Atuagagdliutit - 15.04.1987, Síða 17

NR. 16 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
17
Tuusi Motzfeldt efter besøg i Ittoqqortoormiit:
»De gode menneskers land har
kvaliteter til en god fremtid«
— Det er udefrakommende påvirkninger, der truer tilværelsen i Ittoqqortoormiit, men hvis viljen er til stede hos
myndighederne, rummer det nordøstgrønlandske samfund uanede menneskelige ressourcer, siger
landsstyremedlem Tuusi Motzfeldt
— Vi skal snakke om lokal produk-
tion, vi skal snakke om en ny heli-
port, vi er ikke færdige med at tale
om ARCO, vi skal snakke bygde-
status til Kap Tobin, og allerhelst
ville jeg også ha’ en ganske alvorlig
snak om en tåbelig spiritus-
rationering. For jeg er ikke i tvivl
om, at tilværelsen i Ittoqqortoor-
miit er truet, men det er den i kraft
af påvirkninger udefra. Hvis myn-
dighedernes bevågenhed er til ste-
de, er jeg ikke i tvivl om, at der i It-
toqqortoomiit er livskvalitet nok til
både at overleve og til at gøre det
som et vældigt positivt samfund.
Sådan siger et begejstret lands-
styremedlem efter en uges ophold i
Ittoqqortoormiit. Tuusi Motzfeldt
har besøgt kommunen i Nordøst-
grønland med både dens by og dens
to bopladser, Kap Hope med og
Kap Tobin uden bygdestatus. In-
den for Landsstyreområdet for
Handel og Erhvervsuddannelser
har han allerede lagt op til noget,
der kunne ligne starten på en bedre
tilværelse for Ittoqqortoormiits be-
folkning. — Men der skal tales
meget i Nuuk med mange instanser,
inden myndighederne kan opfylde
alle forpligtelser over for det nor-
døstgrønlandske samfund, siger
han.
»De gode mennesker«
Tuusi er ikke i tvivl om livskvalite-
terne i det fangersamfund, der ud-
gør Ittoqqortoormiit eller Scores-
bysund kommune. — Men hvis »de
gode mennesker« skal overleve, må
de gøre det på de præmisser, landet
byder dem. De må gøre det som
fangersamfund, og her er det op til
både kommunalbestyrelsen og ikke
mindst Landsting og landsstyre,
om man vil acceptere disse vilkår.
— Vil man det, og vil man for
eksempel støtte en lokal produk-
tion, vil man lægge politikken om,
så Kap Tobin får bygdestatus, ja, så
er jeg heller ikke i tvivl om, at det
kan lykkes, siger han.
Tuusi har ideer om lokal produk-
tion af hundefoder til afløsning for
importerede, danske »hundepil-
ler«. Han kunne tænke sig en bedre
udforskning af fiskerimuligheder-
ne i farvandene omkring Ittoqqor-
toormiit. Og så kunne han frem for
alt tænke sig en ny ordning omkring
spiritussen, der — som han siger —
i Ittoqqortoormiit er blevet gjort til
noget spændende frem for noget
andet.
Ny heliport og et stk. bygdestatus
Den direkte anledning til Tuusi
Motzfeldts besøg i Ittoqqortoor-
miit var dels spørgsmålet om en ny
heliport til byen og dels spørgsmålet
om at give Kap Tobin — Uunnarteq
— en form for bygdestatus.
Heliporten i Ittoqqortoormiit er i
høj grad interimistisk. I øjeblikket
ligger heliporten således under en
halv snes meter sne, og landinger og
afgange foregår fra isen.
Resultatet af de diskussioner, der
har været ført i Ittoqqortoormiit
under Tuusi Motzfeldts besøg er
nu, at man søger godkendelse til en
heliport på en plet ved den vestlige
udkant af byen, som næsten altid er
snefri.
