Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 03.06.1987, Blaðsíða 21

Atuagagdliutit - 03.06.1987, Blaðsíða 21
NR. 23 1987 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 21 Isumaliutersuut- Kronik FN’s befolkningsfond: For mange fødsler truende for fremtiden Jordens befolkning når fem milliarder i juli, hedder det i denne kronik, der er stillet til rådighed af De forenede Nationers informationskontor i København Et barns fødsel omkring midten af 1987 vil bringe verdens befolkning op på fem milliarder. Ingen ved præcist, hvornår eller hvor det vil ske. Men FN’s befolkningsfond (UNFPA) har valgt 11. juli som »Fem-milliarder-dagen«. I fondens netop offentliggjorte årsrapport hedder det, at verdensbefolkningen vil fortsætte med at vokse, ind til den om cirka et århundrede vil sta- bilisere sig på lidt over 10 milliar- der. Antallet af mennesker stiger for tiden med mindst 150 hvert minut. Det bliver op mod 220.000 om da- gen eller 80 millioner på et år. Med denne vækst vil vi ifølge rapporten »The State of World Population 1987« nå seks milliarder ved slut- ningen af dette århundrede, syv milliarder i år 2010 og otte milliar- der i år 2022. Ikke mindre end 90 procent af denne hastige vækst i verdens be- folkning vil finde sted i U-landene, fastslås det i rapporten, der er udar- bejdet af UNFPA’s nylig afdøde eksekutivdirektør Rafael M. Salas. Den nye chef for befolkningsfon- den er den kvindelige læge Nafis Sa- dik, der efter en karriere i sit hjem- land Pakistans sundhedsvæsen be- gyndte sit arbejde for UNFPA i 1971. En af de første opgaver for be- folkningsfondens nye chef er et be- søg i København. Hun skal blandt andet have samtaler med regerings- repræsentanter på højt niveau. Levealder tredoblet Et barns fødsel glæder man sig over i alle kulturer. Ifølge UNFPA’s rapport har menneskeheden også grund til at være stolt af at nå op på de fem milliarder. Den nuværende gennemsnitlige levealder er om- kring 60 år — tre gange så høj som den menes at have været, da ver- densbefolkningen nåede en halv milliard i midten af det 17. århund- rede. Og børnedødeligheden er i verdensgennemsnit nede på om- kring 80 pr. 1.000, hvilket er en femtedel af børnedødeligheden dengang. Befolkningsvæksten har imidler- tid ikke blot medført fremskridt, men også problemer. Virkningerne heraf viser sig på meget forskellig måde i de enkele lande. Rapporten illustrerer dette ved — som et tankeeksperiment — at se nærmere på situationen i to lande med hver 20 millioner indbyggere. 1 det ene af landene går regeringens politik ud på at reducere vækstra- ten, så befolkningsmængden stabi- liseres omkring 35 millioner i næste århundrede. I det andet er der ingen tilsvarende politik, og der er ringe adgang til præventionsmidler. Be- folkningen vil derfor sandsynligvis nå op på cirka 120 millioner, inden væksten standser. Faktorer som børnedødelighed og forventet levealder spiller en af- gørende rolle for befolkningens fremtidige vækstrater, fremhæves det. Lav vækst bedst Hvis »barn nummer fem milliard« bliver født i et land med høj befolk- ningstilvækst, vil det chancer for at overleve være langt mindre, end de ville være, hvis det i stedet blev født i et samfund med lav befolkningstil- vækst. En af grundene hertil er, at sundhedsvæsnet i lande med lav vækst normalt har bedre mulighe- der for at betjene hele befolknin- gen. Barnet i lavvækstsamfundet vil også have bedre muligheder for at opnå en tilværelse med større livs- kvalitet. Uddannelsessystemet vil nemlig som oftest være mere effek- tivt, jo færre børn der år for år skal sluses ind i det. Misforståelser UNFPA-rapporten diskuterer nog- le af de mest almindelige misforstå- elser mange steder i verden omkring befolkningsproblemerne. En af dis- se går ud på, at et større antal men- nesker vil løse alle de vanskelighe- der, der kan