Atuagagdliutit - 29.07.1987, Qupperneq 3

NR. 31 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
En fødselsdagshilsen
til Elisabeth Johansen
Uummannaq Eiisipannguup najugaa pinngorsarfialu kiisalu illoqarfiup napparsimavia suliffigisimasaa.
Uummarmaq Elisabeth Johansens by og sygehuset, hvor hun har arbejdet i mange år. (LIL Foto)
Kære Elisipannguaq
Da du nu har nået en ærværdig
alder, vil jeg sende dig en hilsen.
Det kan jeg slet ikke lade være med,
fordi jeg har så mange gode minder
om dig.
Jeg husker, hvor dejligt det var,
da du besøgte os i Ukkusissat i
1930’erne. Jeg var barn dengang,
og du var netop kommet tilbage ef-
ter en uddannelse i Danmark. Jeg
var imponeret af, at du ganske
ubesværet talte dansk, et sprog,
som var ganske uforståeligt for
mig. Dengang var der ganske få
grønlændere i Umanaq-distrikt,
der kunne gøre sig forståeligt på
dansk.
I havde det skønt, dig og min
mor, som er din ungdomskamme-
rat. Og hvor var I smukke! Nu så
mange år efter synes jeg, 1 ser stadig
godt ud. Sådan går det vel med
mennesker, der har en indre skøn-
hed.
Jeg besøgte min mor for ikke så
længe tid siden, og vi talte meget
om dig og din forestående fødsels-
dag.
Du var en slags læge i dine vel-
magtsdage. Den slags ting hørte
med dengang til jobbet som jorde-
moder. Og hvor mange børn har du
ikke hjulpet til verden?
Jeg tvivler slet ikke på, at du har
arvet dine gode menneskelige egen-
skaber efter dine forældre. Jeg kan
tydeligt huske din far Johan Hen-
ningsen, en høj og stolt fanger, der
var ferm til at fange hvidfisk. Din
mor Juliane var mild af væsen og
havde hjertet på det rigtige sted.
Jeg var stolt af dig, da du ankom
til Nuuk i 1959 som det første kvin-
delige medlem af Landsrådet. Jeg
var spændt på, om du kunne gøre
dig gældende i denne forsamling af
mænd. Men hurtigt gik det op for
mig, at der ikke var grund til at være
bange for det. Når jeg sad og refere-
rede i Landsrådssalen og var træt af
den langtrukne debat, var det som
at få et friskt pust, når du stod op og
bad om ordet. Det var jo ingen
løgn, når vi dengang betegnede dig
som det eneste mandfolk i Lands-
rådet. Jeg beundrede dig for dit
mod, især når du begyndte at tale
om spiritusmisbruget, som i dine
øjne var en skamplet på vort land.
Og med samme iver forsvarede du
fangernes interesser.
Min kone og jeg glædede os til, at
du besøgte os. Vier jo også i familie
med hinanden, omend lidt langt
ude. Vi mindes de dejlige aftener
hos os sammen med dig og din ikke
mindre interessante kollega i
Landsrådet, Marius Sivertsen. Vi
var også engang på udflugt til »de
dumme øer«, som mine små børn
kaldte. Der fik vi sælkød, hældt ud
på klippen.
Én overgang var du kollega til din
søn Lars Emil i Landsrådet. Det har
man aldrig oplevet tidligere. Som-
metider nikkede jeg genkendende,
sådan som din søn slægtede dig
både i formuleringsevne og slag-
færdighed. Han kæmpede også for
de samme mål, som du havde i
Landsrådet. Din søn har været
Atuagagdliutit en god mand som
mangeårigt medlem af dets tilsyns-
udvalg og bestyrelse og nu som for-
mand.
Vi har ikke altid været enige, din
søn og jeg, men vi har aldrig vendt
hinanden ryggen af den grund. Når
vi har humør til det, taler vi gerne
sammen på den specielle og meget
syngende Umanaq-dialekt, og vi
kappes tit om, hvem det er den
dummeste af os to. En af mine sko-
lekammerater har jo engang i ram-
me alvor sagt, at man bliver dum-
mere og dummere, jo længere nord-
på, man er født!
