Atuagagdliutit - 17.02.1988, Side 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 7 1988
Ataqqinaatsoq?
Pissusissamisoorluinnarpoq naalakkersuinermik
suliaqartoq »innuttaasunit eqqartuunneqassap-
pat«. Naalakkersuinermik suliaqartut innuttaasu-
nit qinerneqartarput taamalu pissusissamisoor-
luinnartumik tamanit isiginiameqartarlutik. Atu-
gassarititaasut tamaapput. Tamakku tamanit ilisi-
maneqareert arput.
‘ Aalakoorluni biilersimasoq tupinnanngilluin-
nartumik innuttaasunit avoqqaarineqartarpoq.
Neriunarporlu taamatut pisoqartassasoq taamaa-
liorsimasoq naalakkersuinermik suliaqartuuppaat
taamaattuunngippalluunniit assigiimmik. Meeq-
qamimmi apuerataannaapput, tamannalu amerla-
vallaat eqqarsaatiginngippallaartarpaat.
Naalakkersuisuni ilaasortap Josef Motzfeldtip
sianiilliorsimanera AGip allaaserinaveersaarsima-
vaa eqqartuussivimmi suliarineqareerserlugu.
Maanna taamaaliorsinnaalerpugut, taavalu apeq-
qutaalerpoq »innuttaasut eqqartuussinerat« sulia-
minik annaasaqarneranik kinguneqartinneqassa-
nersoq.
Malersuipilunnissaq ajornanngitsuararsuuvoq.
Ataguli kamassamiinnarata eqqarsarluarnialaari-
arta, taava tunngavissaarutiusassaagut oqassallu-
ta »Tuusi« ataasiarluni sianiilliorsimanini pissuti-
giinnarlugu sumulluunniit atoqqinneqarsinnaa-
junnaassasoq.
Kalaallit Nunaanni naalakkersuinermik sulia-
qartoq ataasinnguarluunniit aalakoorluni biilersi-
manini pillugu eqqartuussaasimanerminik tunn-
gaveqartumik suleqqissinnaajunnaarsitaasimann-
gilaq, ukiullu 18-it ingerlaneranni Folketingimi su-
liaasimasut pingasuusut arlaannaalluunniit ataq-
qinassusiianermik kinguneqarsimanngillat.
Apeqqutaanngilaq imigassartorsimalluni biiler-
tarnissaq akuersaassaneripput akuersaassanngin-
nerippulluunniit. Apeqqutaaneruvoq eqqortumik
nalilertassagivut imigassartorsimallutik biilertut
ataasiakkaat naammattoomeqamerminni qanoq
pisimanersut, soorlu ajutoorsimanersut qimaani-
arsimanersulluunniit. Josef Motzfeldt eqqartuus-
sivimmi eqqartuunneqarsimavoq, kinaaneralu ta-
manut tusagassiarineqarsimavoq.
Tamanna tamaanga killeqarniarli. Sinnera utaq-
qisinneqamiarli qinersisartut tullianik qinersinis-
sami »eqqartuussinissaannut«.
Uværdig?
Det er helt rimeligt, at en politiker udsættes for en
»folkedom«. Politikeren er valgt af folket og er helt
naturligt i offentlighedens søgelys. Sådan er vilkå-
rene. Alle kender dem på forhånd.
Og folkedommen over spritkørsel er forhåbentlig
en helt klar fordømmelse. Men forhåbentlig uanset
om man er politiker eller ej. En dag hænger der et
barn på kofangeren, og vi ved alle, at alt for mange
blæser på det.
AG har ventet med at omtale den aktuelle sag om
landsstyremedlem Josef Motzfeldts dumhed til vi
havde rettens ord for, at han havde dummet sig.
Det har vi nu, og spørgsmålet er så, om en »folke-
dom« skal føre til, at han mister sit arbejde.
Det er nemt at køre en hetz. Men i stedet for
spiritus kan man slå koldt vand i blodet, og så er
der ikke mange argumenter for, at »Tuusi« lige
pludselig på grund af een dumhed er uværdig til
noget som helst.
Ikke een eneste politiker i Grønland er blevet
kendt uværdig indtil nu på grund af en spritdom ,
og i Folketinget er ingen af ialt tre sager på 18 år
endt med, at et medlem er blevet kendt uværdig.
Det er ikke et spørgsmål om at gå ind for spiritus-
kørsel eller ej. Det er et spørgsmål om rimelige eller
urimelige konsekvenser af en enkeltstående sprit-
dom uden komplikationer som f.eks. færdselsuheld
eller flugtforsøg. Josef Motzfeldt har modtaget sin
dom i retten, og den er blevet udskreget for alle
med navns nævnelse.
Det må være nok. Resten kan vente til vælgerne
skal »dømme« ved næste demokratiske valg.
