Atuagagdliutit - 05.04.1989, Síða 10

10 Kalaallit Nunaata Imartaa/ Havet om Grønland
Private trawlerejere
finder fælles fodslag
Den nye trawlerorganisation APK omfatter nu 40
rederier eller hele den private grønlandske trawlerflåde
40 private trawlere, der
repræsenterer en samlet
investeret værdi p& om-
kring 1,6 milliarder kro-
ner. Dette er baggrun-
den for en af de virkeligt
slagkraftige organisatio-
ner i Grønlands fiskeri.
Talen er om den nystifte-
de havfiskeriforening
APK, der i begyndelsen
af marts blev til ved sam-
menlægningen af to tid-
ligere trawlerfisker-or-
ganisationer.
En af de stående debatter
i grønlandsk fiskeripolitik
går på fordelingen af den - i
henhold til tonnagen - be-
grænsede rejekvote. På den
ene side er de søkogte rejer
og de rå frosne rejer til
blandt andet det japanske
marked et af landets største
eksportaktiver, og her er det
hovedsageligt de store, pri-
vate trawlere, der tegner sig
for plusserne i nationaløko-
nomien.
De rejer, der for størstede-
lens vedkommende fiskes af
offentligt ejede trawlere,
bringes i land og produceres
til kogte, pillede rejer på de
offentligt ejede fabrikker, gi-
ver ikke tilnærmelsesvis det
samme dækningsbidrag,
men de er med til at holde
samfundets hjull i gang på
den måde, at de sikrer be-
skæftigelsen i de byer, hvor
fabrikkerne findes.
I denne kontroversielle si-
tuation er det, at de private
redere nu er fundet sammen
i én organisation mod tidli-
gere to, og meningen er - na-
turligvis - at sikre så mange
tons rejer som muligt til de
private trawlere. Og - det
kan ikke nægtes - en sådan
fordeling vil naturligvis gå
tilsvarende ud over de
mængder, som de offentligt
ejede trawlere kan fange.
Torsken er kommet
Langt over 30 af de 40 priva-
te trawlere i Grønland fisker
efter rejer. Enten som fersk-
reg etrawlere med beskeden
produktion om bord eller
som søkogere, hvor 90 pro-
cent af fangsten forarbejdes
på havet.
Et meget beskedent antal
af fartøjerne i APK fisker
efter kammuslinger, og i øje-
blikket er der i Grønland tre
private torsketrawlere.
Torsken har siden isvin-
trene i begyndelsen af 1980-
eme været så godt som for-
svundet fra de grønlandske
farvande, men i 1984 blev
der atter gydt store mæng-
der torskeyngel på bankerne
ved Vestgrørdand.
Det er denne årgang og til
en vis grad årgangen fra
1986, der nu gerne skulle til
at danne grundlag for et
rentabelt trawlfiskeri også
efter torsk.
Drevet på den rigtige må-
de og med rimelige verdens-
markedspriser er der ingen
tvivl om, at torsken kan give
et lige så godt afkast som
rejerne.
Fiskerne i Grønland tror
på, at udviklingen kan ven-
des bort fra noget, der har
været ved at udvikle sig til
en fiskerimæssige mono-
kultur på rejer, og senest
har man set, at et rederi i
Aasiaat (Egedesminde) har
investeret i en rejetrawler.
Det er - helt naturligt -
også en politisk målsætning
at finde frem til fiskearter,
der kan være alternativer til
rejerne. Både for at lette
presset på de små reje-
mængder og for at sikre mu-
ligheden for, at unge fiskere
kan få lejlighed til at inve-
stere i rentable fiskerifor-
mer.
Rejeafgiften
Rejefiskeriet, der igennem
de sidste mange år har væ-
ret det absolut mest lukrati-
ve fiskeri ved Grønland, bi-
drager helt naturligt væ-
sentligt til samfundsøkono-
mien.
Den årlige eksportværdi
andrager således alene for
den private sektors vedkom-
mende omkring 1,2 milliar-
der kroner.
