Atuagagdliutit - 03.06.1987, Síða 7

NR. 23 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
Norgemioq sakkutuut naalagaat Bernt Balchen amerikamiut timmisartunut mittarfiannik Blue West 8-imik sana-
qataasimasoq, taassumallu timmisartup Aasiannut nunnittariaqartup inuttai aasimavai. Assi una Dundas-ip qaq-
qaa ungaliliullugu assilisqavoq.
Det var den norske kaptajn Bernt Balchen, der havde stået for bygningen af den amerikanske luftbase Blue West
8, der hentede den nødlandede besætning i Aasiaat. Billedet er taget med Dundas-fjeldet i baggrunden.
Tidligere amerikansk bombepilot
er inviteret til Aasiaat’s
225-års jubilæumsfestligheder
Den nu 70-årige andenpilot måtte i 1942 — da han sammen med 10 andre
besætningsmedlemmer var på vej til Europa nødlande ved Tipitok-søen i Aasiaat
Angutit 11-it timmisartuaqqa-
mut ikillutik qangattareersullu ma-
lugilerpara quersuup matuersaataa
kaasarfimmiorisara, sumiissusersi-
ortartunnguakkulullu eqqaavara
sorsunnermi akisussaafimminik su-
miginnaasimasutut eqqartuussaa-
ratarsinnaalersoq. Tassami »Nor-
thern Bombsight« qimassimavaa.
Nalunaaquttap akunnera ataa-
seq qaangiuttoq Kangerlussuarmiit
apeqquteqarfigineqarpugut poor-
tukkamik paarisaqarnersugut. Ti-
gummiaqarnerarpugut, taavalu
Balchen tikiuteqqippoq, sumiissu-
sersiortunnguakkulullu oqaluuse-
ritsiarparput. Balchenili isumaqar-
poq paasilluarumaaraat »poortu-
gaq« isumannaalluinnartumut qi-
manneqarsimagaluartoq.
Fynbo nangilluni allappoq, ukiut
23-it tamatuma kingornatigut Ka-
ngerlussuakkoorsimalluni. Tassani
oqaloqatigisaasa ilagisimavaat Ba-
secommander Colonel Lee J. Mof-
fat, timmisartut mittarfiata oqalut-
tuassartaanik allaaserisaqartoq. A-
taatsimilli ajornartorsiuteqarpoq.
1942-imi junip 26-ianni timmisar-
tut Tuluit Nunaannukartussat aal-
Iarsimapput Blue West 8-ikkuussal-
lutik. Allaaserinnittussap paasisi-
mavaa timmisartut pingasut aallar-
simasut, ullorli taanna timmisartut
marluinnaat Kangerlussuarmut a-
puussimapput. »Timmisartut pi-
ngajuat sumummita pisimagami?«
Moffat aperivoq.
— Uangalu tamatuminnga oqa-
luttuussinnaavara, Fynbo nangip-
poq. Timmisartormi taanna Euro-
pamut anngutinngisaannarsima-
voq.
Frederick Shelton-iluunniit a-
puutinngilaq. Timmisartummi aju-
toortup inuttai USA-mut oqqunne-
qarput, Sheltonilu sorsunnerup
naanissaata tungaanut Idaho-miip-
poq.
Aasiannut qaaqqusaasoq
Sheltonip qallunaat aallartitaqar-
finnut Washingtonimiittumut uki-
oq januarimi allagaa Aasiaat borg-
mesteriannut Edvard Møllerimut
ingerlateqqinneqarsimavoq, taas-
sumallu Shelton allaffigalugu qut-
savigisimavaa aasiammiut inuullu-
aqquteqqusimammagit. — Taman-
nalu uanga nammineerlunga illo-
qarfiup TV-atigut ingerlateqqippa-
ra, Edvard Møller ilaatigut taama
allappoq.
Borgmesteri allapportaaq illo-
qarfik 1988-imi ukiut 225-inngor-
torsiørlugit nalliuttorsiortussaa-
soq, Sheltonilu piffissaqassaguni
peqataaqqullugu qaaqquneqar-
poq.
Qaammat ataaseq qaangiussima-
lerpoq Edvard Møllerip Sheltoni-
mit allagarseqqinneraniit, nalu-
naarsimavorlu qaaqqusaanini tup-
palliutigeqigini aammalu nalliut-
torsiornissamut atatillugu tikeraa-
rumaarluni.
