Atuagagdliutit - 05.07.1989, Side 11

NR. 68 1989
ATUAGAGDUUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
Kalaallit Nunaat pillugu Atlas pitsaalluinnartoq
Pilersuiffik Kalaallit Nunaat pillugu atlasiliortitsisimavoq - torrallataalluinnartumik
(SS) »Kalaallit Nunaat
Atlas« ukiuni arfineq
pingasuni piareersarne-
qarsimavoq. Torralla-
taalluinnartumilli iner-
neqarsimavoq. Kalaallit
Nunaat siullerpaameer-
luni namminerisaminik
atlaseqalerpoq, taan-
naannaanngitsumik. At-
lasinut tunngasut eqqar-
saatigigaanni Kalaallit
Nunaat manna tikilhigu
taamaallaat takuneqar-
sinnaasimagaluarpoq
qupperaavissiami 36-
inik qupperneqartumi,
quppernerillu taakku
ilaat quliinnaat Kalaal-
lit Nunaannut tunnga-
suupput. Maannali tassa
»Kalaallit Nunaat At-
las«-eqalerpugut 132-
inik quppemeqartumik,
Kalaallit Nunaannuin-
navik - nunanullu qanin-
nerusaanut - tunngassu-
teqartumik.
Aqaguani - tassa inuiattut
nalliuttorsiornerup aqagua-
m - sisamanngomermijunip
22-ianni, atlassi saqqum-
miunneqarpoq piorsarsi-
massutsimut, atuartitaa-
nermut sulisoqamermullu
naalakkersuisumit Jens Ly-
berthimit.
- Atlassip pilersinniame-
qarnera naalakkersuisuni
ilaasortat pingasut akisus-
saaffigisimavaat. SiuUermik
Thue Christiansen, suliari-
neqarnissaanik akuersissu-
tiginnittuusoq. Taava Step-
hen Heilmann, suliassaq an-
ingaasassaaruttoorunne-
qarsimagaluarmat ingerla-
titseqqilersuusoq. Taavalu
uanga, pingajuullunga, nu-
annaarutigaara atlassi, ajor-
nartorsiutissarpassuit aq-
qusaartareersimallugit kii-
sami naammassineqarsima-
soq, matumuuna saqqum-
miussinnaagakku, saqqum-
miussinermini Jens Ly-
berth ilaatigut taama oqar-
poq.
»Kalaallit Nunaat Atlas«
pingaartumik atuartitsiner-
mi atugassatut sanaajusi-
mavoq, aammali angerlarsi-
mafTunmi pigis as saqqis-
suulluni Kalaallit Nunaat
pillugu paasissutissanik as-
sigiinngitsorpassuamik
imaqarami. Portussutsinut,
silap pissusiinut sarfallu
pissusiinut tunngasut il.il.
paasiuminaatsut kisimik at-
lassimiinngillat. Aammali
atuarneqarsinnaapput sor-
passuit Kalaallit Nunaanni
kommuninut 18-iusunut
tunngasut, Kalaallit Nunaa-
ta avannarpasissortaanut
kujasissortaanullu tunnga-
sut, seqemgup tarrissaar-
tarneranut, kaperlammut
arsamemullu, ukiup tim-
miaasut, naasunut, 1901-
imiit 1985-ip tungaanut Ki-
taani inoqarfinnut, sermer-
suarmut, piorsarsimassutsi-
mut atassuteqaqatigiinner-
mut, piniamermut aalisar-
nermullu ilami allarparu-
jussuamut tunngasut allaat
atlassimi atuarneqarsin-
naapput.
Ilaapputtaaq asserpassuit
titartagarpassuillu qalipaa-
tillit assigiinngitsorpassuar-
nut tunngasut.
Paasissutissanik quppe-
raaviani allassimasut ila-
gaat »Unaaq tuukkartalik«
ilaatigut imatut eqqartome-
qarsimasoq:
» Unaaq piniakkanut
imarmiunut piniutaavoq.
Piniartup piniakkani naa-
likkaangagu unaaq paallat-
tarpoq, tassa ipua (unaar-
taa) katattarpoq, tuukkar-
taali alermik avattamut ata-
neqartoq piniakkami naa-
linneqartumi ikkusimaan-
nartarpoq.«
Atuameqarsinnaapput-
taaq hehport sunaanersoq,
gejser sunaanersoq, bund-
gamit sumut atorneqartar-
nersut, borgerråd aamma
bygderåd suunersut, AG su-
naanersoq, aammalu AM BA
qanoq paasisariaqamersoq.
Allarpassuarnullu paasissu-
tissattaaq allattorneqarsi-
mapput.
Atlassittaap taperai kisit-
sisit atorlugit paasissutis-
sat, Kalaallit Nunaanni in-
nuttaasut ukiuni kinguller-
ni qulini ineriartomerat pil-
lugu paasissutissanut tunn-
gasut.
