Atuagagdliutit - 03.06.1987, Side 21

NR. 23 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
21
Isumaliutersuut- Kronik
FN’s befolkningsfond:
For mange fødsler
truende for fremtiden
Jordens befolkning når fem milliarder i juli, hedder det i denne kronik, der er stillet
til rådighed af De forenede Nationers informationskontor i København
Et barns fødsel omkring midten af
1987 vil bringe verdens befolkning
op på fem milliarder. Ingen ved
præcist, hvornår eller hvor det vil
ske. Men FN’s befolkningsfond
(UNFPA) har valgt 11. juli som
»Fem-milliarder-dagen«. I fondens
netop offentliggjorte årsrapport
hedder det, at verdensbefolkningen
vil fortsætte med at vokse, ind til
den om cirka et århundrede vil sta-
bilisere sig på lidt over 10 milliar-
der.
Antallet af mennesker stiger for
tiden med mindst 150 hvert minut.
Det bliver op mod 220.000 om da-
gen eller 80 millioner på et år. Med
denne vækst vil vi ifølge rapporten
»The State of World Population
1987« nå seks milliarder ved slut-
ningen af dette århundrede, syv
milliarder i år 2010 og otte milliar-
der i år 2022.
Ikke mindre end 90 procent af
denne hastige vækst i verdens be-
folkning vil finde sted i U-landene,
fastslås det i rapporten, der er udar-
bejdet af UNFPA’s nylig afdøde
eksekutivdirektør Rafael M. Salas.
Den nye chef for befolkningsfon-
den er den kvindelige læge Nafis Sa-
dik, der efter en karriere i sit hjem-
land Pakistans sundhedsvæsen be-
gyndte sit arbejde for UNFPA i
1971.
En af de første opgaver for be-
folkningsfondens nye chef er et be-
søg i København. Hun skal blandt
andet have samtaler med regerings-
repræsentanter på højt niveau.
Levealder tredoblet
Et barns fødsel glæder man sig over
i alle kulturer. Ifølge UNFPA’s
rapport har menneskeheden også
grund til at være stolt af at nå op på
de fem milliarder. Den nuværende
gennemsnitlige levealder er om-
kring 60 år — tre gange så høj som
den menes at have været, da ver-
densbefolkningen nåede en halv
milliard i midten af det 17. århund-
rede. Og børnedødeligheden er i
verdensgennemsnit nede på om-
kring 80 pr. 1.000, hvilket er en
femtedel af børnedødeligheden
dengang.
Befolkningsvæksten har imidler-
tid ikke blot medført fremskridt,
men også problemer. Virkningerne
heraf viser sig på meget forskellig
måde i de enkele lande.
Rapporten illustrerer dette ved
— som et tankeeksperiment — at se
nærmere på situationen i to lande
med hver 20 millioner indbyggere. 1
det ene af landene går regeringens
politik ud på at reducere vækstra-
ten, så befolkningsmængden stabi-
liseres omkring 35 millioner i næste
århundrede. I det andet er der ingen
tilsvarende politik, og der er ringe
adgang til præventionsmidler. Be-
folkningen vil derfor sandsynligvis
nå op på cirka 120 millioner, inden
væksten standser.
Faktorer som børnedødelighed
og forventet levealder spiller en af-
gørende rolle for befolkningens
fremtidige vækstrater, fremhæves
det.
Lav vækst bedst
Hvis »barn nummer fem milliard«
bliver født i et land med høj befolk-
ningstilvækst, vil det chancer for at
overleve være langt mindre, end de
ville være, hvis det i stedet blev født
i et samfund med lav befolkningstil-
vækst. En af grundene hertil er, at
sundhedsvæsnet i lande med lav
vækst normalt har bedre mulighe-
der for at betjene hele befolknin-
gen.
Barnet i lavvækstsamfundet vil
også have bedre muligheder for at
opnå en tilværelse med større livs-
kvalitet. Uddannelsessystemet vil
nemlig som oftest være mere effek-
tivt, jo færre børn der år for år skal
sluses ind i det.
Misforståelser
UNFPA-rapporten diskuterer nog-
le af de mest almindelige misforstå-
elser mange steder i verden omkring
befolkningsproblemerne. En af dis-
se går ud på, at et større antal men-
nesker vil løse alle de vanskelighe-
der, der kan opstå i forbindelse med
en høj befolkningstilvækst. Argu-
mentet er, at flere mennesker øger
omfanget af de samlede intellektu-
elle ressourcer, så menneskedens
evne til at løse problemer øges til-
svarende.
Men sådan er det ikke nødven-
digvis, siger rapporten. Der henvi-
ses til flere historiske eksempler —
deriblandt Maya-kulturens forfald
i Mellemamerika og den sene indu-
strialisering af Kina som følge af
det stærke befolkningspres.
