Atuagagdliutit - 19.10.1988, Blaðsíða 7

NR. 3/OKTOBER 1988
Kun to butikker
har termometret
anbragt rigtigt
De fleste af butikkerne i Nuuk har anbragt termometret ved det
koldeste sted i kølemontren
Nyere opskrifter
på grønlandsk mad
Opskrifter fra elleve kommuner i Grønland skal publiceres til
gavn for forbrugerne
Gennemgangen af butikkerne i Nuuk vi-
ser, at de fleste af butikkerne ikke overhol-
der reglen der siger, at termometret i kø-
lemontren skal sidde fast og synligt på det
varmeste sted i kølemontren. Temperatu-
ren må heller ikke overstige 5 grader. Vi
undersøgte 24 køleapparater i otte af by-
ens butikker, som sælger kølevarer.
Hovedparten af butikkerne har anbragt
termometret inderst på det øverste hylde.
Ved første øjekast kunne man tro, at den-
ne placering er den perfekte, fordi det kan
undskyldes med, at det varme luft samles
i det øverste hylde. Men ved nærmere un-
dersøgelse viser det sig at være det kolde-
ste sted, idet det er placeret ved det sted,
hvor det kolde luft bliver sluppet ud i kø-
leapparatet.
Kun to overholder loven
Kun to butikker ud af de otte butikker, vi
har undersøgt, har placeret termometret
på det rigtige sted, nemlig det sted, hvor
der er varmest. Det er i butikkerne KNI
Nuussuaq og Spar Køb. I begge tilfælde
drejer det sig om køleapparater, hvor me-
jeriprodukterne og det ferske kød er an-
bragt. Temperaturen i kølemontrene for
mejeriprodukterne viser i begge tilfælde
mange penge, varerne er solgt for og hvad
det betyder i gennemsnit per dag, hvis alle
50.000 grønlændere delte varerne med lige
meget til hver. Derefter kan man se, hvor
mange gram af hver fødevaregruppe, det
svarer til hver dag, og endelig er der tal for
madens mætningsværdi.
Det vigtigste ved maden er, at man bli-
ver mæt af at spise den. Mætningsvær-
dien måler man i kilojoule — forkortet kJ
—. Man ved at en befolkning behøver
8.800 kJ i gennemsnit per dag, for at alle
kan blive mætte. Men så må intet gå til
spilde, og så vil der være mange, der kun-
ne spise mere, fordi de bevæger sig meget
eller arbejder hårdt. Derfor må man sikre
sig, at der er gennemsnitligt 10.000 kJ til
hver indbygger hver dag, hvis man skal
planlægge en ernæringspolitik.
Tabel 1 viser, at Grønland importerer så
7-8 grader, altså 2-3 grader for varmt i for-
hold til de 5 grader, loven kræver. Tempe-
raturen for det ferske køds vedkommen-
de viser 5 grader hos Spar Køb og 1-2 gra-
der hos KNI Nuussuaq.
Temperaturen i kølemontrene for det
ferske køds vedkommende i butikkerne vi-
ser i gennemsnit 2-3 grader. I de fleste til-
fælde er termometrene anbragt ved det
koldeste sted.
Temperaturen i køleapparatet i Brugsen
Nuuk ligger meget lavere i forhold til an-
dre butikker, nemlig -j- 5 grader. Det er
nemlig anbragt netop på det sted, hvor det
kolde luft slippes ud i køleapparatet.
Fem uden termometre-
Ud af de 24 køleapparater, vi undersøgte,
var fem af dem ikke forsynet med termo-
meter. Eller også må de have været an-
bragt på et sted, kunderne ikke kan få øje
på dem. Det drejer sig om butikkerne:
Mini Marked Nuussuaq i sild og pålægsaf-
delingen, KNI ’s skibshandel i mejeriafde-
lingen og Spar Køb i ost- og mejeriafdelin-
gen. De otte butikker vi har undersøgt kø-
leapparateme hos er: I Nuussuaq, Brug-
sen, KNI, Mini Marked og i Nuuk, KNI ’s
skibshandel, Spar Køb, Deres Slagter,
Brugsen, og KNI.
mange fødevarer fra Danmark, at befolk-
ningen lige netop kan leve af det, hvis alt
blev fordelt retfærdigt.
I Tabel 2 viser linien ANBEFALET
DAGSKOST hvordan en sund kost er
sammensat. Den øverste linie i tabellen vi-
ser, hvordan den importerede kost er sam-
mensat. Den indeholder for lidt protein og
for lidt kulhydrat, og det er kun halvdelen
af den embefalede mængde af C-vitamin og
jern.
Den nederste del af Tabel 2 er et forslag
til ernæringspolitikken. Det første, man
kan gøre er at bytte kød fra Danmark med
kød fra Grønland. Hvis man sammenlig-
ner linien »Minus dansk kød« med linien
»Plus grønlandsk kød«, vil man se, at mæt-
ningsværdien og indholdet af protein og
fedt bliver uændret, men det grønlandske
kød indeholder meget mere jern end det
Fanger- og fiskerkonernes foreninger,
APNAPK, skal indtil april ’89 samle stof
om grønlandske madopskrifter fra byer
og bygder. Hensigten er at samle opskrif-
ter af nyere dato.
Samtlige elleve foreninger har fået til
opgave at samle opskrifter på de produk-
ter, der findes i deres omegn. Forenin-
gerne er allerede begyndt at samle stof og
har fået frist indtil 1. april ’89. Alt stoffet
skal samles i Paamiut.
Hvis det lykkes foreningerne at samle
midler er det tanken, at de samlede op-
skrifter enten skal stå gratis fremme i bu-
tikkerne til kunderne eller også skal de
udgives som bog.
