Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.01.1989, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 18.01.1989, Blaðsíða 2
2 Kil I IM.l SAAQ Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i Grønland Allaffeq arfik/Sekretariat: Box 386 - 3900 Nuuk - Tlf.: 2 24 22 - Telegram: KNAPK - Telex 90663 knapk gd KNAPK-mi siulersuisuunernut ilaasortat: / Hovedbestyrelsesmedlemmer i KNAPK: Avanersuaq: Qaemgaq Nielsen, Jens Kreutzmann Savissivik, AAP. 3971 Qaanaaq, Box 386 Tlf. 5 0135 3900 Nuuk Tlf. 2 50 25 Upernavik: Sakarias Aro nsen, Upernavik Kujalleq, Efraim Olsen, 3962 Upernavik, Kangaamiut, Tlf. 513 75 Box 15, 3912 Maniitsoq, Uummannaq: Pavia Nielsen, Box 35, Tlf. 194 08 3961 Uummannaq, Kqjataa: Peter Davidsen Tlf. 4 8192 Sydgrønland: Siulittaasup tullia Qeqertarsuup Kaaleeraq Heilmann Næstformand Tunua rejernial- Box106 Qassimiut lu peqatigiiffiat: 3951 Qasigiannguit 3920 Qaqortoq Diskobugten og Tlf. 4 54 40 Tlf. 3 80 05 Rej efiskerifor- imaluunniit/eller eningen: Hans Sandgreen, Akunnaaq, 3 87 98 3950 Aasiaat, Nikolaj Knudsen, Tlf. 410 41 Blok Z-103, Box 146, Haansinnguaq 3940 Paamiut, Lindenhann, Box 34 Tlf. 174 23 3953 Qeqertarsuaq Tunu: KarlMikiki, Tlf. 4 7310 Østgrønland: Sermiligaaq, 3913 Ammas salik, Kitaata qeqqa- Nikolaj Heinrich Tlf. 18153 niit AAP-ilu: Siulittaasoq Midtgrønland Formand og AAP: Box 386, 3900 Nuuk, Tlf. 2 24 22 Aalisartut Avataasiutaatillit Peqatigiiffiat Sammenslutningen af Fisker ejede Trawlerrederier Allaffeq arfik/Sekretariat: Box 386 - 3900 Nuuk - Tlf.: 2 50 25 - Telefax: 2 5715 - Telex 90663 knapk gd Siulereuisut/Be styre Isen: Jens Kreutzmann, siulittaaso q/form and, Nuuk Anda Dalager siulittaasoq tullia/ næstformand, Nuuk Anda Karl Egede, Nuuk Karl Jeremiasssen, Aasiaat Gerth Lyberth, Maniitsoq Steffen Olsen, siniisussaq/suppleant, Sisimiut Vittus Egede, siniisussaq/suppleant, Nuuk Piumasaqaataanngilaq 79’erit 30 proæntimik avammut nioqqutissiortamissaat piumasaqaataanngilaq - Nunamut tulaassuiinnarsin- naapput kg-mut 10,20 kr.-ilersillugit KNAPK-ip siulittaasua Nikolaj Heinrich Killin- gusaamut oqarpoq 79’erit rqjartamik 30 procentiisa avammut nioqqutissiarisarniasaat piumasaqaataanngit- soq. Avammut nioqqutis- sioraissamut akuersis- sut Inuussutissarsior- nermut Piso rtaq ar fim- mut utertissinnaavaat nun amidlu tamaasa tu- laattalersinnaallugit kg- mut 10,20 kr.-ilerlugit. 79’erinik piginnittut juul- lip nalaani KNAPK-imit an- illutik namminneq peqati- giiffiliorput, raajat akiisa appartinneqarsim anerat pissu tigalugu KNAPK AAP- ilu pisuutillugit. Massakkut raqjat kg-mut 7,00 kr.-nik pissarsiaqaatigisarpaat sior- natigut kg-mut 10,20 kr.- nik pissarsiaqartarsimaga- luarlutik - Erseqqissaatigissavara akit appartinneqarnissaan- nik naaJakkersuisut KTU- mut pinngitsaaliissutaasi- mammat, uagut susinnaasi- manngisarput, Niko ku Heinrich, KNAPK-ip siulit- taasua, Killingusaamut taa- mak nassuiaavoq. - TTUnni kingullerni 79’erinik piginnittunik ataatsimeeqateqartarnit- sinni paasivarput peqqissi- mapqjaartut KNAPK-imiit anillutik namminneq peqa- tigiifliliorsimagamik. Alla- gaqaateqarpullu KNAPK- imut immikkoortortatut llanKnrtnnngnrnigrlnHU qu- larinngivipparalu siulersui- suunernit akuerineqarnis- saa, KNAPK-ip siulittaasua nangilluni oqarpoq. Nikoku Heinrichip oqaati- gaattaaq kattuffimmi ilu- nger sor lu tik 79’erinik pi- ginnittut sullinniarsimallu- git. Naatsorsuuserisoq suli- sissimavaat naatsorsortillu- git aalisakkat qanoq anner- tutigisut 79’erit pisarippati- gik qanoq amerlatigisunik aningaasarsiaqassanersut. Inuussutissarsiomermik Pisortaqarfimmut siunner- suusiorsimallutik 79’erinut salu KNAPK al laat aalaja- ngersimalluni kattuffiup nammineq akiligassarigalla- gaanik 79’erinik angallataa- tilinnik sammisaqartartus- samik atorfinitsitsiniarluni. - Paasivarput atorfinitsit- sinissaq 79’erinik piginnit- tut tunngaviatigut akuer- saaraat, KNAPK-ip siulit- taasua Nikolaj Heinrich Kil- lingusaamut nassuiaaner- mini taamak naggasiivoq. Inuutissarsiomermut