Atuagagdliutit - 08.05.1989, Blaðsíða 16

AMkerivimmi immemgassaq ■ Reserveret postvsesenet
Lige løn til alle
Lovindgreb i midtvejsforhandlingerne kan bane vejen for
fødestedskriteriets afskaffelse inden 1991
(PL) Nu lægges der op til,
at fødestedskriteriet en-
delig afskaffes. Tjeneste-
mandsudvalget sætter i
ny betænkning tal på af-
skaffelsen og lægger op
til et politisk mandat til
en ny lovgivning på
Landtingets efterårs-
samling samt mulighed
for lovindgreb i midt-
vejsforhandlingerne.
Onsdag er tjenestemands-
udvalgets længe ventede re-
degørelse på Landstingets
dagsorden. Hvis udvalget
får sin vilje, så får det poli-
tisk mandat til at fremsætte
en ny grønlandsk tjeneste-
mandslov uden fødested-
skriterium.
Udvalget vil have, at
Landstinget beslutter, at
der optages forhandling
med rigsmyndighederne og
de grønlandske kommuner,
således at forhandlingsret-
ten på lønmodtagersiden
kan overføres til grønlands-
ke centralorganisationer.
Det er udvalgets opfattelse,
at l\jemmestyret fremover
kun skal indgå overenskom-
ster med organisationer, der
har hjemsted i Grønland.
Dette kombineret med en
nye tjenestemandslov uden
fødestedskriterium vil bane
vejen for fødestedskriteriets
afskaffelse.
Tjenestemandsudvalget
forudsætter også, at de
igangværende midtvejsfor-
handlinger er med til at ud-
ligne forskellene mellem
hjemmehørende og ikke-
hjemmehørende ansatte.
Dette ønske antyder, at tje-
nestemandsudvalget søger
politisk opbakning for et
eventuelt lovindgreb, hvis
midtvejsforhandlingerne ik-
ke er med til at udligne løn-
forskellene.
Endelig foreslår udvalget,
at Det offentlige Aftalenævn
afskaffes.
50 millioner
Udvalget regner i sin rede-
gørelse på, hvad det vil koste
at give alle hjemmehørende
samme løn- og ansættelses-
vilkår som tilkaldte.
Det vil koste 109 millioner
kroner for månedslønnede,
120 millioner for timelønne-
de, 50 millioner til frirejser
og flytninger samt 1,5 mil-
lion til huslejer. Ialt 280 mil-
lioner.
Hvis hjemmestyret læg-
ger for med at afskaffe føde-
stedskriteriet vil det koste
Landskassen 50 millioner.
Samtidig kan det forventes,
at udvalget ikke vil anbefale
feriefrirejser for hjemmehø-
rende. Denne post vil derfor
bortfalde ligesom posten
vedrørende timelønnede,
idet der ikke er udsendte på
timeløn.
Tilbage bliver derfor, om
der er politisk ønske i
Landstinget om at bevillige
50 millioner til ens lønnin-
ger for månedslønnede og
ens huslejer. Havldelen af
beløbet vil sandsynligvis
kunne blive udlignet i for-
bindelse med midtvejsfor-
handlingerne - frivilligt eller
via et lovindgreb.
Hvis udvalget får sin vilje,
så vil danske fagorganisatio-
ner være tvunget til at etab-
lere grønlandske lokalfore-
ninger for at kunne indgå
overenskosmter med det of-
fentlige.
Udvalget lægger op til, at
fødestedskriteriet endeligt
afskaffes ved udløbet af de
nuværende overenskomster
i 1991.
Afgiftsbombe
Akissarsiat naligiit
Akunnerinnakkut isumaqatigiinmartoqarneranut atatil-
lugu inatsisitigut akulemnnikkut sumi inunngorsimaneq
tunngavigalugu akissaasersuinerup 1991 nallertinnagu
atorunnaarsinneqamissaa aqqutissiuuimeqarsinnaavoq
Sumi inunngorsimaneq
tunngavigalugu akissaa-
sersuinerup atorunnaar-
sinneqamissaa pimoo-
rullugu anguniameqa-
lerpoq. Suleqatigiissitaq
atorfilinnik inuttaqar-
toq atorunnaarsitsinis-
saq anguniarlugu nutaa-
mik isumaliutissiissu-
siorsimavoq tassuunalu
anguniarneqarpoq Inat-
sisartut ukiaru ataatsi-
miinnissaanni oqaluuse-
rineqartussamik nutaa-
mik inatsisisaliornissa-
mut naalakkersuinikkut
pisinnaatitaalernissaq
aammalu akunnerinnak-
kut isumaqatigiinniar-
nermut inatsisitigut
akulerussinnaatitaanis-
saq.
Ataatsimiititaliap atorfi-
linnik inuttaqartup isumali-
utissiissutaa kiisa pingasun-
ngorpat Inatsisartuni oqa-
luuserineqartussanngor-
poq. Ataatsimiititaliallu pi-
umasani pissaguniuk taava
sumi innunngorsimaner-
mut attuumassuteqanngit-
sumik Kalaallit Nunaanni
atorfillit pillugit nutaamik
inatsisiliorsinnaatitaalis-
saaq.
