Atuagagdliutit - 13.05.1987, Síða 21

Inuutissarsiomeq
Inuutissarsiomeq kiffaanngissuseqartumik
ingerlanneqassaaq.
Siulitta kiffaanngissuseqartumik inuutis-
sarsiornerat inuutissarsiortut qulangerlugit
aqutsinermik taarserneqassanngilaq.
Namminersorlutik inuutissarsiortut i-
ngerlalluarnissaat naalakkersuisunit akim-
misaartinneqassanngilaq.
Namminersortut takutitaat
Namminersorlutik inuutissarsiortut ukiuni
makkunani takutereerpaat qanoq ingerlal-
luarsinnaallutik. Amerlaqaat umiatsiaarar-
sorlutik aalisartuunermit alliartortitsillutik
kilisaatinik allaat pisaarsimasut, ilungersor-
lutillu sulilluarnermikkut iluanaaruteqarlu-
arlutik ingerlasinnaallutik.
Nainmineq pigisat
Namminersorlutik inuutissarsiortut pigisa-
minnik ingerlassaqarput. Inuutissarsiuter-
tik akisussaaffigalugu ingerlappaat. Ami-
gartooruteqarlutik ingerlassagunik nam-
minneq ajunaarutigisussaavaat. Taamaat-
tumik ilungersorlutik ingerlatsinermikkut
sinneqartoorutigalugu ingerlattarpaat, taa-
maalillutillu inuiaqatigiinnut nanertuutaa-
natik iluaqutaalluartarput.
Naalakkersuisut ingiarsaarissanngilaat
Naalakkersuisut ukiuni kingullerni aalisa-
riutitaartornermikkut namminersorlutik i-
nuutissarsiortunut ingiarsaarisunngorsi-
mapput.
Pisortat ingerlassaat suulluunniit amigar-
toorutaallutik ingerlagajuttorujussuupput.
Tamanna ukiorpassuarni takujuarsimavar-
put, nunanilu allani tamanna aamma taku-
sarlugu. Amigartoorutit tamakku innuttaa-
sut nammagassaraat.
Ilanngartuipput
Aalisariutit Naalakkersuisut ingerlassaat
pisassaqartussaapput. Taamaattumik pi-
sassanik imminnut tunisariaqartarput, al-
laallu imminnut pingaartinneroqqajaasar-
lutik.
Taamaalillutik allaat aalisartut ilaat mis-
sukutaalersarput pisassaqartinneqaratik, i-
laallu affaannarnik pisassinneqarsinnaasar-
lutik. Soorlu oqarfigineqartut: tassa asu, i-
lissi sinnera nammineq!
Utaqqisitsipput
Ukiuni kingullerni minnerunngitsumik raa-
jarissaarnersuata akigissaarnerisalu nalaan-
ni angallatitaareersinnaagaluartut sivisual-
laamik utaqqisinneqartarput. Tamanna i-
laatigut pissuteqarpoq naalakkersuisutta
angallatitaartornerannit ingiarsaarineqara-
mik.
Piniartuuneq
Siulitta nappataat nungutinneqassanngilaq
amerlasuut suli napaniutigimmassuk, pin-
ngitsoorsinnaanagulu. Ammit nunatsinni a-
torniarnerusariaqarpavut, nunanullu alla-
nut tunineqarsinnaaneri annerusumik aq-
qutissiuunniartariaqarlugit.
Arnartai
Piniartut arnartaasa amminik suleruluttar-
nerat oqinnerusunngortittariaqarpoq. Dan-
markimi kalaallimik peqareerpugut pisariil-
lisaatissanik nassaareersumik. Naalakker-
suisuttali — uffa piniartunut naalakkersui-
soqartitsisut — taanna akuersaanngippal-
laarlugu suli atulinngilaat.
ATASSUTip tamakku atulernissaat su-
lissutiginiarpaa, tusaqqusaaginnarani.
Aalisarneq
Namminersorlutik aalisartut annerusumik
tapersersortariaqarput tunisassiornerup i-
ngerlalluarnerulernissaa anguniarlugu.
