Atuagagdliutit - 19.10.1988, Blaðsíða 12

NR. 3/OKTOBER 1988
12
Maalaartarfimmut maalaarutinik, apeq-
qutinik siunnersuutinillu atuisartunut
attuumassuteqartunik nassitsisoqarsin-
naavoq. Apeqqutit akissutaat apeqqutil-
liisunut ingerlaannartumik nassiunne-
qartassapput. Aamma apeqqutit akissu-
tillu Atuisumi saqqummiunneqartas-
sapput, taamaasillutik aamma atuisar-
tup pisinnaatitaaffiinik ilisimasaqarne-
rulernissamut kaammattuutaaniassam-
mata. Aliattup kinaassutsini isertuus-
sinnaavaa, Atuisumili aaqqissuisut ki-
naassusia sumilu najugaqarnera ilisi-
massavaat. Allakkat »Maalaartarfik«-
mut nassiunneqarsinnaapput uunga:
Atuisoq, Box 1020,3900 Nuuk.
Neqinik aserorterut
paasissaanngitsoq
Illumi ningiuulluni atortorissaaruter-
passuit takkussortut qanoq iluaqutaati-
ginerat paasillugu, ilaaqqullunga ippas-
saanikkunni pisivunga igaffimmi ator-
tussama ilaannik neqinik aserorterum-
mik kallerup innitortumik.
Pisiniarfimmi pitsivigisanni apersui-
misaaraluarama qanoq qanorlu atorne-
qassanersoq, annertunerusumik paasi-
saqarnanga anivunga, assut pissangal-
lunga pisiara qanoq issanersoq.
Angerlamut apuukkama ilitsersuutaa
qupperaraluarakku, naamik ataatsimil-
luunniit paasisaqannginnama taamaati-
innariarlugu taannaqami passutilerpara.
Pigama pigama atomeqarnissaa paasi-
sorigakku misilippara, ila eqqanar aluttu-
aq qanngulukkami qanngulukkami taa-
ma unippoq. Pigaluarakka naamerluin-
naq. Eqqarsarpunga tassa ajortorsuar-
mik tunisimavaannga.
Taamaattoqassanngimmat pisiniar-
fimmut pitsivigisannut uterpunga oqar-
lunga pisiara atorsinnaannginnerarlugu.
Ilitsersuutaa atuarsimaneriga aperine-
qarama oqarpunga paasisinnaanngin-
nakku atuarsimanagu, tassa nunami al-
lamiutuinnaq allassimammat kalaalli-
soortaqarani.
Garantiia allanneqarsimanngimmat
aammalu pisiniarfimmiit annisereersi-
magakku soriarsinnaannginnerarpaat,
uannullu aklligassanngortillugu iluar-
sarneqartussaasoq oqarfigineqarlunga.
Garantiia, ila suugaluarnerpoq, aamma-
lu annertunerusumik nassuiaanneqar-
nanga.
Atortorissaarutitaatsiarsuara iluaqu-
tiginagulu pisiniarfimmiit aniinnarpu-
nga nassarnagu.
Qanoq iliussaanga. Naammagittaalli-
orniaraluarama annertunerusumik nas-
suiaanneqanngilanga kimut naammagit-
taalliussanersunga.
Illumi ningiu
Ilitsersuun-
neqassaaq
Pisiaq pillugu naammagittaalliorsinnaa-
nermut pisiap allagartamik garantiiler-
neqarsimannginnera uani apeqqutaann-
gilaq. Tassa niuemermi inatsit (»pisiner-
mi isumaqatigiissuteqartamermi inat-
sit«) malillugu pisinermit ukioq ilivitsoq
naammagittaalliornissamut periarfis-
saammat.
Piffissap taassuma iluani pisisoq taar-
siivigineqarsinnaavoq tunisaqartup (ni-
uertarfiup) sumiginnaaneratigutpisiami
amigaateqarsimappat. Tassani amigaa-
titut taarusuppara pisisup iluamik ilit-
sersuunneqarsimannginnera. Atuisartu-
nut inatsimmi allassimavoq nioqqutissa-
mik neqerooruteqarnermi nioqqutissaq
pillugu tutsuiginartumik ilitsersuussine-
qartassasoq — oqaatsit pisisup paasisin-
naasai atorlugit. Pisisimasup niuertarfik
isumaqatigiinniarfigisariaqarpaa. Isu-
maqatigiissinnaanngikkunillu maalaar-
tarfimmut suliassiissutigalugu.