Udgifterne vil sandsynligvis be-
løbe sig til en million kroner, og
derudover skal der findes udvej for
anlæggelse af vej til heliporten.
Men alle disse ting er der i øjeblik-
ket folk, som arbejder med.
Et andet problem i Ittoqqortoor-
miit består i, at bygden Kap Hope
svinder ind, hvad befolkningstal
angår. Derimod flytter flere og flere
til Kap Tobin, som ikke har bygde-
status. Grunden er den indlysende,
at man i Kap Tobin er tættere på
iskanten og dermed fangstområ-
derne.
— Jeg vil gerne gå ind for en byg-
destatus til Kap Tobin, og som en
overgangsløsning vil jeg i hvert fald
gøre mig til talsmand for, at Kap
Tobin udstyres med et velassorteret
depot. Det er urimeligt, at fangerne
skal bruge op til en helt fangstdag
for at køre ind til Ittoqqortoormiit
og hente diverse livsfornødenhe-
der, siger Tuusi Motzfeldt.
»En tåbelig ordning«
KNR-TV har for nyligt præsenteret
seerne for to udsendelse, der på det
nærmeste præsenterede Ittoqqor-
toormiit som et druk- og voldshær-
get samfund. I kras modsætning til
dette billede står den udlægning,
som Tuusi Motzfeldt kommer med
af alkoholproblematikken i byen
og kommunen.
— Jeg tror ikke på, at spiritusra-
tioneringen har lang levetid i Ittoq-
qortoormiit. I hvert fald ikke, hvis
man ser fornuftigt på tingene, siger
han, og han fortsætter:
— Rationeringen, som den prak-
tiseres i Ittoqqortoormiit, er sim-
pelt hen for åndssvag. Den har gjort
spiritus til et spændende emne og
ikke andet.
— Jeg er overbevist om, at det
langtovervejende flertal af befolk-
ningen — også den i Ittoqqortoor-
miit — sagtens selv kan holde styr
på deres spiritusforbrug. Forud-
sætningen er blot, at man fjerner
det element, som gør det spænden-
de at drikke sig fuld!
Kap Tobiniliartut. Assimi takuneqarsinnaapput Jens Hesseldahl, borgmester Jonas Danielsen kommunalbesty-
relsimilu ilaasortaq Evald Brønlund.
Fra en tur til Kap Tobin. På billedet ses Jens Hesseldahl, borgmester Jonas Danielsen og kommunalbestyrelses-
medlem Evald Brønlund. ^ (Foto: Tuusi Motzfeldt)
Varehuset DOBI A/S
Postbox 210 - 3950 Ausiait
Telefon 4 22 31
Nerierit Inaat ullumikkut taama isikkoqarpoq.
Sådan ser der ud i dag ved Konstabel Pynt. (Foto: Tuusi Motzfeldt)
1967-imi inertut realistit
13. junimi katersoqatigiissinnaavugut?
Piumasut nalunaaruteqassapput. Københavnimi festerniarpu-
gut. Tamarmik tikilluaqquneqarput aamma kissaatigaarput ilin-
niartitsisut ilaarusuttut ilaasinnaapput.
Piumasut piaartumik nalunaaqquneqarput.
Nalunaarfissat:
Kathrine Lehd (f. Berthelsen)
Mikkelborg Park 5 Ith, 2980 Kokkedal
imaluunniit
Kristine Sikemsen
Lundegårdsparken 3, Tune, 5000 Roskilde
Realister fra 1967
Vi vil meget gerne mødes den 13. juni til en festlig sammen-
komst. Alle er velkomne. Vi håber også at de lærere, der gider at
komme, kommer. Vi vil meget gerne høre fra interesserede.
Svaradresser:
Kathrine Lehd (f. Berthelsen)
Mikkelborg Park 5 Ith, 2980 Kokkedal
eller
Kristine Sikemsen
Lundegårdsparken 3, Tune, 5000 Roskilde