Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 03.06.1987, Síða 7

Atuagagdliutit - 03.06.1987, Síða 7
NR. 23 1987 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 7 Norgemioq sakkutuut naalagaat Bernt Balchen amerikamiut timmisartunut mittarfiannik Blue West 8-imik sana- qataasimasoq, taassumallu timmisartup Aasiannut nunnittariaqartup inuttai aasimavai. Assi una Dundas-ip qaq- qaa ungaliliullugu assilisqavoq. Det var den norske kaptajn Bernt Balchen, der havde stået for bygningen af den amerikanske luftbase Blue West 8, der hentede den nødlandede besætning i Aasiaat. Billedet er taget med Dundas-fjeldet i baggrunden. Tidligere amerikansk bombepilot er inviteret til Aasiaat’s 225-års jubilæumsfestligheder Den nu 70-årige andenpilot måtte i 1942 — da han sammen med 10 andre besætningsmedlemmer var på vej til Europa nødlande ved Tipitok-søen i Aasiaat Angutit 11-it timmisartuaqqa- mut ikillutik qangattareersullu ma- lugilerpara quersuup matuersaataa kaasarfimmiorisara, sumiissusersi- ortartunnguakkulullu eqqaavara sorsunnermi akisussaafimminik su- miginnaasimasutut eqqartuussaa- ratarsinnaalersoq. Tassami »Nor- thern Bombsight« qimassimavaa. Nalunaaquttap akunnera ataa- seq qaangiuttoq Kangerlussuarmiit apeqquteqarfigineqarpugut poor- tukkamik paarisaqarnersugut. Ti- gummiaqarnerarpugut, taavalu Balchen tikiuteqqippoq, sumiissu- sersiortunnguakkulullu oqaluuse- ritsiarparput. Balchenili isumaqar- poq paasilluarumaaraat »poortu- gaq« isumannaalluinnartumut qi- manneqarsimagaluartoq. Fynbo nangilluni allappoq, ukiut 23-it tamatuma kingornatigut Ka- ngerlussuakkoorsimalluni. Tassani oqaloqatigisaasa ilagisimavaat Ba- secommander Colonel Lee J. Mof- fat, timmisartut mittarfiata oqalut- tuassartaanik allaaserisaqartoq. A- taatsimilli ajornartorsiuteqarpoq. 1942-imi junip 26-ianni timmisar- tut Tuluit Nunaannukartussat aal- Iarsimapput Blue West 8-ikkuussal- lutik. Allaaserinnittussap paasisi- mavaa timmisartut pingasut aallar- simasut, ullorli taanna timmisartut marluinnaat Kangerlussuarmut a- puussimapput. »Timmisartut pi- ngajuat sumummita pisimagami?« Moffat aperivoq. — Uangalu tamatuminnga oqa- luttuussinnaavara, Fynbo nangip- poq. Timmisartormi taanna Euro- pamut anngutinngisaannarsima- voq. Frederick Shelton-iluunniit a- puutinngilaq. Timmisartummi aju- toortup inuttai USA-mut oqqunne- qarput, Sheltonilu sorsunnerup naanissaata tungaanut Idaho-miip- poq. Aasiannut qaaqqusaasoq Sheltonip qallunaat aallartitaqar- finnut Washingtonimiittumut uki- oq januarimi allagaa Aasiaat borg- mesteriannut Edvard Møllerimut ingerlateqqinneqarsimavoq, taas- sumallu Shelton allaffigalugu qut- savigisimavaa aasiammiut inuullu- aqquteqqusimammagit. — Taman- nalu uanga nammineerlunga illo- qarfiup TV-atigut ingerlateqqippa- ra, Edvard Møller ilaatigut taama allappoq. Borgmesteri allapportaaq illo- qarfik 1988-imi ukiut 225-inngor- torsiørlugit nalliuttorsiortussaa- soq, Sheltonilu piffissaqassaguni peqataaqqullugu qaaqquneqar- poq. Qaammat ataaseq qaangiussima- lerpoq Edvard Møllerip Sheltoni- mit allagarseqqinneraniit, nalu- naarsimavorlu qaaqqusaanini tup- palliutigeqigini aammalu nalliut- torsiornissamut atatillugu tikeraa- rumaarluni. — Amerikamiut naalakkersuisui aqqutigalugit sulissutigissavara nu- liaralu fru Shelton Aasiannukaan- neqarnissarput, Shelton nangip- poq, paasisimagamiuk US Air For- ce akuttunngitsumik Kalaallit Nu- naanni mittarfiit ilaannut timmi- sartortitsisartoq. Neriuutigaalu US Air Force-p ilaatissinnaajumaaraa- tik. — US Air Force-miikkunnaa- reersimagaluarlunga nuliaralu fru Shelton pisinnaatitaavugut