Aalakoorluni
biilersimasoq
Naalakkersuisuni ilaasortaq Josef Motzfeldt imigassar-
torsimalluni biilersimanini pillugu eqqartuussaasimasoq
qinikkat taama pisimasut kisiartarinngilaat
Naalakkersuisuni ilaa-
sortaq Josef »Tuusi«
Motzfeldt imigassartor-
simalluni biilersimanini
pillugu eqqartuussaasi-
masoq Kalaallit Nunaan-
ni Danmarkimilu qinik-
kat taama pisimasut ki-
siart arinngilluinnar-
paat. Folketingimi, Inat-
sisartuni kommunalbe-
styrelsinilu ilaasortat
ikittuunngitsut taama-
tuttaaq pisarsimapput,
arlaannaalluunnillu in-
gerlaqqissinnaajunnaar-
sitaasarsimanngilaq.
Naalakkersuisuni ilaasor-
taq Josef Motzfeldt mar-
lunngomermi februarip 16-
ianni Nuummi eqqartuun-
neqarpoq 1,78 promilleqar-
luni biilersimagami. Biili-
mik ingerlatsisinnaanermut
allagartaminik arsaarneqa-
rallarpoq ukiut aappaat qi-
teqqullugu sivisussuseqar-
tussamik 18.000 kr-inillu
akiliisussanngortinneqarlu-
ni.
Maannalu aamma apeq-
qutaalerpoq naalakkersui-
suni aamma/imaluunniit
Inatsisartuni ilaasortaajun-
naarsinneqassanersoq.
Folketingl
1970-imiilli Folketingimi
ilaasortat pingasut imigas-
sartorsimallutik biilersima-
nertik pillugu eqqartuus-
saasarsimapput. Marluk 1,2
promilleqarlutik ataaserlu
0,9 promilleqarluni arlaan-
naalluunniillu folketingi-
mut qinikkanik misiliisus-
saatitaasunit ilaasortaasin-
naajunnaarsitaasimanngi-
laq. Ataaseq misilinneqarsi-
manngilaq qinersisoqartus-
sanngornera pissutigalugu.
Imigassartorsimanertilli
pillugu eqqartuussaasima-
sut sinneri marluk misili-
gaasimapput ilaasortaasin-
naajunnaarsitaasimanatil-
lu.
Tassalu Folketingi isuma-
qarsimavoq ilaasortaanissa-
mut ajukkunnartunngorsi-
manngitsut.
Ukiuni kingulliunerusuni
Danmarkimi min is te rinik
aalakoorlutik biilersimasu-
nik eqqartuussaasoqarsi-
manngilaq, immaqa pissu-
taalluni minis terit qaquti-
gorujussuaannaq nammin-
neerlutik biilertarmata. mi-
nisterimmi biilertitsisoqar-
tarput.
Aalis arnermut Kalaallit
Nunaannullu ministeriusi-
masup A. C. Normannip qa-
noq pisimanera ilisimane-
qarluartoq imigassartorsi-
malluni biilersim anermut
attuumassuteqanngilaq aq-
qusinermilu ajutoornerullu-
ni.
Kommunlnut qinikkat
Danmarkimi kommuninut
qinikkat arlallit imigassar-
torsimallutik biilersimaner-
tik pillugu eqqartuussaasar-
simapput, kommuninullu
qinikkanik misiliisamissa-
mut Nunami Namminermi
Pissutsinut Ministereqar-
fiup ataatsimiititaliaata
ileqqorisarsimavaa 1,5 sin-
nerlugu promilleqartut taa-
maatittamissaat inassutigi-
sarlugu.
Kalaallit Nunaannili Nak-
kutilliisoqatigiit alla tut pe-
riaaseqartarput. Nalune-
qanngilarmi Kalaallit Nu-
naanni kommuninut qinik-
kanik eqqartuussaasoqar-
tarsimasoq allaat 2,38-it ti-
killugit promilleqarsimasu-
nik, taamaattorli qinikkatut
sulisinnaajunnaarsitaasi-
manngitsunik.
Inatsisartut
Inatsisartuni ilaasortaq
ataaseq 1981-imi martsimi
eqqartuussaasimavoq aala-
koorluni biilersimanini pil-
lugu. 1,46 promilleqarluni
biilersimagami ukiumi
ataatsimi biilimik ingerlat-
sisinnaajunnaarsitaavoq
4.500,00 kr-inillu akiliisi-
taalluni.
Inatsisartut qiner sisar-
nermut ataatsimiititaliaata
Inatsisartulluunniit nam-
minneq taanna inatsisartu-
ni ilaasortaajunnaarsinngi-
laat.
Taamaattumik Kalaallit
Nunaanni kommunalbesty-
relsini Inatsisartuniluun-
niit assersuutissaqanngilaq
ilaasortanik aalakoorlutik
biilersimanertik pillugu eq-
qartuussaasim anertik
tunngavigalugu qinikkatut
sulisinnaajunnaarsitaasi-
masunik.
