Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 23.09.1988, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 23.09.1988, Blaðsíða 7
Turistmesse i regn og blæst - men i godt kammeratskab Ca 300 mennesker fra mange forskellige lande deltog ved turistmessen på Færøerne - En rejsebeskrivelse fra turen til Færøerne Af Elisabeth Lyberth Vejrgudeme var ikke for gode for deltagerne fra de tre Nordatlantiske lande, Grønland, Island og Færøerne, som af- holdt den tredie turist- messe på Færøerne i da- gene fredag den 16. sep- tember til søndag den 18. september. Ikke fordi vejret var en forhindring for arrangementet, men alle kunne have ønsket et bedre vejr til at se værtsnationens storslåe- de natur. Det ødelagde dog ikke »det gode vejr« mellem deltagerne fra Grønland, som repræ- senterede deres respek- tive byer. Samarbejdet indenfor tu- rismen mellem de tre Nord- atlantiske lande startede for tre år siden, hvor der blev afholdt den første turist- messe på Island. Sidste år foregik messen i Nuuk og denne gang i hovedstaden Torshavn på Færøerne. Den Nordiske Turistkomité har på sin for nylig afholdte mø- de besluttet, at næste års messe skulle foregå på Is- land, muligvis i Akureyri i den nordvestlige del af lan- det. Otte byer i Grønland var repræsenteret på turistmes- sen på Færøerne. Uumman- naq, Aasiaat, Sisimiut, Ma- niitsoq, Nuuk, Qaqortoq, Narsaq og Tasiilaq. I alt 17 personer inclusive repræ- sentanter fra Hotel- og Re- staurationssammenslutnin- gen i Grønland, en repræ- sentant fra Hjemmestyret, samt to journalister. Desu- den havde Grønlandsfly, Grønlands Rejsebureau samt SAS repræsentanter med. De såkaldte købere, der arbejder indenfor turist- branchen, såsom store og små rejsebureuaer, kommer fra næsten alle dele af ver- den. Næsten alle lande i Eu- ropa (med ganske få undta- gelser), Nordamerika, Au- stralien og Japan havde in- teresse nok til at komme til Færøerne for at se, hvad de Nordatlantiske lande havde at byde på til de pengestær- ke turister fra disse lande. Spisemikpå færøsk Ankomsten til Færøerne var ikke så lidt kaotisk. Den grønlandske delegation an- kom en dag før islændinge- ne samt de mange købere, der skulle ankomme til Fær- øerne via Danmark. Da vi journalister fra Grønland ankom til Torshavn - køre- turen i bus fra lufthavnen på Færøerne, Vagar, til Torshavn tog næsten mere tid end flyveturen fra Rey- kjavik til Vagar - måtte vi vente tre-fire timer på at få at vide, hvor vi skulle bo. Vi fik så endelig at vide, at vi skulle bo hos en privat fami- lie, da der ikke var plads i det store Hotel Borg, hvor der kan bo 324 mennesker. Hotellet, der ligger oppe på bjerget med udsigt over Torshavn, råder over 108 værelser. Det andet hotel i Torshavn, Hotel Hafnia, blev også taget i brug til del- tagerne ved Vestnordens Turistmesse. Der var slet ik- ke regnet med, at der skulle komme så mange. Den første aften på Tors- havn var der velkomst i Nor- dens Hus, hvor både Lag- mand AtU Dam og Tors- havns borgmester Paul Mik- kelsen samt lederen af Nor- dens Hus holdt en velkomst- tale. Senere var der opvis- ning med den grønlandske skuespiller fra Sisimiut, Jens Davidsen. Og som prik- ken over i’et, spisemik med færøske retter. Der var opstillet to lange borde med alle mulige færø- ske delikatesser. Der var rø- get og gravad laks, rejer, kammuslinger, tørfisk, tør- ret lammekød, som kaldes skærbekød på færøsk, for- skellige tørret hvalkød med spæk. Dertil serveredes franskbrød og forskellige drikke, færøsk lystøl og so- davand. Jeg må indrømme, at jeg bogstaveligt talt kastede mig over de mest grønlands- klignende mad, tørfisk, tør- ret hvalkød med spæk og skærbekød. Næste omgang var med laks, kammuslinger og rejer. Da mine bordfæller spurgte mig om vi havde samme slags mad i Grøn- land, kunne jeg med ikke så lidt stolt patriotisme fortæl- le, at vore rejer og kammus- linger på Grønland var langt større end de små vi spiste. Middag nr. to foregik på Hotel Borg næste dag med den færøske Lagting som vært. Da der