Atuagagdliutit - 18.01.1989, Blaðsíða 3

Kll.l.INGl SAAQ 3
K
GRØNLANDS FISKERITIDENDE
Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Atuagassiaat - Tidskrift for Fiskeri- og Fangererhvervet i Gronland
Box 39 - 3900 Nuuk
Tlf. 210 83 ■ Fax 2 54 83 - Telex 90 631
»KILUNGUSAAQ« aaqqissorneqartarpoq aaqqissuisooqatigiinnit ukuusunit:
»KILLINGUSAAQ« redigeres af en redaktionskomite, der består af:
Siulittaasoq/Formand Nikolaj Heinrich, KNAPK, (akiss. aaqq./ansvh. red.) - Siulittaa-
soq/Formand Jens Kreutzmann, AAP, (akiss. aaqq./ansvh. red.) - Paasissutissiisartoq/
Oplysningskonsulent, Alfred Jakobsen, KNAPK, - Tusagassiortoq/Journalist Peder
Munk Pedersen, AG, - Sekretariatschef/allaffiup pisortaa Jens Mikkelsen, AAP.
Atuagassiaq ullut 14-ikkaarlugit saqqummertarpoq/
Bladet udkommer hver 14. dag.
Ilioqqarnera/Lay-out: David Petersen
Naqiterneqartarfia/Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, 3900 Nuuk.
Rejerne og retfærdigheden
»Killingusaaq« kan i dette nummer bringe en interessant dokumentation
omkring rejefangsterne i 1988. På midtersideme kan man læse om, hvorledes
fangsterne har været fordelt på den indsatte tonnage i Vest-, Nordvest- og
Østgrønland. Man kan i detaljer på grafiske fremstillinger danne sig et billede
over, hvad de private søkogere, de private ferskrejetrawlere og GHT’s trawlere
har fanget, både hvis man betragter de tre kategorier som tre selvstændige, og
hvis man går i dybden og ser på, hvad hvert enkelt fartøj har fanget.
Kilden til disse oplysninger er den bedst mulige af dem, der er til rådighed.
Oplysningerne er hentet fra rapporteringerne til Grønlands Fiskerilicenskon-
trol.
Andetsteds i bladet kan man så læse om, at biologerne er begyndt at løfte
pegefingeren og advare mod overfiskning af rejebestanden. Det er særligt ved
Nordvestgrønland, der synes at være risiko for et uhensigtsmæssigt højt
fiskeritryk, og biologerne konstatere her, at der bør »anbefales en konservativ
kvotefastsættelse, hvis man ønsker at bevare muligheden for et fremtidigt
fiskeri i området.«
Også i Vestgrønland synes biologerne at ane, at vi kan være på vej mod en
farlig tendens, hvor rejerne udsættes for et for intensivt fiskeri.
Sammenholdt med hinanden giver de to artikler stof til eftertanke. I en tid,
hvor biologerne begynder at sætte spørgsmålstegn ved ressourcemængden,
oplever vi en helt uhørt skævhed i fordelingen af fangstmuligheder mellem
den private og den offentligt ejede del af rejeflåden. Ud fra sidste års fangst-
mængde ville de private trawlere således i snit kunne have fanget næsten 200
tons rejer mere pr. skib - hvis fordelingen af tons pr. skib havde være ligelig -
uden at dette ville være gået mere ud over rejebestanden.
Hvis der havde været helt ubegrænsede mængder af rejer til rådighed,
kunne vi have været helt ligeglade med, hvem der fiskede hvad, men med den
moderne fiskeriteknologi er »den frie fangsts dage« for længst forbi. Altså må
det være logisk, at man fordeler en begrænset ressource således, at man
samfundsmæssigt set får mest muligt ud af den.
Her taler simpel talbehandling atter sit tydelige sprog: De største samfunds-
mæssige værdier skabes i de private rederier og ikke om bord på GHT’s
trawlere. Denne kendsgerning gør den skæve »rejeretfærdighed« hel uaccep-
tabelt. Skal den nye strukturgruppe omkring fiskeriet derfor gøre et sam-
fundsnyttigt stykke arbejde, bør den starte med at tage netop kvotefordelin-
gen i rejefiskeriet op til kraftig revision.
