Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 15.04.1987, Síða 11

Atuagagdliutit - 15.04.1987, Síða 11
NR. 16 1987 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 11 Oqailinneq • Debat Nipilersortartunut aviiseqarli! Lidt om KNIs økonomi Fra Finn Gandil, Kalaallit Niuerfiat, Økonomikontoret, har vi modtaget følgende indlæg: All.: Bent Petersen, Slagelse Nunatsinni nipilersortartut qassi- uppat? Nalunngilarput nipilersor- tartugut ainerlasoorujussuusut, al- laallumi sungiusarfissamik amigaa- teqartut nalunngilarput. Soormitaavaana inuusuttunut a- viiseqanngitsugut nipilersortugut pillugit, tassami ilisimasinnaagalu- arpagut qanga nipilersortalersima- sut sunik nipilersuuteqartarnersut, inuttaasa inuuii, sumi, qanga sule- risarnersullu, minnerunngitsumillu kassettenik nuutinillu saqqummer- sitsisimanersut il.il. Aammalumi assitalerneqarsinnaapput. Nipilersuutinik kalaallisuunik tusarnaaraangatta nalunasarpar- put isikkui, pissusai, sumiuu- soq/sut qassinillu ukioqarnersut il.il. Qanorlimi qaammammukkaar- tumik inuusuttunut aviiseqalera- luaraanni pisiarineqarluartigissa- nerpa. Aammalumi erinarsugaasa ilai saqqummiunnqarsinnaapput taavalu guitarimut patiffii ilan- ngullugit. Nalunngilarput nipilersortartut peqatigiiffeqartut nunatsinni, illo- qarfinni amerlanerni. Tamakkulu innuttaasunut unnussiuaartitsisin- naagaluarput, soorlu tusarnaartit- sillutik, unammititsillutik inersi- masunut meeqqanullu, taamaalil- lutik sungiusaatigilluarsinnaavaat nipilersuutitigut imminnullu taku- tinnikkut. Taamaalillunga Atuagagdliutini inuusuttunut aaqqissuisortaaq ape- rilaarniarpara sooq inuusuttunut a- viiseqanngitsoq inuusuttut pillugit, nalunngilarput Sorlak aviiseera- qartoq, kisiannili imarinerusarlugit ataatsimiinnerit Sorlammiit nu- taarsiassat. Aamma taamaalillutik suliffis- saaleqisut ilaat sulisorineqarsin- naapput. Aammalu nipilersortar- tugut sammisassaqartinneqarsin- naapput nunatsinni imernersuaq piunnaarlugu. Under overskriften »Utroværdigt« retter vicedirektør i Grønlands Ar- bejdsgiverforening, advokat Thor- kild Vilhelm, i AG en række angreb på KN1. Disse må skyldes ukendskab til KNIs økonomiske og forretnings- politiske situation. KNI beskyldes for at drive ublu konkurrence i ly af fragtmonopolet ved at sælge til engrospriser til pri- vate og offentlige erhvervsvirksom- heder og til institutioner, herunder sundhedsvæsenet og hjemmestyret. KNIs eneret på import til Grøn- land omfatter alene afgiftsvarerne spiritus, vin, øl, tobak og chokola- devarer, hvilket giver det grønland- ske samfund et meget billigt og ef- fektivt afgiftsopkrævning- og kontrolsystem. Alle andre varer kan frit importeres og sælges i Grønland både detail og engros, altså helt fri konkurrence også på engrossalgsområdet. I artiklen antydes, at KNI ikke er konkurrencedygtig i detailleddet og derfor søger at tjene i engrosleddet ved høje avancer. Hvis dette var til- fældet, må det da være en smal sag for de dygtige private handlende at konkurrere også på engrossalgs- markedet! Thorkild Vilhelm skriver endvi- dere, at KNI har »klækkelige« for- tjenester på sit fragtmonopol og på eneretsvarerne. KNIs eneret på transport af gods til Grønland er politisk vedtaget for at kunne fastholde KNIs ensprissy- tem, hvorefter en given vare