Elisipannguaq, jeg var helt impo-
neret, da jeg så dig under dron-
ningebesøget i Umanaq i 1975. Vi
journalister sejlede fra Marmorilik
til Umanaq med inspektionsskibet
»Hvidbjørnen« i speedbådsfart for
at være fremme, når de høje gæster
ankom med helikopter til byen.
Men det kneb lidt med at nå frem i
tide, og vi måtte tage slutspurt til
fods.
Du var med i modtagelseskomi-
teen dengang og var i kvindedragt
med perlekrave. Da du trykkede
Asasara Elisipannguaq
Maanna ukiut nalinginnaanngit-
sut angugakkit qanganitsat qaffa-
kaatilaarusuppakka, ilinnit eqqaa-
masakka qerleraatiinnalermata.
Nuanneqisoq Ukkusissanut tike-
raaratsigut 1930-ikkunni taamani
uanga meeraasunga illit ilinniarlu-
tit avalassimasimallutit nunaleq-
qammerlutit. Nuannaartorisa-
qaakkit qallunaatut assallakkaa-
ngakku, ullunimi tamakkunani
taamatut pisinnaasut kisissaaqa-
ngata Uummannap Sulluani.
Eqqaamavara anaanagalu illit i-
kinngutit sammerujoortartusi illar-
tarniarlusilu. Ila arnat pinnissusii!
Maannalu taamanernit ukiorpas-
suit qaangiukkaluartut suli isigiu-
marteqaassi. Inuimmiuku qamuu-
na aamma pinnissusillit taamaat-
tarsimasut.
Issaannannguaq anaanaga tike-
raarsimavara piorsimanngeqaatsi-
gillu nalliutilersutit.
Peruttuleravit nakorsatut allaat
sulisimavutit kisivillu oqaallutit
Uummannami napparsimavimmi.
Meeqqammitaavami aamma qassit
paaliooraluarnerpatit, taavanimi-
uusugummi ernisunik ikiuisut taa-
ma pisaratsigik.
Nalunanngilaq inuttut pissusik-
kut angajoqqaatit ajunngitsunik
kingornutaqarfigisimagitit. Angu-
meraara ataatat Juaat Henningsen
suli piniarluartorsuaq qilaluartar-
torsuulluni. Juaanuna angutik-
kaarsuaq inugissoq inuuserissorlu.
Anaanat Juliaanna eqqaamasarpa-
rattaaq, arnaq saamasoq naakkit-
tartorlu.
Tulluutteqaarma aviisiliortun-
ngorlunga Nuummiilersunga ar-
laanni tikikkavit, tassa taamani
1959-imi Landsrådimut ataatsi-
Dronningens hånd, lagde jeg mær-
ke til, at du bar Ridderkorset af
Dannebrog. En grønlandsk kvinde
med en sådan udmærkelse havde
man aldrig set før. Jeg tænkte: Og
jeg som i min barndom yndede at
synge en lille nedsættende sang om
kvinder. Den lød: Man skal ikke
regne med sølle kvinder. De dur
kun til at hente vand!
Jo, kvinden havde det ikke let i
miikkiarlutit. Usorsisimassutigalu
tassa Landsrådip oqaluttuarisaane-
rani ilaasortanit arnanit siullersaa-
gavit.
Pissanngatigisimava angutaan-
narsuit akornanni arnaluarineqar-
lutillu nikassorneqassasoralutit.
Erniinnarli paasivara taama isuma-
kulunnissamut pissutissaqanngit-
soq. Landsrådimmi ataatsimiittar-
fiani issiallunga allattuilunnguar-
lunga oqallinneq uernarnarserian-
nguallartoq nikueriannguaraanga-
vit soorlu inuunermut allamut ap-
pakaalluni. Salluunngilarmi taa-
mani pisaratsigit Landsrådimi ilaa-
sortat angutitatuaattut. Nersortar-
pakkit qunusuissutsikkut, anner-
mik pikkusaaleraangavit imigassa-
mik atornerluineq, nunatta ipertar-
sua taanna peertariaqartoq unner-
lugu. Usorsittarpungalu piniartut
perorfigisimasatit illersortuaanna-
rakkit.
