Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 29.07.1987, Qupperneq 17

Atuagagdliutit - 29.07.1987, Qupperneq 17
NR. 31 1987 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 17 Isumaliutersuut- Kronik Dansk Grønlandsdebat — Klicheernes Eldorado I anledning af Grønlands nationaldag søndag den 21. juni har grønlandsminister Tom Høyem forsøgt følgende opgør med fraserne i dansk debat om Grønland. Grønlandsminister Tom Høyem. Nord-Danmark, Syd-Danmark, norddanskere, syddanskere. Orde- ne er udbredte og velmente, men de er dybt nedladende klicheer. 1950’ernes, 60’ernes og tildels 70’ernes grønlandspolitik havde som hovedformål at gøre grønlæn- derne til danskere og integrere Grønland som en »almindelig« del af Danmark. Grønland skulle være Danmark — bare lidt mod nord. Grønlænderne skulle være danske- re — bare lidt anderledes. Nu har man Grønlands national- dag — indført sammen med det grønlandske flag for to år siden, seks år efter hjemmestyrets indfø- relse. Man har valgt den længste dag i det Grønland, hvor sol og mørke er så skæbnebestemmende. Vi kunne passende bruge dagen til at afskaffe de nok så velmenende ord og norddanskere og Norddan- mark. Den reelle holdning må være, at Grønland er Grønland, Danmark er Danmark, grønlænde- re er grønlændere, og danskere er danskere. Men det er nemmere sagt end gjort. Vi danskere får stadig rygmarvskvababbelser, når vi skal tale om Grønland — Allermest hvis vi direkte er sammen med grønlæn- dere. Klicheerne Gad vide om noget andet politisk emne er så fyldt med klicheudtryk og med tilsvarende totallammende klicheholdninger. Danskermachochisten jamrer: Det er vores skyld altsammen. Dan- mark har været — og er — en mod- bydelig imperialistisk, udbyttende kolonimagt. Vi er væmmelige dan- skere, der indførte alkohol og køns- sygdomme og dræbte grønlandsk kultur og egenart. Det er synd for grønlænderne — Derfor har Grøn- land altid ret og Danmark altid uret. Uanset emne og argumentati- on: Flere penge til Grønland. Den grammofonplade afspilles mest trofast af venstresocialisterne og diverse venstreintellektuelle skri- benter. Grønlandskynikeren tordner: Nu har vi pumpet skattekroner i det håbløse grønlandske samfund i åre- vis. Pengene misbruges til sprut og bureaukrati. Lad Grønland sejle sin egen sø. Det kommer ikke os ved. Sælg Grønland. Løsning: Færre penge til Grønland. Den grammofonplade afspilles mest af trofaste fremskridtsfolk og irritere- de danske skatteborgere uden di- rekte grønlandskontakt. Grønlandsromantikeren drøm- mer: Det smukke og fascinerende Grønlands uberørte natur med is- fjelde og isbjørne må beboes af na- turens muntre sønner, uspoleret af vor ødelæggende moderne civilisa- tion. Grønlænderne må som vore stedfortrædere leve i vor tabte og harmoniske barndomsdal. Kliche- en lyder: Udviklingen går alt for hurtigt i Grønland. Den ægte bekymrede tilføjelse: Kan de magte udviklingen? Idylbil- ledet forstyrres ofte af, at grønlæn- derne ikke står pænt og høfligt stille i nationaldragter med isfjelde som baggrund — For det ser nu så nyde- ligt ud på farvebilleder. Medierne Grønlandsministeriet har altid fremkaldt særligt mange klicheer. Et modbydeligt koloniministerium fyldt med onde og uvidende skran- kepaver. Den anden yderlighed: Ministeriet for Grønland er eneste garanti for, at udviklingen ikke lø- ber løbsk. De første ville have ned- lagt ministeriet, næsten før det blev oprettet. De sidste er bekymrede over, at det nedlægges pr. 1. januar 1989. Et forældet, bureaukratisk om- svøbsdepartement er vel den mest udbredte kliche. 