Atuagagdliutit - 15.04.1987, Qupperneq 12

12
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 16 1987
Oqallinneq • Debat
Ajoqinngooq soraar-
nerussuteqassanngillat
All.: Ar on Kristiansen
Matumuuna ajoqcqatinnut — ila-
giinnullumi — qulequtsiussara tu-
sarterusuppara. Imaanngikkaluar-
poq nalugassiuk, kisianni una so-
qutiginartut ilaat.
1939-imi Aasianni kateketskole-
mi inerama (ineratta) ajoqitut suli-
lerpunga (sulilerpugut). Taamani
suliassaraarput meeqqanik atuar-
titsineq naalagiartitsinerlu, taama-
ni taamaakkallarmat. Kingornali
oqaluffimmi sulineq atuartisinerlu
avissaartinneqarput, tamanna asi-
mioqarfimmiuussugut — kisimiil-
luta sulisugut — allannguutaatigut
maluginngilarput, aammalu ilisi-
matinneqanngilagut atuartitsineq
kisiat atorfigileripput. Imaappoq
oqaluffimmi sulinerput laajaan-
nartut suliffigileripput. Sunaaffali
tassa taamaattoq. Imaassinnaavoq
allat tamatuminnga ilisimatinne-
qarsimasut.
Qujanartumik atuarfiup soraar-
nerussuteqartippaatigut (taamaa-
liorumagattami), isuntaqaraluar-
punga oqaluffimmissaaq suliner-
put taamatut pineqassasoq, su-
naaffali naami. Ajoqi soraarmat a-
peraara: Soraarnerussutissippaat-
sit? Provstimunngooq apeqquti-
gimmagu akineqarpoq: Attartu-
gaannaagavit sussaqanngilatit!
Taamaariarmat vicebiskopi angul-
lugu allagaqarpunga, akissutisia-
raara: llissi ajoqit (oqaluffimmi su-
lisut) peqatigiiffeqannginnassi ua-
gullu sulisitsisuugatta .... Imaap-
poq: Ajornaqaaq!
Immaqa oqarumasoqarpoq: U-
nalimi aningaaserivoq. Isumaqar-
pungali anngaaginnarneq ulluni
makkunani pissusissamisuunngit-
soq. Atagu eqqarsaatersoriarta:
Ajoqit tamarmik soraarnerussute-
qalerumallutik tamannalu anguni-
arlugu suliumajunnaaraluarutta
qanoq ilagiit malugitigissagaluar-
paat? (Nalunanngikkaluartoq ila-
giit sinniisaat pinngitsaalineqarlu-
tik sulisinneqalissasut). Aammalu-
mi palasit ujariatsissagaluarput,
massakkummi palasi ajoqeqarani
naalagiartitsineq ajormat, ilaalumi
ajoqip ikiunngippani qallersaaser-
sorsinnaanngimmata.
Allatut ajornaqaaq uppittaler-
nissara tikillugu sulisariaqarpunga.
Imaanngilaq aningaasarsiniaan-
narlunga suligama. Kisianni ukiuni
48-ni oqaluffimmi sulisimalluni so-
raaraanni inuunermut sunniuteqas-
saqaaq.
KTU - KALAALLIT TUNISASSIORFIAT makkunanilpoq:
KTU
findes overalt

KTU
KTU
- KALAALLIT TUNISASSIORFIAT
nunattinni piffinni 51-inlippoq.
Nunaqarfiit 40-it, illoqarfiillu 11-it
tunisassiorfeqarput.
KTU ulappuseruttorfiup nalaani
2500-nik sulisoqartarpoq.
KTU-uup ukiumut aningaasat
kaaviiaartitai ukuupput: kr. 650 mio.
KTU-mi tunisassiarineqartut
ilaat makkuupput: KINGUPPAAT,
QALERALLIT, SAARULLIIT.
SULUPPAAKKAT. KAPISILLIT.
