Atuagagdliutit - 18.01.1989, Blaðsíða 8

S Kil I IN(.l SAAQ
Hvert skib kunne få
næsten 200 tons
ekstra-rejer i Vest
På »Killingusaaq« har vi regnet på »retfærdigheden« i tildelingen af rejekvoter
og håber på at give stof til eftertanke i det kommende strukturudvalg for
fiskeriet
- Redaktionel kommentar ved Anda Dalager -
Hvis fordelingen af reje-
kvoter foregik retfær-
digt, kunne hvert skib f&
næsten 200 tons ekstra
rejer ved Vestgrønland.
Eller der kunne indsæt-
tes en række nye fartøjer
i fiskeriet - fartøjer, som
i dag kun eksisterer i un-
ge fiskeres fantasi og øn-
skedrømme, og som ikke
bliver til noget, fordi der
angiveligt er for få rejer.
Dette er resultatet af en
nærlæsning af sidste års
rapporter fra Grønlands
Fiskerilicenskontrol, så-
ledes som de blev ud-
sendt ved årsskiftet.
Forudsætningen er den
retfærdighed, som organisa-
tionerne har krævet hele ti-
den, og som ikke er blevet
tilgodeset ved de hidtidige
fordelinger. Den var heller
ikke til stede i 1988 - det år,
hvor vi har hentet talmate-
rialet, og den har bestemt
heller ikke været den rette-
snor, der var gældende ved
fordelingen af kvoter for
1989.
Med andre ord siger vi
som følger: Alle rejefartøjer
stilles lige, hvadenten der er
tale om GHT-ejede eller pri-
vate. Som det eneste brug-
bare udgangspunkt - vi ken-
der ikke nøjagtigt mønstret i
GHT-produktionen - har vi
valgt at sige 1 skib = 1 kvote
og derefter delt ligeligt, så
alle fik det samme.
Med fare for at miste læ-
serne i svinget kommer der
nu en masse tal, som imid-
lertid også kan læses ud af
diagrammerne.
192 tons ekstra I Vest
Grellest ser det ud i Vest-
grønland med den gode reje-
kvalitet og de korte sejlveje.
Her var der i 1988 indsat
21 private søkogere, som fi-
skede 9.793 tons rejer, altså
i gennemsnit 466 tons pr.
skib.
Af private ferskrejetraw-
lere var der indsat 13, som
fiskede 8.103 tons, altså i
gennemsnit 623 tons pr.
skib.
Tager man de private un-
der et, fiskede 34 skibe altså
17.896 tons eller i gennem-
snit 526 tons pr. skib.
GHT havde derimod 11
skibe indsat i rejefiskeriet
med et resultat på ialt
14.454 tons. Det giver et
gennemsnit pr. skib på hele
1.314 tons. I øvrigt med Sisi-
miut som absolut rekordhol-
der, idet dette skib alene
regnede sig for 3.387 tons.
Hvis GHT’s skibe skulle
have nøjedes med det gen-
nemsnit, som de private
måtte tage til takke med -
altså 526 tons pr. skib, ville
GHT »kun« have fisket
5.786 tons, og der havde væ-
ret en uudnyttet rest på
8.668 tons.
Fordelt på samtlige de ski-
be, der var indsat i fiskeriet -
altså både private og GHT -
ville der have været yderli-
gere 192 tons pr. skib.
Med denne model ville
GHT altså have været nød-
saget til at tage til takke
med gennemsnitligt 718
tons pr. skib, mens der for
de private i gennemsnit ville
have været tale om en stig-
ning på over 36 procent.
Også skævt i Øst
Fordelingen er også skæv,
når man betragter Østgrøn-
land.
Her fiskede 21 private ski-
be - alle søkogere - 5.771
tons eller gennemsnitligt
274 tons pr. skib.
GHT havde fem skibe ind-
sat på Østkysten, og de fan-
gede ialt 1.781 tons eller gen-
nemsnitligt 356 tons pr.
skib.
Skulle GHT have holdt sig
til det »private gennem-
snit«, havde disse trawlere
måttet stoppe ved 1.370
tons, og der havde været 411
tons til deling mellem ialt 26
skibe, altså 15 tons til hver.
For de private ville dette
have betydet en kvoteforø-
gelse på næsten 5,5 procent.
Næsten retfærdigt i NV
I Nordvestgrønland nærmer
vi os - måske ikke uden
grund - den mest retfærdige
/ NUUK
SKIBS X VAGT
SERVICE
%

yfr/
-
fordeling. Her er gennem-
snittet pr. fartøj for ialt 25
private trawlere (19 søkoge-
re og 6 ferskrejetrawlere) på
godt 215 tons.
GHT’s trawlere - ialt fire -
fangede 1.265 tons rejer og
kom dermed op på et gen-
nemsnit på 316 tons.
Målt med det private gen-
nemsnit burde GHT imid-
lertid kun have fanget 860
tons, så der bliver altså en
rest på 405 tons rejer, der
kunne have været delt ud på
samtlige 29 deltagende ski-
be og altså givet 14 tons me-
re pr. skib.
For den private flåde ville
dette have betydet en kvote-
forøgelse på godt 6,5 pro-
cent.
Diskussionsgrundlag
Fra »Killingusaaq’s« redak-
tionsgruppe ser vi denne do-
kumentation som et vigtigt
diskussionsgrundlag for den
arbejdsgruppe, der efter
landsstyremedlem Kaj Ege-
des tilsagn skal kulegrave
hele fiskeriet.
Der er ingen, der siger, at
hele GHT’s »overskudskvo-
te« skal fordeles på de priva-
te. Man kan sagtens forestil-
le sig, at dette overskud i
stedet anvendes som økono-
misk basis for et eller flere
nye rederier.
Det vanskelige at accepte-
re for det private fiskerier-
hverv er en fremturen i den
skure, vi nu har kørt i så
længe.
Der skulle en klækkelig
forhøjelse af rejeafgiften til,
ligesom kvoterne reelt blev
sat ned, inden de private
trawlere blev skubbet ind i
den økonomiske farezone,
og dette siger i første række
noget om den dygtighed,
hvormed de private rederier
har formået at forvalte de-
res knap tilmålte ressour-
cer.
For GHT’s vedkommende
kender vi - som allerede
nævnt - ikke alle produk-
tionsmæssige detaljer. Men
vi har formand Lars Emil
Johansens ord for, at hele
Proeks, hvoraf GHT jo er en
integreret del, kørte et un-
derskud på 321 millioner
kroner hjem i 1987. I 1988
var underskuddet omkring
de 380 millioner, og i år skal
det blive noget i retning af
240 millioner. Disse tal taler
deres helt klare og umisfor-
ståelige sprog om, hvorledes
Proeks forvalter sine - noget
rigeligere tildelte - ressour-
cer.
Grønlandske
Ferskrejetrawlere:
Grønlandske
Søkogere:
GHT-
Rejetrawlere:
1000 tons: 1 2 3 4 5
Signaturforklaring:
Vestgrønland
7 8
10 11 12 13 14
Østgrønland
Nordvestgrønland