Atuagagdliutit - 18.01.1989, Blaðsíða 2

2 Kil I IM.l SAAQ
Kalaallit Nunaanni
Aalisartut
Piniartullu Kattuffiat
Sammenslutningen af
Fiskere
og Fangere i Grønland
Allaffeq arfik/Sekretariat:
Box 386 - 3900 Nuuk - Tlf.: 2 24 22 - Telegram: KNAPK - Telex 90663 knapk gd
KNAPK-mi siulersuisuunernut ilaasortat:
/ Hovedbestyrelsesmedlemmer i KNAPK:
Avanersuaq: Qaemgaq Nielsen, Jens Kreutzmann
Savissivik, AAP.
3971 Qaanaaq, Box 386
Tlf. 5 0135 3900 Nuuk Tlf. 2 50 25
Upernavik: Sakarias Aro nsen, Upernavik Kujalleq, Efraim Olsen,
3962 Upernavik, Kangaamiut,
Tlf. 513 75 Box 15, 3912 Maniitsoq,
Uummannaq: Pavia Nielsen, Box 35, Tlf. 194 08
3961 Uummannaq, Kqjataa: Peter Davidsen
Tlf. 4 8192 Sydgrønland: Siulittaasup tullia
Qeqertarsuup Kaaleeraq Heilmann Næstformand
Tunua rejernial- Box106 Qassimiut
lu peqatigiiffiat: 3951 Qasigiannguit 3920 Qaqortoq
Diskobugten og Tlf. 4 54 40 Tlf. 3 80 05
Rej efiskerifor- imaluunniit/eller
eningen: Hans Sandgreen, Akunnaaq, 3 87 98
3950 Aasiaat, Nikolaj Knudsen,
Tlf. 410 41 Blok Z-103, Box 146,
Haansinnguaq 3940 Paamiut,
Lindenhann, Box 34 Tlf. 174 23
3953 Qeqertarsuaq Tunu: KarlMikiki,
Tlf. 4 7310 Østgrønland: Sermiligaaq, 3913 Ammas salik,
Kitaata qeqqa- Nikolaj Heinrich Tlf. 18153
niit AAP-ilu: Siulittaasoq
Midtgrønland Formand
og AAP: Box 386, 3900 Nuuk, Tlf. 2 24 22
Aalisartut
Avataasiutaatillit
Peqatigiiffiat
Sammenslutningen af
Fisker ejede
Trawlerrederier
Allaffeq arfik/Sekretariat:
Box 386 - 3900 Nuuk - Tlf.: 2 50 25 - Telefax: 2 5715 - Telex 90663 knapk gd
Siulereuisut/Be styre Isen:
Jens Kreutzmann,
siulittaaso q/form and,
Nuuk
Anda Dalager
siulittaasoq tullia/
næstformand,
Nuuk
Anda Karl Egede,
Nuuk
Karl Jeremiasssen,
Aasiaat
Gerth Lyberth,
Maniitsoq
Steffen Olsen,
siniisussaq/suppleant,
Sisimiut
Vittus Egede,
siniisussaq/suppleant,
Nuuk
Piumasaqaataanngilaq
79’erit 30 proæntimik avammut nioqqutissiortamissaat
piumasaqaataanngilaq - Nunamut tulaassuiinnarsin-
naapput kg-mut 10,20 kr.-ilersillugit
KNAPK-ip siulittaasua
Nikolaj Heinrich Killin-
gusaamut oqarpoq
79’erit rqjartamik 30
procentiisa avammut
nioqqutissiarisarniasaat
piumasaqaataanngit-
soq. Avammut nioqqutis-
sioraissamut akuersis-
sut Inuussutissarsior-
nermut Piso rtaq ar fim-
mut utertissinnaavaat
nun amidlu tamaasa tu-
laattalersinnaallugit kg-
mut 10,20 kr.-ilerlugit.
79’erinik piginnittut juul-
lip nalaani KNAPK-imit an-
illutik namminneq peqati-
giiffiliorput, raajat akiisa
appartinneqarsim anerat
pissu tigalugu KNAPK AAP-
ilu pisuutillugit. Massakkut
raqjat kg-mut 7,00 kr.-nik
pissarsiaqaatigisarpaat sior-
natigut kg-mut 10,20 kr.-
nik pissarsiaqartarsimaga-
luarlutik
- Erseqqissaatigissavara
akit appartinneqarnissaan-
nik naaJakkersuisut KTU-
mut pinngitsaaliissutaasi-
mammat, uagut susinnaasi-
manngisarput, Niko ku
Heinrich, KNAPK-ip siulit-
taasua, Killingusaamut taa-
mak nassuiaavoq.
- TTUnni kingullerni
79’erinik piginnittunik
ataatsimeeqateqartarnit-
sinni paasivarput peqqissi-
mapqjaartut KNAPK-imiit
anillutik namminneq peqa-
tigiifliliorsimagamik. Alla-
gaqaateqarpullu KNAPK-
imut immikkoortortatut
llanKnrtnnngnrnigrlnHU qu-
larinngivipparalu siulersui-
suunernit akuerineqarnis-
saa, KNAPK-ip siulittaasua
nangilluni oqarpoq.
Nikoku Heinrichip oqaati-
gaattaaq kattuffimmi ilu-
nger sor lu tik 79’erinik pi-
ginnittut sullinniarsimallu-
git. Naatsorsuuserisoq suli-
sissimavaat naatsorsortillu-
git aalisakkat qanoq anner-
tutigisut 79’erit pisarippati-
gik qanoq amerlatigisunik
aningaasarsiaqassanersut.