Ataatsimiikkiassagaangavit ti-
kinnissat nuliaralu qilanaarisarsi-
mavarput aammami ungasikkalu-
artumik eqqarleriikkannuk. Ta-
korloortarpavut uatsinni naapisi-
maartarnivut alianaatsut, makkulu
Maariusikkorasaat! Aammamiuna
taamaalluta saatuliusariartugut
Nuup umiarsualiviani qeqertanut,
tassani terittup neqinngui tamaa-
nga qaarsumut kuiinnarlugit nerit-
tuulluta.
Arnariinnit Landsrådimi ilaasor-
taasunit ernerillu Lars Emiili siul-
lersaavusi. llaanni sikisaaginnar-
tarsimavunga ernerpit ilinnit ki-
ngornutaqarsimanera erseqaarip-
pallaaqangat, ilungersuutigisatim-
mi taassuma aamma tamaviaarup-
pai ilittullu eqqarsariallaqqilluni o-
qariataallaqqillunilu. Ernerit taan-
na ukiorpakasiit Atuagagdliutinik
min barndoms mandssamfund.
Men du har frem for nogen anden
banet vejen for kvindens ligestilling
med manden i det grønlandske sam-
fund. Du har udrettet meget, og dit
land skylder dig tak.
Hjertelig til lykke med det runde
tal, Elisipannguaq. Tak for de
svundne år, og gid du fortsat må
have et godt helbred.
Din hengivne Juulut.
sullissilluarsimavoq aviisi nakkutil-
liisoqaannarallarmalli, kingornali
aamma siulersuisuni ilaasortatut
maannalu siulittaasutut.
Ernerillu isumaqatigiittuaannar-
simanngilaguk alarsimanngisaan-
narlutali. Palaavataaleriarlunuk
Uummannarmiutut oqaluuttarpu-
guk makku ilanngussuullugit: »Uu-
maaraa sooruna ilasseraanngitsor-
suatit?« Aamma unammialaaruti-
gisarparpuk kina arlarpuk sianiin-
nerunersoq, oqartoqarsimam-
mammi inunngorfik avannarpari-
artortillugu inuk sianiilliartuinnar-
tartoq!
Elisipannguaq, usorsisimaarte-
qigimma 1975-imi kunngikkoqar-
mat. Taamaniuna uagut aviisilior-
tut sorsuuteeqqap siuukkaatigut
Uummannamut Maarmorilimmiit.
Ingerlarsoraluaqaluta helikopteri
tikeraat angallassisaat inortunga-
jalluinnarparput, allatullu ajorna-
qangat arpaannaq timmisartoqar-
fimmut angumersiniapallappugut.
Taamani nuilarmiumaarlutit Dron-
ningerput eqikkakku kalaallinit ar-
nanit siullerpaallutit Ridder af
Dannebrogimik saqqarmiumaarlu-
tit, allamik eqqarsanngilanga: aali-
una meeraagallarama ileqqorsor-
tartunga: arnakasiit soqutaanngil-
lat imertartussiaannakasiit!
Arnammi nikagineqarsimaqaat
meeraanerma nalaani, illilli taakku
angutinut naligitinneqalernissaat
aqqutissiuussimavat. Takutissima-
vat arnat angutinit inornerunngil-
luinnartut. Sulisimaqaatimmi inui-
aqatinnut, nersortarialimmik.
Elisipannguaq pilluangaarit u-
kiunik angusannik. Qujanaq pere-
ersunut, qanortorlu suli peqqinni-
arna.
Asasit Juulut.
Elisipannguaq — Elisabeth Johansen.
Elisabeth Johansenimut
inuulluaqqussut inuuyiani