sakku- tuut timmisartuinut ilaalluta nuna- nut allanukartarsinnaanissatsin- nut, Frederick Shelton allappoq, ti- kinissaminnillu Aasiaat ilisimatit- tarumavai. Sheltonip siornanngorpoq paasi- simavai taamani timmisartup i- ngerlatitsisorisimasaa, qaartartor- sortorisimasaa sumiissusersiortori- simasaalu sumi najugaqarnersut. Taakkuullutillu angerlarsimaffiani Florida-miittumi katersimaarsi- mapput. Blandt de mere officielle gæster til Aasiaats 225 års byjUbilæum er den nu 70-årige amerikanske stats- borger Frederick W. Shelton, der natten mellem den 26 og 27. juni for 45 år siden nødlandede et ameri- kansk B-17E bombefly — et såkaldt Flying Fortness. Frederick W. Shelton var i 1942 løjtnant i US Air Force og andenpi- lot på den ene af de tre bombefly, der den 26. juni startede fra den amerikanske luftbase Goose Bay i Labrador til den netop åbnede luft- base Blue West 8 i bunden af Ka- ngerlussuaq. To af maskinerne nåede frem til basen, der var åbnet dagen i forve- jen, men B-17E 19108 kunne ikke få radiokontakt til Blue West 8. For- mentlig fordi en tysk U-båd lavede radioforfyrrelser ud for Grønlands vestkyst. Efter flyet i mange timer havde kredset rundt og flere gange i løbet af aftenen havde været inde over Aasiaat, besluttede piloten at nød- lande maskinen i nærheden af byen. Piloten havde ganske vist først fundet et bedre sted at nødlan- de flyet, men da det lå langt væk fra beboede steder, og da han var sik- ker på, at der ville ske en ulykke un- der landingen, valgte han Tipitok- søens bred. Glemte at sige tak I januar i år skrev Frederick Shelton iflg. Berlingske Tidende til den amerikanske ambassade i Washing- ton for at undskylde, at det havde taget ham næsten et halvt århun- drede at sende en tak til de beboere i Aasiaat, der havde taget så godt imod ham og de øvrige 10 besæt- ningsmedlemmer. — Jeg er flov over det, men jeg fik det ikke gjort før nu, sagde Shel- ton i begyndelsen af maj til bladets W ashingtonredaktion. I sit brev til den danske ambassa- de skrev Shelton: »Man siger det er bedre sent end aldrig, og i dette til- fælde, hvor der er tale om 44 og et halvt år, er jeg nok en smule sent ude med at sende den danske rege- ring min tak. Min oprigtige tak går til både Deres regering og til lederen i Egedesminde for den omsorg de udviste over for min besætning og mig. Vi blev bespist og huset, indtil den kendte arktiske forsker Bernt Balchen kom os til undsætning og bragte os tilbage.« Den fg. assitent tog imod besætningen Den tidligere KGH-direktør Jens Fynbo var for 45 år siden fungeren- de assistent i Aasiaat — samme år tog han iøvrigt eksamen til assi- stent, og han er blandt dem, der kender mest til nødlandingen for 45 år siden — udover selvfølgelig be- sætningen. De blev nemlig indkvar- teret i hans hus. I sine memoirer skriver Jens Fyn- bo bl.a. om episoden: — 1 1942 hav- de vi en speciel oplevelse. Den 26. juni om aftenen så Lisse og jeg en stor flyver — et såkaldt flyvende fort over Egedesminde. Vi så den et par gange, men da vi mente, at det var et USA fly, gik vi roligt i seng. Ved 2-tiden om natten kom kon- torassistent Jens Frederiksen bra- sende ind til os i soveværelset og bad mig gå med ham ud til Tipitok- søen, hvor der var landet et ameri- kansk fly. Jeg spurgte ham, om han havde set nogen mennesker. Men det hav- de han ikke, fortsætter Fynbo. Mens jeg tog tøj på, spekulerede jeg på, hvordan et fly kunne lande ved en sø, som ligger i et hul tæt op ad Efterskolen. Da jeg ikke ønskede at komme derud alene, gik Jeg omkring assi- stent Schjørrings hus, hvor jeg ban- kede på og fik ham vækket, så vi kunne følges ad derud. I mellemti- den havde en anden grønlænder været inde hos Lisse og spurgt efter mig, for ingen kunne tale med de mennesker, som var kommet ud af flyet. Schjørring og jeg kom derud, og der lå det flyvende fort ved siden af søen ca. 1 meter fra en lodret klippe med »maven« flænset op. 11 mand kom imod os og spurgte: »Hvor er vi?