Ataatsimiititaliap kissaa-
tigaa Inatsisartut aalajangi-
utissagaat, naalagaaffimmi
pisortat Kalaallit Nunaan-
nilu kommunit isumaqati-
giinniartinneqassasut, akis-
sarsisartullu sinnerlugit
isumaqatiginninniarsinnaa-
titaaneq kalaallit atorfillit
peqatighfllinut tunniunne-
qassasoq. Ataatsimiititaliaq
isumaqarpoq namminersor-
nerullutik oqartussat siu-
nissami isumaqatigiissute-
qarflgisartagassaat tassatu-
aasariaqartut peqatigiifllit
Kalaallit Nunaanni angerla-
rsimaffeqartut. Tamanna
sumi inunngorsimanermut
attuumassuteqanngitsumik
atorfllinnut inatsisiliomer-
mik ilagaanni taava sumi
inunngorsimaneq tunngavi-
galugu akissaasersuinerup
atorunnaarsinneqamissaa
aqqutissiuunneqarsinnaa-
lissaaq.
Ataatsimiititaliap atorfi-
linnik inuttaqartup piuma-
sarisaasa ilagaat, akunne-
rinnakkut isumaqatigiinni-
amerit aallartinneqareer-
sut aqqutigalugit sulisorisat
nunaqavissut tikisitallu
atugarisaasa assigiinngissu-
taat annikillilemeqassasut.
Kissaatigisakkullu tassuun-
ga ersersinneqarpoq akun-
nerinnakkut isumaqatigiin-
niarnerit akissarsiat nali-
giinnerulemerannik kingu-
neqassanngikkaluarpata
taava ataatsimiititaliap kis-
saatigigaa inatsisitigut aku-
leruttoqarnissaanut naalak-
kersuinikkut tapersersorne-
qamissani.
Ataatsimiititaliallu siun-
nersuutigaa Pisortat Isuma-
qatiginninniartartuisa ato-
runnaarsinneqamissaat.
50 millionit
Nunaqavissut tikisitallu as-
sigiimmik akissarsiaqalissa-
galuarpata tamatumap qa-
noq naleqarsinnaanera
ataatsimiititaliap naatsor-
sorsimavaa.
Qaammammusialinnut
109 millioner kroninik nale-
qassaaq, nalunaaquttap
akunnermusialinnut 120
millioner kroninik, akiliun-
neqarluni angalanernut
nutsernemullu 50 millioner
kroninik kiisalu ineqamer-
mut 1.5 millioner kroninik.
Tassa katillugit 280 millio-
ner kroninik.
Namminersomerullutik
oqartussat siulliullutik su-
mi inunngorsimaneq tun-
ngavigalugu atorunnaarsis-
sappassuk tamanna Lands-
kassip 50 millioner kroninik
aningaasartuutigissavaa.
Ilimagineqarsinnaanngilar-
li ataatsimiititaliap nunaqa-
vissut akiliunneqarlutik an-
galasarnissaat siunnersuu-
tigissagaa. Taamaattumik
aningaasartuutissat taak-
kua peerneqarnissaat naat-
sorsuutigisariaqassaaq taa-
matullu aamma nalunaa-
quttap akunnermusialinnut
tunngasup peernissaa ilima-
gisariaqassaaq, tikisitanim-
mi naunaaquttap akunner-
musiaqartoqanngimmat.
Taamaalillutik naalak-
kersuinikkut kissaatigine-
qartussatut kisemgorupput
50 millioner kronit qaam-
mammusiallit assigiimmik
akis sars iaqalemissaannut
illoqamermullu akiliutit as-
sigiilemissaannut atome-
qartussat. Taakkulu aflfaat
akunnerinnakkut isumaqa-
tigiinniamikkut naammas-
sineqarsinnaas sågu arput -
piumassuseq tunngavigalu-
gu imaluunniit inatsisitigut
akuleruttoqarneratigut.
Ataatsimiititalipa kissaa-
tigisaatut pisoqassappat
qallunaat atorfillit peqati-
giiffii pinngitsaalineqassa-
galuarput Kalaallit Nu-
naanni immikkoortortaqa-
lemissaminnut, akissarsiat
pillugit pisortanik isumaqa-
tiginninniartartuusussanik.
Ataatsimiititaliap siun-
nerfigaa sumi inunngorsi-
maneq tunngavigalugu
akissaasersuineq nunguti-
vinneqassasoq maannakkut
isumaqatigiissutaasut 1991-
imi atuutigunnaannginne-
ranni.
Akitsuutit malunnartut
Videot nipilersmitillu akitsuutaannik qaffaaneq
niuertarfiit matoramerannik kinguneqassasoq
Butikslukninger kan blive konsekvensen af
afgiftsforhøjelser på video- og musikudstyr
(SS) Repræsentanter for
grønlandske musik- og
videoproducenter, musi-
kerforeningen NNP, Si-
lamiut og andre interes-
segrupper kalder lands-
tingets vedtagelse i lør-
dags, om afgiftsforhøjel-
ser på bl.a. video- og mu-
sikudstyr, for en bombe
mod det grønlandske
kulturliv.