Pi- sortaqarfimmi Atorfilik, Jens Paulsen, Killingusaa- mut oqarpoq 79’erinik pi- ginnittut piumasaqaataat, raajartamik 30 procentiisa angallatiminni avammut nioqqutissiarissagunikkit angallatertik allilemeqarta- riaqartoq, pisortaqarfimmi isumaliuutigineqartoq. Er ikke et krav 79’ere behøver ikke at producere 30 procent af reje- fangsten ombord - Kan i stedet lande rejer til en pris på 10,20 kr. pr. kg. KNAPK’s formand, Niko- laj Heinrich oplyser overfor »Killingusaaq«, at det ikke et krav over- for ejerne af de såkaldte 79’ere, at de skal produ- cere 30 procent af reje- fangsten til eksport. De kan sende tilsagnet om eksportproduktionen tilbage til Erhvervsdi- rektoratet, hvorefter de udelukkende kan lande rejer til en kg-pris på 10,20 kr. Trawler ejerne af de så- kaldte 79’ere har i slutnin- gen af 1988 dannet deres egen forening. De var util- fredse med de priser, som de mener, KNAPK og AAP i fællesskab har opnået på de- res vegne. De får nu 7,00 kr. pr. kg rejer, hvor de før fik 10,20 kr. pr. kg. - Jeg vil gerne understre- ge, at prisnedsættelsen er et påbud fra Landsstyret til KTU, som vi slet ikke kan rokke ved, siger KNAPK’s formand. Fisker- og fangerorgani- sationen, KNAPK, har i de seneste dage holdt møder med foreningen for ejerne af 79’ere. Nikolaj Heinrich si- ger, at der var fortrydelse at spore hos foreningen, som har sendt en ansøgning om optagelse som underorgani- sation i KNAPK Og han er helt sikker på, at hovedbe- styrelsen i KNAPK vil ac- ceptere ansøgningen. Ifølge Nikolqj Heinrich har KNAPK gjort alt for at arbejde for ejerne af 79’ere. Organisationen har fået en revisor til at lave regnskab for hvor meget fangst, 79’ere skal have, for at de kan fungere økonomisk. Or- ganisationen har også lavet forslag til forbedringer af vilkårene for 79’ere og sendt dem videre til Erhvervsdi- rektoratet. Desuden vil KNAPK ansætte en mand, der udelukkende skal vare- tage interesserne for 79’ere. - Vi har forstået, at ejerne af 79’ere i grunden er enige i, at der ansættes en mand til at varetage deres interes- ser, slutter KNAPK’s for- mand, Nikolqj Heinrich. Ifølge Jens Paulsen fra Erhvervsdirektoratet, er forlængelser af 79’ere under overvejelse i Hjemmestyret. Det er et krav fra ejerne, at forlængelse af trawlerne er nødvendig for at de kan pro- ducere 30 procent af fang- sten ombord til eksport. Største flydedok Hirtshals får den største flydedok i Nordeuropa. Dokken, der skal funge- re som flydende maler- hal, forventes færdig om- kring L februar, skriver Ritzaus Bureau. Det er malermester Jør- gen Jeppesen, Hirtshals, der nu får realiseret sine planer om en overdækket flydedok. Dokken opføres, dels af hen- syn til de danske miljøkrav, dels fordi en overdækket fly- dedok kan sikre, at kølha- lingstiden for skibe, der skal sprøjtelakeres, kommer ned på en trediedel. Når dokken er i brug, bli- ver kølhalingstiden for et stort skib på 14 dage. Hidtil har man måttet regne med cirka halvanden måned. Flydedokken, der vejer 2500 ton, har en længde på 82 meter og en bredde på 18 meter, og kommer til at kos- te omkring 33 millioner kro- ner. Den kan rumme skibe op til 2000 bruttoregister- ton. IBUKl-mik tuniniaasartoq nutaaq Suliffissuup Brøndberg & Tandrup A/S Køben- havnimiittup pujortumi siggartaat ilisimaneqar- luartoq japanimiut sa- naavat Ibuki aamma ty- fon imar8iornermi ator- neqartartut tuniniagari- lersussanngorpaat. Aammattaaq nunami su- liassani atorfissaqartar- tut assigiinngitsut sig- gartaatit kalerrisaaru- tillu imminnik aallartit- tartut nioqqutissaatiga- higit. Ibukip imarsiomermi sig- gartaatit assigiinngitsut 40 sinneqartut sanaartugarai. Ilaat innaaHagissamoortut ilaallu silaannarmik inger- lasersukkat, aammalu sig- gartaatit issittumik silaan- nalimmi atugassiat nerum- massaatillit sanasarlugit. Ibukip sanaartugarai sig- gartaatit akuerisaasut imar- sioriaatsinut assigiinngitsu- nut sisam anut atugassiat.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.