QEEQQAT. UUKKAT, SAVAT il.il.
Tasiusaq, Upv.
:> Aappilattoq. Upv
Upernavik •
Kangersuatsiaq
Upernavik Ku>alleq V
lllors6l1.f.
:* Nuygaatsiaq
:•:> Ukkusissat
Niaqornat Saattut
Oa^Kut ’:■* Ikerasak
>..... ♦•M^nrimannaq
Kangerluk-:;«
Qeqéftarsua#*:"*’’"
Qeqertaq
Oqaatsut
llulissat
jl* llimanaq
* Qasigiannguit
Aasiaa.
Ka ngaatsiaq ^
Iginniarfik^^^^a^k
Attu
Sisimiut
SactabAgtfrt
yjt-lltøpgaamiut
Maniitsoq <
.i.^ammik
j:’ tf - Kapisillit

Tiniteqilaag.;j».

'>.-éermiligaaq
”v. •■Kuummiut
;”;i •j:?’'KGlusuk
f/T Tasiilaq
i?--*
KTU
KALAALLIT TUNISASSIORFIAT
har 51 produktionsanlæg i Grønland.
Fordelt på 40 bydgeanlæg og 11
byfabrikker.
KTU beskæftiger 2500 mennesker i
højsæsonen.
KTU omsætter 650 mio. kr. om året.
KTU producerer bl.a.: REJER
HELLEFISK. TORSK. RØDFISK.
SKÆLLAKS. HAVKAT. UUVAQ. LAM m m
Paamiut \
yt
4
< ■ '/■
• Qassiarsuk
\ .. ..f.-kpliko
Qassimiiif-i-... ./ .jf'-Narsaq .
•$.... a ^EqafflGaarsuait
Alluitsup Pra** * „
r X • T^iusaq. Nan.
Nanortalik • '';*..<tøi>pilattoq, Nan.
Narsaq KujalleqW
w
Postbox 270 • DK-3900 Nuuk • TU. (009-299-) 2 44 22 • Telex 90 427 • Telefax (009-299-) 2 30 90
Vi inviterer
arbejdsgiverne til
at være mere aktive
Af Elias Larsen, formand for brancheudvalget for
Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut
Kommentar til artikel i Sulisitsisut. som udkom i
januar 1987
Under det ellers udmærkede indlæg
i Sulisitsisut, som udkom i januar,
påstod Lars Vinther, Aasiaat,
blandt andet, at man ved Grøn-
lands eneste Bygge- og Anlægssko-,
le i Sisimiut ikke engang i enkelt-
fagsundervisningen har læsepla-
ner, hvorfor vi fra brancheudvalget
ønsker at komme med følgende
kommentarer:
Det er store mundfulde denne
Lars Vinther tager, i og med at ar-
bejdsgiverne oven i købet er repræ-
senteret i brancheudvalget med 2
mandater.
Nogle af brancheudvalgets for-
nemste opgaver er blandt andet at
føre tilsyn med den faglige under-
visning på skolen og påtale even-
tuelle utilfredsstillende forhold
over for skolens ledelse.
Siden 1983 har brancheudvalget
ved Bygge- og Anlægsskolen med-
virket i arbejdet omkring revision
af EFG-uddannelsen i Kalaallit Nu-
naat, hvor resultatet nu må siges at
være nær med den nye erhvervsud-
dannelsesstruktur.
Men samtidig er vi meget kede af
at konstatere, at arbejdsgiverne re-
præsentanter i brancheudvalget har
haft fravær ved møderne på 55 pro-
cent i 1984, 75 procent i 1985, men
hvor de dog i 1986 oppede sig rigtigt
med »kun« 50 procents fravær.
Disse tal synes ikke at stå i rela-
tion til Lars Vinthers påstande om,
at man i dagens »Grønland« kan til-
lade sig at sløse med sådanne for-
hold på Bygge- og Anlægsskolen.