var over 300 deltagere ved middagen, fo- regik middagen som en lang og trang seance, hvor var- men spillede en ikke så lille rolle. Direktøren for hotellet fortalte, at der var ved at blive installeret ventillation, men det hjalp jo ikke os, der måtte bruge servietten som vifte for ansigtet. Der blev serveret en forret med kam- muslinger og rejer, dernæst søpapegøjebryster med bra- sede kartofler, grøntsager og sovs. Til dessert fik vi pæ- rer med creme. Søpapegøjer- ne smagte ligesom vores hjemlige lomvier. Den tredje middag på Ho- tel Hafnia var ikke så vellyk- ket som de to første. Tjener- ne kom ind med fad, hvor indholdet så meget lækkert ud. Men det viste sig at være saltfisk, hvor smagen af salt var så dominerende, at man må drikke vand efter hvert bid. Men retten er en af fæ- ringernes nationalret, og af- talen var jo, at der skulle serveres værtsnationens na- tionalretter. Grønland - den bedste arrangør Dagen efter ankomsten åb- nedes det, folk egentlig kom for. Nemlig turistmessen, der foregik på Torshavns Idrætshal. Den grønlandske delegation fik allerede travlt på førstedagen med at snak- ke med de interesserede kø- bere. Men snakken foregik ikke kun i hallen, der var også livlig snak ved froko- sten og ved middagen. Men en del af køberne var util- freds med arrangementet. - Det hele var dårligt ar- rangeret. Vi købere kunne ikke bo alene. Normalt skal køberne have det bedste for- hold, også indkvarterings- mæssigt. Og udflugterne var heller ikke velorganise- rede, sagde en meget util- freds Walter Aulehla, pro- kurist fra SAB Tours fra Østrig. - Grønland havde det bedste arrangement sidste år, det var perfekt for os. Den grønlandske delega- tion var mere moderat i sine udtalelser angående arran- gementet. Som én af dem sagde: »Messen, som vi egentlig kom for, var ud- mærket. Der var lidt kuk i udenomsarrangementeme, men vi fik hvad vi kom for«. Og andre sagde, »at det var jo første gang Færøerne havde denne arrangement, så begynderfejl kan man ik- ke undgå«. Det kan være, man bliver lidt utilfreds, når der for ek- sempel ikke er bus til at hen- te eller køre folk efter froko- sten eller efter middagen. Da vejret ikke har været det bedste, kan man godt forstå, at der opstår utilfredshed over den manglende kørsels- mulighed. »Det er altså for dårligt, at arrangørerne ik- ke kan skaffe bus til os. Det er for dårligt af en værtsna- tion, som jo gerne skulle gø- re et godt indtryk«, var der én der sagde. Mere om turisme I de følgende numre af AG vil vi bringe flere hi- storier fra Vestnordens Turistmesse på Færøer- ne. Mest om de otte byer i Grønland, der deltog ved messen. Gtaqqasiul- lammak Martigny (RB-AFP) Tuluk 29-nik ukiulik qaqqasiortar- toq Paul MacKriU tamassa ullut makku Rhonep qoo- rorsuisa ilaanni isikkaminik qasuerseerujoorpoq, tassa- mi aasap ingerlanerani schweizimi qaqqarsuit 4000 meterinik portunerusut 51- iusut tamaviisa qaqisaqat- taarsimagamigik. Nulia qitomaallu marluk qaqqap ataani utaqqisarsi- mapput, aqqaraangallu qaq- qamut tullermut ingerlaq- qittarsimallutik. Nunarput ineriartorpoq, aamma ilinniartitaanerup iluani taamaapppoq Namminersornemllutik Oqartussat ilinniartitaanerup iluani politikkiat naapertorlugu su- liniarluta ukiut ingerlanerini Niuernermik llinniarfimmi ilinniartitsissutigut annertusiartor- tissimavagut, tamatumalu kinguneraa aamma ilinniartitsisut amerliartortariaqarnerat. Niuernermik llinniarfik Nuummi Qaqortumilu immikkoortortaqarfeqarpoq, taakkunanilu ilinniakkanik assigiinngitsunik ingerlatsivugut, ilaatigut allaffinni niuertarfinnilu sulisus- sanik tunngaviusunik ilinniartitsineq, EVU, nutserisunngorniat, toqqaannartumik oqa- lutsinngorniat aammalu tusagassiortunngorniat. Tamatuma saniatigut pikkorissartitsi- nerit unnukkullu atuartitsineq ingerlanneqartarput, assersuutigalugu AKO-mik ilinniar- neq. Ilinniakkat nunatsinni ineriartortitaapput pilersaarusiugaallutillu. Tamatuma kingu- neraa ilinniartitsinerup naleqarnerulernera nuannersuuneralu - ilinniartitsisunuinnaann- gitsoq, kisiannili