Atuagagdliutit - 05.04.1989, Síða 14

14 Kalaallit Nunaata Imartaa/ Havet om Grønland
Kampen om sælerne
Sælskindspelse er igen ved at komme på mode, og netop nu foregår fangsten
på isen eller ved iskanten
Gennem de sidste par
måneder har solen rejst
sig over Nordgrønland.
Fra februar er polarnat-
ten blevet lysere og lyse-
re. Med op til 20 minut-
ter i døgnet har solen
braset lys ind over byer-
ne, bygderne og den is,
der hele vinteren og for-
året gør fangersamfun-
dene »landfaste« med
hinanden. Allerede her i
april er det lyst hele da-
gen, og solen giver hårdt
lys, nar den reflekteres
af de sneklædte fjelde og
den hvide is.
Menneskene nyder solen
efter den lange vinter, hvor
man har måttet tage på
fangst og fiskeri i tusmørke -
eller helt i mørke. Fangst
har der ikke været meget af,
men gennem huller i den of-
te metertykke is har man
vinteren igennem kunnet
sætte langline efter hellefisk
og helleflynder. Først nu er
sælerne kommet frem. De
nyder også solen og lægger
sig på isen lige ved åndehul-
lerne, hvor de slikker sol-
skin.
Utoq-tid
Det er utoq-tid. Utoq - en
sæl, der soler sig - er forå-
rets første jagtbytte. Fra de
indefrosne is fjelde spejder
fangerne ud over de endelø-
se isvidder på jagt efter en
lillle sort prik. De kører der-
efter på deres hundeslæder
efter prikken, som vokser
sig stor til en sæl. Det sidste
stykke sniger fangeren sig
ind på sælen. Han sørger for
at have vinden imod sig, og
han skjuler sig bag det sky-
desejl, han har monteret på
riffelløbet. Hundene venter
spændt, men stille. De er op-
draget til det. Først når de
hører skuddet, kommer de
løbende med den tomme
slæde hen til fangeren, der
samtidig løber det sidste
stykke for at forhindre, at
sælen med sine sidste nerve-
reflekser får hevet sig ned i
åndehullet. Det er spænden-
de, men hårdt arbejde. Flere
dage kan fangeren jage for-
gæves.
Iskanten
I april og maj kommer
iskantfangsten også ind i
fangerens dagligdag som en
del af den faste cyklus af vidt
forskellige jagtformer og
fangstdyr, der udgør hans
meget varierende arbejdsår.
Det kan variere fra sted til
sted, hvornår isen brækker
op ved mundingen af fjorde-
ne. I Uummannaq distrikt -
et af de store fangerdistrik-
ter - sker det gerne sidst i
april eller i begyndelsen af
maj.
De første, der opdager det,
er indbyggerne i Niaqomat,
den yderste bygd i Uum-
mannaq distrikt, hvor om-
kring 80 mennesker næsten
udelukkende lever af fangst.
Men rygtet breder sig hur-
tigt, og på få dage er fangere
fra hele distriktet på vej ud-
over til iskanten, hvor de bo-
sætter sig i ugevis. De rejser
telte over deres hundeslæ-
der, sover på rensdyrskind
og holder vagt på skift. Det
er nu lyst døgnet rundt.
Natten eksisterer ikke me-
re, og alle er næsten sorte i
ansigterne af den evige sol.
Er der pålandsvind, er der
ikke meget at lave. Så pak-
ker isskosseme langs iskan-
ten, og man kan ikke kom-
me ud i de joller, man har
haft med på slæderne. Men
ved den mindste fralands-
vind ryddes den ofte snorli-
ge iskant. Havet ligger plud-
seligt helt åbent, og så kan
man se både sæler og hvaler.
Sælerne er der hele tiden.
Men netop på denne årstid
kommer narhvaleme og
»hvidfiskene« trækkende
langs kysten. Og når det lyk-
kes at siyde en, ryger joller-
ne straks i vandet for at hen-
te byttet.
Ventetiden
Det meste af tiden er vente-
tid, og den bruges for det
meste til at sætte flere
hundrede meter lange liner
gennem huller i isen efter
hajer. Haj kødet tørres og
anvendes næste år som fo-
der til hundene.
Ind imellem kører fanger-
ne ind til Niaqornat for at
købe petroleum till primus-
serne, ammunition til rifler-
ne og tobak til lungerne. Ma-
den fanger man selv, og den
varme, rå sællever giver bå-
de varme og energi.