Men for ikke at pakke os ind i in-
tensioner om at vinde gehør med
usaglig kritik, vil jeg fremsætte øn-
ske om, at arbejdsgiverne i fremti-
den vil udvise mere interesse for er-
hvervsuddannelserne, blandt andet
med at ansætte flere uddannelses-
søgende fra EFG-skolerne, for de-
rigennem at få uddannet flere loka-
le medarbejdere, i stedet for at hen-
te sæsonarbejdskraft udefra.
Til slut glæder vi os til at arbejde
sammen med arbejdsgiverne i den
kommende nye uddannelsesstruk-
tur, der forventes igangsat fra som-
meren 1988, og samtidig invitere
dem til at være mere aktive i opfølg-
ningen af denne nye erhvervsud-
dannelsesstruktur.
Inatsisit
qanoq oqarpat?
All.: Jakob Angulusen, Kitsissuarsuit
Akileraartartut akileraarutit qanoq
paasisariaqarnerannik paatsuugas-
saanngitsumik nassuiaaqquneqaq-
qunaraluarput.
Akileraarutinik iluarsaaqqinne-
runngooq kingorna suli paasiumi-
naallinerupput, ingammik piniar-
nerinnangajammik inuussutissar-
siuteqarluni, kapisilinnialaartar-
neq eqqaassanngikkaanni. Paasi-
lerlugu tunisaqartarneq pissutiga-
lugu atorfeqarfinnut tunisat amiu-
gunik aalisagaagunilluunniit ta-
marmik isertitatut B-tut isigineqas-
sasut. Assersuut: Ukiup qaamma-
taani qaammammi ataatsimi mar-
lunnik ameerpunga, taakku ake-
qarlutik 500 kr.-nik. Piniarnerin-
narmik inuussutissarsiuteqaraluar-
lunga taakku akileraarutitut A-tut
isigineqarsinnaanngillat, kisianni
B-tut. Tassa ilimagileriissavara uki-
up naanerani naatsorsueqqinnermi
pingasoriaatai akileraarutinut a-
kiitsorilissallugit.
Sulisartormita qanoq oqassaga-
luarpa inuussutissarsiutigisani suli-
sartuuneq isertitai akileraartarner-
mi B-tut akileraaruserneqartassa-
galuarpata, immaqa tamarmik so-
raassagaluarput.
1987-ip aallartinnissaanut pis-
sangasimavugut inummunngooq i-
lanngaat qaffaqqimmat. Takkuti-
leriallarami paatsiveqanngeriaan-
narluni. Imaakkami: 1986-imi i-
lanngaat 24.000 kr. inummut ataat-
simut, tassa ullormut 65 kr.,
sap.ak. 460 kr., ullut 14-nit 923 kr.
qaammammullu 2.000 kr.
1987-imi inummut ilanngaat
35.000 kr., ullormut 49 kr., sap.ak.
345 kr., ullut 14-nit 690 kr. qaam-
mammullu 1.500 kr.
Soorlu taamaannersut paasiniaa-
gama akineqarpunga 1986-imigooq
tunisaqartarsimanera pissutigalu-
gu B-tut isigineqartussaammata, a-
kileraarutip allagartaanik taamaat-
tumik pajunneqartugut nuliaralu.
Imatut paasiinnarpara, uagut
50.000 kr.-nit ataallugit aningaa-
sarsiaqartugut 18.000 kr.-nit inum-
mut ilanngaateqassasugut. Allatul-
lu aningaasarsiaqartut, sulisartut,
35.000 kr.-nik ilanngaateqassasut.
Naak tamakku aalisartut piniar-
tullu inatsisartuni issiasut? Imma-
qa qanitik matusarsimanerpaat o-
qarsinnaajunnaartillugit.
Neriullunga erseqqissumik nas-
suiaanneqarumaarlunga aviisitigut
kikkulluunniit atuarsinnaasaati-
gut.
Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps
Telefon 2 22 52