opstå i forbindelse med en høj befolkningstilvækst. Argu- mentet er, at flere mennesker øger omfanget af de samlede intellektu- elle ressourcer, så menneskedens evne til at løse problemer øges til- svarende. Men sådan er det ikke nødven- digvis, siger rapporten. Der henvi- ses til flere historiske eksempler — deriblandt Maya-kulturens forfald i Mellemamerika og den sene indu- strialisering af Kina som følge af det stærke befolkningspres. De lande, der klare sig godt i dag, er dem, der har indført en familie- planlægningspolitik, fastslås det. Rapporten tilføjer, at det ikke er nogen tilfældighed, at Sydkorea med sin stabile befolkningsmæng- de ligger i spidsen af de ny-industri- aliserede lande. Virkning på økonomien En anden påstand, rapporten ven- der sig imod, går på, at befolk- ningsvækst er økonomisk neutral. At den altså ikke påvirker den øko- nomiske vækst i hverken positiv el- ler negativ retning. UNFPA siger hertil, at der er en klar sammen- hæng mellem høj fødselsrate og lav indkomst pr. indbygger. Rappor- ten illustrerer dette med erfaringer- ne i henholdsvis Brasilien og Japan. I 1975 havde Brasiliens bruttonati- onalprodukt nået 900 dollars pr. indbygger, mens det i Japan var 1.400 dollars. De to lande har haft tilsvarende økonomiske vækstra- ter, men bruttonationalproduktet pr. indbygger i Brasilien er nu på kun 2.000 dollars, mens Japans er på 16.000 dollars. Brasiliens langt højere fødselsrate har med andre ord opslugt gevinsten ved den øko- nomiske ekspansion. ...og miljøet UNFPA protesterer også mod den påstand, at befolkningstilvækst skulle være miljømæssig neutral. Tværtimod påvirker den i høj grad balancen mellem mennesker og na- tur. Eksempler herpå er nedhugnin- gen af skove og udryddelsen af sjældne dyre- og plantearter. I U-landene plantes der for tiden 10 til 10 gange færre træer end for- bruget. En væsentlig årsag er, at en stigende befolkning i landområder- ne fælder flere og flere træer, fordi der er et desperat behov for bræn- de. Truslen mod dyre- og plantearter er ikke til at overse: I år 2000 ventes det, at verden hver dag vil miste op mod 100 forskellige arter. Mere kan gøres I vore dage spiller politisk ideologi ifølge UNFPA-rapporten ikke no- gen større rolle, når det gælder be- folkningspolitik og familieplan- lægning. Det er de mest forskellig- artede lande med hensyn til politi- ske systemer, der opmuntrer til ak- tiv familieplanlægning. Det understreges, at befolknings- problemer i et enkelt land kan have internationale virkninger. For stor befolkningsvækst kan medføre skader på resten af verden, for ek- sempel hvis miljøet ødelægges, eller fattigdommen resulterer i, at et land ikke kan betale sin gæld til ud- landet. Der har været mange succeshi- storier i nyere tid om bestræbelser på at sænke befolkningsvæksten. Men meget kan og skal gøres — især i de lande, hvor befolknings- væksten sinker den økonomiske udvikling. Det er konklusionen af dette års »The State of World Po- pulation« fra UNFPA, der fastslår, at en forbedring af kvindernes sta- tus vil have afgørende betydning for udsigterne til en formindskelse af familiernes størrelse i U-landene. Kilisaatip nalaagaa eqqartuunneqassasoq Kilisaatipp »Killiit« naalagaa 100.000 kr-inik akiliisitaajuman- ngilaq, naak umiarsuarmit nakku- tilliissummit »Tulugaq«-mi< misis- suiffigineqarami paasineqarsima- galuartoq arlannik inatsisinik uni- oqqutitsisimallutik. Suliassaq maanna politiinut tunniunneqarsi- mavoq, unnerluutiginnittoqarsi- mavorlu. Majip 28-ianni nakkutilliinnermi paasineqarpoq »rejekasse«-mik taaneqartartup iluani marloriarluni unioqqutitsilluni kalittoqarsima- soq. Tamanna isertorniarlugu umi- arsuup naalagaata sumiissusertik kukkusumik allattarsimavaa, allat- taavinnilu allattukkat ilaat nakku- tilliiartortut tikiutilivinneranni al- lanngortinneqarsimapput. Paasineqarsimavorlu