Atuagagdliutit - 19.10.1988, Blaðsíða 4

Ingen kontrol med salg
af kølevarer i Grønland
Sundhedskommissionen har ikke tid til at inspicere butikkerne
Butikkerne i grønland har frit spil med at
sælge mere eller mindre fordærvede køle-
varer. I Danmark er der er en lov, der
kræver, at termometret i køleapparatet i
forretningerne skal sidde fast og synligt
på det varmeste sted i montren. De sam-
me regler gælder for butikkerne i Grøn-
land. Men der er ingen der kontrollerer
om det bliver overholdt.
— Ejerne af butikkerne skal sørge for,
at retningslinierne overholdes. Men
sundhedskommissionen inspicerer meg-
et sjældent butikkerne, så egentlig hol-
des der ingen kontrol med om reglerne
overholdes. Derfor har sundhedskom-
missionen så godt som ikke fungeret på
det punkt, siger Søren Holck, dyrlæge og
medlem af oversundhedskommissionen.
Termometret på det varmeste
Under overskriften »Butikkerne sløser
med kølevarerne« bragte Politiken 1/9-88
en artikel om forringede kølevarer, der
opbevares for varmt i butikkerne.
Derfor er masser af produkter som
mælk, pålæg, kød og fisk under fremskre-
den nedbrydelse af bakterier inden kun-
derne køber varen.
I butikkerne i Danmark skulle det være
almindeligt, at varer som mælk og kød,
der ifølge loven skal opbevares ved højst
5 grader, står i disken ved en væsentlig
højere temperatur.
Politiken skriver videre, at butikkerne
ofte snyder med termometret, fordi det er
anbragt på det koldeste sted i køledisken.
Loven kræver, at det sidder fast og syn-
ligt på det varmeste sted i montren, et
krav, de færreste køleapparater lever op
til.
Selvom samme regel gælder for butik-
kerne i Grønland, er der altså ingen med-
lemmer i sundhedskommissionen, der
har tid til at inspicere butikkerne. Dyrlæ-
ge Søren Holck oplyser, at sundhedskom-
missionen så godt som ikke har fungeret
på det punkt i alle de år han har virket som
dyrlæge i Grønland, det vil sige i syv år.
Kiassiut nillataartitsiviup kiannerpaaffianut ersittumullu inissisimassaaq.
(Ass.: Foto: LIL)
Termometret skal være synligt og skal placeres på det varmeste sted i kølemontren.

Kalaallit nerisaat
ajornanngitsunnguamik
pitsanngoriartmneqarsinnaapput
Allattoq lektor, dr. med. Peder Helms, Hygiejnisk Institut, Århus Universitet
Frank Senderovitzip PAARISA-llu innut-
taasut nerivallaaqqunagit inappaat. Taa-
maasiornissamullu peqqutissaqarluar-
poq. Niuertarfiimmi pisariaqartitavut sin-
nerlugit pisiortoqqusiuaannarput. Uagul-
lu uppertikkuminarnermik nerisassanik il-
linnartorpassuarnik takugaluarluta pi-
niinnalersarpugut. Tamanna qujamasuu-
tigisariaqarparput. Kisianni aamma peq-
qinnissarput eqqarsaatiginerusariaqar-
parput niuertarf immi nerisassatsinnik pi-
siniaraangatta, pisiatta nerisassiarineri-
ni nerinitsinnilu.
ATUISOQ-mi normumi kingullermi
Frank Senderovitz allappoq inuussutissat
pillugit politikkeqameq Kalaallit Nunaan-
ni aallunneqanngippallaartoq. Aamma al-
lappoq inuit sinnilimmik nerisartut peq-
qinnanngitsunillu nerivallaartut. Tama-
tumuuna Kalaallit Nunaanni pissutsit
Danmarkimi pissutsinut assingupput.
1986-imi Kalaallit Nunaanni inuussutis-
sat pillugit politikkimut isumaliutersuut
landstingimi oqallisigineqarpoq. Innut-
taasunullu qaammarsaaniutigineqamis-
saa PAARISA-mut isumagisassanngor-
tinneqarpoq. Danmarkimi aamma inuus-
sutissat pillugit politikkimik tunngavi-
liisoqamikuuvoq, taamaakkaluartoqpeq-
qinn ameru sumik inuunissamut inassutit
innuttaasunit malikkumaneqarpallaan-
ngillat.
Kalaallit Nunaanni pissutsit Danmarki-
mi pissutsinut assinguj artuinnarput. Taa-
maattumik aarleqqutigineqarpoq Dan-
markimi nappaatigineqartartut aamma
Kalaallit Nunaanni atuukkiartulerumaar-
tut. Tassa uummammi taqarsuartigut mi-
littoortamerit. Aarleqqutigineqarpoq pu-
alavallaarneq Danmarkimisulli Kalaallit
Nunaanni nalinginnaalerumaartoq. Taa-
matuttaaq inuit sukkomermik nappaate-
qartartut amerlanerulemissaat aarleqqu-
tigineqarpoq. Danmarkimi inuit 100-juu-
gaangatamarluk sukkortuusarput. Nap-
paatit taamaattut assigiinngitsutigut
katsorsarneqarluarsinnaagaluarput, taa-
maattoqpitsaaquteqarnerullunilu akikin-
neruvoq nappaatit tamakku pinngitsoor-
tinniarlugit peqqinnartunik nerisaqamis-
saq innuttaasunut qaammarsaaniutigis-
sallugu.
