Atuagagdliutit - 05.04.1989, Side 8

8 Kalaallit Nunaata Imartaa/ Havet om Grønland
Havet om Grønland
- set fra Hirtshals
Udviklingen frem til det moderne Grønland vises i stor
udstilling på Nordsømuseet i Hirtshals
Nordsømuseet i Hirts-
hals har ryddet hele før-
stesalen, den såkaldte
balkon, for at få plads til
den store udstilling »Ha-
vet om Grønland«, der er
et af de mange arrange-
menter, hvormed byen
Hirtshals markerer
Grønlands Hjemmesty-
res 10-&T8 jubilæum. Åb-
ningen den 17. april fore-
tages af dronning Mar-
grethe, landsstyrefor-
mand Jonathan Motz-
feldt og statsminister
Poul Schluter.
Det grønlandske samfund
kan bækrives ved bjælp af
tre fangstdyr: Sælen, tor-
sken og rejen. Og det gør vi
med denne udstilling, hvis
tema er Grønlands afhæn-
gighed af havet, fortæller
museumsinspektør Hans
Runge Kristoffersen.
- Sælen er udtryk for det
gamle fangersamfund, som
vi kender fra Peter Freu-
chen og Knud Rasmussen. I
begyndelsen af 1960-erne
begyndte man i kraft af tor-
skefiskeriet at omstille
Grønland til europæisk øko-
nomi. Man fik en fiskerflå-
de, man fik fabrikker, man
nedlagde bygder og samlede
befolkningen i større byer.
Torske forsvand
Få år senere ændrede hav-
temperaturen sig et par gra-
der, og så forsvandt torsken.
Det betød, at man måtte se
sig om efter et nyt eksistens-
grundlag. Det blev rejen, og
den er blevet et symbol på
det moderne grønland, hvor
man stadig bygger på en
samhørighed mellem natur,
erhverv og menneske.
Hele denne udvikling
skildres på udstillingen i
Hirtshals. Det er arkitekt
Søren Lausted. som med bi-
stand fra en række Grøn-
lands-eksperter har stået
for opbygningen, så det er
blevet både spændende og
underholdende at tage med
på rejsen, det går fre det tra-
ditionelle fangersamfund til
hjemmestyrets epoke.
Det begynder allerede ved
trappen op fra stueetagen,
hvor man ved hjælp af bille-
der og figurer fortæller det
gamle grønlandske sagn om
Havets Moder. Og oven for
trappen træder man så at
sige lige ind i Grønland i
form af et stort panorama
med isbjerge og en fanger
med sin hundeslæde.
Et væld af facts
Ellers får man til indledning
Grønland placeret på ver-
denskortet i forhold til de
omliggende kontinenter, og
en stor kasse med dias-show
rummer et væld af facts om
landet og dets samfundsfor-
hold. Man kan selv vælge
emner ud fra det store Grøn-
landskort og via trykknap-
per få de ønskede billeder
frem.
Udstillingens næste af-
snit beskæftiger sig med
Grønlands natur - og for-
trinsvis den del, der har for-
bindelse med havet. Det er
opstillet et par store lyskas-
ser, hvoraf den ene viser de
mest almindelige fisk, mens
den anden fortæller om hav-
pattedyrene.
Mange betragter isbjør-
nen som et havpattedyr, og
det illustreres i et panora-
ma, hvor man ser en isbjørn
sammen med en sæl. Der er
desuden et stort ly6show
med havfugle.
Grønlands erhvervsfor-
hold er beskrevet i tre af-
snit, et for hvert af de tre
dyr, landet er så afhængigt
af, sælen, torske og rejen.
Sælens betydning visess
blandt andet gennem et fan-
gerhus og dets omgivelser
med kajak og fangstredska-
ber. Fra en skindsystue i
N&R-ip Namminersomerulemeq
ukiunik qulinngortorsiomera
pilluaqquaa
N&R ønsker Hjemmestyret tillykke
med 10 års jubilæet
N&R-ip Kalaallit Nunaanni N&R’s rådgivning i Grønland og
Nordjyllandimilu uku siunnersuisorai Nordjylland ydes af
N&R INGENIØRIT I v
siunnersuisartuusut \ J\N&R CONSULT A/s
Nuuk
Postbox 1024
3900 Nuuk
Telefon 2 15 22
Qaqortoq
Postbox 145
3920 Qaqortoq
Telefon 3 81 31
Hirtshals Aalborg
Nordsøcentret Sofiendalsvej 90
9850 Hirtshals 9200 Aalborg SV
Telefon 08 94 26 11 Telefon 08 18 90 66
Suliassat immikkut ilisimasalinnik isumagineqartartut N&R Consult-ip allaffiisa pingaarneranni
Allerødimiittumi ikiorserneqarnikkut suliarineqartarput.
Specialopgaver løses med bistand fra N&R Consults hovedkontor i Allerød.
Teknikkikkut Siunnersuisartut Peqatigiiffiat, TSP & Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I
Illussanik titartaasartoq Søren Lausted saqqummersitsivissamik ilusilersuisuuvoq, tassun-
galu atorneqassaaq Nordsømuseep initai alliit, tassa balkonimik taaneqartartut.
Arkitekt Søren Lausted med en model af udstillingen, der optager hele førstessalen, den
såkaldte balkon, i Nordsømuseet.
Grønland er der udstillet
moderne skindprodukter i
en lille butik.
