Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 13.05.1987, Page 21

Atuagagdliutit - 13.05.1987, Page 21
Inuutissarsiomeq Inuutissarsiomeq kiffaanngissuseqartumik ingerlanneqassaaq. Siulitta kiffaanngissuseqartumik inuutis- sarsiornerat inuutissarsiortut qulangerlugit aqutsinermik taarserneqassanngilaq. Namminersorlutik inuutissarsiortut i- ngerlalluarnissaat naalakkersuisunit akim- misaartinneqassanngilaq. Namminersortut takutitaat Namminersorlutik inuutissarsiortut ukiuni makkunani takutereerpaat qanoq ingerlal- luarsinnaallutik. Amerlaqaat umiatsiaarar- sorlutik aalisartuunermit alliartortitsillutik kilisaatinik allaat pisaarsimasut, ilungersor- lutillu sulilluarnermikkut iluanaaruteqarlu- arlutik ingerlasinnaallutik. Nainmineq pigisat Namminersorlutik inuutissarsiortut pigisa- minnik ingerlassaqarput. Inuutissarsiuter- tik akisussaaffigalugu ingerlappaat. Ami- gartooruteqarlutik ingerlassagunik nam- minneq ajunaarutigisussaavaat. Taamaat- tumik ilungersorlutik ingerlatsinermikkut sinneqartoorutigalugu ingerlattarpaat, taa- maalillutillu inuiaqatigiinnut nanertuutaa- natik iluaqutaalluartarput. Naalakkersuisut ingiarsaarissanngilaat Naalakkersuisut ukiuni kingullerni aalisa- riutitaartornermikkut namminersorlutik i- nuutissarsiortunut ingiarsaarisunngorsi- mapput. Pisortat ingerlassaat suulluunniit amigar- toorutaallutik ingerlagajuttorujussuupput. Tamanna ukiorpassuarni takujuarsimavar- put, nunanilu allani tamanna aamma taku- sarlugu. Amigartoorutit tamakku innuttaa- sut nammagassaraat. Ilanngartuipput Aalisariutit Naalakkersuisut ingerlassaat pisassaqartussaapput. Taamaattumik pi- sassanik imminnut tunisariaqartarput, al- laallu imminnut pingaartinneroqqajaasar- lutik. Taamaalillutik allaat aalisartut ilaat mis- sukutaalersarput pisassaqartinneqaratik, i- laallu affaannarnik pisassinneqarsinnaasar- lutik. Soorlu oqarfigineqartut: tassa asu, i- lissi sinnera nammineq! Utaqqisitsipput Ukiuni kingullerni minnerunngitsumik raa- jarissaarnersuata akigissaarnerisalu nalaan- ni angallatitaareersinnaagaluartut sivisual- laamik utaqqisinneqartarput. Tamanna i- laatigut pissuteqarpoq naalakkersuisutta angallatitaartornerannit ingiarsaarineqara- mik. Piniartuuneq Siulitta nappataat nungutinneqassanngilaq amerlasuut suli napaniutigimmassuk, pin- ngitsoorsinnaanagulu. Ammit nunatsinni a- torniarnerusariaqarpavut, nunanullu alla- nut tunineqarsinnaaneri annerusumik aq- qutissiuunniartariaqarlugit. Arnartai Piniartut arnartaasa amminik suleruluttar- nerat oqinnerusunngortittariaqarpoq. Dan- markimi kalaallimik peqareerpugut pisariil- lisaatissanik nassaareersumik. Naalakker- suisuttali — uffa piniartunut naalakkersui- soqartitsisut — taanna akuersaanngippal- laarlugu suli atulinngilaat. ATASSUTip tamakku atulernissaat su- lissutiginiarpaa, tusaqqusaaginnarani. Aalisarneq Namminersorlutik aalisartut annerusumik tapersersortariaqarput tunisassiornerup i- ngerlalluarnerulernissaa anguniarlugu. Taamaattumik naalakkersuisutta aalisa- riutaataasa amerlanersaat namminersortu- nut pigisassanngortittariaqarput, naa- lakkersuisullu pigisaat atorneqarneru- sariaqarlutik aalisarfinnik misilittaaner- nut. Aalisarneq pituttorsimanngitsoq