Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 29.07.1987, Síða 10

Atuagagdliutit - 29.07.1987, Síða 10
10 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 31 1987 GRØN LANDSPOSTEN Kalaallit aviisii naqisimaneqanngitsut J.F. Oqaatigineqartarpoq Kalaallit aviisii naqisimaniarneqartartut Danmarkimi nunatsinnilu naalakkersuisunit taarseraattunit, taa- maattoqarporlumi. Atuagagdliutit tapiiffigineqartarallarmata danskit naalagaaffian- nit, oqaatigineqarajuttarpoq naalagaaffiup aviisi, qallunaatoorlugu »kaasarfimmiorigaa«. Massalu ilaanneeriarluta naalagaaffik persa- risaraluaripput sumillu arlaannik equngasoqaraangat KGH pisuutit- tarlugu, taamattoq nungutitassaasimanngilaq naalagaaffiup naqisi- manninneragaanera. Taamani nunatsinnut ministeriusut ilaat Carl P. Jensen taamaammat isummersimavoq naalagaaffiup aviisimut tapiisarnera unitsikkumallugu, aviisininngooq naqisimannittutut isi- gineqarumannginnami. Taava Landsrådi tapiisalerpoq, taamanernillu tutsiuttalerujoq aviisi Landsrådimit nakkutigineqartoq. Tupinnanngilarmi aamma taamannak eqqarsassalluni, tamatumami nalaani Landsrådip siulit- taasua aamma AG-imut siulittaasuummat. Massalu siulittaasoq taanna aviisimut akuliunnissamik eqqarsarsimanngisaannaraluar- toq, taamaattoq unnertuarpaat AG Landsrådip aviiserigaa. Tamatuma takutippaa politikerinut ulorianartuusoq aviisit inger- lanneqarnerannut kalluunnissaq. Taamaakkaluartorli ullumikkut nunatsinni politikerinik nuimasoqarpoq aviisit siulersuisuini ilaasor- taasunik. Politikerit taakku oqartariannguarlit aviisit imarisaannut akuliu- tinngisaannarlutik. Siulersuisunut ilaasortaanermikkut imminnut navianartorsiortipput pasineqarnissamut aviisit kiffaanngissusian- nik naqisimannittutut. Taamaammat politikerit nammineq soqutigi- sariaqarpaat aviisit immineertinneqarnissaat. Aviisi manna oqaluttuarisaanermini sivisuumi arlaleriarluni naqi- simaniarneqartarsimavoq pisortat tungaannit. 1927 tikillugu aviisip imarisaanik nakkutilliisuuvoq naalagaaffiup atorf ilittaasa qullersaat. Ukiullu aappaa avillugu qaangiuppoq aviisi nikanarsagaammat, saqqaa ukiut 125-ngortorsiorlugit nalliuttorsiomermik imalik naqil- luni inereersorlu kasiiligaalluni allarluinnarmillu taarsigaalluni. Ta- manna pivoq aaqqissuisoq akisussaasoq tunoqqutaarluinnarlugu. Kingorna kultureqarnikkut naalakkersuisoq radiukkut nalu- naarpoq aviisip naqeqqinneqarnera akilerumagini, nammine- rooq apeqqutigisimagamiuk aviisip saqqaanik allanngortitsi- nissap qanoq akeqarnissaa! Neriussaagut aaqqissuisortaaq taama torinngitsigisumik pi- neqanngisaannassasoq! Fri grønlandsk presse J.F. Fra tid til anden kommer der forlydender om, at den grøn- landske presse ikke er fri men har været underkuet af skiftende rege- ringer i Danmark og Grønland. Og det er noget om det. Da Atuagagdliutit var på den danske finanslov, hørte man tit om, at bladet var i lommerne på den danske regering. Og selv om vi af og til langede efter staten og ofte gav KGH skylden for, at der gik skævt til et eller andet sted i samfundet, var rygterne om underkuelse ikke til at mane i jorden. Daværende grønlandsminister Carl P. Jensen tog konsekvensen af det og stoppede statens tilskud til bladet med den begrundelse, at han ikke ønskede at være undertrykker af pres- sefriheden. Så overtog Landsrådet statens rolle som tilskudsgiver, og nu hed det sig, at det var Landsrådet, der øvede censur på bladet. Det var måske en oplagt tanke, fordi daværende formand for Landsrådet også var formand for AG. Og hvad nyttede det, at vedkommende formand aldrig kunne drømme om at blande sig i bladets linie? AG blev ved med at være Landsrådets blad i folks øjne. Dette viser, at det er en farlig ting for politikere at have med pres- sen at gøre. Men ikke desto mindre findes der i dagens Grønland toppolitikere i bladbestyrelserne: Lad gå, at disse politikere påstår, at de aldrig blander sig i, hvad