Atuagagdliutit - 17.02.1988, Side 3

NR. 7 1988
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3

Kalaalinngorsaaneq •
illuatungeqartumilli
Namminersoraerullutik qartuni ikissimappata. Lone siaqaannarnissani qinnuti-
Oqartussat - uani Kul-
tureqamermut Atuarti-
taanermullu Pisortaqar-
fiup - kalaalinngorsaa-
neq pingaartitarigaluar-
paat. Kisianni illuatun-
gilimmik. Taamatut isu-
maq arput ilinniartitsi-
sut kalaallit arlaqartut
pikkorissaqqinniaralu-
arlutik arlaatigut apor-
feqarsimasut. Taakku-
nunnga ilaavoq Lone
Jensen, 1986-imi ilinni-
artitsisunngortoq mas-
sakkullu Ukali ussami
Nuummiittumi ilinniar-
titsisuusoq.
Lone Jensen ukiut m ar-
luk ilinniartitsisooreerluni
Ilisimatusarfimmi kalaalli-
sut pikkorissaqqinnissami-
nut qinnuteqarpoq. Qinnu-
teqaatimini kissaatigaa
ukiumik ataatsimik sivisus-
suseqartumi meeqqat atu-
arfianniit sulinngiffeqaral-
larnissani ukiumilu tassani
pikkorissamermini anin-
gaasarsiaqaannarnissani.
Kultureqarnermut Atuarti-
taanermullu Pisortaqarfim-
mit itigartinneqarpoq
ukiunngooq ilinniartitsisu-
tut suliffigisimasai ikippal-
laarmata.
-Ilinniartitsisut ilinniaq-
qinnissamut qinnuteqaa-
taasa akuerinissaannut
tunngavigisarparput qanoq
sivisutigisumik ihnniartitsi-
sutut sulisimanerat. Ilaat
aatsaat ukiut qulit ilinniar-
titsisutut sulereerlutik
ukioq ataaseq aningaasarsi-
aqaannarlutik pikkorissar-
nissaminnut akuerineqar-
sinnaasaarput, AG-mut taa-
ma oqarpoq KUD-mi direk-
tøri, Hugin Christiansen.
Kisianni aamma ilaat
akuerineqarsinnaas arput
ukiut marluinnaat ilinniar-
titsisutut sulereerlutik. Aat-
saat taamaaliortoqarsin-
naavoq ukiuni amerlaneru-
suni sulisimasut qinnute-
Jensen-ip eqqumiigaa KUD-
p kalaallinik pikkorissunik
atuarfmni ilinniartitsiso-
qamissaa suaartaatigiuar-
magu illuatungaatigulli ilin-
niartitsisut namminneq
oqaatsiminnik pikkorissar-
niartut itigartittarlugit.
-Ilinniartitsisut Dan-
markimi pikkorissartuaan-
narsinnaanngillat. Aamma
nunatsinni nammineq
oqaatsivut atorlugit pikko-
rissamissamut periarfissa-
qartariaqarpoq, soorlu Ilisi-
matusarfimmi, Lone Jensen
AG-mut taama oqarpoq.
Ataasiinnaq
akuerlsaasoq
Ilinniartitsisut ilinniaqqin-
nissaat pillugu kaajallaasi-
tami allassimavoq ilinniar-
titsisut Ilisimatusarfimmi
pikkorissarnissaannut peri-
arfissaqartoq. Ulloq manna
tikillugu ilinniartitsisoq
ataasiinnaq ukioq ataaseq
aningaasarsiaqarluni Ilisi-
matusarfimmi ilinniaqqin-
nissamut akuerisaasima-
voq. Ukiut aqqaneq-marluk
ilinniartitsisutut sulereer-
luni Ilisimatusarfimmi ilin-
niaqqinniarluni KUD-imut
qinnuteqaatini nassiussi-
mavaa.
Siullermik itigartitaavoq
qinnuteqaatini kmgusinaar-
luni nassiussimammagu.
Kisianni ukioq ataaseq
qaangiuttorlu qinnuteqaq-
qikkami akuerineqarpoq
qaammatini qulini ilinniar-
titsisutut suligallaramili an-
ingaasarsiani pigiinnarlugit
ilinniaqqinnissaanut. Ilinni-
aqqinnini ukiunik arlalin-
nik sivisussuseqarmat ukiu-
mi tulliuttumi qinnuteqaq-
qikkaluarami itigartinne-
qarpoq.