« — Jeg svarede: »I Grønland — en del af Danmark«. Efter at have forklaret besætningen, at denne del af Danmark ikke var besat af ty- skerne, blev de beroliget, og jeg in- viterede dem hjem i vores lille hus, hvor de fleste af dem måtte sidde på gulvet. »Northern bombsight« — Inden vi gik ind, så jeg et besæt- ningsmedlem bære på en stor pak- ke, fortsætter Fynbo. Jeg spurgte ham, om jeg ikke kunne lægge den ned i pakhuset. Men han svarede først nej. Han ville gerne have den med sig. Jeg blev senere klar over, at det var den store hemmelighed. Nemlig det »Northern Bombsight«, som var de allieredes sidste meget store opfindelse, der under ingen om- stændigheder måtte falde i tysker- nes hænder. Navigatøren skulle ødelægge den, hvis flyet blev skudt ned over et territorium, hvorfra hemmeligheden kunne slippe over til tyskerne. Han stod faktisk inde for den med sit liv. Nå, men lige inden vi gik ind, var han åbenbart blevet beroliget, og da jeg viste ham, at jeg havde nøglen til pakhuset, sagde han: »Lad os læg- ge den ind i pakhuset. Det er en stor ting at have med ind«. Måske syntes han, at huset var for lille, og det var meget lille. Da de 11 besætningsmedlemmer var blevet anbragt, fortalte de en lang historie om, hvordan de var fløjet fra Goose Bay og skulle mel- lemlande på Blue West 8. Det var den første landing med bombefly. Basen var gjort færdig dagen før. De havde fløjet rundt i mange timer uden at kunne få kontakt. De sidste fire timer havde de været klar over, at de måtte finde en nødlandings- plads. Piloten fortalte, at han hav- de set, at der lå en sten på bredden. Den regnede han med kunne stoppe flyet, når det kurede på maven langs bredden, så han gik så tæt ned før søen, så maling fra højre vinge kunne ses på et lavt fjeldparti lige før søen. Hjulene var selvfølgelig ikke slået ned, og flyet standsede ca. 1 meter fra en lodret klippevæg, der var lidt højere end flyet. Hvis de havde ramt den, så ville der været sket en stor ulykke. Hele besætningen roste piloten til skyerne. Der var kun en af dem, der havde slået knæet en lille smule, og det var piloten selv. (fortsættes næste side) SIMSON SUHL kal. 16/70 ........... 1550,- BAIKAL M.58 kal. 12/70 .......... 1350,- US karabin 22 magnum............ 2595,- WINCHESTER model 22 magnum...... 1762,- WEIRAUCH HW 60 22 magnum............ 2595,- AGS riffel 22 magnum............ 1883,- HECKLER Er KOCH 22 magnum.............3170,- Lyddæmpere til riffel kræver montering/gevind fra................... 780,- AIMPOINT sigtemiddel.......... 1380,- BRNO 375H&H til hval............. 4500,- GARAND 30-06.................2340,- MAUSER K98 308 win.............. 1100.- Ammunition pr. 1000 stk. 30-06.................2400,- 308 Win.............. 1850,- Armbrøste & buer fra................... 490,- KÆMPEKATALOG: (nr: 11-3) med over 1600 våben, nye, brugte og antikke. 240 sider med fo- tos og beskrivelser og priser. Efter- krav: 82,- ARMS GALLERY A/S Nybrogade 26, 1203 Kbh.K. Tlf. 01-11 83 38/ 15 83 38 Telex: 21189 canute dk. Fra grønlandsk/dansk ordbog er læst: Inuit = Endnu hvidt? Taallat sinneri atuakkit/ læs flere digte i: ABEL LARSEN: »En grønlænders primitive strøg« UlO

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.