Atuagagdliutit - 08.05.1989, Blaðsíða 15

NR. 50 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
OQALLINNEQ - 1 DEBAT
ISUMMAT SAQQUMMIUGUK- SKRIV DIN MENING TILAG
1 procent af lønsummen til SIK
Af Kristian Poulsen, Pablo, form. for N.S.I.P.,Nuuk. Svar til Lillian Flindts indlæg i AG
Ja, Lillian Flint. Lad os sige,
at det er min drøm, at alle
offentligt ansatte, der måtte
leve med SIK’s og de offent-
liges overenskomster begyn-
der at ofre 80 øre pr./t. til
SIK. Det svarer til 1 procent
af SIK-ansattes lønsum se-
nest den 1. april 1991. Des-
værre fremgår det meget ty-
deligt af dit læserbrev, at du
hverken har lært at læse el-
ler lytte. For i mit forrige
indlæg og af Jonathan Motz-
feldts udtalelser i radioavi-
sen fremgår det helt klart,
at her er der tale om 1 pro-
cent af lønsummen. Din ro-
mantisering af grønlændere
som »stille, tænksomme og
nøje overvejende menne-
sker« hører ingen steder
hjemme i Grønland, jeg er
vokset op i og lever i. Og i de
sidste 25 år, jeg har deltaget
i den offentlige grønlandske
debat - nærmest i perioder -
er det aldrig gået stille af.
Men det er desværre meget
tydeligt, at du, Lillian
Flindt, helst ser spagfærdi-
ge grønlændere omkring
dig. Mon med hvilket øje-
med?
Men udover dine trivieU-
teter vil jeg tillade mig at
diskutere dit læserbrevs
indhold. Som pædagog er du
jo uddannet til bevidst at an-
vende værdiladede begreber
og det fornægter sig ikke i
dit læserbrev. Begreber som
»misforstået«, »tvang« og
pædagogisk veltilrettelagde
tegneserier som:...»men det
kender du vel...NU«. Og des-
værre, Lillian Flindt, min
uddannelse gør, at jeg ikke
godtager »citater« uden citi-
tationstegn. Disse er helt be-
stemt skrevet ud fra din fat-
tige hukommelse.
I den tid, jeg har deltaget i
debatten i Grønland, har jeg
lært, at når en debatør be-
gynder at beskylde en anden
debatør for at have »misfor-
stået« noget, eller at »bilde
nogen noget ind«, så sker
det på grund af manglende
argumentationsgrundlag.
En undersøgelse foretaget i
et land viser, at denne de-
batform først og fremmest
anvendes af mennesker, der
tilstræber magt eller har
magt: Toppolitikere, toper-
hvervsfolk, fagforenings-
bosser, religiøse eller politi-
ske missionærer o.s.v.
Jeg har i mit første svar til
dig, Lillian Flindt, citeret
professor Ole Krarup ordret
- ikke efter fattig hukom-
melse. Derfor er det ikke
mig, der »prøver at bilde læ-
serne ind, at Ole Krarup i et
interview den 17.02 ikke er
afvisende overfor landssty-
reformandens forslag, evt.
som lovingreb.« Det er dig,
Lillian Flindt, der forsøger
at dreje professorens udta-
lelser derhen, at de passer
med din mission. Før jeg af-
leverede mit indlæg i AG nr.
26 under rubrikken »Den
frie debat« til bladet sørgede
jeg for at sende kopi af ma-
nus til professoren. Den har
han formodentlig fået længe
før AG trykte mit indlæg.
Men til dato har jeg ikke fået
nogen reaktion fra professo-
ren, der påpeger ukorrekte
citater fra min side. Det kan
han sikkert heller ikke af
naturlige årsager: Han er ci-
teret ordret!
Jeg har stor respekt for
Ole Krarup og værdsætter i
meget høj grad den indsats
han har gjort ikke alene i
Danmark, men også her i
landet ved sine forskellige
opgaveløsninger for SIK. Og
jeg vil ikke drage professo-
rens faglige kvalifikationer
eller hans drømmekraft i
tvivl. Men derfra til bare at
acceptere at en almindelige
dansk retsopfattelse skal
være det samme som en al-
mindelig grønlandsk retsop-
fattelse, synes jeg er for
langt. Dertil er vore to folks
udviklingshistorie, kultur-
baggrund, social sammen-
hænge, erhvervsmæssige
baggrund og udvikling og ik-
ke mindst den politiske sko-
ling alt, alt for forskellige.
Nogen af de fundamenta-
le forskelle mellem den
grønlandske og de alminde-
lige vesteuropæiske arbejds-
markeder, som professoren
taler om i radiointerview’et
d. 17.02 er jo blandt andet,
at vi er få - meget få - i et
meget stort geografisk om-
råde fra Avanersuaq langs
vestkysten til Illoqqortoor-
miut på bagsiden af landet,
som vi siger. De boende sted-
ers spredte beliggenhed de-
ler allerede os i små grup-
per. Dette i sig selv giver
modparten et effektivt red-
skab. Og såfremt vi yderlige-
re begynder at dele os i små
fagforeninger, så bliver de
enkelte foreningers grund-
lag for lille og dermed for
svagt. Vi har ingen hovedaf-
tale med arbejdsgiveren. Vi
er ikke medlem af ILO. Un-
der SIK er mænd og kvinder
Ugelønnede. Vi har et aftale-
nævn og et fødestedskrite-
rium. Vi har ingen forUgsin-
stitution og lov om arbejds-
ret gælder ikke for Grøn-
land. Alene SIK-medlem-
mer har ret til takstmæssig
hjælp under arbejdsløshed.
