Atuagagdliutit - 29.07.1987, Page 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 31 1987
Lars Riemers Olesen: — Jeg blev udtaget til denne tur, specielt fordi jeg har
kendskab til bedøvelse af store dyr.
Lars Riemers Olesen: — Angalaqataasunut ilaavunga nersutit angisuut ili-
simajunnaartinnissaat ilisimasaqarfigigakku.
(Ass./Fot.: -ik.J.
Piginnaanillit Qaagitsi
Atuagagdliutini sap. ak. 23-mi saq-
qummersumi Alluitsup-paanit a-
terminik taasiumanngitsup 1985-
mi Inuusuttut Ukiuannut atatillugu
Sorlaap torrallataa Piginnaanillit
Qaagitsi uparuarpaa.
Nuup Timersortarfissuani nipi-
lersornermik unammisitsinermi u-
nammisut nipilersugaasa tamarmik
imusuaqqamut immiunneqarlutik
saqqummersinneqarnissaat Sor-
lammit neriorsuutigineqarsiman-
ngilaq. Neriorsuutigineqarsimasoq
imaappoq, unammisitsinermi nali-
FA ET EKSTRA
SÆT BILLEDER
TIL 1/2 PRIS
HUSK!
VI TRÆKKER
25%
FRA PÅ ALT
FREMKALDELSE
Deres billed butik
NV-Foto
FREDERIKSBORGVEJ 84
BOX 939.2400 KBH.NV.
Ierneqartut pitsaanerit ilaat imusu-
aqqamut immiunneqarlutik saq-
qummersinneqarumaartut.
Unammisitsineq naammasse-
reermat Qilaat-music Nuummiit-
toq immiussat imusuaqqamut im-
miunneqarnissaat Sorlak suleqati-
galugu suliaralugu aallartippaa.
Erngiinnarli paasinarsivoq nipiler-
sukkat ilaat imususaqqamut immi-
utissallugit piukkunnanngitsut, ta-
matumanilu suliffeqarfiup Qilaat-
musicip nipigissusissamut piuma-
saqaatai aalajangiisuupput.
Nassuerutigineqassaaq aamma i-
musuaqqami Piginnaanillit Qaagit-
simi ilanngunneqarsimasut ilaat al-
laat ilanngunneqarsinnaanngikka-
luarmata, taakkuli nipigissaatinik
nipigissarujussuaqqaarlugit ilan-
nguneqartariaqarsimallutik.
Utoqqatsissutigisinnaavarput i-
musuaqqap ima kingusinaartigalu-
ni saqqummernera, tamannali Sor-
lammit iliuuseqarfigisinnaasi-
manngilarput Qilaat-musicip saq-
qummersitsisarnini kisimi suliara-
lugillu aqutarimmagit.
Piginnaanillit Qaagitsi 1985-mi
Sorlaap aaqqissuussaa ilimagisamit
iluatsitsiviunerusimåvoq, inunnillu
nuannarineqarsimaqaluni. Taman-
na pillugu Sorlak sinnerlugu matu-
muuna nipilersortartut, atuakkio-
qataasimasut ikiuuttullu tamaasa
qutsavigeqqikkusuppakka.
Naggataatigut kaammattuuti-
giinnassavara suliniuteqaqqullusi.
Allat suliaannik uparuaanissaq a-
jornannginnerugaluaqaarmi, kisi-
anni nammineq suliniuteqarluni
suli nuannernerungaartarpoq.
Peter Gr. Samuelsen,
Sorlak.
ATUAGAGDLIUTIT
Løvetæmmer til
moskusoksemærkning
Station Nord på Nordøstgrønland er hvert år et
overgangssted for forskellige ekspeditioner — A/G har
talt med et par deltagere
Lars Reimers Olesen deltager på en
ekspedition, der har til formål at sa-
tellitmærke tre moskusokser fra
-Peary Land, — og han har mildt
sagt en noget usædvanlig bag-
grund. Han har tæmmet og trænet
løver, elefanter, spækhuggere, del-
finer og mange andre dyr.
