Atuagagdliutit - 19.10.1988, Blaðsíða 6

Niuertarfiit marhiinnaat
kiassiutaat
inissilluagaapput
Nuummi niuertarfiit amerlanersaasa nillataartitsivimmik
kiassiutaat nillernerpaap eqqaaniitippaat
Nuummi niuertarfinni misissuinerup er-
sersippaa niuertarfiit amerlanersaasa nil-
lataartitsivinnut malittarisassat ilaat eq-
qortinngikkaat. Malittarisassaq taanna
malillugu nillataartitsivimmi kiassiut ki-
annerpaaffianut pisisartunullu ersittu-
mut inissinneqassaaq. Aamma piumasa-
rineqarpoq nillataartitsiviup kiassusaata
5 gradit angussanngikkaat. Niuertarfiit
arf ineq pingasut nillataartitsivillit misis-
suiffigisimavavut.
Niuertarfiit amerlanersaasa niUataar-
titsivimminni kiassiutitik nillataartitsi-
viit ilisiviisa qullersaannut inissisima-
vaat. Inissisimaneri takoqqaarlugit isu-
maqamarsinnaavoq inissilluagaasut, tas-
sami kiak qilaami katersuukkajuttarmat.
Misissorluarluguli paas in arsisarp oq nilla-
taartitsiviup nillernerpaaffigigaa nilla-
taartitsivimmut silaannarmik nUlertumik
pilersuisup killinganiittarmat.
Marluinnaat inissiilluarsimapput
Niuertarfinnit arfineq pingasunit misissu-
katsinnit marluinnaat nillataartitsivim-
mik kiassiutaat iluamik inississimavaat,
tassakiannerpaaffiani. Iluamik inissiisut
tassaapput KNI Nuussuaq aamma Spar
Køb. Taakkunani immunnut assigisaan-
nullu aamma neqinut nillataar tit siviit ki-
assiutaat 7-8 gradinik kiassuseqarput,
tassapiumasarineqartumiit 2-3 gradinik
kissamerullutik. Spar Købimi neqinut nil-
lataartitsivik 5 gradinik kiassuseqarpoq
KNI-milu Nuussuarmi 1-2 gradinik.
Niuertarfinni amerlanemi neqinut nilla-
taartitsiviit agguaqatigiissillugit 2-3 gra-
dinik kiassuseqartarput. Amerlanertigut
kiassiutit nillataartitsivimmi nillemer-
paaffianut inissinneqartarsimapput.
Brugsenimi neqinut nillataartitsivik pisi-
niarfinni nillataartitsivinnut allanut na-
leqqiullugu appasinneroqaaq. Tassani ki-
assiut -5- 5 gradinik nillissuseqarpoq, nil-
lataartitsivimmilu nillemerpaami inissin-
neqarsimalluni.
Tallimat kiassiuteqanngitsut
Nillataartitsivinnit 24-iusunit misissukat-
sinnit tallimat kiassiutertaqanngillat. I-
maassinnaavorluunniit pisisartunut taku-
neqarsinnaanngitsumut inissinneqarsi-
masut. Niuertarfiit nillataartitsivimminni
kiassiuteqartitsinngitsut tassaapput:
Mini Marked Nuussuaq ammassassuit
qallersuutissallu nillataartitsiviini, KNI-p
skibshandebani immuit immussuillu nil-
lataartitsivianni kiisalu Spar Købimi im-
mussuamut immunnullu nillataartitsivin-
ni. Niuertarfiit nillataartitsiveqartut mi-
sissuiffigisavut arfineq pingasut tassaap-
put: Nuussuarmi Brugseni, KNI, Mini
Marked, Nuummilu KNI-p skibshandelia,
Spar Køb, Deres Slagter, Brugseni KNI-
lu.
Freonholdigt
brandsluknings-
apparat
Køb ikke brandslukningsapparater med
halon (freon), skriver det norske forbruker-
rapporten i sidste nummer.
Opfordringen kommer fra Statens for-
ureningstilsyn fordi haionen ødelægger
ozonlaget. Håndslukningsapparater med
halon kan blive forbudt i fremtiden.
Producenterne overdriver i deres mar-
kedsføring når de hævder, at halon er
ideelt som brandslukningsmiddel. Spe-
cielt når det gælder håndslukningsappa-
rater er det Uge så sikkert at bruge pulver
og C02. Det siger både Norsk Brand-
væmsforening og Statens forureningstil-
syn, skriver Forbruker-rapporten.

Frank Senderovitz og PAARISA advarer
befolkningen mod at spise for meget. Det
er der også god grund til. Butikkerne vil
gerne sælge mere, end vi behøver, og vi la-
der os alt for let lokke, når der er så megen
god mad overalt. Det skal vi være taknem-
lige for — men vi skal også tænke os om
og tænke på vores sundhed, både når vi kø-
ber maden i butikken, når vi laver maden
i køkkenet og når vi spiser maden ved mål-
tidet.