Flere interesserede
— Indholdet af opskrifterne kan variere
danske. Hvad man ikke kan se er, at fedt-
stofferne i det grønlandske kød har en
langt bedre sammensætning end fedtet i
dansk kød.
Grønland bruger 60 millioner kr. om året
alene til køb af reelt kød fra Danmark for
at skaffe 80 g per dag per indbygger. Men
Grønland fanger så mange sæler, hvaler
og rensdyr, at de tilsammen kunne give
225 g kød til hver grønlænder, hver dag,
hvisdeblevjævntfordeltoverhelelandet
året igennem — for eksempel hvis kødet
blev solgt i butikkerne.
Man har ingen tal for, hvor mange fug-
le og fisk, den grønlandske befolkning spi-
ser. Men 20 g fuglevildt om dagen vil der
nok kunne skaffes.
Den moderne ernæringspolitik i Europa
og Amerika lægger stor vægt på, at man
skal spise rigeligt af fisk for at undgå at få
hjertesygdomme, og de videnskabelige ar-
tikler begynder meget ofte med at frem-
hæve, at det er Bang og Dyerbergs under-
søgelser i Uummannaq, som har gjort ver-
den opmærksom på, at den grønlandske
kost med sælkød, hvalkød og fisk har be-
skyttet grønlænderne helt op til vore dage
imod blodpropper i hjertet. Derfor må det
være helt klart, at den forebyggende grøn-
landske ernæringspolitik må anbefale, at
man i Grønland spiser fisk! De grønland-
ske have har verdens bedste fisk: torsk,
hellefisk, ammassetter og laks, så det skul-
le ikke være svært at få befolkningen til at
forstå, at det er vigtigt at spise fisk, sæl-
kød og hvalkød (på grund af de gode fedt-
stoffer heri) for at fastholde den frihed for
blodpropper i hjertet, som grønlænderne
er berømte for i hele verden.
I Tabel 2 er det derfor foreslået, at der
spises gennemsnitligt 150 g fisk hver dag.
Det er det samme som foreslås i den grøn-
landske madpyramide (i Brugsens pjece
og plakat »Kalaallit Nerisassaat«).
Den sidste ændring i kosten er anbefa-
lingen om at spise flere kartofler: 150 g
ekstra hver dag. Kartoflerne skal impor-
fra sted til sted. Dermed vil der for fremti-
den forefindes langt flere opskrifter for en
enkelt produkt. På den måde håber vi at
kunne bidrage med at sætte et skub for
bedre udnyttelse af grølandske madpro-
dukter, siger Magdalene Pedersen, for-
kvinde for fanger- og fiskerkonernes fore-
ninger. Hun mener forøvrigt, at den alle-
rede eksisterende madbog om grønland-
ske madprodukter er blevet forældet.
Foreningen har rettet henvendelse til-
KTU og foreningen af grønlandske brug-
ser og søgt om økonomisk bistand til ud-
givelsen af bogen. Men endnu står hen-
vendelsen ubesvaret. Til gengæld er der
indkommet henvendelser fra interesse-
rede kommuner, der vil høre nærmere om
projektet. Også KNAPK har vist inte-
resse for projektet.
teres fra Danmark. De 150 g ekstra per
indbygger per dag vil tilsammen koste ca.
12 millioner kr. om året. Men det er kun en
femtedel af de 60 millioner kr., man kan
spare på kødimporten. Det er et eksempel
på den økonomiske ernæringspolitik, som
Frank Senderovitz opfordrer de grønland-
ske politikere til at bruge.
Tabel 2 viser på nederste linie hvordan
den ÆNDREDE KOST IALT vil være
sammensat. Den har en mætningsværdi
på 10.000 kJ, forholdet mellem protein,
fedt og kulhydrat er rigtigt, og der er til-
strækkeligt med både C-vitamin og jern.
Som man vil se, kan den grønlandske
kost gøres meget bedre med ganske få
ændringer. Man må nok regne med, at
Grønland i fremtiden må importere 70-80
procent af sine fødevarer. I forslaget i Ta-
bel 2 kommer de 8000 kJ per dag fra Dan-
mark — det er netop 80 procent af de an-
befalede 10.000 kJ — uden at der er ændret
andet end en erstatning af rent dansk kød
med grønlandski pålægsvarerne fra Dan-
mark er der stadigvæk.
De tre grønlandske kostråd lyder 1)
SPIS VARIERET — det er der masser af
muligheder for, 2) SPIS GRØNLANDSK
— det er foreslået i tabellen. Ved en be-
vidst indsats fra den grønlandske fødeva-
reindustri kunne den grønlandske andel af
kosten blive meget større. I Danmark er
man begyndt at indføre et ekstra kostråd,
som hedder »spis mere fisk« det er allere-
de anbefalet ovenfor, men i Grønland er
der grund til at udvide rådet med » og husk
at spise fiskeleveren med!« Den indehol-
der de samme gode fedtstoffer som sælkød
og hvalkød, og så er den fuld af vitaminer.
Det tredje kostråd SPIS MINDRE
SUKKER er der ikke taget hensyn til her.
Men det er også vigtigt. Der spises — og
drikkes — for meget sukker i Grønland.
Tandlægerne har gjort en stor indsats for
at lære befolkningen, især børnene, at spi-
se mindre sukker, og oplysningsarbejdet
herom er godt igang.
Protein g Orsoq/Fedt g Kulhydrat g C-vitamin mg Jern mg
55 95 250 25 9
85 100 280 50 18
- 15 - 15 -0 -0 - 1
40 80 250 25 8
15 15 0 0 8
5 1 0 0 1
5 4 0 0 0
0 0 30 25 1
85 100 280 50 18