aamma ilinniartunut. Nuummut pinlarneqarput: - ilinniartitsisut arlallit ilaat nutserisunngornianik kalaallisut aamma/imaluunniit nutse- rinermik ilinniartitsisinnaasut, allat EFG-mi ilinniartitsissutinik tamanit ilinniarneqar- tartunik suleqatigiilluniluunniit ilinniarneqartartunik ilinniartitsisussat allallu EDB-mik økonomimillu EVU-mi ilinniartitsisinnaasut. Qaqortumut pinlarneqarput: - ilinniartitsisut arlallit kalaallisut, tuluttut EDB-mik økonomimillu ilinniartitsisinnaasut. Aamma tassani suleqatigiinnik ilinniartitsineq annertuumik ingerlanneqartarpoq. Ilinniakkat suli ineriartortinneqarput, taamaattumik ilinniartitsisisut ilinniartitsinermik sa- niatigut ilinniartitsisooreersut suleqatigalugit ilinniakkanik ineriartortitsinermut suleqa- taanissartik naatsorsuutigisariaqarpaat. Atorfinnl piumasarisat: Piumaneqarput ilinniartitsisut marluinnik oqaasillit, ajornanngippat kalaallit tuluilluunniit oqaasiinik ilinniarnerminni immikkut sammisaqarsimasut, imaluunniit inuit EDB-mik økonomimilluunniit ilinniagaqarsimasut. Aamma allatigut piumasarineqartut ilinniartit- sissutigisinnaanngorsimagaanni qinnuteqarneq ajornanngilaq. Neqeroorutigaavut suliffimmi atukkat pitsaasut, annertuumik suliffimmi ilinniakkallu ineriartortinneranni sunneeqataasinnaaneq akisussaaqataanerlu, tamatuma saniatigut illit nammineq ilinniaqqinnissat pingaartittorujussuuvarput. Paasissutissat annertunerusut ukunani pineqarsinnaapput: Nuuk: forstander Bolethe Papis, Niuernermik llinniarfik, Box 1038, tlf. 2 30 99. Qaqortoq: forstander Hans Broe, Niuernermik llinniarfik, Box 516, tlf. 3 83 99. Qinnuteqaat allaganngorlugu suliffigisimasamit oqaaseqaatit imaluunniit paasissutis- sat atorsinnaasut uunga nassiunneqassapput: Niuernermik llinniarfik Niuernermik llinniarfik Box 1038 imaluunniit Box 516 3900 Nuuk 3920 Qaqortoq Grønland er i udvikling, og det gælder også på uddannelsesområdet For at imødekomme Hjemmestyrets uddannelsespolitik, har Niuernermik llinniarfik igennem årene udvidet aktiviteterne, og det betyder, at lærerkorpset også stadig må udvides. Niuernermik llinniarfik har en afdeling i Nuuk og en i Qaqortoq, hvor der undervises i forskellige uddannelsesretninger, som EFG-/HK-basis,- EVU,- oversætter,- simultantol- ke,- og journalistuddannelsen. Uddannelserne er lokalt udviklede og tilrettelagte. Derudover har vi en kursus- og aftenskole, bl.a. AKO-uddannelsen. Det gør undervis- ningen spændende, ikke bare for lærerkorpset, men sandelig også for eleverne. Til Nuuk søges: - et antal lærere til undervisning i fagene grønlandsk og/eller oversættelse på over- sætteruddannelsen, fællesfag og projektfag på EFG-uddannelsen og EDB eller økonomi på EVU. Til Qaqortoq søges: - et antal lærere til undervisning i fagene grønlandsk, engelsk, EDB eller økonomi. Også her er en stor del af undervisningen projektorganiseret. Uddannelserne er stadig under udvikling, og det forventes derfor, at lærerne sideløben- de med undervisningen aktivt indgår i uddannelsesplanlægningen sammen med skolens nuværende lærere. Fælles for stillingerne: Der ønskes dobbeltsprogede læreruddannede personer, gerne med grønlandsk eller engelsk som liniefag, eller personer med uddannelse indenfor EDB og/eller økonomi. Men også personer, som på anden vis har erhvervet sig tilsvarende faglige kvalifikatio- ner kan komme i betragtning. Vi kan til gengæld tilbyde gode arbejdsforhold, høj grad af medindflydelse på såvel arbejdspladsen som på videreudviklingen af vore uddannelser, og vi satser meget på din egen fortsatte uddannelse. Nærmere oplysninger: Nuuk: forstander Bolethe Papis, Niuernermik llinniarfik, Box 1038, tlf. 2 30 99. Qaqortoq: forstander Hans Broe, Niuernermik llinniarfik, Box 516, tlf. 3 83 99. Skriftligt ansøgning bilagt arbejdsgiverudtalelser eller relevante referencer sendes til: Niuernermik llinniarfik Niuernermik llinniarfik Box 1038 eller Box 516 3900 Nuuk 3920 Qaqortoq OtBNER^. Wmå PuhrM DAGBLAD HVER ANDEN DAG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.