I sidste nummer af ATUISOQ skrev
Frank Senderovitz, at emæringspoUtik er
et forsømt område i Grønland. Han skri-
ver, at mange mennesker fristes til at spi-
se for meget, og at man let kommer til at
spise de forkerte fødevarer. Herved Ugner
Grønland Danmark. I Grønland har lands-
tinget i 1986 drøftet et ernæringspoUtisk
oplæg, som PAARISA arbejder på at få
befolkningen til at leve efter. I Danmark
har man også vedtaget en ernæringspob-
tik — men det er svært at få befolkningen
tU at leve efter de gode råd, den indeholder.
Forholdene i Grønland Ugner forholde-
ne i Danmark mere og mere. Derfor er man
bange for, at sygdommene i Grønland ef-
terhånden bUver de samme som dem, de
fleste danskere dør af: blodpropper i hj er-
tet. Man er bange for, at overvægt bUver
Uge så almindeUgt i Grønland som i Dan-
mark — og man er bange for, at sukkersy-
Få ændringer
kan forbedre
den grønlandske kost
Af lektor, dr. med. Peder Helms, Hygiejnisk Institut, Århus
Universitet
ge, som rammer to ud af hver hundrede i
Danmark, også skal brede sig i Grønland.
Selvom man har mange gode muUgheder
for at behandle patienter med disse syg-
domme, er det både bedre og bilUgere at
forebygge dem ved at lære befolkningen
at vælge en kost, som bevarer sundheden.
I det moderne samfund med butikker
overalt er det ikke vanskeUgt at skaffe sig
de rigtige fødevarer, men de moderne bu-
tikker indeholder så mange forskelUge fø-
devarer, at man alt for let kommer tU at
købe de forkerte mængder af de forskelU-
ge, så kosten får en forkert sammensæt-
ning.
Senderovitz skriver, at man først og
fremmest må undersøge befolkningens
spisevaner — eUers kam man jo ikke for-
tæUe folk, hvad de skal gøre anderledes. I
Danmark har vedtagelsen af en ernæ-
ringspoUtik ført tU, at man har lavet sto-
re kostundersøgelser, der viser, hvad hele
befolkningen spiser i gennemsnit. Der er
stor forskel på, hvad de enkelte mennesker
spiser — derfor er det vigtigt at undersøge
så mange som muUgt, men skal man bru-
ge resultaterne tU emæringspoUtik, må
man bygge på gennemsnitstal.
I Hygiejnisk Institut i Århus har man
gennem mange år arbejdet med kosten i
Grønland, og man har sendt diætist Kir-
sten ToreU derop for at lave to kostunder-
søgelser i Nuuk og i Thule. Kostundersø-
gelserne har vist, at gennemsnitskosten i
det moderne Grønland Ugner gennem-
snitskosten i Danmark på aUe måder, for-
di 80 procent af kosten er købt i butikker-
Tabel 2
NERIS ASSAT ULLORMUT
INUMMUT NAATSORSUUSSAT/
KOSTEN TIL EEN PERSON/DAG
ne, som handler med fødevarer, der er im-
porteret fra Danmark. Enhver ved, at der
er en masse danske og udenlandske føde-
varer at vælge imeUem, og har man pen-
ge, er det meget lettere at købe maden end
det er at skuUe skaffe sig den selv.
Der er langt over tusind forskelUge fø-
devarer i en moderne butik. Men fødeva-
rerne er delt op i 180 grupper af fødevarer.
Danmarks statistik udgiver hvert år en
bog »UDENRIGSHANDELEN, FOR-
DELT PÅ VARER OG LANDE«, hvor
man kan finde tal for, hvad Danmark har
soglt til Grønland. I bogen for året 1985
har Kirsten ToreU beregnet mætnings-
værdien og indholdet af 25 næringsstoffer
i aUe disse 180 grupper. Resultaterne er
sammenfattet i Tabel 1, som viser, hvor
Inuussutissartai/
Mætningsværdi
gram kJ
Nerisassat eqqussat/ Importerede fødevarer 860 8.800
INUUSSUTISSAT ULLORMUT PISARIAQARTITAT/ ANBEFALET DAGSKOST 10.000
Neqit qaUunaamernit peerlugit/ Minus dansk kød — 80 — 800
QaUuaamernit peereerlugit inuussutissat/ Dagskost minus dansk kød 780 8.000
Neqit kalaalimemit/ Plus grønlandsk kød 80 800
Timmissat kalaaUmernit/ Plus grønlandske fugle 20 125
AaUsakkat kalaalimernit/ Plus grønlandske fisk 150 575
Naatsuat/Plus danske kartofler 150 500
INUUSSUTISSAT PISARIAQARTITAT ALLANNGUEREERNERMI/ ÆNDREDE KOST IALT 1180 10.000