Atuagagdliutit - 02.09.1988, Blaðsíða 8

Kikkut
aalajangiissappat
Radioqarnermik nakkutilleeqqusat siulittaasor-
taavat Kaj Kleist, siumukkormiu, AG-ip pinga-
sunngormat saqqummersuani oqarpoq tusagassiu-
teqamermut aviiseqarnermullu politikkikkut qa-
noq ingerlatsisoqartariaqartoq.
Oqaaseqameratigut erserpoq KNR illerluinnar-
nagu aammali akerlilersoraa.
Qangaligami - allaat maanna suli inatsisartunut
ilaasortaasut - tamaviaarutigisimavaat radiop
atorluamiameqarnissaa, maannali pilerpaat
»tuniniartariaqartorooq«.
Taamanikkut Kalaallit Nunaata Radioa kaajal-
laasitakkut taannaanerarneqarpoq nunap radioa
inuppalaartumik oqarluni toqqartaaviussanngit-
soq, sulisuisalu inuit qinigaasa isumaat maleru-
aannassagaat.
Taamanikkut eqqarsaatigineqaraluarsimavoq
kalaallit akunnerminni pissutsit pillugit oqallin-
nernut peqataanerulemissaata qanoq pisariaqas-
susia, tamannami inuiaqatigiinni inerikkiartortu-
ni pinngitsoomeqarsinnanngilluinnarmat.
Kingorna kalaallit nammineerneruleramik mil-
liuunerpassuit katersugaasivinnut, atuagaasivin-
nut allagaasivinnullu aningaasaliissutigisalerpaat
- namminnerooq kultoorertik histooriartillu siuar-
samiarlugu. Tamakku kinguneri maanna takusin-
naalereerpavut, inuillu qinigaasa qinersisitik nas-
suiaattariaqalerpaat sooq taamaaliorsimanerlutik.
Qinersisartut - soorunalumi isiginnaartartut,
tusamaartartut atuartartullumi - pakatsisitaaru-
jussuarsimapput qaafasinnerpaaminngooq atorfil-
lit aningaasarsiaat kisimik qaffanneqassammata.
Nuanninngilarli soorlu assersuutigissagaanni
KNR-ip aqqaneq marluinnamik tusagassiortorta-
qamissaa inuit qinigaasa kisimik aalajangissap-
passuk, allat qoqassiviUugit.
Kikkulluunniit oqarsinnaasariaqaraluarput -
kingusiinnakkulli aatsaat ilisimatinneqartarlutik.
Ytringsfriheden
Den nye formand for Radiorådet, siumutteren Kaj
Kleist, tog i AG’s onsdagsudgave hul på lidt af et tabu-
emne: Politikernes forhold til pressen.
Han forsvarede naturligvis først og fremest KNR’s
interesser, men hvad han sagde mere principielt går på
hele pressen, og KNR er et udmærket eksempel.
I »gamle« dage - dengang i 70’erne, hvor de nuværende
toppolitikere kæmpede for hjemmestyre, blev pressen
brugt flittigt. Nu var der et budskab, der skulle »mar-
kedsføres« til hele befolkningen.
Det var dengang, hvor Grønlands Radio var landshøv-
dingens radio med særligt cirkulære om, at han altid
skulle tiltales med »De«, og bemandingen var først og
fremmest så lille, at journalis terne først og fremmest var
mikrofonholdere for myndighedernes meddelelser til be-
folkningen.
Dengang var der store tanker om værdien af en åben,
kritisk presse, der kunne være med til at sikre debat og
den grønlandske befolknings så vigtige medleven i udvik-
lingen. Pressen spillede en central rolle i ønsket om at
går fra at være tilskuer til udvikling og så at være aktiv
deltager.
Siden den grønlandske magtovertagelse er der blevet
investeret millioner i museer, biblioteker og arkiver - til
fremme af den grønlandske kultur og historie. Fint nok.
Men den nutidige kultur, debatten om udviklingen her
og nu, den blev politikerne altid hurtigt enige om at spare
på. Vi har allerede set flere eksempler på resultaterne, og
politikerne er vist ved at indse, at det i dag er et problem
for dem at få vælgerne til at forstå, hvorfor så meget er
gået galt.
Vælgerne - seerne, lytterne og læserne - er blevet ladt i
stikken. Hvor alt andet hjælpes frem med henvisning til
Grønlands lille befolkning, så holdes pressen på sulte-
kur, så politikerne ikke får et kvalificeret modspil. Det
kan være, de ikke kan få direktører til de nuværende
lønninger, og det er et problem for politikerne. Det er jo
deres egne rådgivere. Men at f.eks. KNR skal lave en
national nyhedsformidling med 12 journalister, det er et
pinligt udtryk for, at politikerne selv vil bestemme, hvad
vælgerne skal vide - og hvornår.