Ilinniartitsisoq alla ukiu-
ni tallimani ilinniartitsisu-
tut sulereerluni aamma Ili-
simatusarfimmi ilinniaq-
qinnissaminut aningaasar-
gigaluarpaa. Itigartinneqar-
porli ukiut taakku tallimat
KUD-mit sivikigineqarma-
ta.
AG-p aamma ilisimasa-
qarfigaa ilinniartitsisoq alla
ukiuni arfinilinni sulereer-
luni Danmarkimi Lærerhøj-
skolemi kandidatitut ilinni-
aqqinnissaminut akuerisaa-
simasoq. Kandidatitut ilin-
niaqqinnissaa ukiunik pin-
gasunik sivisussuseqarpoq,
siullermilli ukioq ataaseq
aningaasarsiaqaannarnis-
saa akuersissutigineqarlu-
ni. Ilinniaqqinnermilu
naammassinissaata tungaa-
nut ukiut tamaasa qinnute-
qaateqartassaaq, ilinniaq-
qinnerminik ingerlatsilluar-
pat KUD-mit qinnuteqaataa
akuerineqartassalluni.
Atuarfimmut tun-
ngassuteqarnerusoq
Kultureqarnermut Atuarti-
taanermullu Pisortaqarfim-
mi direktøri, Hugin Christi-
ansen, AG-mut oqarpoq læ-
rerhøjskolemi kandidatitut
— ukiunik pingas unik sivi-
sussuseqartoq - ilinniaq-
qinnissamut qinnuteqartut
aningaasarsiaqaannarnissa-
minnut qinnuteqaataat
ukioq ataasiakkaarlugu
isummerfigineqartartoq.
Ukiorli ataaseq pikkorissaq-
qinniarlutik qinnuteqartut
ukioq ataasiinnaq aningaa-
sarsiaqartinneqartartut.
-Danmarks Lærerhøjsko-
lemi ilinniaqqinneq meeq-
qat atuarfiannut tunngas-
suteqameruvoq, Ilisimatu-
sarfimmili ilinniartitaaneq
meeqqat atuarfiannut tunn-
gassuteqanngilaq, Hugin
Christiansen oqarpoq. -Taa-
maattumik ilmniaqqinnis-
samik qinnuteqartuni læ-
rerhøj skolemukarusu ttu t
salliutinnerusarpagut, Hu-
gin Christiansen naggasii-
voq.
Grønlandisering •
med modifikationer
Grønlands Hjemmestyre
- her Kultur- og Under-
visningsdirektoratet - er
nok interesseret i grøn-
landisering. Men det er
en interesse med mange
modifikationer. Det me-
ner i hvert fald en del fol-
keskolelærere, som på
den ene eller den anden
måde er kommet »i klem-
me i systemet«. En af
dem er Lone Jensen, fær-
diguddannet på Ilinniar-
fissuaq i Nuuk i 1986 og
nu ansat på Ukaliussaq-
skolen.
Lone Jensen fik ørerne i
maskinen, da hun søgte tje-
nestefrihed med løn for at
videreuddanne sig i faget
grønlandsk på Ilisimatusar-
fik. Det blev hende nægtet
af Kultur- og Undervis-
ningsdirektoratet med den
begrundelse, at hun har for
lav anciennitet til at få bevil-
get frihed på de ønskede be-
tingelser.
-Vi udvælger ansøgnin-
gerne til efteruddannelse ef-
ter anciennitet. Man kan ri-
sikere at vente helt op til 10
år efter ansættelsen, før
vedkommende lærer får be-
vilget årskursus med løn, si-
ger direktør på KUD, Hugin
Christiansen til AG.
Men man kan også få be-
vilget årskursus efter kun to
års ansættelse. Det forud-
sætter dog, at der ikke er så
mange ansøgere med større
anciennitet end de to år. Lo-
ne Jensen, der har haft faget
grønlandsk som liniefag på
Seminariet, finder det mær-
keligt, at KUD på den ene
side råber højt om mangelen
på kvalificerede grønlands-
ke lærere og på den ene side
ikke giver tilladelse til de læ-
rere, der gerne vil videreud-
danne sig i deres eget sprog.
-Man kan ikke blive ved
med at sende lærerne på års-
kursus til Danmark Der må
også være mulighed for at
videreuddanne sig her i lan-
det, for eksempel på Ilisima-
tusarfik, siger Lone Jensen
tU AG.