Den største arbejdsgiver er
det offentlige. Vort lands
økonomiske, skatte- og af-
giftspohtiske grundlag er
helt anderledes end den dan-
ske.
Det vil være malplaceret,
hvis du bebredjer os vores
formenthg mindre erfarin-
ger end jer i fagbevægelses-
mæssig henseende. For i
den tid, hvor fagbevægelsen
har eksisteret, har vi samti-
digt måtte gennemgå en
samfundsændring, der for
jer har taget årtusinder.
Skal vi så undskylde, fordi vi
har haft det så travlt med at
få vores Hjemmestyre, kom-
me ud af EF og opbygge og
udbygge vores for nyligt er-
hvervede frihed fra koloni-
status? Ingen kan vel for al-
vor påstå, at danske løsnin-
ger alene er de eneste saUg-
gørende, såfremt man ikke
går ind for ideimperiaUs-
men, som du, Lillian Flindt,
giver udtryk for.
Du foreslår en fagbevæ-
gelse, som er en fuldstændig
kopi af den danske. Det ty-
der i høj grad på, at du ikke
har overblik over det grøn-
landske og det danske sam-
funds store forskelUgheder.
Er det da heUer ikke faldet
dig ind, at vi, grønlændere,
måske kan tænke anderle-
des end I? Har anderledes
tænkende ingen plads i din
tankegang?
Såfremt det er første
gang, du oplever en højt »rå-
bende« grønlandsk skri-
bent, så tag det dog som en
oplevelse. Igennem de sidste
25 år har vi faktisk været
mange, der råbte vagt i ge-
vær. To indlæg i AG er ikke
noget at prale af. Men det
kan jo godt være, at de ople-
vedes af nogen som en mare.
Tusagassiorfinnut nalunaarut
All. Jens Johansen, SIK-mi siulittaasoq
Kakkaak
Allattoq Aqissiaq Møller, Nuuk
(- Imaluunniit isornartorsiuinerup killinga sumiippa? -
Atuagaq saqqummersoq »Kalaallit naalakkersuinerat«
pillugu)
Ullumikkut Nunar su ar mi
sulisartut ullorsiorneran-
nut atatiUugu, Inatsisartut
ataatsimuttarfiata silataani
oqalugiarnerni, Naalakker-
suisut sinnerlugit oqaase-
qartup Jens Lyberth-ip
oqaaseqaataanut atasumik,
Sulinermik Inuutissarsiute-
qartut Kattuffiata, SIK-p,
makku nalunaarutigissavai:
SIK-mi siuUttaasusima-
sup Jens Lyberth-ip, nam-
mineerluni SIK-mi siuUt-
taasuunermi nalaani, 1987-
mi isumaqatiginninniarner-
ni angusaqaatigisimasani,
maanna Naalakkersuisut
sinnerlugit neriorsuutigiler-
magit, SIK-p ukiuni arlaqa-
lersuni an gu niagarisimasai
piviusunngortikkumallugit,
tamanna SIK-mit nuannaa-
rutissaavoq.
KisianniU SIK-p erseqqis-
saatigiliuk, oqartoqaannar-
tarmat SIK nammineerluni
Naalakkersuinikkut angu-
saqameq ajortoq, suhat as-
sigiit, naUgiimmik akiler-
someqalemissaat, 1987-mi
Naalakkersuisunut isuma-
qatigiissutigimmagu, isu-
maqatigiissutip ukiunut 4-
nut atuuttussap iluani as-
sigiimmik aningaasarsaria-
qartilemissaq piviusunn-
gortinneqassasoq, SIK uki-
unut 4-nut isumaqatigiissut
atuuttussatut akuerisin-
naappagu.
Taamaattumik SIK-p er-
seqqissumik oqaatigiUuk;
suhat assigiit, naUgiimmik
akilersorneqalernissaat
1987-miU Naalakkersuisu-
nut isumaqatigussutige-
reermagu, tamannalu tun-
ngavigalugu maanna isuma-
qatiginninniarnissanut
aamma piumasaqaatigalu-
gu, kingusinnerpaamik 1.
jan. 1990 piviusunngortin-
neqassasoq.
Tamanna pisariaqalerpat
Inatsisitigut aaqqeqqullugu
Inatsisartunut inassutigis-
savarput, ilami sumi inunn-
gorsimaneq tunngavigalugu
akissaasersuisameq, inatsi-
sitigut atuutUersitaasima-
voq, InatsisartuUu pisus-
saaffigivaat allanngortin-
neqamissaa piaamerpaa-
mik aaqqiivigissaUugu.