Kalaallit Niuerfiat
KNI
KALAALLIT NUNAATA
AVAMMUT TUNINIAASUA
GRØNLANDS HOVEDVEJ TIL
EXPORTMARKEDERNE
Rejet eqqortuliomerlu
1988-mi rejertarineqarsimasut pillugit »Killingusaaq« soqutiginartunik tunn-
gavissanik saqqummiivoq. Atuagassiap qeqqani atuameqarsinnaapput Kitaa-
ni, Kitaata Avannaani aamma Tunumi aalisartinneqartunut pisarineqartut
qanoq agguaassimasut. Kisitsisit naleqqiullugit titartakkat atorlugit saqqum-
merpoq uutiterisut namminersortut, tulaassuisut namminersortut aammalu
GHT-p kilisaataatai pingasunut immikkoortillugit, aammalu itisilerlugu
taakkunani angallatit ataasiakkaat qanoq pisaqartigisimanersut.
Tamakkuninnga paasissutissiisoq pissarsiffigissallugu tutsuiginarnerpaa-
voq. Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutillii-
viup nalunaarusiai paasissutissarsiffiusimapput.
Quppernermi allami aamma atuarneqarsinnaavoq ilisimatuut nangartaa-
lersut annertuallaamik rejerniarrtoqaqqunagu. Kitaata Avannaa allaanerus-
suteqarpooq annilaangasariaqarsorinarmat annertuallaamik iluaqutaanngit-
sumik aalisarfigineqartoq ilisimatuullumi naqissuserpaat unnersuussutiga-
lugu »tamaani aalisarneq siunissami ingerlatiinnameqarusuppat aalisagar-
tassiisarneq annertusartariaqanngitsoq«.
Aamma Kitaa ilisimatuut ilimagilerpaat annilaanganarsiartortoq tamaani-
mittaaq rejemiameq annertoqimmat.
Allaatigisat taakku marluk eqqarsaatisseeqaat. Ulluni makkunani ilisima-
tuut pisuussutitta annertussusiinik apeqqusiilersut pisarineqarsinnaasut ag-
guaanneqartarnerini namminersortut pisortaqarfiillu angallataannut tun-
niuttakkat assigiisinneqanngilluinnarput. Ukioq kingulleq pisarineqarsima-
sut agguaqatigiississagaanni namminersortut angallammut 200 tonsingajal-
luinnarnik annertunerusumik pisassinneqarsimassagaluarput - angallam-
mut agguaanneqartartut assigiisinneqarsimagaluarpata taamaaliomeq rejer-
tassat amerlisinnagit ingerlanneqarluni.
Rejet pisarineqarsinnaasut killeqartinneqarsimanngikkaluarpata sorliup
qanoq annertutigisut pisarisimanerai soqutigisimassanngikkaluarparput, ki-
siannili ullutsinni aalisariartaatsit nutaanerpaat atomerini »killeqanngitsu-
mik aalisartameq« qanganngoreerpoq. Taamaammat pissusissamisuussaaq
pisuussutit killillit agguaanneqarneranni inuiaqatigiinnut suna angusaris-
saarnamerunersoq isiginiassallugu.
Kisitsisinik atuineq nalinginnaasoq tamatumuunakkunaasiit erseqqissu-
horpoq: Inuiaqatigiinnut iluaqutaanerpaamik nalilinngortitsisarput nammi-
nersortut GHT-p kilisaatiginngisai. Pissusiviusoq taanna aallaavigalugu »re-
jertassiineq eqqortuliortoq« equngaqisoq akuerineqarsinnaanngilluinnarpoq.
Aalisarneq pillugu ataatsimiititaliaq nutaaq inuiaqatigiinnut iluaqutaasumik
sulissuteqassaguni rejertassat agguaanneqartamerat aallaqqaatigalugu ilu-
arsaateqqittariaqarpaa.