koster det samme over hele Grønland. KNIs engroslagre og butikker tje- ner intet på denne fragtordning. De betaler nøjagtig den samme fragt som alle andre, der får transporte- ret gods til Grønland, så også her er de private handlende og KNIs for- syningsvirksomhed ligestillet. løvrigt er det landsstyret, der godkender fragtraterne, som fast- sættes således, at KNIs økonomisk set selvstændige transportvirksom- hed kan præstere det resultat, som er fastsat i finansloven. Thorkild Vilhelm hævder endvi- dere, at Sundhedsvæsenet er »tvun- get« til at købe alle varer hos KNI. Dette er ikke sandt. For det første er det en frivillig aftale, som Sund- hedsvæsenet har indgået med KNI, og for det andet kan Sundhedsvæ- senet stadig købe grønlandske pro- dukter frit, hvor de vil. Eneretsvarerne (spiritus, vin, øl, tobak og chokolade) indgår i KNIs samledes sortiment på ialt 20- 30.000 forskellige varer. Priserne på disse kalkuleres som i enhver forretningsmæssig drevet virksom- hed på basis af en række faktorer, som indkøbspriser, omkostninger, konkurrencesituation m. v., såle- des at forsyningsvirksomheden så vidt muligt rammer det resultat, som er politisk bestemt og fastsat i hjemmestyrets finanslov. Dette er et overskud på ca. 30 mio. kr., som KNI skal betale til hjemmestyrets kasse. KNI betaler således faktisk 100 pct. i »skat«! Ved fastsættelsen af priserne på eneretsvarerne, hvor KNI ikke er i en konkurrencesituation og derfor ikke kan sammenligne sig med an- dre i Grønland, ser man bl.a. på avanceforholdene i Danmark. KNI søger at fastsætte rimelige avancer naturligvis også for at undgå nega- tive virkninger i omsætningen. løv- rigt er også KNIs overlagte admini- strative og politiske ledelse samt bu- tiksudvalg og forbrugerudvalg op- mærksomme »krontrollanter«. I artiklen spørges videre, om KNI skal følge de samme åbningstider for salg af spiritus, som er påtvun- get detailhandlerne. Hertil kan sva- res klart JA. KNI skal naturligvis overholde givne love og bestemmel- ser som alle andre. Engrossalg er ikke omfattet af begrænsninger i salgstidspunkter og KNI betjener sine engroskunder indenfor hoved- lagerets normale åbningstid. Til slut lidt om KNIs økonomi, KNI er — som Thorkild Vilhelm burde kunne huske fra sin tid i hjemmestyrets administration — en hjemmestyrevirksomhed, hvor de enkelte virksomhedsområder styres efter nettoresultatprincippet. Dette betyder, at 3 virksomheder — forsyning, trafik og postsvæsen — som holdes skarpt regnskabsmæs- sigt adskilt, hver for sig skal præste- re resultater fastsat i finansloven. Hvis de ikke gør det, er de forpligtet til at klare eventuelle underskud det næste år. Hvis de får overskud, må de kun anvendes til visse nærmere af hjemmestyret bestemt sam- fundsnyttige formål, som f. eks. be- skæftigelsesskabende aktiviteter, serviceforbedringer m. v. De tre virksomheder kan ikke og må ikke hjælpe hinanden økono- misk ved overførsel af indtægter el- ler udgifter. KNI aflægger reviderede regn- skaber til hjemmestyret og udsen- der hvert år specificerede kommen- terede regnskaber til alle interesse- rede. I artiklens afsluttende afsnit tales om, at den store offentlige virksom- hed skjuler sine regnskabstal i en stor samlekasse. Dette er ikke rig- tigt. Der laves specificerede