Taamaattumik naalakkersuisutta aalisa-
riutaataasa amerlanersaat namminersortu-
nut pigisassanngortittariaqarput, naa-
lakkersuisullu pigisaat atorneqarneru-
sariaqarlutik aalisarfinnik misilittaaner-
nut.
Aalisarneq pituttorsimanngitsoq taper-
sersoruk. Angallat pitussimasoq aallarsin-
naanngilaq. Taamaattumik killissarititaa-
sut iluanni aalisarneq kiffaanngissuseqartu-
mik ingerlanneqarli!
Savaateqarneq
Ukiut kingulliit savaateqarnermi ineriartor-
simaneq isumannaallisartariaqarpoq. Pin-
ngortitami allanngorartuarneq pisuulluni
savalerineq ajortiasuuvoq.
Savalerinermi aningaasartuutit killilersi-
maartariaqarput tamatumani savaatillit su-
leqatigalugit.
TAAMAATTUMIK ATASSUT-mik QI-
NERSIGIT!
Erhverv
Erhvervet skal baseres på frierhverv. Vore
forfædres frie erhvervsliv skal ikke erstatte
med centralstyret erhvervsliv.
Det frie erhvervs udvikling skal ikke
bremses af landsstyret.
Frierhververe gode eksempler
De frie erhververe har i de senere år været
foregansmænd. Mange har startet som jol-
lefiskere og har udviklet sig til trawlerejere
ved deres slid, og deres erhverv kører med
overskud ved deres flid.
Frierhververne ejer deres fartøjer. De er
ansvarlige for deres ejendom, hvis deres er-
hverv kører med underskud, svier det til dem
selv. Derfor slider de og får overskud på de-
res virksomhed. Derved er de ikke byrder
for samfundet men er til gavn.
Landsstyret skal ikke være konkurrent
Ved anskaffelse af fiskefartøjer er landssty-
ret blevet konkurrent til de frie erhververe.
Statsdrevet erhverv giver gerne underskud.
Det har vi set i mange år. Det ser vi også i an-
dre lande. Underskuddet bliver til byrde for
skatteyderne.
De tager fra frierhververne
Landsstyrets fartøjer skal have kvoter. Der-
for giver de sig selv kvoter, og de er tilbøjeli-
ge til at sætte sig selv forrest.
Følgen er, åt nogle frierhververe ikke får
kvoter eller kun får halve kvoter, som om
landsstyret siger: Hertil og ikke længere, 1
må selv om resten!
Mange må vente
Der er mange fiskere, som må vente længe,
fordi deres ansøgninger om fartøjer trækker
i langdrag. De kunne have fået en god start
i de gode rejeår. Det forhold skyldes bl.a.
landsstyrets anskaffelser af fartøjer. Det er
en dårlig samfundsøkonomi.
Fangst
Vor arv fra forfædrene — fangererhvervet
— skal ikke dø. Det er eksistensgrundlag for
mange familier i dag.
Sælskindsproduktion må fremmes til
brug i Grønland, og parallel med den må vi
til stadighed søge at markedsføre det til ud-
landet.
Fangernes kvinder
Det hårde og meget tidskrævende behand-
ling af skind må søges lettet. Vi har en grøn-
lænder i Danmark, som har udviklet maski-
ner til det brug i forvejen. Til trods for, at
nuværende landsstyre har en landsstyre-
mand for fangerne, trækker det i langdrag
at sætte vedkommende i gang.
ATASSUT vil sætte de initiativer i gang til
gavn for fangererhvervet.
Fiskeri
Fiskeri baseret på privat initiativ må op-
muntres og udvikles.
De fleste af landsstyret ejede fartøjer må
privatiseres. Det primære opgave for resten
må være forsøgsfiskeri til gavn for fiskerne.
Støt ubunden fiskeri. En fortøjet fartøj
kan ikke sejle. Støt det fri fiskeri inden for
de udstukne rammer.
Fåreavl
Senere års udvikling inden for fåreavl må
konsolideres. Fåreavl er sårbar for naturens
luner.
Udgifter for fåreholderne må søges be-
grænset i samarbejde med fåreholderne.
DERFOR STEM ATASSUT!