Oqaq ataaseq
assigiimmik oqalulli
All. Otto Steenholdt, Atassut
Atuagalliutini ikisami
»Killingusaami« nr. 1.
1989 Nikolaj Heinrichip
uannut Atassummullu
tunngatitamik allagaa
akissuteqarfigilara:
Uannuinnaanngitsoq
aammali paasisat nujoq-
qutaralugit KNAPK-p si-
ulersuisa akorn anni
paatsiveerunneqalersar-
poq Nikolaj Heinrich
Isittup Partiiani lands-
tingimut ilaasortatunn-
gooq KNAPK-p akueri-
sinnaanngisaanik ilaati-
gut oqaaseqarsimagaan-
gat!
Aamma uannuinnaann-
gitsoq, Issittup partiiata ilu-
ani paatsiveerunneq alers oq
Nikolaj Heinrich KNAPK-
ngooq siulittaasuanut Issit-
tup partiia ilaanni akueri-
sinnaanngisaanik oqaase-
qarsimagaangat! Taannar-
piaq pissutaasimavoq partii-
mi siulittaasuujunnaarmat!
Inuup ataatsip oqaase-
qaatai imminnut akerleriile-
raangata kimulluunniit
paatsuunganarsisarput! Ta-
mannaana pillugu oqaase-
qaatinni allatut ajornartu-
mik inuup ataatsip tam-
maarsimaflii marluk
KNAPK - Isittullu partiia
taasariqarsimagagikka,
oqarfigiumasara tammarsi-
maffissaa arlaanni kingora-
rumanagu.
Heinrich-p landstingitut
oqaata landstingip Namiibi-
amut pissusilersomera iller-
soraa, sunaafla aamma oq-
qap taassumarpiaap
KNAPK-ngooq siulittaasua-
tut landstingip Namiibia-
mut pissusilersomera assu-
arilluinnarpaa!
Aamma tamakkuninnga
ilanngunneqarsinaagaluar-
poq landstin gimi finanslove-
aamma rejeafgiftimik ilalik
Nikolaj Heinrichp landstin-
gimi ilaasortatut akuerseqa-
taafilgimmagu, tamatumab
kinguninngua KNAPK-mi
siubttaasutut nammineq
landstin gimi akuerseqataaf-
figisani assortorpalulerlugu
taamaattariaqarmann-
gooq! Eqqanaraluttuaq!
Naalakkersuinikkut in-
gerlaatsimi sumiluunnit qi-
nikkap pisinnaaflissaata qi-
terisaat unaavoq qamuuna
misigissuseq malillugu taa-
sisinnaaneq - taasinngit-
soorsinnaanerlu! Oqarta
oqaq ataaseq isummanik
imminnut akerleriinnik
oqalutsikkumanngikkaanni
periarfissaasartoq, paasine-
qartartorlu!
KNAPK-p naalakkersui-
sullu isumaqatigiissut atsi-
ugaat naalakkersuinikkut
pissutsit tunngavigalugit
nunatta naalakkersuisuinit
unioqqutinneqarpat, naa-
lakkersuisut pisussaapput
KNAP Kp tungaanut, alla-
tut ittumik taassuma taar-
tissaanik KNAPK-llu akue-
risinnaasaanik ibuuseqas-
sassallutik, isumaqatigiis-
sutit suulluunniit mabttari-
sassaat, aamma naalakker-
suisut ibsimalluagaat taa-
maapput!
Atassutip aalisarnermut
pobtikkia aamma Issittup
partiianik pilersitsiniarle-
rassi atukkiussatta ilaat,
atorluagarsilu - qineqqu-
saartut qineqqusaarnerup
nalaannaani neqitsersuuti-
ginagu oqaq ataaseq ator lu-
gu maannamut toqqamma-
vigaarput.
Pissutsit taamaapput
aamma KNAPK-mi akissar-
siutigalugu siubttaasup,
landstingimilu akissarsiuti-
galugu politikkerip piuma-
guni marloqiusanngorlugit
oqaatigisinnaasani paasisin-
naasaalu.