Uden varsel vedtog et
enigt landsting lørdag efter-
middag en række afgiftsfor-
højelser på videomaskiner,
radio- og fjernsynsappara-
ter, grammofoner, CD-er,
kasettebånd, forstærkere,
andet musikudstyr og fo-
toapparater. Disse ting be-
lægges nu med en afgift på
30 %. F. eks. kommer et ka-
settebånd nu til at koste 110
kr., mod før 90 kr. En com-
pact-disc stiger fra 130 kr. til
150 kr., mens de dyreste vi-
deomaskiner bliver op til
3000 kr. dyrere.
Hjemmestyret forventer
at få 10 millioner kr. mere i
landskassen i år på disse for-
højelser, og 19 millioner kr.
mere fra 1990 til ’92.
Radiofaghandlemes bran-
cheorganisation i Grønland,
som er en underafdeling af
den danske, holdt i formid-
dags telefonmøde. Bestyrel-
sesmedlem Arne Amstrup,
Notabene i Nuuk, siger til
AG, at organisationen vil
henvende sig til hjemmesty-
ret med en protest over for-
højelserne.
- Jeg har weekenden haft
kontakt med flere af vore
medlemmer, og tre af dem
har sagt, at de nu bliver nødt
til at lukke forretningen.
Denne afgiftsbuket er for
grov. Det betyder butiksdød
i branchen, siger Arne Am-
strup, som regner med at
Notabenes salg, og måske
også antallet af ansatte, re-
duceres med 50 %.
Repræsentanterne for det
grønlandske musikliv kræ-
ver total fritagelse af afgif-
terne på produktionsudstyr
og grammofonplader m.v.
- Hjemmestyrets 10-års
jubilæum kan nemt blive
det år, hvor landstinget luk-
kede den grønlandske mu-
sik- og videobranche, skri-
ver interesseorganisationer-
ne i en pressemeddelelse,
søndag.
(SS) Nunatsinni nipiler-
sukkanik videonillu saq-
qummersitsiviit, Nuum-
mi Nipilersortartut Pe-
qatigiiffiata, Silamiuk-
kut soqutigisaqaqatigiil-
lu allat, arfininngormat
inatsisartutta videot ni-
pilersuutillu allat akit-
suutaannik qaffaanerat,
kalaalit kulturiannik
qaartartumeerinninner-
tut taavaat.
Siumut nalunaarutigeq-
qaamagu inatsisartut isu-
maqatigiillutik arfininngor-
mat ualikkut videomaski-
nat, radiot ijernsynillu, oqa-
luttartut, CD-t, kasettemut
immiussat, sakkortusaatit
(forstærkerit), nipilersuutit
allat, assiliissutillu akitsuu-
serpaat. Tamakku 30 %-nik
akitsuusemeqarput. Asser-
suutigalugu kasettemut im-
miussaq maanna 110 kr.-qa-
lissaaq, 90 kr.-qarsimagalu-
arluni. Compact-disc 130
kr.-niit 150 kr.-nut qaffas-
saaq, videomaskinallu aki-
sunerit 3.000 kr.-t angullu-
git qaffassallutik.
Namminersomerullutik
Oqartussat naatsorsuuti-
gaat ukioq manna landskar-
si 10 millioner kr.-nik akit-
suutinit taakkunannga ilua-
naaruteqassasoq, 1990-
1992-mut 19 millioner kro-
nit isertinneqassamaarlu-
tik.
Nunatsinni radionik nioq-
qutillit peqatigiifliat ullaa-
tungaa telefonikkut ataatsi-
meeqatigiippoq. Siulersui-
sunut ilaasortaq Arne
Amstrup, Nuummi Notabe-
ne-miittoq, AG-mut oqar-
poq akitsuutit pillugit aker-
liliissummik namminersor-
nerusunut saafliginnissute-
qamiarlutik.
- Akunnerup naanerani
ilaasortavut arlallit oqaloqa-
tigisimavakka, pingasullu
oqareerput niuertarfitsik
matusariaqalerlugu. Akit-
suusiinerit ingasappallaa-
qaat. Niuertarfiit tamakku -
ninnga nioqqutillit ilaat ma-
tusariaqalissapput, Arne
Amstrup oqarpoq. Naatsor-
suutigaa Notabene-p nioq-
quteqamera, immaqalu
aamma sulisut, 50 %-nik iki-
leriassasut.
Nunatsinni nipilersukka-
nik il.il. saqqummersitsisar-
tut piumasaraat saqqum-
mersitsisamermi atortoris-
saarutinut, nuusianut il.il.
akitsuutit peerneqaqqullu-
git.
- Namminersomerullutik
Oqartussat ukiut 10-nngui-
nerat tassaalluarsinnaavoq
ukioq inatsisartut, nunat-
sinni nipilersomermik vi-
deoliomermillu sulialinnik
unitsitsinerat, soqutigisaqa-
qatigiit nalunaarumminni
taama allapput.