartuusut silap pissusiata ajor-
nartorsiortitsinerata saniatigut a-
jornartorsiutaat eqqortumik oqaa-
tigissagaanni tassaanerupput Nam-
minersornerullutik Oqartussat ki-
sermaassisumik ingerlatsinerisa pi-
lersitarisaraat. Tamanna aalisartut
kattuffianni siulittaasutut eqqor-
tumik oqarlunga uppernarsaruma-
vara ilaatigut makku pissutigalugit:
Siullermik: Nunaqarfinniit as-
sartuineq ajornartorsiorneruler-
poq. Aammalu, aalisakkat ilaat i-
ngerlatsineq KGH-mit tigummine-
qarallarmat nunaqarfinni tunine-
qarsinnaasaraluartut Namminer-
sornerullutik Oqartussat unitsip-
paat.
Aappassaanik: Aalisartut nam-
minersortuusut tunisiniarnerminni
sukkasuumik tunulliutitaajartor-
put. Pissutigalugu, Namminersor-
nerullutik Oqartussat namminneq
aalisariutaatitik tamatigut salliu-
timmatigik.
pingajussaanik: Aalisartut nam-
minersortuusut sakkortuumik na-
qisimaneqaleriartorput, ilami al-
laat sumi sunillu aalisassanersut
kiisa naalakkersorneqalerput.
Inuiaat kalaallit sianiitsuunngi-
lagut eqqortumik saqqummiussivi-
gineqartarniarta, qinersilernermi
pututitsiniutit suusut ilikkareerpa-
gut!
Nikolaj Heinrich.