1 diskussioner mel- lem grønlandske politikere og grøn- landsministeren/ grønlandsmini- steriet har Grønland altid ret. Den- ne grammofonplade afspilles oftest af useriøse journalister, som vælger skrivemaskinens automatkliche aom undskyldning for ikke at gøre et ordentligt ressearcharbejde. Des- værre afspilles denne grammofon- plade oftes af dagbladet Politiken. Løsningen er hver gang: Grøn- land har ret! — Fyr grønlandsmini- steren. De typiske overskrifter er: Grønland (eller grønlænderne) sure/vrede/ rasende på/i oprør mod grønlandsministeren (eller regeringen). Associationerne serve- res med rund hånd til kolonitid, ko- loniholdning. Når de overskrifter ikke blot er bevidstløse gentagelser, blandes de med nogle stænk anti- (Amerika, forsvar, NATO, kapita- lisme o.s.v.) holdninger. Den enkleste holdning har TV- avisen valgt. Min erfaring gennem fem år er, at TV-avisen ganske en- kelt ikke ved — eller ser bort fra — at der findes en dansk minister for Grønland. Jeg har været oftere in- terviewet af det portugisiske og det spanske TV end af det danske. En gang troede jeg næsten på en slags konspiration a la et gentlemen- agreement: Tom Høyems navn må ikke nævnes i TV-avisen. Nu ved jeg, at den tanke naturlig- vis er udtryk for personlig paranoia — og en overdreven tro på TV- planlægning. Holdningen er meget enkel: Det er for besværligt at finde ud af kompetencen mellem Dan- mark og Grønland. Derfor nøjes TV konsekvent med de grønland- ske synspunkter. Og så skal der bil- leder på skærmen. Isfjelde og eski- moer gør sig nu bedre end en bette dansk minister bag et skrivebord. Jo, der er mening i galskaben. Men seeren efterlades »still confused, but on a lower level«. Der er mange flere klicheer, men skulle vi danskere her på Grønlands nationaldag forsøgsvis udskifte dem med de noget besværligere nu- ancer? Grønland er i rigsfællesskab med Danmark og med Færøerne. Vi har fælles dronning, fælles udenrigs-, forsvars-, justits- og statsminister. Folketinget er også Grønlands og Færøernes Folketing (med en ver- denssjældenhed: Direkte repræsen- tation for de to mindretal). Den kendsgerning rummer forpligtelser og muligheder. Danmark betaler årligt cirka 2.500 millioner kroner på grønlandsbudgettet. En del af pengene vender naturligvis tilbage i form af lønninger og »eksport«. Vort ansvar påtog vi os moralsk med Hans Egede i 1721 og juridisk- politisk med statsminister Hans Hedtofts tilsagn i Godthåb 4. au- gust 1948 om at »betale det, som Grønlands udvikling koster«. Men i Danmarks rigsfællesskab med Grønland ligger ikke blot et mo- ralsk og et økonomisk ansvar. Det er der i øvrigt bred enighed om i Fol- ketinget. Grønlandsbudgettet er vel et par hundrede millioner større un- der socialdemokratiske end under borgerlige regeringer, men niveauet er vi enige om. Nej, rigsfællesska- bet rummer også enestående mulig- heder for vort lille land. Fantastisk ekspertise 23 procent! af Kina har permafrost. Hvem skal en gang udbygge infra- struktur, bygge boliger, bygge klo- aksystemer i dette gigantiske områ- de? Det skal vi! Danske ingeniører har en i verden enestående arktisk know-how på grund af vor erfaring i Grønland. Når vi en gang er færdi- ge med den lokale miljødiskussion i småtingsafdelingen, opdager vi måske, at den rigtige alvor ligger i det arktiske. Smeltes indlandsisen af vor forurenings temperaturfor- øgelse? Her ligger perspektivet for vore børnebørn — og det er langt mere end græsgrønheden på nabo- ens mark. Danske videnskabsfolk er helt fremme i første række inter- nationalt, når det drejer sig om ark- tisk forskning. Her er miljøcen- trum. Der er fremtidens mine- ral(olie) ressourcer. Her er fremtidens sikkerhedspo- litiske centrum, og netop her er DanmarkGrønland. Med forplig- telse og med mulighed. Valgt på holdninger Grønland fik hjemmestyre 1. maj 1979. Den sætning er nem at skrive, men meget svær at forstå til bunds. Hjemmestyret er ikke en statisk si- tuation, men en dynamisk proces. Danskerne har slet ikke forstået det. Grønlænderne er tæt ved at re- alisere hjemmestyret for alvor. Grønland først. Den netop afhold- te valgkamp i Grønland er vel den første valgkamp, hvor grønlands- ministeren/regeringen/staten slet ikke har været debatemne. Aldrig har jeg været gladere — eller følt min overordnede politiske hold- ning mere bekræftet. Jeg har pres- set på for at få Grønland til at over- tage flere administrationsområder, mere ansvar. Fordi det er nedværdi- gende og spild af gode politiske kræfter i Grønland, at grønlandske politikere kunne vælges på, hvem der skældte mest ud på grønlands- minister/regering, hvem der kræ- vede flest penge på den mest drama- tiske måde af den danske statskas- se. Grønlandske politikere bør væl- ges på deres holdning og deres vilje til at styre deres egen udvikling i de- res eget land. Mon ikke den største grønlandsbegivenhed efter grund- lovsdag den 5. juni 1953 er, at de grønlandske folketingsmedlemmer Otto Steenholdt og Preben Lange begge har bosat sig i Godthåb? De grønlandske folketingsmedlemmer boede jo tidligere enten i Næstved eller på Amager — og så rejste de en gang imellem til Godthåb, når det var nødvendigt. Magten og indfly- delsen lå på Christiansborg. Nu bor de i Godthåb, men rejser af og til ned til Danmark. Når det er nød- vendigt. Magten og indflydelsen ligger i Grønlands Landsting. Det har jo været målet for hele udvik- lingen siden Hans Hedtoft. Forstår hverken ide eller dynamik Og så danskernes forhold til Grøn- lands Hjemmestyre. Vi har hverken forstået ideen eller dynamikken. To eksempler: For nogle år siden måtte jeg afbryde Folketingets sommerfe- rie, fordi vi måtte afbryde en kon- flikt blandt maskinmestre i Grøn- land. Jeg glemmer sent det folke- tingsmedlem, som i sommerferie- ærgelse undrede sig over, at en konflikt i Grønland »overhovedet rager os«. Men hjemmestyret har ikke fritaget os for forpligtelser og ansvar. Den modsatte holdning op- levede jeg for nylig. TV havde vist nogle film fra fangerlivet i Scores- bysund på Grønlands østkyst. En fanger afrettede sin hund ved at slå den med sin hundepisk. Læserbrevsspalterne svulmede. Min post bugnede. Omkvædet var: Nu må ministeren vise, at han er et mandfolk med hår på brystet. Mini- steren må personligt tage til Grøn- land og putte den fanger i fængsel. Ud over den almindelige danske dyrefrelsthed viste reaktionerne holdningen til hjemmestyret: Det er et slags elevråd, hvor rektor kom- mer med sikkerhedsnettet, hvis det går galt. Ærligt talt, hvis hjemme- styret ikke selvstændigt kan fast- sætte regler for hundeopdræt i et land, hvor hunde er alvor, men må rette sig efter følelser i Danmark, hvor hunde er terapi, ja, hvad vil vi så overhovedet overlade til Grøn- land? (Misforstå mig ikke. Min på næ- sten alle områder absolutte politi- ske modstander, folkesocialisten Margrethe Auken, tordner mod Grønlands hvalfangst. Det er hun i sin gode ret til. Det er netop at tage Grønland alvorligt: At tage diskus- sionen og skænderiet alvorligt.) Tre opgaver Som minister for Grønland fik jeg den 10. september 1982 tre opgaver. A: Nedlæg grønlandsministeriet. Det skulle være sket 1. januar 1988, men blandt andet på grund af valget i Grønland bliver det først 1. januar 1989. B: Skab en ny råstofordning. Vi er længere end nogen sinde siden hjemmestyrets indførelse. Det dre- jer sig om overskud og bestemmel- sesret over de ikke-levende ressour- cer i Grønland. Emnet er spræng- stoffyldt. De indviede vil vidé, at der er »farligt at rafle«. Vi gør et forsøg. C: Styrk Danmarks arktiske be- vidsthed. Hvis vi ikke snarest opret- ter et dansk polarcenter med samlet dansk arktisk viden, er vi dummere, end fremtiden tillader. Men mest synes jeg, at min opga- ve har været at give klicheerne nu- ancer. Måtte Grønlands national- dag få os i rigsfællesskabet til at sprænge alle klicheer, til at respek- tere hinanden — men også os selv. Måtte Grønlands nationaldag un- derstrege både forpligtelser og mu- ligheder ALT I GARN-STOF- TILBEHØR Nuersagassat annoraamerngillu qanorluunniit ittut Sendes overalt Allatsinneqarsinnaasut SY&STRIK Box 16 . 3900 Nuuk Telefon 2 40 96

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.