Inuussutissarsiomermik
Pisortaqarfimmut siunner-
suusiorsimallutik 79’erinut
salu KNAPK al laat aalaja-
ngersimalluni kattuffiup
nammineq akiligassarigalla-
gaanik 79’erinik angallataa-
tilinnik sammisaqartartus-
samik atorfinitsitsiniarluni.
- Paasivarput atorfinitsit-
sinissaq 79’erinik piginnit-
tut tunngaviatigut akuer-
saaraat, KNAPK-ip siulit-
taasua Nikolaj Heinrich Kil-
lingusaamut nassuiaaner-
mini taamak naggasiivoq.
Inuutissarsiomermut Pi-
sortaqarfimmi Atorfilik,
Jens Paulsen, Killingusaa-
mut oqarpoq 79’erinik pi-
ginnittut piumasaqaataat,
raajartamik 30 procentiisa
angallatiminni avammut
nioqqutissiarissagunikkit
angallatertik allilemeqarta-
riaqartoq, pisortaqarfimmi
isumaliuutigineqartoq.
Er ikke et krav
79’ere behøver ikke at producere 30 procent af reje-
fangsten ombord - Kan i stedet lande rejer til en pris på
10,20 kr. pr. kg.
KNAPK’s formand, Niko-
laj Heinrich oplyser
overfor »Killingusaaq«,
at det ikke et krav over-
for ejerne af de såkaldte
79’ere, at de skal produ-
cere 30 procent af reje-
fangsten til eksport. De
kan sende tilsagnet om
eksportproduktionen
tilbage til Erhvervsdi-
rektoratet, hvorefter de
udelukkende kan lande
rejer til en kg-pris på
10,20 kr.
Trawler ejerne af de så-
kaldte 79’ere har i slutnin-
gen af 1988 dannet deres
egen forening. De var util-
fredse med de priser, som de
mener, KNAPK og AAP i
fællesskab har opnået på de-
res vegne. De får nu 7,00 kr.
pr. kg rejer, hvor de før fik
10,20 kr. pr. kg.
- Jeg vil gerne understre-
ge, at prisnedsættelsen er et
påbud fra Landsstyret til
KTU, som vi slet ikke kan
rokke ved, siger KNAPK’s
formand.
Fisker- og fangerorgani-
sationen, KNAPK, har i de
seneste dage holdt møder
med foreningen for ejerne af
79’ere. Nikolaj Heinrich si-
ger, at der var fortrydelse at
spore hos foreningen, som
har sendt en ansøgning om
optagelse som underorgani-
sation i KNAPK Og han er
helt sikker på, at hovedbe-
styrelsen i KNAPK vil ac-
ceptere ansøgningen.
Ifølge Nikolqj Heinrich
har KNAPK gjort alt for at
arbejde for ejerne af 79’ere.
Organisationen har fået en
revisor til at lave regnskab
for hvor meget fangst,
79’ere skal have, for at de
kan fungere økonomisk. Or-
ganisationen har også lavet
forslag til forbedringer af
vilkårene for 79’ere og sendt
dem videre til Erhvervsdi-
rektoratet. Desuden vil
KNAPK ansætte en mand,
der udelukkende skal vare-
tage interesserne for 79’ere.
- Vi har forstået, at ejerne
af 79’ere i grunden er enige
i, at der ansættes en mand
til at varetage deres interes-
ser, slutter KNAPK’s for-
mand, Nikolqj Heinrich.
Ifølge Jens Paulsen fra
Erhvervsdirektoratet, er
forlængelser af 79’ere under
overvejelse i Hjemmestyret.
Det er et krav fra ejerne, at
forlængelse af trawlerne er
nødvendig for at de kan pro-
ducere 30 procent af fang-
sten ombord til eksport.
Største
flydedok
Hirtshals får den største
flydedok i Nordeuropa.
Dokken, der skal funge-
re som flydende maler-
hal, forventes færdig om-
kring L februar, skriver
Ritzaus Bureau.
Det er malermester Jør-
gen Jeppesen, Hirtshals, der
nu får realiseret sine planer
om en overdækket flydedok.
Dokken opføres, dels af hen-
syn til de danske miljøkrav,
dels fordi en overdækket fly-
dedok kan sikre, at kølha-
lingstiden for skibe, der skal
sprøjtelakeres, kommer ned
på en trediedel.
Når dokken er i brug, bli-
ver kølhalingstiden for et
stort skib på 14 dage. Hidtil
har man måttet regne med
cirka halvanden måned.
Flydedokken, der vejer
2500 ton, har en længde på
82 meter og en bredde på 18
meter, og kommer til at kos-
te omkring 33 millioner kro-
ner. Den kan rumme skibe
op til 2000 bruttoregister-
ton.
IBUKl-mik
tuniniaasartoq
nutaaq
Suliffissuup Brøndberg
& Tandrup A/S Køben-
havnimiittup pujortumi
siggartaat ilisimaneqar-
luartoq japanimiut sa-
naavat Ibuki aamma ty-
fon imar8iornermi ator-
neqartartut tuniniagari-
lersussanngorpaat.
Aammattaaq nunami su-
liassani atorfissaqartar-
tut assigiinngitsut sig-
gartaatit kalerrisaaru-
tillu imminnik aallartit-
tartut nioqqutissaatiga-
higit.
Ibukip imarsiomermi sig-
gartaatit assigiinngitsut 40
sinneqartut sanaartugarai.
Ilaat innaaHagissamoortut
ilaallu silaannarmik inger-
lasersukkat, aammalu sig-
gartaatit issittumik silaan-
nalimmi atugassiat nerum-
massaatillit sanasarlugit.
Ibukip sanaartugarai sig-
gartaatit akuerisaasut imar-
sioriaatsinut assigiinngitsu-
nut sisam anut atugassiat.