der skal stå i bladene. Ved at være bestyrelsesmedlemmer udsætter de sig for at blive beskyldt for at være undertrykkere af pressefrihe- den. Det er derfor i politikernes egen interesse, at de lader pressen være i fred. Dette blad har i sin lange historie i adskillige tilfælde oplevet direk- te indgreb i pressefriheden fra myndighedernes side. Frem til 1927 øvede statens øverste embedsmand censur på bladet. Og så sent som for halvandet år siden var vi ude for en presseskandale, hvor forsiden med reportagen fra bladets 125 års jubilæum blev kasseret efter at den var trykt færdig og genopstod i en hel ny skikkelse. Det skete bag den ansvarshavende redaktørs ryg. Senere erklære- de landsstyremanden for kulturområdet for åben mikrofon, at han var villig til at betale omtrykningen, fordi — som han sagde — havde forhørt sig om prisen for at lave forsiden om! Man må håbe, at den nye redaktør aldrig bliver udsat for den slags narrestreger! Qujanaq AG-ip ikinngutaanut atassuteqarfiinullu Maanna tunualerninni qamannga pisumik qutsaviginiarpakka kikkut tamaasa attavigisarsimasakka uki- uni 25-ini Atuagagdliutini aaqqis- suisuuninni. Qutsavigaakka Naqi- terivik, suleqatigisarsimasakka aviisillu siulersuisorisarsimasai. Eqqarsaatigaakka naalagaaffik, namminersornerullutik oqartussat, Landsrådi Inatsisartullu. Eqqar- saatigaakka sinerissami kommu- nalbestyrelsit, suliffeqarfiit assi- Tak til AG’s venner og forbindelser Nu på falderebet vil jeg rette en hjertelig tak til alle, som jeg er kom- met i berøring med gennem de 25 år, jeg har siddet som redaktør for Atuagagdliutit/Grønlandsposten. Min tak gælder Trykkeriet, de skif- tende medarbejdere og bladbesty- relser, jeg har haft. Det gælder stat, hjemmestyre, Landsråd og Lands- ting. Det gælder kommunalbesty- relser på kysten, de forskellige insti- tutioner og de mange »ofre«. Det gælder også forbindelser i Dan- mark, Norden og udlandet. Men ikke mindst vil jeg takke de mange læserbrevindsendere, vore trofaste læsere og annoncører, som har holdt bladet i live i en for blad- verdenen vanskelig tid. Jeg ønsker Grønlands ældste blad — det første i den eskimoiske verden — god vind i sejlene. Med de bedste hilsener Jørgen Fleischer. Thule-radar er brud på aftale KØBENHAVN — En repræsen- tant for det sovjetiske udenrigsmi- nisterium karakteriserede i sidste uge iflg. det sovjetiske nyhedsbu- reau APN den ny amerikanske ra- darstation i Thule som et brud på den sovjetisk-amerikanske aftale om begrænsning af antiraket- forsvarssy stemer (ABM-trakta- ten). Fra amerikansk side hævdes, at der er tale om en station til vars- ling af raketangreb. — Udenrisministeriets repræsen- tant sagde, at ABM-traktaten' be- grænser udbygningen af nye vars- lingsstationer til periferien af par- ternes nationale territorier. Sovjet- unionen har flere gange advaret om, at anlægsarbejderne i Thule ikke var i overensstemmelse med af- talebestemmelserne. Ikke desto mindre har USA færdiggjort den u- lovlige udbygning af radarstatio- nen. Sådanne handlinger kan kun be- tragtes som et skridt, der tager sigte på at undergrave ABM-traktaten, understregede repræsentanten for udenrigsministeriet iflg. APN. giinngitsut apersortagarpassuak- kalu. Eqqarsaatigaakkattaaq atas- suteqarfigisarsimasakka Dan- markimi, nunani avannarlerni nu- nanilu allani. Minnerunngitsumilli qutsavigi- niarpakka atuartartut allagaannik nassitsisartorpassuit, atuartartuvut annociliisartuvullu aalajaatsut, a- viisimik puttassisimasut ulluni avii- sinut ajornakusoortorsiorfiusuni. Ingerlalluarnissamik kissaappa- ra nunatsinni aviisit pisoqaanersaat Inuillu Nunaanni aviisit siullersaat. Ajunnginnerpaamik inuulluaq- qusillunga Jørgen Fleischer. Kram... vw- -g 1m Kassevogn ^ Pilerinat... VA<3| Nord-Auto Fredrikstadvej 3 - 9200 Aalborg SV Telefon 08 - 18 67 33 - Telex 69759 Nordau

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.