Atuagagdliutit - 05.04.1989, Blaðsíða 12

12 Kalaallit Nunaata Imartaa/ Havet om Grønland
Norsøkatedralen
er en flydedok!
Nordeuropas største overdækkede flydedok kan rumme
selv de største trawlere
»Nordsøkatedralen«
hedder den allerede i fol-
kemunde - den store,
overdækkede flydedok,
som ligger i Østhavnen i
Hirtshals, indrettet til
overfladebehandling af
skibe.
Den 17. april indvies den
af prins Henrik, når regent-
parret besøger Hirtshals i
forbindelse med åbningen af
festlighederne i anledning af
det grønlandske hjemmesty-
res ti-års dag.
Flydedokkens »reder« er
firmaet Jørgen Jeppesen,
der beskæftiger omkring 50
medarbejdere med sand-
blæsning, metalisering og
maling af skibe. Hidtil er
dette arbejde foregået i fri
luft, men det har nye miljø-
bestemmelser sat en stopper
for. Nu er det forbudt at
sandblæse og sprøjtemale
udendørs.
Købt I Hamburg
Derfor købte Jørgen Jeppe-
sen en stor flydedok i Ham-
burg, fik den bugseret til
Hirtshals og forsynet med
en overbygning, så den nu
fremtræder som Nordeuro-
pas største overdækkede fly-
dedok: 82 meter lang
(270,60 fod), 18 meter bred
(59,40 fod) og med en over-
dækket frihøjde på 30 meter
(99 fod).
En dybgang på 6,5 meter
(21,45 fod) betyder, at skibe
med en tonnage på ind til
2.800 BRT kan sejle ind i
dokken. Det vil for eksempel
sige, at selv de største grøn-
landske rejetrawlere og de
største notbåde kan rum-
mes i den.
Vejr-uafhængig
Men Jørgen Jeppesen satser
ikke blot på fiskerflåden.
Også coastere, mindre fær-
ger, handels- og flådeskibe
kan ovefladebehandles i
dokkken, og han forventer,
at der er ordrer at hente bå-
de i Norge, Sverige, Færøer-
ne, Island og Grønland.
I kraft af at arbejdet kan
foregå i en lukket dok, bliver
man helt uafhængig af vejr-
forholdene. Enhver opgave
kan nøje pilanlægges og vil
kunne udføres på halvdelen
af den tid, man hidtil har
skullet regne med.
Mlljø-slkker
Når et sskib er taget i dok,
kan man fra kajen køre om
bord med materialer, mens
ting som sandblæsningsska-
biiner og malerudstyr står
på dokken i forvejen. Kæm-
pemæssige filtre i forbindel-
se med den 47 meter høje
skorsten sørger for, at hver-
ken sand, metalstøv eller
mallingsstøv slipper ud. Der
er desuden installeret fire
store tanke til opsamling af
det vand, der benyttes til
spuling.
Men hvorfor kaldes den
store dok for Nordsøkate-
dralen? Fordi overdæknin-
gen har form som en kæm-
pemæssig hvælving, der hvi-
ler på træbuer fra Limtræ
Lilleheden. Den overdække-
de flydedok er faktisk blevet
et nyt vartegn for havnen,
iden den kan ses langt til
havs.

• r—•

Grønlandskbygget
jolle på vej ud
i den store verden
Villy Andersen bygger den ubestridt bedste jolle til
grønlandske forhold
Vilma 16-it sakkutuunit imarsiortunit pisiarineqarput, umiatsiaat umiarsuami Kalaallit
Nunaata sineriaani nakkutilliissutini atomeqassapput.
En Vilma 16 leveres her til Søværnet, der anvender jollerne på såvel inspektionsskibe som
inspektionskuttere ved Grønland.
KNI - Kalaallit Nunaanni sumiluunniit
KNI - overalt på Grønland
11 loqarf inn i nunaqarfinnilu tamani KNI-p
pisiniarfianik naammattuugassaqarputit.
KNI nioqqutissanik illumi inuussutissarsiorner-
milu atugassanik qinigassaateqarluarpoq.
Nioqqutissat pitsaviit naleqquttunik
akillit.
I alle byer og bygder finder
du en KNI-butik.
KNI har et bredt sortiment
af varer til husholdning og
erhverv.
God kvalitet til fornuftig
pris.
KNI-niuerfissaqqik
KNI-et godt sted at handle
Der sælges p& årsbasis
omkring 600 til 700 joller
i Grønland. Hidtil har
langt størsteparten af
disse joller været impor-
terede joller, der kom fra
Europa, men en større og
større andel af markedet
overtages efterhånden
af den lokalt producere-
de Vilma-jolle.
Det er Villy Andersen,
Nuuk (Godthåb), der efter
en halv snes års erfaring
som bådsælger i Grønland
efterhånden havde fået et
ganske godt indtryk af,
hvorledes en jolle skulle væ-
re for at opnå den største
driftssikkerhed i det barske
arktiske klima.
Efter en noget trang tid i
en industrihal overtog Villy
Andersen det gamle værft
ved Kolonihavnen i Nuuk,
og her er det nu, at Vilma-
jolleme produceres til de
grønlandske fiskere og fan-
gere samt til de fritidssejle-
re, der vil have noget ekstra
solidt og sødygtigt.
Ud i verden
Hidtil har Villy Andersen
nøjedes med at betjene det
grønlandske hjemmemar-
ked, men det er hans me-
ning, at han også vil forsøge
sig på såvel det islandske
som det danske marked.
Vilma-jolleme har fået en
række »blå stempler«, både
af officiel og uofficiel art.
Et af de officielle er den
anerkendelse, der ligger i, at
Søværnet har købt ind af 16-
fods modellen til såvel in-
spektionsskibe som inspek-
tionskuttere, der opererer
ved Grønland.
Jollen bygges også i en 19-
fods udgave, og et eksemplar
af denne type rev sig i en
efterårsstorm løs fra fortøj-
ningen i Paamiut (Frede-
rikshåb). Måneder senere
kom der en melding fra den
canadiske kystvagt til politi-
et i Nuuk om, at jollen var
fundet i god behold, hverken
kæntret eller vandfyldt, om-
kring Labrador.
Denne præstation blev
der talt meget om i Grøn-
land den vinter.
Samler viden
om teknologi
Et fiskeriteknisk selskab
står højt på ønskelisten
blandt mange fagfolk i
Grønland, og nu ser det
ud til, at et initiativ i
denne retning skal lyk-
kes. Det er »Killingusaaq
- Grønlands Fiskeriti-
dende«, der sammen
med inspektør Tommy
Rejnert Jensen fra Sø-
farts- og Fiskeriskolen i
Paamiut (Frederikshåb)
har taget initiativet.
Tommy Rejnert Jensen er
fra Hirtshals og har fisket
fra byen i en årrække. Han
er uddannet fiskeritekno-
log, men gør opmærksom
på, at det ikke kun er fiskeri-
teknologer, man ønsker at
inddrage i det nye selskab.
- Derimod vil vi gerne ha-
ve alle de personer inddra-
get, der på den ene eller an-
den måde sidder inde med
viden om fiskeri ved Grøn-
land i videste forstand.
Forløbig fungerer »Killin-
gusaaq - Grønlands Fiskeri-
tidende« som sekretariat for
den endnu ikke stiftede
sammenslutning. I løbet af
sommeren er det meningen,
at der skal indkaldes til en
stiftende generalforsam-
ling, ligesom grunden skal
lægges til den »viden-bank«,
det nye selskab gerne skulle
udvikle sig til.