Enkelte fangere har sta-
dig kajakken med. Den er
ideel til iskantfangst. Men
moderne, firkantede plastic-
joller har udkonkurreret
den i mange fangerhjem, og
der skal alligevel ikke sejles
særligt langt. Man skal bare
lige ud og hente de døde dyr.
Enkelte fangere har også
store joller med påhængs-
motorer. De tager også langt
ud, og så er de en sikkerhed,
hvis isen pludseligt skulle
biyde op. Det sker jævnligt,
at disse arktiske camping-
pladser driver til havs med
fangere og hunde, og i enkel-
te tilfælde har det været
nødvendigt at hente fanger-
ne med helikopter. Men for
det meste klarer de selv at
sejle ind til den nye iskant.
Greenpeace
Gennem de sidste 10 år har
internationale miljø- og dy-
revæmsorganisationers fø-
lelsesladede kampagner
mod sælfangst truet den
grønlandske fangerkultur.
Egentligt handlede kampag-
nerne om fangst af sælunger
langt fra Grønland, hvor der
overhovedet ikke fanges an-
det en voksne sæler i et an-
tal, der er i overensstemmel-
Sikup sinaaliat
se med, hvad bestanden kan
bære.
Men opinionen i Europa
og USA ville ikke erkende
forskellen på forskellige for-
mer for sælfangst, og i star-
ten gjorde kampagnerne in-
gen forskel. Det betød, at
den gamle grønlandske fan-
gerkultur kom på falittens
rand. Fangerne kunne ikke
mere sælge deres sælskind -
tit og ofte deres eneste mu-
lighed for en kontant ind-
komst.
En af organisationerne,
der havde ført an i kampen
mod sælfangsten, var Gre-
enpeace, og i 1985 inviterede
Grønlands Hjemmestyre re-
præsentanter for Greenpea-
ce til Uummannaq og Nia-
qomat. I Ummannaq blev
Greenpeace mødt af hele be-
folkningen, da helikopteren
landede i heliporten. Folke-
ne havde skilte med, hvor de
protesterede mod Greenpea-
ce-kampagnerne.
Ude i Niaqomat mødte
Greenpeace alle fangerne,
og lederen af organisatio-
nens internationale sæl-
kampagne, Alan Pickaver,
kom med en uforbeholden
På vej mod iskanten.
undskyldning. Han beklage-
de, at kampen mod fangst af
sælunger ved Newfound-
land havde fået utilsigtede,
negative konsekvenser for
de grønlandske sælfangere.
Han beklagede, at Greenpe-
ace ikke fra starten havde
vidst, hvad man nu havde
opdaget.
Fortståelsen
I de seneste år har flere og
flere forstået, at den grøn-
landske sælfangst dels er af-
gørende for den grønlands-
ke befolkning og dels at den
ikke udgør blot den aller-
mindste trussel mod bestan-
den af sæler.
I dag er sælskind igen ved
at komme på mode, og de
ødelægges ikke mere af fa-
natikere, der kun kender de-
res egne bøffer, når de ligger
indpakket i plastfolie i su-
permarkedets kølediske.
Priserne på sælskind er fort-
sat i bund, men verdensopi-
nionen er på vej til igen at
acceptere, at man kan gå i
sælskind fanget ved Grøn-
land - på isen eller ved iskan-
ten.
Nuuk
Postbox 1033
3900 Nuuk
Tlf.t 2 13 BO
Fax: 2 3918
NuusBuaq
Postbox 6003
3905 Nuussuaq
Tlf.: 2 20 33
Fax: 2 18 81
Oaqortoq
Postbox 517
3920 Qaqortoq
Tlf.: 3 83 80
Fax: 3 88 08
Sisimiut
Postbox 1003
3911 Sisimiut
Tlf.: 1 53 80
Fax: 1 57 57
llulissat
Postbox 304
3952 llulissat
Tlf.: 4 41 80
Fax: 4 43 43
Kalaallit Nunaat tamakkerlugu
Your bank in Greenland
Din bank i Grønland
Grønlandsbanken
Aktieselskab
THYBORØN
TRAWLSKOVLE
SPIL
BLOKKE
THYBORØN
Sydhalevej 8 . Thyborøn . Tlf. 07831922 . Fax 07832313