— Amerikamiut naalakkersuisui
aqqutigalugit sulissutigissavara nu-
liaralu fru Shelton Aasiannukaan-
neqarnissarput, Shelton nangip-
poq, paasisimagamiuk US Air For-
ce akuttunngitsumik Kalaallit Nu-
naanni mittarfiit ilaannut timmi-
sartortitsisartoq. Neriuutigaalu US
Air Force-p ilaatissinnaajumaaraa-
tik.
— US Air Force-miikkunnaa-
reersimagaluarlunga nuliaralu fru
Shelton pisinnaatitaavugut sakku-
tuut timmisartuinut ilaalluta nuna-
nut allanukartarsinnaanissatsin-
nut, Frederick Shelton allappoq, ti-
kinissaminnillu Aasiaat ilisimatit-
tarumavai.
Sheltonip siornanngorpoq paasi-
simavai taamani timmisartup i-
ngerlatitsisorisimasaa, qaartartor-
sortorisimasaa sumiissusersiortori-
simasaalu sumi najugaqarnersut.
Taakkuullutillu angerlarsimaffiani
Florida-miittumi katersimaarsi-
mapput.
Blandt de mere officielle gæster til
Aasiaats 225 års byjUbilæum er
den nu 70-årige amerikanske stats-
borger Frederick W. Shelton, der
natten mellem den 26 og 27. juni for
45 år siden nødlandede et ameri-
kansk B-17E bombefly — et såkaldt
Flying Fortness.
Frederick W. Shelton var i 1942
løjtnant i US Air Force og andenpi-
lot på den ene af de tre bombefly,
der den 26. juni startede fra den
amerikanske luftbase Goose Bay i
Labrador til den netop åbnede luft-
base Blue West 8 i bunden af Ka-
ngerlussuaq.
To af maskinerne nåede frem til
basen, der var åbnet dagen i forve-
jen, men B-17E 19108 kunne ikke få
radiokontakt til Blue West 8. For-
mentlig fordi en tysk U-båd lavede
radioforfyrrelser ud for Grønlands
vestkyst.
Efter flyet i mange timer havde
kredset rundt og flere gange i løbet
af aftenen havde været inde over
Aasiaat, besluttede piloten at nød-
lande maskinen i nærheden af
byen. Piloten havde ganske vist
først fundet et bedre sted at nødlan-
de flyet, men da det lå langt væk fra
beboede steder, og da han var sik-
ker på, at der ville ske en ulykke un-
der landingen, valgte han Tipitok-
søens bred.
Glemte at sige tak
I januar i år skrev Frederick Shelton
iflg. Berlingske Tidende til den
amerikanske ambassade i Washing-
ton for at undskylde, at det havde
taget ham næsten et halvt århun-
drede at sende en tak til de beboere
i Aasiaat, der havde taget så godt
imod ham og de øvrige 10 besæt-
ningsmedlemmer.
— Jeg er flov over det, men jeg
fik det ikke gjort før nu, sagde Shel-
ton i begyndelsen af maj til bladets
W ashingtonredaktion.
I sit brev til den danske ambassa-
de skrev Shelton: »Man siger det er
bedre sent end aldrig, og i dette til-
fælde, hvor der er tale om 44 og et
halvt år, er jeg nok en smule sent
ude med at sende den danske rege-
ring min tak. Min oprigtige tak går
til både Deres regering og til lederen
i Egedesminde for den omsorg de
udviste over for min besætning og
mig. Vi blev bespist og huset, indtil
den kendte arktiske forsker Bernt
Balchen kom os til undsætning og
bragte os tilbage.«
Den fg. assitent tog imod
besætningen
Den tidligere KGH-direktør Jens
Fynbo var for 45 år siden fungeren-
de assistent i Aasiaat — samme år
tog han iøvrigt eksamen til assi-
stent, og han er blandt dem, der
kender mest til nødlandingen for 45
år siden — udover selvfølgelig be-
sætningen. De blev nemlig indkvar-
teret i hans hus.
I sine memoirer skriver Jens Fyn-
bo bl.a. om episoden: — 1 1942 hav-
de vi en speciel oplevelse. Den 26.
juni om aftenen så Lisse og jeg en
stor flyver — et såkaldt flyvende
fort over Egedesminde. Vi så den et
par gange, men da vi mente, at det
var et USA fly, gik vi roligt i seng.
Ved 2-tiden om natten kom kon-
torassistent Jens Frederiksen bra-
sende ind til os i soveværelset og
bad mig gå med ham ud til Tipitok-
søen, hvor der var landet et ameri-
kansk fly.
Jeg spurgte ham, om han havde
set nogen mennesker. Men det hav-
de han ikke, fortsætter Fynbo.
Mens jeg tog tøj på, spekulerede jeg
på, hvordan et fly kunne lande ved
en sø, som ligger i et hul tæt op ad
Efterskolen.