Atuisartunut siunnersuisoqarfik
Qaatigooq
simerniinnaq
Ukiut tallimat matuma siorna niuertar-
fiit ilaanni qaatigoorsivunga meqqunik
iloqutilimmik. Pisiarigakku pisiffima
oqarfigaanga errorniarukku nalingin-
naasumik errorsinermi 40 gradinik kis-
sassusilimmik errussagiga.
Qaatigooq akisuallaaqimmat (1700,-
kr.) meqqunillu iloquteqarmat iluamik
panersiivissaqannginnama aalajanger-
punga errorsisarfikkoortillugu errortin-
niarlugu. Pisiffima oqarneratuut nali-
nginnaasumik errugassanngorlugu tun-
niuppara.
Tigoqqikkakku pakatseqaanga qali-
paata katajusavissimammat, sukkut ta-
maana simernersuamik sussaanani.
Naammagittaalliutigigakku oqarfigine-
qarpunga namminneq pisuussuteqarna-
tik ajortumik iliuuseqarsimannginna-
mik, pisiffinnullu saaffiginneqqullunga.
Taakkuali aamma pisuussuteqaruman-
ngillat, oqaluttuullungalu arlaleriarlutik
errorsisarfimmi tassanerpiaq errorsitit-
sisimasut aamma unnerluttarsimasut.
Maanna ukiut tallimat qaangiuteree-
raluartut qaatigoora ataasiarluguluun-
niit atoqqinnikuunngilara. Maalaartar-
fik pilersinneqarmat aatsaat saaffigisas-
saqalersutut misigaanga. Ukiut taama
amerlatigisut qaangiutereersut qaati-
goora arlaatigut iliuuseqarfigineqarsin-
naanerpa? H.K. Nuuk
Suli
periarfissaqarpoq
Niuernermik inatsit malillugu pisisima-
soq eqqortumik naammagittaalliorsima-
voq, aammalu apeqqutaatillugu nioqqu-
tissap taassuma pitsaassusia imaluun-
niit errorneqarnissaanut ilitsersuutip eq-
qortuunera taava niuertarfimmit errorsi-
sarfimmilluunniit taarsiivigineqarsima-
sariaqaraluarluni.
Taarsiivigineqarnissaq angusinnaan-
nginnamiuk taamani allamik maalaarfis-
sanngimmat eqqartuussivinnut sulias-
sanngortissimasariaqaraluarpaa.
Maannakkulli suliassanngortitsinis-
samut apeqqutaavoq naammagittaalli-
ornermiit (qaatiguup aserorsimaneranik
paasiniaanermiit) ukiut tallimat qaangi-
utereersimanersut — tassa nalinginnaa-
sumik taarsiivigineqarnissamut piffissa-
rititaq ukiut tallimaammata.
Piffissaq taanna qaangiussimanngip-
pat atuisartunut pisisartunullu maalaar-
tarfimmut eqqartuussisunulluunniit su-
liassaimgortitsisoqarsinnaavoq.
Atuisartunut siunnersuisoqarfik
Brevkassen tager imod klager og spørgs-
mål, der er forbrugerrelevante samt gode
råd fra læserne selv. Besvarelser til
spørgsmål vil blive sendt direkte til
spørgsmålstillerne. Både spørgsmålene
og svarene vil blive bragt i bladet. På den
måde kan forbrugeren også få udvidet sit
kendskab til sine rettigheder. Brevskri-
veren kan optræde anonymt, men Atui-
soq’s redaktion skal vide brevskriverens
navn og adresse. Breve til »Klager og
gode råd« skal sendes til: Atuisoq, Box
1020,3900 Nuuk.
Uforståelig hus-
holdningsmaskine
Forleden dag købte jeg en elektrisk kød-
hakkemaskine. Jeg spurgte ekspedien-
ten om hvordan jeg skal bruge maskinen,
men jeg måtte gå uden ret megen forkla-
ring.
J eg kom hj em og bladrede i brugsanvis-
ningen, men kunne ikke forstå et hak, da
forklaringen stod på et for mig fremmed-
sprog. Jeg lod brugsanvisningen stå og
begyndte at rode med maskinen. Da jeg
mente at have fundet ud af, hvordan ma-
skinen fungerer, startede jeg maskinen.
Maskinen brummede og brummede og
stoppede så. Jeg prøvede at starte den
igen uden resultat.