Lars Reimers Olesen: — Jeg er på
en måde autodidakt. Jeg har hele
mit liv beskæftiget mig med vilde
dyr — med speciale i ernæring af
vilde dyr. Jeg har arbejdet meget i
safariparker som konsulent og jeg
har stort set arbejdet med alle dyr,
forskellige steder i verden. Så har
jeg arbejdet som professionel jæ-
ger.
Lars Reimers Olesen arbejder nu
som biolog-overassistent på Grøn-
lands Fiskeri- og Miljø-undersøgel-
se, hvor han indtil nu har været i
fire år. Derfra er han udlånt til sa-
tellitmærkningen af tre moskusok-
ser fra Peary Land.
A/G: — Med hvilket formål skal
moskusokserne mærkes?
— For det første skal vi mærke
tre kvier. Det gør vi, fordi man har
fundet ud af, at de lever længere.
Efter mærkningen kan man følge
dyrene pr. satellit, efter de impul-
ser, der går fra de antenner, som vi
sætter på. Formålet er at se hvilke
vandringer dyrene gør — hvor store
områder de benytter. Og det er før-
ste gang overhovedet, at det skal
prøves her i Grønland. Vi er tre på
ekspeditionen. Vores leder er David
Klein fra Alaska, og hans speciale
er klovbærende dyr, — især rens-
dyr og moskusokser. Sammen med
os er også Christian Bay fra Bota-
nisk Museum i København.
Efter mærkningen af moskusok-
serne skal Lars Reimers Olesen og
Christian Bay deltage i den ekspedi-
tion, der i år skal 'kigge efter’ den
forsvundne Brønlunds-ekspedi-
tion.
Lars Reimers Olesen: — Vi skal
kigge på nogle gamle slædespor, og
her skal Christian Bay prøve at al-
dersdatere sporene ud fra lav på ste-
nene.
A/G: — Det er ikke første gang,
at du er heroppe?
— Jeg har været i Grønland man-
ge gange. Jeg har primært arbejdet
i Thule-distriktet i to-tre måneder
ad gangen, hvor jeg primært har ar-
bejdet med undersøgelser af nar-
hvaler. Så har jeg prøvet at mærke
vågehvaler ud for Nuuk og Maniit-
soq. Og jeg har arbejdet et stykke
tid i Nuuk. Jeg har bl.a. ud fra bio-
logstationen lavet fiskeriundersø-
gelser ud for Nuuk, samt hydrogra-
fi og indsamling af fisk i fjord-
komplekset ved Nuuk til tungmeta-
lanalyse.
Ekspeditionen, hvor Lars Rei-
mers Olesen deltager skal vare i om-
kring tre uger, men på Station Nord
var der også andre ekspeditioner
med andre formål
Geofysik og meteorologi
Claus Niering fra Meteorologisk
Institut og Ole Kaspersen fra insti-
tuttets geofysiske afdeling var nær-
mere på en tjenesterejse end på en
bestemt ekspedition. Claus Nie-
rings opgave var at tilse de automa-
tiske vejrstationer, som instituttet
har, mens Ole Kaspersen skulle tilse
nogle radiomodtagere, der bliver
brugt til at måle kosmisk støj med.
Ole Kaspersen: — Disse modta-
gere som måler det kosmiske støj er
blevet grundforskningen indenfor
geofysik. Det drejer sig specielt om
ionosfæren. Ionosfæren er et lag af
partikler beliggende fra 60 til 100
km over jordens overflade. Det er
den højde hvor nordlysene fore-
kommer, og vi har forskellige pro-
jekter, som går ud på at måle nord-
lys, — måle de forsskellige magneti-
ske begivenheder, som er forårsa-
get af soludbrud, solpletter m.v.
Instituttet har et stationsnet over
hele Nordskandinavien, bestående
af ca. 20 stationer med de radio-
modtagere, som Ole Kaspersen pri-
mært rejser rundt for at tilse. Sta-
tionerne består af en antenne og en
følsom radiomodtager, som kræ-
ver service ca. hvert andet år. Hvad
angår de automatiske vejrstationer,
kan de i princippet 'passe sig selv’ i
op til syv år, men regelmæssigt
kommer en tekniker fra Meteorolo-
gisk Institut og 'frisker' dem lidt
op.