Da jeg ikke ønskede at komme
derud alene, gik Jeg omkring assi-
stent Schjørrings hus, hvor jeg ban-
kede på og fik ham vækket, så vi
kunne følges ad derud. I mellemti-
den havde en anden grønlænder
været inde hos Lisse og spurgt efter
mig, for ingen kunne tale med de
mennesker, som var kommet ud af
flyet.
Schjørring og jeg kom derud, og
der lå det flyvende fort ved siden af
søen ca. 1 meter fra en lodret klippe
med »maven« flænset op. 11 mand
kom imod os og spurgte: »Hvor er
vi?«
— Jeg svarede: »I Grønland —
en del af Danmark«. Efter at have
forklaret besætningen, at denne del
af Danmark ikke var besat af ty-
skerne, blev de beroliget, og jeg in-
viterede dem hjem i vores lille hus,
hvor de fleste af dem måtte sidde på
gulvet.
»Northern bombsight«
— Inden vi gik ind, så jeg et besæt-
ningsmedlem bære på en stor pak-
ke, fortsætter Fynbo. Jeg spurgte
ham, om jeg ikke kunne lægge den
ned i pakhuset. Men han svarede
først nej. Han ville gerne have den
med sig.
Jeg blev senere klar over, at det
var den store hemmelighed. Nemlig
det »Northern Bombsight«, som
var de allieredes sidste meget store
opfindelse, der under ingen om-
stændigheder måtte falde i tysker-
nes hænder. Navigatøren skulle
ødelægge den, hvis flyet blev skudt
ned over et territorium, hvorfra
hemmeligheden kunne slippe over
til tyskerne. Han stod faktisk inde
for den med sit liv.
Nå, men lige inden vi gik ind, var
han åbenbart blevet beroliget, og da
jeg viste ham, at jeg havde nøglen til
pakhuset, sagde han: »Lad os læg-
ge den ind i pakhuset. Det er en stor
ting at have med ind«.
Måske syntes han, at huset var
for lille, og det var meget lille.
Da de 11 besætningsmedlemmer
var blevet anbragt, fortalte de en
lang historie om, hvordan de var
fløjet fra Goose Bay og skulle mel-
lemlande på Blue West 8. Det var
den første landing med bombefly.
Basen var gjort færdig dagen før.
De havde fløjet rundt i mange timer
uden at kunne få kontakt. De sidste
fire timer havde de været klar over,
at de måtte finde en nødlandings-
plads. Piloten fortalte, at han hav-
de set, at der lå en sten på bredden.
Den regnede han med kunne stoppe
flyet, når det kurede på maven
langs bredden, så han gik så tæt ned
før søen, så maling fra højre vinge
kunne ses på et lavt fjeldparti lige
før søen.
Hjulene var selvfølgelig ikke
slået ned, og flyet standsede ca. 1
meter fra en lodret klippevæg, der
var lidt højere end flyet. Hvis de
havde ramt den, så ville der været
sket en stor ulykke.
Hele besætningen roste piloten
til skyerne. Der var kun en af dem,
der havde slået knæet en lille smule,
og det var piloten selv.
(fortsættes næste side)
SIMSON SUHL
kal. 16/70 ........... 1550,-
BAIKAL M.58
kal. 12/70 .......... 1350,-
US karabin
22 magnum............ 2595,-
WINCHESTER
model 22 magnum...... 1762,-
WEIRAUCH HW 60
22 magnum............ 2595,-
AGS riffel
22 magnum............ 1883,-
HECKLER Er KOCH
22 magnum.............3170,-
Lyddæmpere til riffel
kræver montering/gevind
fra................... 780,-
AIMPOINT
sigtemiddel.......... 1380,-
BRNO 375H&H
til hval............. 4500,-
GARAND
30-06.................2340,-
MAUSER K98
308 win.............. 1100.-
Ammunition pr. 1000 stk.
30-06.................2400,-
308 Win.............. 1850,-
Armbrøste & buer
fra................... 490,-
KÆMPEKATALOG:
(nr: 11-3) med over 1600 våben, nye,
brugte og antikke. 240 sider med fo-
tos og beskrivelser og priser. Efter-
krav: 82,-
ARMS GALLERY A/S
Nybrogade 26, 1203 Kbh.K.
Tlf. 01-11 83 38/ 15 83 38
Telex: 21189 canute dk.
Fra grønlandsk/dansk ordbog er
læst: Inuit = Endnu hvidt?
Taallat sinneri atuakkit/
læs flere digte i:
ABEL LARSEN: »En grønlænders
primitive strøg«
UlO