Atuagagdliutit - 29.07.1987, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 31 1987
GRØN LANDSPOSTEN
Kalaallit aviisii
naqisimaneqanngitsut
J.F. Oqaatigineqartarpoq Kalaallit aviisii naqisimaniarneqartartut
Danmarkimi nunatsinnilu naalakkersuisunit taarseraattunit, taa-
maattoqarporlumi.
Atuagagdliutit tapiiffigineqartarallarmata danskit naalagaaffian-
nit, oqaatigineqarajuttarpoq naalagaaffiup aviisi, qallunaatoorlugu
»kaasarfimmiorigaa«. Massalu ilaanneeriarluta naalagaaffik persa-
risaraluaripput sumillu arlaannik equngasoqaraangat KGH pisuutit-
tarlugu, taamattoq nungutitassaasimanngilaq naalagaaffiup naqisi-
manninneragaanera. Taamani nunatsinnut ministeriusut ilaat Carl
P. Jensen taamaammat isummersimavoq naalagaaffiup aviisimut
tapiisarnera unitsikkumallugu, aviisininngooq naqisimannittutut isi-
gineqarumannginnami.
Taava Landsrådi tapiisalerpoq, taamanernillu tutsiuttalerujoq
aviisi Landsrådimit nakkutigineqartoq. Tupinnanngilarmi aamma
taamannak eqqarsassalluni, tamatumami nalaani Landsrådip siulit-
taasua aamma AG-imut siulittaasuummat. Massalu siulittaasoq
taanna aviisimut akuliunnissamik eqqarsarsimanngisaannaraluar-
toq, taamaattoq unnertuarpaat AG Landsrådip aviiserigaa.
Tamatuma takutippaa politikerinut ulorianartuusoq aviisit inger-
lanneqarnerannut kalluunnissaq. Taamaakkaluartorli ullumikkut
nunatsinni politikerinik nuimasoqarpoq aviisit siulersuisuini ilaasor-
taasunik.
Politikerit taakku oqartariannguarlit aviisit imarisaannut akuliu-
tinngisaannarlutik. Siulersuisunut ilaasortaanermikkut imminnut
navianartorsiortipput pasineqarnissamut aviisit kiffaanngissusian-
nik naqisimannittutut. Taamaammat politikerit nammineq soqutigi-
sariaqarpaat aviisit immineertinneqarnissaat.
Aviisi manna oqaluttuarisaanermini sivisuumi arlaleriarluni naqi-
simaniarneqartarsimavoq pisortat tungaannit. 1927 tikillugu aviisip
imarisaanik nakkutilliisuuvoq naalagaaffiup atorf ilittaasa qullersaat.
Ukiullu aappaa avillugu qaangiuppoq aviisi nikanarsagaammat,
saqqaa ukiut 125-ngortorsiorlugit nalliuttorsiomermik imalik naqil-
luni inereersorlu kasiiligaalluni allarluinnarmillu taarsigaalluni. Ta-
manna pivoq aaqqissuisoq akisussaasoq tunoqqutaarluinnarlugu.
Kingorna kultureqarnikkut naalakkersuisoq radiukkut nalu-
naarpoq aviisip naqeqqinneqarnera akilerumagini, nammine-
rooq apeqqutigisimagamiuk aviisip saqqaanik allanngortitsi-
nissap qanoq akeqarnissaa!
Neriussaagut aaqqissuisortaaq taama torinngitsigisumik pi-
neqanngisaannassasoq!
Fri grønlandsk presse
J.F. Fra tid til anden kommer der forlydender om, at den grøn-
landske presse ikke er fri men har været underkuet af skiftende rege-
ringer i Danmark og Grønland. Og det er noget om det.
Da Atuagagdliutit var på den danske finanslov, hørte man tit om,
at bladet var i lommerne på den danske regering. Og selv om vi af og
til langede efter staten og ofte gav KGH skylden for, at der gik skævt
til et eller andet sted i samfundet, var rygterne om underkuelse ikke
til at mane i jorden. Daværende grønlandsminister Carl P. Jensen
tog konsekvensen af det og stoppede statens tilskud til bladet med
den begrundelse, at han ikke ønskede at være undertrykker af pres-
sefriheden.
Så overtog Landsrådet statens rolle som tilskudsgiver, og nu hed
det sig, at det var Landsrådet, der øvede censur på bladet. Det var
måske en oplagt tanke, fordi daværende formand for Landsrådet
også var formand for AG. Og hvad nyttede det, at vedkommende
formand aldrig kunne drømme om at blande sig i bladets linie? AG
blev ved med at være Landsrådets blad i folks øjne.