Naalakkersuisut
Aalakoorluni biilersimaneq
pillugu eqartussaasimaner-
mut tunngasumik naalak-
kersuisut aalajangigaqarsi-
manngisaannarput. Naalak-
Josef Motzfeldt (Tegning:-
KunukPlatou)
kersuisuni ilaasortaq, Inat-
sisartunut qinigaasimann-
gitsoq, aalakoorluni biilersi-
manini pillugu 1983-imi eq-
qartuussaanikuuvoq, taa-
malu napparsimanini pillu-
gu tunuarallarpoq, qaam-
mataalunnguillu qaangium-
mata qinersineqarmat naa-
lakkersuisuni ilaasortann-
goqqinngitsoorpoq.
Folketingimi tusarfiit
AGmut oqaatigaat Josef
Motzfeldt inatsisartuni ilaa-
sortaasinnaajunnaarsitaa-
navianngitsoq. Pingaartuu-
sutut eqqaavaat tigusaaner-
mut atatillugu ajutoorto-
qarsimanersoq, qimaaniar-
toqarsimasoq allatulluun-
niit iliuuseqartoqarsima-
nersoq. Taamaattoqarsi-
manngippat aalakoorluni
biilersimaneq pillugu eqqar-
tuussaasimaneq imatorsu-
aq pingaaruteqassanngilaq.
Politiillu Josef Motzfeld-
timik tigusar inninneran ni
allatut annerusumik piso-
qarsimanngilaq.
Ilimanarluinnarpoq Jo-
sef Motzfeldt naalakkersui-
suni Inatsisartunilu inger-
laqqiinnarumaartoq tullia-
nik ataatsimiilemissap tun-
gaanut qinikkanik misilii-
sussaatitaasut Inatsisartul-
lu taamanikkut aalajange-
rumaarmassuk ilaasortaa-
ginnartinneqassanersoq.
Naalakkersuisuni ilaasor-
tat - qallunaat ministeri-
nngortitsisamerannit allaa-
nerusumik - Inatsisartunit
qinerneqartarput.
Kedelig grønlandsrekord
Hvert 9. barn i Tasiilaq er anbragt af socialudvalget uden for hjemmet. Og
mange af problemene opstår som følge af alkoholen, mener socialudvalget i
Tasiilaq
Socialudvalget i Tasiilaq
har nedsat en særlig ar-
bejdsgruppe, hvis formål
er at fremkomme med
oplæg om en mulig soci-
alpolitik tilpasset kom-
munens særlige forhold
for området børn og un-
ge. Baggrunden for dette
er, at hvert 9. barn er an-
bragt af socialudvalget
uden for hjemmet. Ud-
valget mener, at dette
formentlig er en kedelig
grønlandskrekord. Det
kunne også konstatere,
at alt for mange proble-
mer har sit udspring i al-
kohol.
For at illustrere alkohol-
problemernes omfang kun-
ne politiet i Tasiilaq oplyse,
at der alene i dagene 1. og 2.
februar havde været 12 an-
bragt i detentionen i byen, 1
procent af befolkningen.
Desuden kunne udvalget
med beklagelse konstatere,
at AIDS synes at være i
fremgang i distriktet.
Arbejdsgruppens oplæg
forventes at blive færdigbe-
handlet i august eller sep-
tember i år. Det er socialud-
valgets mening, at byens be-
folkning skal være med til at
drøfte netop dette område.
Disse tilkendegivelser vil så
indgå i kommunalbestyrel-
sens budgetdrøftelser for
året 1989 og fremefter.
Kommunens udgifter for
området er i 1988 budgette-
ret til 6 mili. kr. Hovedpar-
ten af udgifterne går til fa-
miliepleje- og institutions-
anbringelser.
- Socialudvalget har der-
for fundet det naturligt at
spørge sig selv, om samfun-
det i Tasiilaq er så dårligt
som tallene synes at afspej-
le, eller om sociallovgivnin-
gen er velegnet til at anven-
de i Tasiilaq’s begrænsede
østgrønlandske samfund,
skriver socialudvalgets for-
mand i Tasiilaq, Kristian
Singertat i en pressemedde-
lelse.
Arbejdsgruppen er -bredt
sammensat. Der er repræ-
sentanter fra præstegældet,
børnehjemmene, politiet,
sygehuset, daginstitutioner-
ne, social- og skoleforvalt-
ningerne. Ikke færre end 20
medarbejdere fra forvalt-
ningerne mødte op ved
gruppens sidste møde i be-
gyndelsen af februar. Og an-
tallet af fremmødte synes at
afspejle problemets omfang.
Når tilslutningen til ar-
bejdsgruppens arbejde er så-
dan en succes, skyldes det
hovedsagelig, at alle kan væ-
re med i arbejdet i et såkaldt
»Fremtidsværksted«. Kort
fortalt omfatter det forbere-
delse, kritik, fantasi, virke-
lighed og opfølgning/kon-
klusion. En arbejdsform,
der tiltrækker mange.
t
Qujassut
Anaanatta, aanatta, sa-
kitta »Anaanaanap« Ka-
ren Dorphip Ilulissat
napparsimmavianni
uninnganerani isuma-
ginnilluarsimanermut,
toquneranilu misigine-
qataasunut tamanut
aammalu naasorpassu-
amut qaniueqataasunul-
lu uummatitsinnit quja-
ngaarpugut!
Ilaqutaasut