Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 15.04.1987, Síða 17

Atuagagdliutit - 15.04.1987, Síða 17
NR. 16 1987 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 17 Tuusi Motzfeldt efter besøg i Ittoqqortoormiit: »De gode menneskers land har kvaliteter til en god fremtid« — Det er udefrakommende påvirkninger, der truer tilværelsen i Ittoqqortoormiit, men hvis viljen er til stede hos myndighederne, rummer det nordøstgrønlandske samfund uanede menneskelige ressourcer, siger landsstyremedlem Tuusi Motzfeldt — Vi skal snakke om lokal produk- tion, vi skal snakke om en ny heli- port, vi er ikke færdige med at tale om ARCO, vi skal snakke bygde- status til Kap Tobin, og allerhelst ville jeg også ha’ en ganske alvorlig snak om en tåbelig spiritus- rationering. For jeg er ikke i tvivl om, at tilværelsen i Ittoqqortoor- miit er truet, men det er den i kraft af påvirkninger udefra. Hvis myn- dighedernes bevågenhed er til ste- de, er jeg ikke i tvivl om, at der i It- toqqortoomiit er livskvalitet nok til både at overleve og til at gøre det som et vældigt positivt samfund. Sådan siger et begejstret lands- styremedlem efter en uges ophold i Ittoqqortoormiit. Tuusi Motzfeldt har besøgt kommunen i Nordøst- grønland med både dens by og dens to bopladser, Kap Hope med og Kap Tobin uden bygdestatus. In- den for Landsstyreområdet for Handel og Erhvervsuddannelser har han allerede lagt op til noget, der kunne ligne starten på en bedre tilværelse for Ittoqqortoormiits be- folkning. — Men der skal tales meget i Nuuk med mange instanser, inden myndighederne kan opfylde alle forpligtelser over for det nor- døstgrønlandske samfund, siger han. »De gode mennesker« Tuusi er ikke i tvivl om livskvalite- terne i det fangersamfund, der ud- gør Ittoqqortoormiit eller Scores- bysund kommune. — Men hvis »de gode mennesker« skal overleve, må de gøre det på de præmisser, landet byder dem. De må gøre det som fangersamfund, og her er det op til både kommunalbestyrelsen og ikke mindst Landsting og landsstyre, om man vil acceptere disse vilkår. — Vil man det, og vil man for eksempel støtte en lokal produk- tion, vil man lægge politikken om, så Kap Tobin får bygdestatus, ja, så er jeg heller ikke i tvivl om, at det kan lykkes, siger han. Tuusi har ideer om lokal produk- tion af hundefoder til afløsning for importerede, danske »hundepil- ler«. Han kunne tænke sig en bedre udforskning af fiskerimuligheder- ne i farvandene omkring Ittoqqor- toormiit. Og så kunne han frem for alt tænke sig en ny ordning omkring spiritussen, der — som han siger — i Ittoqqortoormiit er blevet gjort til noget spændende frem for noget andet. Ny heliport og et stk. bygdestatus Den direkte anledning til Tuusi Motzfeldts besøg i Ittoqqortoor- miit var dels spørgsmålet om en ny heliport til byen og dels spørgsmålet om at give Kap Tobin — Uunnarteq — en form for bygdestatus. Heliporten i Ittoqqortoormiit er i høj grad interimistisk. I øjeblikket ligger heliporten således under en halv snes meter sne, og landinger og afgange foregår fra isen. Resultatet af de diskussioner, der har været ført i Ittoqqortoormiit under Tuusi Motzfeldts besøg er nu, at man søger godkendelse til en heliport på en plet ved den vestlige udkant af byen, som næsten altid er snefri. Udgifterne vil sandsynligvis be- løbe sig til en million kroner, og derudover skal der findes udvej for anlæggelse af vej til heliporten. Men alle disse ting er der i øjeblik- ket folk, som arbejder med. Et andet problem i Ittoqqortoor- miit består i, at bygden Kap Hope svinder ind, hvad befolkningstal angår. Derimod flytter flere og flere til Kap Tobin, som ikke har bygde- status. Grunden er den indlysende, at man i Kap Tobin er tættere på iskanten og dermed fangstområ- derne. — Jeg vil gerne gå ind for en byg- destatus til Kap Tobin, og som en overgangsløsning vil jeg i hvert fald gøre mig til talsmand for, at Kap Tobin udstyres med et velassorteret depot. Det er urimeligt, at fangerne skal bruge op til en helt fangstdag for at køre ind til Ittoqqortoormiit og hente diverse livsfornødenhe- der, siger Tuusi Motzfeldt. »En tåbelig ordning« KNR-TV har for nyligt præsenteret seerne for to udsendelse, der på det nærmeste præsenterede Ittoqqor- toormiit som et druk- og voldshær- get samfund. I kras modsætning til dette billede står den udlægning, som Tuusi Motzfeldt kommer med af alkoholproblematikken i byen og kommunen. — Jeg tror ikke på, at spiritusra- tioneringen har lang levetid i Ittoq- qortoormiit. I hvert fald ikke, hvis man ser fornuftigt på tingene, siger han, og han fortsætter: — Rationeringen, som den prak- tiseres i Ittoqqortoormiit, er sim- pelt hen for åndssvag. Den har gjort spiritus til et spændende emne og ikke andet. — Jeg er overbevist om, at det langtovervejende flertal af befolk- ningen — også den i Ittoqqortoor- miit — sagtens selv kan holde styr på deres spiritusforbrug. Forud- sætningen er blot, at man fjerner det element, som gør det spænden- de at drikke sig fuld! Kap Tobiniliartut. Assimi takuneqarsinnaapput Jens Hesseldahl, borgmester Jonas Danielsen kommunalbesty- relsimilu ilaasortaq Evald Brønlund. Fra en tur til Kap Tobin. På billedet ses Jens Hesseldahl, borgmester Jonas Danielsen og kommunalbestyrelses- medlem Evald Brønlund. ^ (Foto: Tuusi Motzfeldt) Varehuset DOBI A/S Postbox 210 - 3950 Ausiait Telefon 4 22 31 Nerierit Inaat ullumikkut taama isikkoqarpoq. Sådan ser der ud i dag ved Konstabel Pynt. (Foto: Tuusi Motzfeldt) 1967-imi inertut realistit 13. junimi katersoqatigiissinnaavugut? Piumasut nalunaaruteqassapput. Københavnimi festerniarpu- gut. Tamarmik tikilluaqquneqarput aamma kissaatigaarput ilin- niartitsisut ilaarusuttut ilaasinnaapput. Piumasut piaartumik nalunaaqquneqarput. Nalunaarfissat: Kathrine Lehd (f. Berthelsen) Mikkelborg Park 5 Ith, 2980 Kokkedal imaluunniit Kristine Sikemsen Lundegårdsparken 3, Tune, 5000 Roskilde Realister fra 1967 Vi vil meget gerne mødes den 13. juni til en festlig sammen- komst. Alle er velkomne. Vi håber også at de lærere, der gider at komme, kommer. Vi vil meget gerne høre fra interesserede. Svaradresser: Kathrine Lehd (f. Berthelsen) Mikkelborg Park 5 Ith, 2980 Kokkedal eller Kristine Sikemsen Lundegårdsparken 3, Tune, 5000 Roskilde

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.