Dette viser, at det er en farlig ting for politikere at have med pres-
sen at gøre. Men ikke desto mindre findes der i dagens Grønland
toppolitikere i bladbestyrelserne:
Lad gå, at disse politikere påstår, at de aldrig blander sig i, hvad
der skal stå i bladene. Ved at være bestyrelsesmedlemmer udsætter
de sig for at blive beskyldt for at være undertrykkere af pressefrihe-
den. Det er derfor i politikernes egen interesse, at de lader pressen
være i fred.
Dette blad har i sin lange historie i adskillige tilfælde oplevet direk-
te indgreb i pressefriheden fra myndighedernes side. Frem til 1927
øvede statens øverste embedsmand censur på bladet. Og så sent
som for halvandet år siden var vi ude for en presseskandale, hvor
forsiden med reportagen fra bladets 125 års jubilæum blev kasseret
efter at den var trykt færdig og genopstod i en hel ny skikkelse. Det
skete bag den ansvarshavende redaktørs ryg. Senere erklære-
de landsstyremanden for kulturområdet for åben mikrofon, at
han var villig til at betale omtrykningen, fordi — som han sagde
— havde forhørt sig om prisen for at lave forsiden om!
Man må håbe, at den nye redaktør aldrig bliver udsat for den
slags narrestreger!
Qujanaq AG-ip ikinngutaanut
atassuteqarfiinullu
Maanna tunualerninni qamannga
pisumik qutsaviginiarpakka kikkut
tamaasa attavigisarsimasakka uki-
uni 25-ini Atuagagdliutini aaqqis-
suisuuninni. Qutsavigaakka Naqi-
terivik, suleqatigisarsimasakka
aviisillu siulersuisorisarsimasai.
Eqqarsaatigaakka naalagaaffik,
namminersornerullutik oqartussat,
Landsrådi Inatsisartullu. Eqqar-
saatigaakka sinerissami kommu-
nalbestyrelsit, suliffeqarfiit assi-
Tak til AG’s venner
og forbindelser
Nu på falderebet vil jeg rette en
hjertelig tak til alle, som jeg er kom-
met i berøring med gennem de 25
år, jeg har siddet som redaktør for
Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Min tak gælder Trykkeriet, de skif-
tende medarbejdere og bladbesty-
relser, jeg har haft. Det gælder stat,
hjemmestyre, Landsråd og Lands-
ting. Det gælder kommunalbesty-
relser på kysten, de forskellige insti-
tutioner og de mange »ofre«. Det
gælder også forbindelser i Dan-
mark, Norden og udlandet.
Men ikke mindst vil jeg takke de
mange læserbrevindsendere, vore
trofaste læsere og annoncører, som
har holdt bladet i live i en for blad-
verdenen vanskelig tid.
Jeg ønsker Grønlands ældste
blad — det første i den eskimoiske
verden — god vind i sejlene.
Med de bedste hilsener
Jørgen Fleischer.
Thule-radar er
brud på aftale
KØBENHAVN — En repræsen-
tant for det sovjetiske udenrigsmi-
nisterium karakteriserede i sidste
uge iflg. det sovjetiske nyhedsbu-
reau APN den ny amerikanske ra-
darstation i Thule som et brud på
den sovjetisk-amerikanske aftale
om begrænsning af antiraket-
forsvarssy stemer (ABM-trakta-
ten). Fra amerikansk side hævdes,
at der er tale om en station til vars-
ling af raketangreb.
— Udenrisministeriets repræsen-
tant sagde, at ABM-traktaten' be-
grænser udbygningen af nye vars-
lingsstationer til periferien af par-
ternes nationale territorier. Sovjet-
unionen har flere gange advaret
om, at anlægsarbejderne i Thule
ikke var i overensstemmelse med af-
talebestemmelserne. Ikke desto
mindre har USA færdiggjort den u-
lovlige udbygning af radarstatio-
nen.
Sådanne handlinger kan kun be-
tragtes som et skridt, der tager sigte
på at undergrave ABM-traktaten,
understregede repræsentanten for
udenrigsministeriet iflg. APN.
giinngitsut apersortagarpassuak-
kalu. Eqqarsaatigaakkattaaq atas-
suteqarfigisarsimasakka Dan-
markimi, nunani avannarlerni nu-
nanilu allani.
Minnerunngitsumilli qutsavigi-
niarpakka atuartartut allagaannik
nassitsisartorpassuit, atuartartuvut
annociliisartuvullu aalajaatsut, a-
viisimik puttassisimasut ulluni avii-
sinut ajornakusoortorsiorfiusuni.
Ingerlalluarnissamik kissaappa-
ra nunatsinni aviisit pisoqaanersaat
Inuillu Nunaanni aviisit siullersaat.
Ajunnginnerpaamik inuulluaq-
qusillunga
Jørgen Fleischer.
Kram...
vw- -g 1m
Kassevogn ^
Pilerinat...
VA<3|
Nord-Auto
Fredrikstadvej 3 - 9200 Aalborg SV
Telefon 08 - 18 67 33 - Telex 69759 Nordau