Inuiaqatigiinni piorsarsimasuni sumi
tamaani niuertarfeqartitertuni peqqinnar-
tunik nerisassarsinissaq ajornarneq ajor-
poq. Niuertarfiilli nioqqutissanik assi-
ginngitsorpassuamik ima peqartigisin-
naasarput allaat peqqinnanngitsunik qi-
naasisoorsinnaasarluta, taamaasilluta i-
nuussutissat pisariaqartitavut pinngit-
soortarlutigik.
Senderovitz allappoq innuttaasut qa-
noq nerisaqarnissaannik qaammarsaan-
nginnermi qanoq ittunik nerisaqamerat
misissuiffigineqaqqaartariaqartoq. Dan-
markimi inuussutissat pillugit politikki-
mik tunngaviliinerup kingunerisaanik in-
nuttaasut qanoq ittunik nerisaqamerat
paasiniaavigineqarsimavoq. Paasineqar-
poq inuit nerisartagaat assigiinngitsoru-
jussuusut. Taamaattumik pisariaqarpoq
sapinngisamik inuit amerlasuut misis-
suiffigissallugit. Siunertarineqassappal-
li paasisat inuussutissat pillugit politikke-
qarnissamut atorneqassasut agguaqati-
giissitsiUuni missiliuineq tunngavigine-
qartariaqarpoq.
Hygiejnisk Institut-imi Århusimiittu-
mi ukiorpaalunngortuni Kalaallit Nu-
tissat assigiinngitsut tuusintilippassuup-
put. Nioqqutissalli nerisassat assigiin-
ngitsut 180-iupput. Ukiut tamaasa Dan-
markimi kisitsisinik naatsorsueqqissaar-
tarfik (Danmarks Statistik) atuakkamik
saqqummersitsisarpoq nun anik all anik ni-
ueqateqamermi nioqqutissat suut sumul-
lu tunineqartarnerannik imalimmik. Tas-
sani kisitsisinngorlugu takuneqarsinnaa-
sarpoq Danmarkimiit nioqqutit suut Ka-
laallit Nunaannut tunineqarsimanersut.
Atuakkami 1985-imi saqqummersumi ne-
risassani assigiinngitsuni 180-iusuni i-
nuussutissat 25-it assigiinngitsut Kirsten
Torell-imit naatsorsorneqarsimapput.
Naatsorsuinerit inerneri ataatsimut ka-
tinneri Tabel 1-imi takuneqarsinnaapput.
Tassani takuneqarsinnaapput nioqqutis-
Nioqqutissat Danmar-
kimeersut ukiumut/
Samlet import fra
Danmark i million kr./dr
mili kr.
Neqi/Kød.......................................................... 60
allersuutissat/Pålæg, pølser...................................... 40
Immuit, manniit/Mejeriproduter, æg................................ 35
Iffiat, issingiassat/Mel, brød, gryn.............................. 40
Tungusunnitsut, mamakujuit, sodavandit/
Sukkervarer, slik, sodavand....................................... 40
Naatsiiat, naatitat/Kartofler, grøntsager......................... 40
Nerisassat allat, kaffi, tii/Andre varer og kaffe, te............. 80
NIOQQUTISSAT EQQUSSUUNNEQARTUT
KATILLUGIT/IMPORT FRA DANMARK
IALT............................... 335
naanni innuttaasut qanoq nerisaqamerat
sammineqartarsimavoq. Nerisassat pillu-
git immikkut ilisimasalik Kirsten Torell
Nuummut Thulemullu innuttaasut qanoq
nerisaqarner annik paasiniaaj artortinne-
qarsimavoq. Paasiniaanerit ersersippaat
Kalaallit Nunaanni nerisarineqartartut
Danmarkimi nerisarineqartartunut tama-
tigut assingusut, tassami nerisarineqar-
tartut 80 procentii niuertarfinni Danmar-
kimiit nioqqutissanik tikisinneqartartu-
nit pisiarineqartarmata. Kialuunniit ilisi-
mavaa qallunaat allamiullu nerisassaa-
taat nioqqutigineqartartut amerlaqisut.
Akissaqaraannilu ajomannginnerpaasar-
poq nerisassanik pisinissaq nammineq ne-
risassanik piniamissamiit.
Niuertarfimmi nutaaliaasumi nioqqu-
Tabel 1
NIOQQUTISSAT/
GRUPPER AF FØDEVARER