Kun een godkendt
Cirkulæret angående vide-
reuddannelse for lærerne gi-
ver faktisk lærerne mulig-
hed for at videreuddanne sig
på Ilisimatusarfik IndtU vi-
dere har kun en enkelt lærer
fået godkendt sin ansøgning
om årskursus med løn på Ili-
simatusarfik. Efter at have
fungeret som lærer i 12 år
havde vedkommende ansøgt
Kultur- og Undervisningsdi-
rektoratet om tjenestefri-
hed med løn for at videreud-
danne sig på Ilisimatusar-
fik
Der kom afslag på den før-
ste ansøgning, da den var
sendt for sent. Men da an-
søgningen dukkede op igen
det kommende år, blev der
godkendt 10 måneders tje-
nestefrihed med løn. Da ud-

MUTIT/MODE
Minikka Nuummiittoq atisanik nutaanik puuiaa-
lersorlu AG pulaarpoq. Atisat Fais-imeersut ator-
lugit iluarunartorujussuit qalipaateqarput qaqor-
tumik tunguusamillu aamma tungujortumik qaa-
masumik kiisalu tungujortumik taartumik. Qali-
paatit upernaamut aasamullu tulluartut. Åse Ege-
de, Minikkamik piginnittoq, AG-mut oqarpoq, qali-
paatit taakku massakkorpiaq mutiusut.
Millep assimi takutippai attariit tungujortumik
qaamasumik qalipaatillit. Atequt seeqqunut killit-
toq, T-shirt talilik kiisalu kamaasiat aamma tungu-
jortumik qaamasumik qalipaatillit. Tuiani tujuuluk
qaqortoq nuersagaq aamma Fais-imeersuuvoq.
Atisai tamarmik 100 procentimik bomuld-iupput.
Mille nujalerineqarsimavoq Najamit Salon Nutsa-
miit, ilingasarlugu ilaatigullu perlaasimallugu.
Åsep qimmia »Tess« tigummiarpaa.
Minikka i Nuuk har fået det nyeste tøj
lige ind ad døren, da AG besøgte forret-
ningen. Tøjet - med mærket Fais - er i
afslappet stil med farverne hvid/lilla og
lyseblå samt kinablå som de domineren-
de farver for forår/sommer kollektionen.
Åse Egede, der driver Minikka, fortæller
AG, at disse farver netop er på mode nu.
Her viser Mille en lyseblå dragt med
knækort vid nederdel, T-shirt med ærmer
i samme farve samt gamasher, også i
lyseblå. Den hvide strikketrøje, hun har i
skulderen, er også fra Fais. Alt tøjet er
100 procent bomuld. Naja fra Salon Nut-
sat har lavet Milles frisure, permanent
med delvis fletninger. På Milles skød sid-
der Åses hund »Tess«.
dannelsen imidlertid er læn-
gerevarende sendte ved-
kommende igen ansøgning
det næste år, men fik afslag
denne gang.
Den anden lærer havde 5
års anciennetet, da han søg-
te om det samme for at gå på
Ilisimatusarfik. Men også
han fik et afslag fra KUD
med den begrundelse, at
han havde for lav ancienni-
tet.
AG har også kendskab til
en anden lærer med 6 års
anciennetet, der havde søgt
tjenestefrihed med løn til en
kandidatuddannelse på
Danmarks Lærerhøjskole.
Vedkommende har fået god-
kendt sin ansøgning om tje-
nestefrihed med løn ind til
videre kun for et år, selvom
kandidatuddannelsen varer
tre år. Der skal så søges om
det samme igen hvert år,
indtil uddannelsen er fær-
dig. Hvis vedkommende kla-
rer sig godt, vil han få god-
kendt sin ansøgning fra Kul-
tur- og Undervisningsdirek-
toratet.
Fikserer på
folkeskolen
Direktør på Kultur- og Un-
dervisningsdirektoratet,
Hugin Christiansen, siger
til AG, at ansøgere til kandi-
datstudier på lærerhøjsko-
len får tilkendt tjenestefri-
hed med løn for et år ad gan-
gen. Derimod får ansøgere
til årskursus kun tilkendt et
års tjenestefrihed med løn
og ikke mere.
-Kursus på Danmarks
Lærerhøjskole er også mere
fikseret på folkeskolen, hvor
Ilisimatusarfik faktisk er en
universitetsuddannelse,
som ikke har noget med fol-
keskolen at gøre, siger Hu-
gin Christiansen.