Gyngende styrehus
Torskefiskeriet er anskue-
liggjort blandt andet med
opstillingen af et styrehus
fra en torskekutter. Fra ror-
gængerens stol ser man ud i
et blåt hav med drivende is-
bjerge, og i kraft af en »vip-
pehorisont« har man en for-
nemmelse af virkelig at be-
finde sig om bord på en gyn-
gende kutter.
I afsnittet om rejefiskeri
kan man tage et kig ind i en
kasse med en stime selvly-
sende rejer. Grundlaget for
80 procent af den grønlands-
ke økonomi vises desuden i
et akvarium, og der er mo-
deller af rejetrawlere og de-
res fangstredskaber. Udstil-
lingen præsenterer natur-
ligvis også de færdige pro-
dukter, fiskeriet som helhed
frembringer.
Til afslutning kan man gå
i biografen. Den er bygget op
inde i et isbjerg, hvor publli-
kum kan sidde på »isbænke«
og overvære et lyd- og billed-
show om den grønlandske
natur. Foruden den store
udstilling er der en række
mindre særudstillinger i
museets café, blandt andet
»Uummannaq - en kommu-
ne i Grønland«. I caféen vi-
ses også billeder fra Grøn-
land, som det skildres af
grønlandske kunstnere.
Alt i alt et storstilet arran-
gement, som museumsin-
spektøren regner med vil
blive besøgt af omkring
200.000 gæster.
Hirtshalsimi
»illoqarfittaaq«
Taaguut »Europamut Isertarfik«
sakkortusameqaqqippoq »1989-imi illoqarfik«-mik
taaguusemeqamikkut
Hirtshalsimut iluaqu-
taavoq illoqarfik Mor-
genaviisen Jyllands-Po-
stenimit qanittukkut
taaguuserneqarsim am-
mat »1989-imi illoqar-
fik«, borgmester Knud
Størupillu qularutiginn-
gilaa tamanna illoqar-
finnguup Jyllandip ava-
naani kitaaniittup nit-
tarsaanniarneranut ilu-
aqutalluarumaartoq.
Hirtshals ukiuni kingul-
lerni ilungersortuarsimavoq
nunat avannarliit sanileri-
sami tungaanniit isigalugu
»Europamut isertarfik«-tut
inissisimalerumalluni. Ine-
riartorneq sukkasoorqjus-
suarmik ingerlasimavoq, in-
nuttaasullu ilaanneeriarlu-
tik misigisimasarsimapput
soorlumi timmisartumut
Atlantikoq qulaallugu in-
gerlaartumut ilaallutik: So-
orlu tarnitik katallugit.
Klnaassuseq
Pilersaarusiornermut pisor-
taq, illuss anik titartaasar-
toq Peder Baltzer Nielsen
oqarpoq, soorlugooq illoqar-
fik kinaassuseerussimasoq,
tamannalu maannakkut qa-
noq iliuuseqarfigineqartus-
sanngomerarpaa.
Tamatumani aallaavigi-
neqarpoq pilersaarusiaq
taaguuteqartoq »Illoqarfik
nutaaq«, ukioq 2000-ip tun-
gaanut piviusunngortinni-
ameqartoq. Pilersaarusiaq
pissanganartunik arlalinnik
imaqarpoq, tam akku lu ta-
marm ik Hirtshalsip nutaa-
mik kinaassusilerneqarnis-
saanut iluaqutaasussaap-
put, illoqarfillu najorumi-
nartunngorlunilu naj or lugu
pissanganartunngornias-
saaq.
Pilersaarutinut ilaavoq
imarsunnitsumik qanoq
iliuuseqartartik, kiassakka-
milli nalunnguartarfilior-
nissaq eqqarsaatigineqann -
gilaq. Eqqarsaatigineqarne-
rugunarpoq peqqissartar-
fiullunilu timigissartarfik,
inuit peqqinnerulemiarfiga-
lugulu anniaatikinneruler-
niarfigisinnaasaat.
Illorsuaq
Eqqarsaatigineqarpoq illo-
qarfiup qeqqani rådhusip
akiatungaani sananeqassa-
soq »Illoqarfiup illua« isi-
ginn aar titsis arfeqarlunilu,
kaffisomiartarfeqarlunilu
saqqummersitsisarfeqar-
tussaq, piorsarsimassutsik-
kut illuullunilu qanoq iliuu-
seqartarfiusussaq, aamma-
lu illoqarfimmi inuutissar-
siomermik ersersitsiniar-
fiusussaq.
Siunnersuutigineqarsi-
mavortaaq illorsualiassaq
Nordsøcenteri assiliusallu-
gu sananeqassasoq, niueqa-
tigiittarfinnuttaaq inissa-
qartussanngorlugu.
Naatsorsuutigineqarpor-
mi Nordsøcenteri alliartor-
tinneqartuassasoq Nordsø-
museemilu pilersaarutigi-
neqartut ilagaat puisaate-
qarfik ilaneqassasoq arfiite-
qarfimmik niisanik niisar-
nanillu uumasuuteqarfissa-
mik.
Inuutlssarslorfik
Taaneqarsinnaasut ilagaat
inuutissarsiorfeqarfik taku-
juminartoq, tun gutso rissu-
nik, aappsduartunik qaqor-
tunillu qalipaatilinnik iiga-
linnik ignlnflrsilfllinnilln il-
lutaqarluni pileriartulereer-
simasoq.
Kommunip pilersaaru-
siortoqarfia pilersaaruteqa-
qaaq, akisussaqaallu, piler-
saarusiornermulli pisortaq
Peder Baltzer Nielsen oqar-
poq pilers aarutaann gi tsoq
tamakkua tam arm ik akile-
raarutit aqqutigalugit aki-
lersinneqamissaat.