De lande, der klare sig godt i dag,
er dem, der har indført en familie-
planlægningspolitik, fastslås det.
Rapporten tilføjer, at det ikke er
nogen tilfældighed, at Sydkorea
med sin stabile befolkningsmæng-
de ligger i spidsen af de ny-industri-
aliserede lande.
Virkning på økonomien
En anden påstand, rapporten ven-
der sig imod, går på, at befolk-
ningsvækst er økonomisk neutral.
At den altså ikke påvirker den øko-
nomiske vækst i hverken positiv el-
ler negativ retning. UNFPA siger
hertil, at der er en klar sammen-
hæng mellem høj fødselsrate og lav
indkomst pr. indbygger. Rappor-
ten illustrerer dette med erfaringer-
ne i henholdsvis Brasilien og Japan.
I 1975 havde Brasiliens bruttonati-
onalprodukt nået 900 dollars pr.
indbygger, mens det i Japan var
1.400 dollars. De to lande har haft
tilsvarende økonomiske vækstra-
ter, men bruttonationalproduktet
pr. indbygger i Brasilien er nu på
kun 2.000 dollars, mens Japans er
på 16.000 dollars. Brasiliens langt
højere fødselsrate har med andre
ord opslugt gevinsten ved den øko-
nomiske ekspansion.
...og miljøet
UNFPA protesterer også mod den
påstand, at befolkningstilvækst
skulle være miljømæssig neutral.
Tværtimod påvirker den i høj grad
balancen mellem mennesker og na-
tur. Eksempler herpå er nedhugnin-
gen af skove og udryddelsen af
sjældne dyre- og plantearter.
I U-landene plantes der for tiden
10 til 10 gange færre træer end for-
bruget. En væsentlig årsag er, at en
stigende befolkning i landområder-
ne fælder flere og flere træer, fordi
der er et desperat behov for bræn-
de.
Truslen mod dyre- og plantearter
er ikke til at overse: I år 2000 ventes
det, at verden hver dag vil miste op
mod 100 forskellige arter.
Mere kan gøres
I vore dage spiller politisk ideologi
ifølge UNFPA-rapporten ikke no-
gen større rolle, når det gælder be-
folkningspolitik og familieplan-
lægning. Det er de mest forskellig-
artede lande med hensyn til politi-
ske systemer, der opmuntrer til ak-
tiv familieplanlægning.
Det understreges, at befolknings-
problemer i et enkelt land kan have
internationale virkninger. For stor
befolkningsvækst kan medføre
skader på resten af verden, for ek-
sempel hvis miljøet ødelægges, eller
fattigdommen resulterer i, at et
land ikke kan betale sin gæld til ud-
landet.
Der har været mange succeshi-
storier i nyere tid om bestræbelser
på at sænke befolkningsvæksten.
Men meget kan og skal gøres —
især i de lande, hvor befolknings-
væksten sinker den økonomiske
udvikling. Det er konklusionen af
dette års »The State of World Po-
pulation« fra UNFPA, der fastslår,
at en forbedring af kvindernes sta-
tus vil have afgørende betydning
for udsigterne til en formindskelse
af familiernes størrelse i U-landene.
Kilisaatip nalaagaa
eqqartuunneqassasoq
Kilisaatipp »Killiit« naalagaa
100.000 kr-inik akiliisitaajuman-
ngilaq, naak umiarsuarmit nakku-
tilliissummit »Tulugaq«-mi< misis-
suiffigineqarami paasineqarsima-
galuartoq arlannik inatsisinik uni-
oqqutitsisimallutik. Suliassaq
maanna politiinut tunniunneqarsi-
mavoq, unnerluutiginnittoqarsi-
mavorlu.
Majip 28-ianni nakkutilliinnermi
paasineqarpoq »rejekasse«-mik
taaneqartartup iluani marloriarluni
unioqqutitsilluni kalittoqarsima-
soq. Tamanna isertorniarlugu umi-
arsuup naalagaata sumiissusertik
kukkusumik allattarsimavaa, allat-
taavinnilu allattukkat ilaat nakku-
tilliiartortut tikiutilivinneranni al-
lanngortinneqarsimapput.
Paasineqarsimavorlu pisat ilaat
allattaavinnut eqqungitsumik al-
lanneqartarsimasut.
Polimestereqarfik isumasioqati-
gereerlugu akiliutissaq 100.000 kr-
inut annertussusilerneqarpoq, umi-
arsuulli naalagaata iliuuserisimasa-
ni taamatut akeqartariaqarsorin-
ngilai.
Skibsinventar - Sejl- og Presseningsdug - Wire - Tovværk
Kæder - Værk - Beg • Plast fendere og Bøjer - Takkelgods.