taper- sersoruk. Angallat pitussimasoq aallarsin- naanngilaq. Taamaattumik killissarititaa- sut iluanni aalisarneq kiffaanngissuseqartu- mik ingerlanneqarli! Savaateqarneq Ukiut kingulliit savaateqarnermi ineriartor- simaneq isumannaallisartariaqarpoq. Pin- ngortitami allanngorartuarneq pisuulluni savalerineq ajortiasuuvoq. Savalerinermi aningaasartuutit killilersi- maartariaqarput tamatumani savaatillit su- leqatigalugit. TAAMAATTUMIK ATASSUT-mik QI- NERSIGIT! Erhverv Erhvervet skal baseres på frierhverv. Vore forfædres frie erhvervsliv skal ikke erstatte med centralstyret erhvervsliv. Det frie erhvervs udvikling skal ikke bremses af landsstyret. Frierhververe gode eksempler De frie erhververe har i de senere år været foregansmænd. Mange har startet som jol- lefiskere og har udviklet sig til trawlerejere ved deres slid, og deres erhverv kører med overskud ved deres flid. Frierhververne ejer deres fartøjer. De er ansvarlige for deres ejendom, hvis deres er- hverv kører med underskud, svier det til dem selv. Derfor slider de og får overskud på de- res virksomhed. Derved er de ikke byrder for samfundet men er til gavn. Landsstyret skal ikke være konkurrent Ved anskaffelse af fiskefartøjer er landssty- ret blevet konkurrent til de frie erhververe. Statsdrevet erhverv giver gerne underskud. Det har vi set i mange år. Det ser vi også i an- dre lande. Underskuddet bliver til byrde for skatteyderne. De tager fra frierhververne Landsstyrets fartøjer skal have kvoter. Der- for giver de sig selv kvoter, og de er tilbøjeli- ge til at sætte sig selv forrest. Følgen er, åt nogle frierhververe ikke får kvoter eller kun får halve kvoter, som om landsstyret siger: Hertil og ikke længere, 1 må selv om resten! Mange må vente Der er mange fiskere, som må vente længe, fordi deres ansøgninger om fartøjer trækker i langdrag. De kunne have fået en god start i de gode rejeår. Det forhold skyldes bl.a. landsstyrets anskaffelser af fartøjer. Det er en dårlig samfundsøkonomi. Fangst Vor arv fra forfædrene — fangererhvervet — skal ikke dø. Det er eksistensgrundlag for mange familier i dag. Sælskindsproduktion må fremmes til brug i Grønland, og parallel med den må vi til stadighed søge at markedsføre det til ud- landet. Fangernes kvinder Det hårde og meget tidskrævende behand- ling af skind må søges lettet. Vi har en grøn- lænder i Danmark, som har udviklet maski- ner til det brug i forvejen. Til trods for, at nuværende landsstyre har en landsstyre- mand for fangerne, trækker det i langdrag at sætte vedkommende i gang. ATASSUT vil sætte de initiativer i gang til gavn for fangererhvervet. Fiskeri Fiskeri baseret på privat initiativ må op- muntres og udvikles. De fleste af landsstyret ejede fartøjer må privatiseres. Det primære opgave for resten må være forsøgsfiskeri til gavn for fiskerne. Støt ubunden fiskeri. En fortøjet fartøj kan ikke sejle. Støt det fri fiskeri inden for de udstukne rammer. Fåreavl Senere års udvikling inden for fåreavl må konsolideres. Fåreavl er sårbar for naturens luner. Udgifter for fåreholderne må søges be- grænset i samarbejde med fåreholderne. DERFOR STEM ATASSUT!

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.