Men også på en mere di-
rekte måde bidrager reje-
trawlerne til den grønlands-
ke samfundsøkonomi. Som
den værdifulde ressource re-
jen er, har Grønlands
Landsting nemlig besluttet
at belægge fiskeriet med af-
gifter.
Der er forskellige satser,
der topper med 8 kroner pr.
kilo af de store og værdiful-
de østgrønlandske rejer, og
pengene udredes årligt af re-
derierne til Grønlands
Landskasse.
For indeværende år bud-
getterer man med, at rejeaf-
giften skal indbringe små 80
millioner kroner. Det er næ-
sten 15 procent af det beløb,
der betales i indkomstskat-
ter i Grønland.
Nye markeder
Det grønlandske rejefiskeri
har vist sig at være ikke blot
konkurrencedygtigt, men i
mange tilfælde også direkte
toneangivende på det inter-
nationale marked.
En spændende udvikling
har været i gang i de seneste
år, hvor markedsandelene
har været i opbrud. Mod tid-
ligere at eksportere næsten
udelukkende till Europa har
grønlandske salgsselskaber
nu i stadig stigende grad
vendt sig mod det lukrative
japanske marked.
Ser man på 1987, var der
tale om, at næsten 28 pro-
cent af Grønlands eksport
gik til Japan. Der var tale
om en eksportværdi på næ-
sten 300 millioner kroner,
og såvel mængde- som vær-
dimæssigt blev Japan kun
overgået af Danmark som
aftagerland til grønlandske
produkter.
Trawleren her, »Qulleq« af
Aasiaat (Egedesminde) er
den seneste grønlandske in-
vestering i et fartøj til trawl-
■s fiskeri dier torsk.
qupinnguallan
Sarfaliuutit 14 kW-imiit 5MW-imut
Pedershaab
Pedershaab Maskinfabrik A/S Motorafdelingen
9700 Brønderslev. Danmark
Telefax; 08 82 45 35 . Teletex: 38 18 72
Telefon: 08 82 02 55
■ ■ ■
A
OC*Marine
a
S
det nye navn for Ove Christensens Motor- og Skibsreparation A/S
og Hirtshals Værft A/S
• Skibsbygningsarbejde
• Flydedok/bedding
• Forlængelse af skibe
• Ombygning
• Motorudskiftning
• Dæksudrustning
• MAN B&W Alpha
Service Center
Specialer:
• Overfladebehandling
i lukket flydedok
• Opretning af propeller-
aksler og rorstammer
Postbox 19
9850 Hirtshals
Denmark
Yard tel. +45 8 94 30 44
Service tel. +45 8 94 2133
Ttelefax +45 8 94 30 89
Ttelex 67766 hivdk.
TARGAIS

7.50 x 2.80 x 0.80
23-32 knob - 3001 diesel
Volvo - AQD 6 cyl diesel
TARGA 25 er en rummelig
båd med store anvendel-
sesmuligeder - både som
arbe|dsbåd eller til lystsej-
lads
Selvlænsende dæk - højt
fribord - Center styrehus-
med fri passage rundt - fart
mellem 25 og 30 knob -
2 + 2 køjer Pantry - gør
TARGA 25 til en MULT1BÅD
Kan også leveres med Fly-
bridge eller i selvbygger-
version,
BAESS MARINE ApS
Kalkbrænderihavnsgade 22
2100 Ø.TIf. 01-20 00 20
Telefax 01-20 01 07
-
Hotellerne på toppen
Hotellerne, hvor service, kvalitet og komfort
går hånd i hånd med den betagende
grønlandske natur.
Et ophold på Hotellerne på toppen sikrer
Dem et gnidningsfrit forløb og en standard
der måler sig med det bedste i Danmark &
Skandinavien.
Et kursus, seminar el. konference
»På toppen« byder på enestående
muligheder for kreativt og aktivt samvær og
udbytte.
Forlang special tilbud, der får Deres
»kursus-kroner« til at række til Grønland!
...bedre end De aner...
...billigere end De tror!
HOTEL HANS EGEDE A/S
Postbox 289
3900 Nuuk
Tlf. (Int. +299)2 42 22
Telefax 24487
-Telex 90432 hhhhot