Ankere
umiarssuit iluine pisatagssat - tingerdlautigssiat uligssiatdlo - vfijarit - agdlu-
naussat - kitsat - kalungnerit - agdlunaussat inguvtigkat - uvserut - angat-
dlatinut kagdlussåunavSxutit - pugtanutitdlo - angatdlémut agdlunaussaxu-
tigssiat.
CARL ENGHOLMS EFTF. A/S
Skibsinventar
Dortheavej 43 - 2400 København NV - Telegram-adresse Ankerketting
Telefon: 01-10 02 22
NUUK KOMMUNE
Nuuk kommune teknik-ikkut ingerlatsivimmi
sulisussarsiorpoq:
Ingeniøri
Ingeniørit gruppianut piaarner-
paamik ingeniørimik, konstruk-
tørimik imaluunniit arkitektimik
sulisussarsiorpugut.
Ingeniørit gruppiat teknikerinik
pingasunik sulisoqarpoq, isumagi-
saralugillu kommunimi illuliort.it-
sinermi pisortatut ingerlatsineq,
ingerlatsinermilu aningaasartuu-
tinut tunngasut, soorlu makku,
eqqaavilerisoqarneq, aputaajaa-
soqarneq, aqqusinernik iluarsaas-
sisoqarneq, nalimmassaaneq,
kommunip nunaqarfiini marlunni
imermik innaallagissamillu piler-
suinermi ingerlatsineq kiisalu ent-
reprenørafdelingip aqunneqar-
nera isumagisarissallugu.
Sanaartornermi
akuerisassanik
sullissisoq
llloqarfiup pilersaarusiorneranut
gruppimit piaartumik arkitekti-
mik, ingeniørimik imaluunniit
bygningskonstruktørimik sulisus-
sarsiorpugut, illuliortitsinermi
oqartussat akuersissutaannik sul-
lissisussamik.
llloqarfiup pilersaarusiorneranut
immikkoortortaqarfik arfmilin-
nik teknikerinik sulisoqarpoq: isu-
magisaralugillu illoqarfiup piler-
saarusiornera, illuliornermi toq-
qavissanik agguaassineq sanaar-
tornermilu akuerisassanik sullis-
sineq.
Teknikkikkut ingerlatsiveqarfik immikkoortitigaavoq ukununnga, i-
ngeniørit gruppiat, illoqarfiup pilersaarusiorneranut gruppi kiisalu illu-
liornermut gruppi. Qinnuteqartup soqutigissappagu suliffiup iluani al-
lamik suliaqarsinnaanissamut periarfissaqarsinnaavoq.
Qinnuteqartoq piukkunnaateqarpat kingusinnerusukkut afdelingsle-
deritut atorfeqarnermi tapisiaqartinneqalersinnaavoq.
Nuup kommunea 11.500-nik inoqarpoq annertuumillu piorsaaffigine-
qarluni, taamaattumik suliassat pineqartut soqutiginartortaqarput,
ilaatigut illoqarfiup immikkoortoqarfiinik illuliortiterfissanillu nutaanik
pilersitsiortortarnerit.
Atorfinititsinermi akissarsialiinermilu malinneqassapput naalagaaffiup
isumaqatigiinniartartuisa atorfinitsinneqartullu peqatigiiffiata akor-
nanni isumaqatigiissutit.
Atorfinittussat inissaqartinneqarsinnaapput, inissiamut akiliuteqartin-
neqassapput Kalaallit Nunaanni ineqarnermut malittarisassat tunnga-
vigalugit.
Atorfinittussaq nunatsinni najugaqavissoq atorfinikkiartorluni angala-
neranut pigisaasalu angallannerinut akiliunneqassaaq, tassani piumasa-
qaataalluni kommunemi sivikinnerpaamik ukiuni marlunni sulinissaq.
Nunatsinni najugaqavissuunngitsoq angalanerinut pigisaasalu angallan-
nerinut akiliunneqassaaq aalajangersakkat atuuttut naapertorlugit.
Atorfik pillugu paasissutissat erseqqinnerusut pineqarsinnaapput saaf-
figalugu kommuneingeniør Leif Nørby Andersen, tlf. 2 33 77 lokal
III.
Qinnuteqaat nalunaaqutserlugu stillingsopslag nr. 37 - ingeniøri
imaluunniit stillingsopslag nr. 38/87 - byggesagsbehandler,
ilanngullugit sumik ilinniagaqarsimaneq sumillu suliffeqarsimaneq pillu-
git paasissutissat, aamma soraarummeersimanermut uppernarsaatit
nuutinneri ilanngullugit, kiisalu oqaaseqaatinik peqaraanni aamma
ilanngullugit, kommunemut tunniunneqarsimassaaq kingusinner-
paamik 22. juni 1987.
NUUKKOMMUNE
PERSONALEKONTORET
BOX 1005.3900 NUUK