Claus Niering: — Vi besøger
samtlige 20 vejrstationer en gang
om året i hele Grønland. På sådan
en vejrstation måler man de fem
vigtigste parametre, som er tryk,
temperatur, fugtighed, vindhastig-
hed og vindretning. Trykket er
langt det vigtigste at måle. Fra de
enkelte stationer bliver dataerne
sendt til nogle polkredsende satelit-
ter, der virker som relæstationer.
De bliver så sendt videre til Kanger-
lussuaq, hvor der står en stor com-
puter som behandler dataerne, og
laver de 'rå' tal om til fysiske stør-
relser. De oplysninger man får fra
tallene bliver sendt til København
og det internationale meteorologi-
ske net.
Meteorologisk Instituts automa-
tiske vejrstationer regnes som et
supplement til de bemandede sta-
tioner, og da der bliver færre og
færre af de bemandede stationer, er
der et behov for flere af de automa-
tiske, plus et stort behov for, at de
virker hele tiden.
Issittup Partiia
allaffittaarpoq
Nikolaj Heinrich KNAPK-ip siulersuisuunerini
ilaasortanit sinnerinit tatineqarluni siulittaasuunerminit
tunuarpoq
Issittup Partiia namminerisaminik
allaffittaarpoq. Inatsisartuni parti-
it minnersarigaluaraanni allaffigi-
saarnerpaalerpoq. Illumi nutaami
ilaatigut Videobutik-ip illutarisaani
Nuummi Kuussuarmiittumi partiip
siulittaasortaava Kristian Nielsen
allattaalu Ole Berthelsen allaffeqa-
lerput Sullivinnik Nakkutilliisoqar-
fik sanileralugu.
Ataasinngormat ualikkut iserte-
reermata Siumut Atassullu tunissu-
teqarlutillu pilluaqqusipput, parti-
illu inatsisartuni ilaasortaatitatuaa,
KNAPK-ip siulittaasua Nikolaj
Heinrich, kissaalluarneqangaar-
poq.
Nikolaj Heinrich oqaluttuarpoq
Issittup Partiiani siulittaasuujun-
naarsimalluni. Nammineerluni isu-
maqarsimagaluarpoq partiimi
KNAPK-milu siulittaasuunini a-
taatsikkut ingerlalluarsinnaallugit.
KNAPK-mili siulersuisuunerit a-
merlanersaasa tamanna kissaati-
ginngilaat.
Nikolaj Heinrich pinngitsaalisi-
mavaat KNAPK Issittup Partiialu-
unniit qineqqullugit. Nikolaj Hein-
rich taamatut qinigassinneqarami
partiimi siulittaasuujunnaarpoq
KNAPK-llu siulittaasuatut inger-
laqqittussanngorluni 1989-ip tun-
gaanut.
Iserternersiornermi najuuttut i-
lagaat ulluinnarni aqutsisut siulit-
taasuat Morthen Heinrich, taassu-
mallu allaffittaarnertik nuannaaru-
tiginerarpaa. — Inatsisartuni ataa-
siinnarmik ilaasortaatitaqaraluar-
pugut, qularutigineqassanngilarli
partiimi suliarput pimoorullugu in-
gerlanniaripput, Oqarpoq.
Tilskud
Af det udsendte regnskab for Eg-
mont Fonden fremgår det bl.a. at
Nuuk kommune i 1986 har modta-
get 170.000 kr. fra fonden til udvik-
ling af metoder til forbedring af bo-
ligmiljø og beboerindflydelse i et
hærværkspræget boligområde ved
at kombinere fysiske og sociale for-
andringer.
Kristian Nielsen (saamerleq) Nikolaj Heinrich kingoraarlugu Issittup Par-
tiiani siulittasunngorpoq.
Kristian Nielsen (til venstre) har overtaget formandsskabet i Issittup Par-
tiia fra Nikolaj Heinrich. (Foto: Erik Fleischer)