regn- skaber som ovenfor nævnt for hver af de 3 virksomhedsområder. Eqqissisimanerusumik nunarput piorsartigu! All.: Søren Møller, Maniitsoq Eqqortumik saq- qummiussisarniarlit! Ukiuni kingullemi nuna tamakker- lugu naalakkersuinikkut pissutsit siornatigornit equsooqqajaaneru- lersut malunnarsiartorpoq. Pissu- taasut annersaattut taasariaqaru- narpoq inuit naalakkersuinerup tungaatigut piginnaassusillit partii- lersornikkut avissaartuutilersima- nerat. Tamanna qinersisartuusu- gut, aammalu inatsisartunut ilaa- sortaasut minnerunngitsumillu naalakkersuisunut ilaasortaasut nalunngilaat. Qinersisartuusugut, aammalumi qinigaasussat eqqarsaatiginerusari- aqalerparput nunatta 50.000- iinnarnik inoqartup inuisa qanoq sukkullu eqqissisimanerusumik naalakkersuinikkut siunissaqarnis- saat aqqutissiuunneqartariaqaler- mat. Maannakkut qinersinnguatuar- tussanngorpugut nunanut allanut tunngassutitaqartumik pissuteqar- tumik. Tassaqaluunniimmi qinersi- sartut ilaasa ilisimavaat ABM qa- noq isumaqartoq. Sooq naalakker- suisut siulittaasuat sukumiinerusu- mik paasissutissanik saqqummiini- arsimanngila ABM — NATO — aammalu Thulemi radareqarfiut piorsarneqarneranut tunngasunik. Qinersilerpugut paasisat malillu- git 3 mili. kr.-nit sinnerlugit nale- qartussaasumik. Eqqarsaatigine- qarsimannginnerluni nunarput ani- ngaastigut qanoq ingerlasoq, eq- qarsaatigineqarsimannginnerluni iriuttut misigissutsikkut sanngiip- pallaarnerup qinersinissaq pisaria- qalersimmagu aningaasarpassuar- nik nåleqartumik. Qinersinissap tungaanut uuka- paatitaanissarput aasiit qanillivoq. Qineqqusaarnerup nalaani nerior- suuterpassuit akornannut pulaju- maarpugut ungataatigullu appa- kaannissarput tullinnguutissalluni, qaangerutsiguli neriorsuutit iluati- galugit qinersisimasugut pakatsisi- taassaagut. Tassami paasisaratsigu neriorsuisup neriorsuutini katerso- reersimagai pequusivimminullu toqqoreersimagai matualu par- naarlugu kongornalu eqqaaqqin- nagit. Qinersisrtuusugut paasereerpar- put qinikkat akornanni uatsitulli misigissutsikkut sanngiitsunngua- qartoq. Taamaattumik qinersile- rutta inuit taamaattut mianersorfi- gisariaqassavagut. Pisariaqarpor- mi naalakkersui nikkut suleqataas- sagaanni misigissutsikkut aamma imminut ilisimaarisariaqarmat. Maannakkullu naalakkersuisuni si- ulittaasuugallartoq inakkusunnar- poq palasinngorniarluni qinnute- qaqqullugu. Kisiannili aamma ta- måtta nalunngilarput inuup pine- qartup ataqqisariaqassusia, inuia- qatigiit akornanni suliarpassui tunngavigalugit. Kisiannili qanit- tukkut pisut tunngavigalugit isu- maqarnarsivoq inuiaqatigiit tamar- mik akuerisinnaangisaannik pissu- seqarsimanera. Taamaalillunilu killissani tikissimallugu. Kissaatiginarporlu qineqqusaar- nerup nalaani qanittukkut pisoq ti- kinneqassappat pinngitsuuniarluni oqaluttoqassanngitsoq. Inuup nammineq kukkussutini pigissam- magit. Nunatta inuisalu ineriartortinne- qarnerat eqqissisimasumik piorsar- niartigu, suut iluaqutissaasut saq- qummersartut katersorlugit avis- saartuuffiginagit. Tassaalissagalu- arpugummi inuiaat ikittunnguuga- luarlutik naalakkersuinikkut siu- mukartut. All.: Nikolaj Heinrich Killingusaaq aprilip aappaani saq- qummersumi politikkikkut suleqa- tigiiffiup Siumup aalisarneq pillu- gu politikkiminik saqqummiussaa, aammalu SermitsiaK