Jeg gik tilbage til forretningen og
sagde, at de havde solgt mig en som ikke
kunne bruges. De spurgte mig om jeg
havde læst brugsanvisningen. Og jeg
måtte fortælle dem, at jeg ikke kunne
læse brugsanvisningen, da det står på et
fremmedsprog.
De kunne ikke gøre noget, da garantien
ikke var udfyldt og da jeg allerede havde
taget maskinen med ud af forretningen.
Den skulle repareres på min regning. Jeg
fik heller ikke yderligere forklaring på
hvad garanti betyder. Jeg fik slet ikke
glæde af min moderne husholdningsma-
skine. Hvad skal jeg gøre ?
Husmoderen
Skal vejledes
om brugen
Reklamationsretten (-muligheden) af-
hænger ikke af, om der er udstedt garanti-
bevis eller ej, da købeloven giver adgang
til reklamation generelt inden for 1 år
(hvis der ikke er givet garanti for en læn-
gere periode).
Inden for denne periode kan køberen
gøre mangelbeføjelserne gældende (repa-
ration — afslag i købesummen — omleve-
ring — erstatning), hvis sælgeren har for-
sømt at give køberen oplysninger om for-
hold, der har haft betydning for køberens
bedømmelse af varen og som sælgeren
kendte eller burde kende. Køberen skal
gøre sælgeren opmærksom på manglen,
såsnart den opdages og senest 1 år efter
købet. I dette tilfælde vil den manglende
instruktion være en mangel. I den grøn-
landske forbrugerlov nævnes, at vejled-
ningen skal gives på et sprog, som forstås
af den, vejledningen skal rettes til.
Køberen bør henvende sig til forretnin-
gen igen. Hvis der ikke kan opnås enig-
hed, kan køberen indgive sagen til For-
brugerklageudvalget.
Forbrugersekretariatet
Jakke ødelagt
efter vask
For fem år siden købte jeg en dunjakke i
en af forretningerne. Ekspedienten vej-
ledte mig om vaskeanvisningen, som
sagde, at jakken kunne vaskes ved nor-
malvask ved 40 grader.
Efter et stykke tid ville jeg have vasket
jakken. Jeg kunne ikke uden videre
komme til en tørretumbler. Derfor mente
jeg, at det ville være mest forsvarligt at
bringe den til vaskeriet og få den vasket,
da jakken også er ret dyr (1700,-kr.).
Jeg blev godt skuffet, da j eg fik udleve-
ret en j akke, der næsten var ukendelig af
misfarvning efter vask. Jeg klagede over
den ødelagde j akke til den ansvarlige i va-
skeriet. Men de ville ikke stå til ansvar, da
de mente, at de havde fulgt vaskeanvis-
ningerne. I stedet blev jeg bedt om at
rette min klage til den forretning, hvor
jeg havde købt jakken. Men der ville de
heller ikke have noget at gøre med min
ødelagde jakke. De kunne dog fortælle
mig, at de havde været ude for flere til-
fælde, hvor folk havde fået ødelagt deres
tøj efter at have sendt dem til vask til det
omtalte vaskeri.
Nu er der gået fem år og siden da har jeg
ladet min j akke hænge i tøj skabet. Først
nu, hvor der er oprettet et forbrugerkla-
genævn, føler jeg endelig at kunne have et
sted jeg kan rette min klage. Jeg kunne
lide at vide, om der kan gøres noget ved
min jakke, selvom der er gået så mange
Fem års
forældelsesfrist
Spørgeren har handlet korrekt efter kø-
belovens regler — nemlig ved at rekla-
mere med det samme, da fejlen blev opda-
get. Afhængig af, om der var mangler ved
varen (fejlbehæftet — ukorrekt vaskean-
visning), eller om vaskeriet havde vasket
jakken forkert, kunne klageren have fået
erstatning enten fra forretningen eller
fra vaskeriet.
Da klageren blev afvist både af vaske-
riet og forretningen, kunne han/hun have
indbragt sagen til retsvæsenet, idet der
ikke fandtes forbrugerklageudvalg den-
gang.
For at kunne tage sagen op nu afhæn-
ger af, hvornår der blev reklameret over
jakken — altså datoen for reklamation,
da den almindelige 5 års forældelsesfrist
gælder i dette tilfælde. Hvis denne frist
ikke er overskredet, kan sagen indbrin-
ges til Forbrugerklageudvalget eller ret-
ten. Forbruger sekretariatet