Soorlu tamanna SIK-mi siu-
Uttaasuusimasup Jens Ly-
berth-ip nammineerluni
1987-miU piumasarigaa.
SIK-mi siulittaasuusima-
sup Jens Lyberth-ip oqaase-
qamermini ilaani oqarnera-
nut: »qanorluunnut SIK
isumaqaraluarpat...« SIK-
mit uagut paasisinnaanngi-
larput, pissutigalugu maan-
na politik-ikkut SIK-p piu-
masaqaatai, Jens Lyberth-
ip nammineerluni 1987-mi
piumasaqaataasa asserluin-
narimmagit, taamanilu
Naalakkersuinikkut 1987-
mi Naalakkersuisunut isu-
maqatigussutaasimasut as-
serluinnaralugit.
Taamaattumik SIK-p na-
qissuserlugu erseqqissaati-
giUuk, qanorluunnut Jens
Lyberth-i isumaqaraluar-
pat, uUumikkut suUsartut
uUorsiomerat iluatsiUugu,
tassalu: Sulinernik Inuutis-
sarsiuteqartut Kattuffiata,
1987-mi angusaqaatigisima-
sai ima pitsaatigisimagalu-
artut, allaat kikku t tam ar-
mik maanna inuuUuamiuti-
gilermatigik, siuUini kikkut
tam akku ninnga angusaqar-
simanersut eqqaallannguar-
nagit.
Sulinermik Inuutissarsi-
uteqartut Kattuffiat sinner-
lugu, kammalaatitut inuul-
luaqqusiUunga, suUsartut
uUorsiomeranni qamannga
uummatinnit pisumit piUu-
aqqusiUunga.
Grækerit oqaasiat »etik« aa-
sit kalaallisut nalulerakku
oqaatsit nassuiarneqarfiat
atuagaq UUoriannguup ra-
dioavusikkut ordbogimik
taasagaa qupperlugu paasi-
lerpara isumaqartoq »ileq-
qorinnissamik ajoqersuu-
tit«. Oqaaseq »presseetik«
qinimisaaraluarakku nas-
saarinngilara. Aamma oqaa-
seq »kildeetik« qinimisaara-
luarakku nassaarinngilara.
Tamatumunnga pisstuaa-
voq isumassarsiamik kusa-
nartumik piviusunngortitsi-
soq Atuakkiorfik atuagann-
guamik ukiut qulinik nalilii-
nermik taaneqarsinnaasu-
mik saqqummiimmat. Allat-
sinneqartut isummat saq-
qummiussat soqutiginar-
put. Allatsinneqartut isum-
mat saqqummiussat soquti-
ginarput. Atuagaq uUuin-
nami avusitut isiginngilara
allattui akisussaaffimmik
annertuumik tunineqarsi-
mapput nalUeeqquUugit.
Aamma nalihisimapput. Su-
naU tunngavigalugu sunalu
etik-eralugu sumiillu aallaa-
veqarlutik?
Atuakkiaq taama pin-
gaartigisoq kinguUssatsin-
nullu tunulequttatut atu-
gassaq aqqusinermi kaqja-
luisanilu tusatsiartakkat
mamarliinerit tunulequta-
ralugit tunngavilersorne-
qarsimaUuni ilaatigut saq-
qummermat kalaalUnut
uatsinnut suliniaraluartu-
nut kanngunaannarani ni-
kaUomaqaaq. Uanga ulluin-
narni tusaatsiartakkakka
tunulequtariinnarlugit pi-
neqartut taama mianemar-
tigisut naliUssagaluarukkit
sequnngerlunga taarsuup
ataani isussuUunga oqar-
lunga »aUanut oqaatigis-
sanngilatit« aatsaat saq-
qummiutissagaluarpakka
Qanormita UUorianngu-
aq qisuarissagaluarpa »iUsa-
risimaUuakkama ilaannit
kultureqamermut atuarti-
taanermuUu pisortaagaUa-
rama uUut ilaanni aqqusi-
nermi naapiUunga oqaluttu-
aa nutaarsiassaleriffunmi
pisortap suliaminik soquti-
gisaqanngissusianik ilinni-
artussanillu oqaatsit atorlu-
arnissaannik sungiusagas-
samik sumiginnaassusia-
nik« imaUk atuakkatigut pi-
moorussamik allaatigissa-
galuarukku.
AaU radioavusi »Kalaallit
Atuakkiortut« siuUttaasori-
simasaannik quUersalik.
Ilumut n amminer someru-
lernitsinni inuttut taama
nakkaatsigissaagut, nalilu-
sinnaajunnaarluta aviisiUu
Ekstra Bladitut ittut pissu-
saat ileqquUutiinnarlugit?
Taamaappat taava nak-
kaassimassaqaagut. Quja-
narU inuusuttoqarpoq oqar-
sinnaasunik: »Inuuneq uja-
gartik inuiaqatigiiUu pUer-
sinniakkatik Ulersugassara-
lugit imminut pilUutigini-
kuupput« (atuakkami qup-
perneq 85), Markus Olseni-
mit allanneqartoq.