Alle kan ytre sig. Men der er næsten ingen mulighed
for det.
m

1990SMt3Sæ¥i8'Jtz5*
100011
LOOK AT JAPAN IN THE WORLD
WjajSaSIlBB
(DJltZ<. tøfétøU
l*loofc«NIES ottWfé
ftb
7t
JtP^'*****« ‘PS)
8810—
t87}#LOOK JAPAN <fctSU0
Pissaqalerpugunngooq
AG’p Tokyimiititaa Peder Munk Pedersen
Namminersornerullutik Oqartussat akuersipput nunarsuarmi
aningaasaateqarfissuit annerpaat ilaanniit 800 millioner kronenik
taarsigassarsisinneqarsin- naanissaminnut
Tokyo (AG) Namminer-
sornerullutik Oqartus-
sat pilertungaarmat up-
pernanngingqjattumil-
luunniit akuerineqarput
akuersillutillu 800 mil-
lioner kronenik taarsi-
gassarsinissaminnut.
Emil Abeisen sakissersi-
maarluni taamatut un-
nersiorpoq ullaaq (talli-
manngomermi) hoteli-
mi akimaqisumi »The
New Otani«-mi ullaak-
korsioriartorami. Nu-
natsinniit angalasut ho-
telimi tassani ineqara-
mik.
Emil Abeisen AG’p anga-
laqatigititaanut oqarsima-
voq taarsigassarsiaritikku-
maneqartut naapertuilluar-
tuusut. Ukiumunngooq 6
procentimik ernialersorne-
qassapput, naallu tamanna
1989-imut aningaasatigut
inatsisissamut artorsartitsi-
siimaassagaluartoq naalak-
kersuisunut ilaasortap tup-
pallersaatigaa akileraaruti-
vut qaffassanngitsut.
- Aningaasarliornitsinnik
oqaatigineqartartut maan-
na anigortussanngorpagut,
tassa pilersaarutitsituut
1989 anigorumaaratsigu
sinneqartooruteqaannaara-
ta aammali isumalluutissa-
qalerluta.
Nuklnglinnaq
Taarsigassarsisinnaalemeq
pivoq qaammatip ataatsip
ingerlanerinnaani Kalaallit
Nunaanni aningaaseriviit
marluusut Danmarkimi tu-
nuliaqutatik sakkugalugit
suliniarsimanerisigut.
Nalingirmaasutut piso-
qarsimassagaluarpat taa-
maaliomiarneq qaammatit
pingasut anguUugit aaqqiif-
figiniameqarsimasussaaga-
luartoq Emil Abeisen tann-
gassimaarluni oqarpoq.
- Aningaaseriviit ataatsi-
moortukkuutaartut akissu-
teqartarsimapput, naam-
maginarluartunik neqeroo-
ruteqartarlutik.
Emil Abeisen nangippoq: ■
Taakku 800 millioner kro-
net septemberip naalernera-
ni pisinnaalissavagut, ta-
mannalu nuannaarutige-
qaara aaqqiiffigisinnaagat-
sigu inatsisartut ataatsimii-
linnginneranni. Nuannaa-
rutigaarattaaq akiitsorniar-
nitsinni akiliisinnaassuse-
qamerput tatigineqarluar-
simammat, qassiiliuutaana-
ni.
Lånet er hjemme
Af AG’s udsendte medarbejder i Tokyo, Peder Munk Pedersen
Grønlands Hjemmestyre siger ja til 800 millioner kroners lån fra
multinationalt bankkonsortium
Tokyo (AG) Grønlands
Hjemmestyre har på re-
kordtid fået endeligt til-
sagn om og sagt ja til et
udlandslån på 800 mil-
lioner kroner. Det kunne
en tilfreds Emil Abeisen
fortælle, da han i morges
(fredag) kom ned til mor-
genmad på luksushotel-
let »The New Otani« i To-
kyo. Her er landstyrets
delegation indlogeret
under den tur, man i øje-
blikket er på til Japan.
Emil Abeisen fortæller til
AG’s udsendte medarbejder,
at lånet er gået igennem på
fine konditioner. Der skal
betales cirka 6 procent i ren-
ter pr. år, og selv om denne
belastning allerede er indar-
bejdet i finanslovsforslaget
for 1989, lover landsstyre-
medlemmet, at der ikke bli-
ver tale om forhøjelse af de
direkte skatter.
- De økonomiske opstram-
ninger, der har været tale
om, skulle sikre, at vi kom-
mer ud af 1989 med over-
skud, samtidig med at vi for
første gang råder over en så-
kaldt »økonomisk buffer«.
Rekordtid
Lånet er kommet igennem
efter cirka en måneds inten-
sive bestræbelser fra låne-
konsortiet, der består af de
to grønlandske banker og
deres danske bagland.
Normalt regner man med
ekspeditionstider på op til
tre måneder i disse sam-
menhænge, så Emil Abeisen
er godt tilfreds med sagens
udfald.
- Der er flere bankkonsor-
tier, der er kommet med til-
bagemeldinger, og de har al-
le været endda meget til-
fredsstillende, siger han.
Og han fortsætter: - De
800 millioner kroner vil væ-
re til rådighed med udgan-
gen af september, og jeg ser
med stor tilfredshed på, at
det er lykkedes os at få lånet
på plads inden landstings-
samlingen. Jeg er også glad
for, at vores kreditværdig-
hed åbenbart er så høj, at vi
har kunnet klare hele lånet i
en eneste mundfuld.