pisat ilaat allattaavinnut eqqungitsumik al- lanneqartarsimasut. Polimestereqarfik isumasioqati- gereerlugu akiliutissaq 100.000 kr- inut annertussusilerneqarpoq, umi- arsuulli naalagaata iliuuserisimasa- ni taamatut akeqartariaqarsorin- ngilai. Skibsinventar - Sejl- og Presseningsdug - Wire - Tovværk Kæder - Værk - Beg • Plast fendere og Bøjer - Takkelgods. Ankere umiarssuit iluine pisatagssat - tingerdlautigssiat uligssiatdlo - vfijarit - agdlu- naussat - kitsat - kalungnerit - agdlunaussat inguvtigkat - uvserut - angat- dlatinut kagdlussåunavSxutit - pugtanutitdlo - angatdlémut agdlunaussaxu- tigssiat. CARL ENGHOLMS EFTF. A/S Skibsinventar Dortheavej 43 - 2400 København NV - Telegram-adresse Ankerketting Telefon: 01-10 02 22 NUUK KOMMUNE Nuuk kommune teknik-ikkut ingerlatsivimmi sulisussarsiorpoq: Ingeniøri Ingeniørit gruppianut piaarner- paamik ingeniørimik, konstruk- tørimik imaluunniit arkitektimik sulisussarsiorpugut. Ingeniørit gruppiat teknikerinik pingasunik sulisoqarpoq, isumagi- saralugillu kommunimi illuliort.it- sinermi pisortatut ingerlatsineq, ingerlatsinermilu aningaasartuu- tinut tunngasut, soorlu makku, eqqaavilerisoqarneq, aputaajaa- soqarneq, aqqusinernik iluarsaas- sisoqarneq, nalimmassaaneq, kommunip nunaqarfiini marlunni imermik innaallagissamillu piler- suinermi ingerlatsineq kiisalu ent- reprenørafdelingip aqunneqar- nera isumagisarissallugu. Sanaartornermi akuerisassanik sullissisoq llloqarfiup pilersaarusiorneranut gruppimit piaartumik arkitekti- mik, ingeniørimik imaluunniit bygningskonstruktørimik sulisus- sarsiorpugut, illuliortitsinermi oqartussat akuersissutaannik sul- lissisussamik. llloqarfiup pilersaarusiorneranut immikkoortortaqarfik arfmilin- nik teknikerinik sulisoqarpoq: isu- magisaralugillu illoqarfiup piler- saarusiornera, illuliornermi toq- qavissanik agguaassineq sanaar- tornermilu akuerisassanik sullis- sineq. Teknikkikkut ingerlatsiveqarfik immikkoortitigaavoq ukununnga, i- ngeniørit gruppiat, illoqarfiup pilersaarusiorneranut gruppi kiisalu illu- liornermut gruppi. Qinnuteqartup soqutigissappagu suliffiup iluani al- lamik suliaqarsinnaanissamut periarfissaqarsinnaavoq. Qinnuteqartoq piukkunnaateqarpat kingusinnerusukkut afdelingsle- deritut atorfeqarnermi tapisiaqartinneqalersinnaavoq. Nuup kommunea 11.500-nik inoqarpoq annertuumillu piorsaaffigine- qarluni, taamaattumik suliassat pineqartut soqutiginartortaqarput, ilaatigut illoqarfiup immikkoortoqarfiinik illuliortiterfissanillu nutaanik pilersitsiortortarnerit. Atorfinititsinermi akissarsialiinermilu malinneqassapput naalagaaffiup isumaqatigiinniartartuisa atorfinitsinneqartullu peqatigiiffiata akor- nanni isumaqatigiissutit. Atorfinittussat inissaqartinneqarsinnaapput, inissiamut akiliuteqartin- neqassapput Kalaallit Nunaanni ineqarnermut malittarisassat tunnga- vigalugit. Atorfinittussaq nunatsinni najugaqavissoq atorfinikkiartorluni angala- neranut pigisaasalu angallannerinut akiliunneqassaaq, tassani piumasa- qaataalluni kommunemi sivikinnerpaamik ukiuni marlunni sulinissaq. Nunatsinni najugaqavissuunngitsoq angalanerinut pigisaasalu angallan- nerinut akiliunneqassaaq aalajangersakkat atuuttut naapertorlugit. Atorfik pillugu paasissutissat erseqqinnerusut pineqarsinnaapput saaf- figalugu kommuneingeniør Leif Nørby Andersen, tlf. 2 33 77 lokal III. Qinnuteqaat nalunaaqutserlugu stillingsopslag nr. 37 - ingeniøri imaluunniit stillingsopslag nr. 38/87 - byggesagsbehandler, ilanngullugit sumik ilinniagaqarsimaneq sumillu suliffeqarsimaneq pillu- git paasissutissat, aamma soraarummeersimanermut uppernarsaatit nuutinneri ilanngullugit, kiisalu oqaaseqaatinik peqaraanni aamma ilanngullugit, kommunemut tunniunneqarsimassaaq kingusinner- paamik 22. juni 1987. NUUKKOMMUNE PERSONALEKONTORET BOX 1005.3900 NUUK

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.