aprilip 3-ani saqqummersumi Siumup angunia- gaani saqqummiunneqartut atuar- lugit piviusunut nikingangaarmata allaaserisaqarnissaq pinngitsoor- neq ajornarpoq. Siullermik Killingusaami Siu- mup aalisarnikkut politikkiminik saqqummiussaa atuarlugu allaat qungujuummernarpoq saqqummi- ussaq imassaaleqingaarmat. Ta- manna ersiutaasoraara Siumup aa- lisarneq pillugu ukiuni aggersuni pilersaarutigisani inuiannut kalaal- linut saqqummiutissallugit ersine- ranik. Allaaserisami annerusumik taa- maallaat eqqartorneqarput kattuf- fiit pisortallu isumaqatigiinniarner- minni kingullermi angusaat. Kat- tuffiit namminneq ilungersorner- mikkut angusarisaat, politikkimut attuumassuteqanngitsut. Soormi u- kiup siuliani angusat eqqaaneqarsi- manngillat? Taakku Siumumut kanngunartuusimanerpat? Allaaserisamissaaq allassimavoq aalisartut namminersortut kaju- missaartariaqartut aningaasaliinis- samut. Ilatupin.! Ukiuni kinguller- ni aalisartorpassuit tamaviaarute- qaraluarput imminneerlutik ani- ngaasaatitik atorlugit aalisariutiti- gut piorsaajumallutik, tamakkuli tamarmik politikkikkut suliniaqa- tigiiffiup Siumup naalakkersuisuu- titaanit ajornartorsiortitaajuarput, pissutigalugu aalisarnikkut inger- latsiviit suugaluartut tamarmik Namminersornerullutik Oqartus- saniit ataatsimut katersorumane- qarmata. Aammattaaq SermitsiaK nr. 14- imi aprilip 3-ani saqqummersumi allassimavoq aalisarnikkut oqar- tussaaneq Namminersornerullutik Oqartussaniit tiguneqanngikkal- larmat suut tamarmik unittoor- simasutut ittut, aalisarneq kingua- riartortoq, sulisut ikiliartortut, o- qaaseqatigiit taakku atuareerlugit oqarusuummernaraluarpoq ima, e- qeerluaritsi! Ukiunimi pineqartuni aalisartut namminersortut eqee- riartorlualeruttortut Namminer- sornerullutik Oqartussanit unitsin- neqarmata. Soorunami aalisarnerup ilaani kinguariarneqartarpoq silaannaap uumasullu nikerarnerisa pilersi- taannik, ukiunilu pineqartuni saa- rulliit aamma taamaapput. Quja- narli aalisakkat allat siuariarnerisi- gut ajornartorsiutit annerusinnaa- galuartut taamaalillutik millilerne- qartarput. Ullutsinnili namminersorlutik aalisartuusut silap pissusiata ajor- nartorsiortitsinerata saniatigut a- jornartorsiutaat eqqortumik oqaa- tigissagaanni tassaanerupput Nam- minersornerullutik Oqartussat ki- sermaassisumik ingerlatsinerisa pi- lersitarisaraat. Tamanna aalisartut kattuffianni siulittaasutut eqqor- tumik oqarlunga uppernarsaruma- vara ilaatigut makku pissutigalugit: Siullermik: Nunaqarfinniit as- sartuineq ajornartorsiorneruler- poq. Aammalu, aalisakkat ilaat i- ngerlatsineq KGH-mit tigummine- qarallarmat nunaqarfinni tunine- qarsinnaasaraluartut Namminer- sornerullutik Oqartussat unitsip- paat. Aappassaanik: Aalisartut nam- minersortuusut tunisiniarnerminni sukkasuumik tunulliutitaajartor- put. Pissutigalugu, Namminersor- nerullutik Oqartussat namminneq aalisariutaatitik tamatigut salliu- timmatigik. pingajussaanik: Aalisartut nam- minersortuusut sakkortuumik na- qisimaneqaleriartorput, ilami al- laat sumi sunillu aalisassanersut kiisa naalakkersorneqalerput. Inuiaat kalaallit sianiitsuunngi- lagut eqqortumik saqqummiussivi- gineqartarniarta, qinersilernermi pututitsiniutit suusut ilikkareerpa- gut! Nikolaj Heinrich.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.