- Atlassimik pilersitsiniar-
neq ajomartorsiutissarpas-
suamik naapitassaqarfiu-
sarsimavoq. Inuppassuit ar-
laatigulluunniit suleqataa-
sarsimapput. Namminer-
sornerullutik oqartussat
kommunillu aammalumi
inuppassuit ilisimasaqartut
oqaatsinillu paasisimasa-
qartut kalluutsinneqartar-
simapput, atlassi suliarillu-
agaq inunnut qaaqqusanut
saqqummiukkamiuk Jens
Lyberth ilaatigut taama
oqarpoq.
Saqqummiunneqamera-
tigullu naalakkersuisut siu-
httaasuata Jonathan Motz-
feldtip Namminersornerul-
lutillu oqartussat direktøri-
ata Aqigssiaq Møllerip
ukiorpaalunni assortuussu-
tigisarsimasaat qaangeme-
qarpoq. Sunaaffa assortuus-
sutigisarsimagaat Kalaallit
Nunaat qanorpiaq angitigi-
nersoq. Jonathan Motzfeldt
oqartarsimavoq Kalaallit
Nunaat 2.182.000 kvadrat-
meterinik angissuseqartoq -
pave 1982-imi taamatut oqa-
luttuussimagamiuk - Aqigs-
siaq Møllerili oqaartarsima-
voq 2.175.283 kvadratkilo-
meterinik angissuseqartoq.
Arlannnnatalnnnniilli eq-
qortarsimanngilaa. Atlas-
simmi nutaat qupperneran-
ni 107-imi takuneqarsinnaa-
voq Kalaallit Nunaat tam ar-
mi katilluni 2.415.000 kva-
dratkilometerinik angissu-
seqartoq!
- Nuannaarutigaara Ka-
laallit Nunaat ilimagisannit
anginerummat, Jonathan
Motzfeldt oqarpoq, Otto
Steenholdtilu oqamivoq: -
Kalaallit Nunaat ilikkarias-
sagit!
Flot nyt Atlas om Grønland
Pilersuiffik har udgivet et nyt atlas om Grønland - et rigtigt flot værk
(SS) »Kalaallit Nunaat
Atlas« har været 8 år un-
dervejs. Men det har væ-
ret årene - og sliddet -
værd. For første gang
har Grønland fået sit
eget atlas, og lidt til.
Grønland har indtil nu
kun kunnet vises rent
»atlasisk« i en 36-sidera
opslagsbog, hvor kun 10
af siderne var helliget
Grønland. »Kalaallit Nu-
naat Atlas« er på 132 si-
der, og det drejer sig kun
om Grønland - med nær-
meste omverden.
Dagen derpå - altså dagen
efter nationaldagen - tors-
dag den 22. juni, blev atlas-
set præsenteret af landssty-
remedlem for kultur- under-
visning og arbejdsmarked,
Jens Lyberth.
- Tilblivelsen af atlasset
har været igennem tre
landsstyremedlemmers
hænder. Først Thue Chri-
stiansen, som gav grønt lys.
Siden Stephen Heilmann,
som skubbede på, da projek-
tet var udgået for penge. Og
så har jeg, som den tredje,
den glæde at kunne præsen-
tere det færdige atlas, som
har haft mange barrierer at
skulle overvinde, sagde Jens
Lyberth ved præsentatio-
nen.
»Kalaallit Nunaat Atlas«
er primært lavet til under-
visningsbrug, men den er
god at have stående på hyl-
den derhjemme, for du kan
finde alt om Grønland i den.
Det er ikke kun halv-ufor-
ståelige højde- og klimakort,
samt kort over havstrømme
o.s.v., man kan aflæse i at-
lasset. Du kan læse om
Grønlands 18 kommuner,
om nordlige og sydlige Grøn-
land, om midnatssol, mørke-
tid og nordlys, om, hvor fug-
lene er om vinteren, om
plantebælter, om bebyggel-
ser i Vestgrønland fra 1901
til 1985, om indlandsisen,
om kultur og kommunika-
tion, om fangst og fiskeri -
ja, om meget, meget, meget
mere om Grønland, på alle
leder og kanter.
Og dertil hundredvis af
farvefotos som illustratio-
ner til de forskellige emner.
I det leksikale afsnit kan
du f.eks. under »Harpun«
læse:
»Harpunen anvendes til
fangst på havpattedyr. Når
den rammer dyret, går skaf-
tet af ved hjælp af en knæk-
kemekanisme, mens har-
punspidsen, der er forbun-
det med fangeblæren ved en
line, bliver siddende i dy-
ret.«
Du kan også læse om,
hvad en heliport er, hvad en
gejser er, hvad et bundgarn
bruges til, hvad borgerråd
og bygderåd er, om AG, hvad
AMBA står for. Og selvfølge-
lig forklaringer på mange,
mange andre ting og begre-
ber.
Der er masser af oplysninger i »Kalaallit Nunaat Atlas«. Bl.a. er fangst og fiskeri til privat forbrug kortlagt kommune for
kommune, ogi hvilke måneder dyrene må jages.
Atlasset har som tillæg et
statistisk hæfte, der fortæl-
ler om udviklingen i det
grønlandske samfund gen-
nem de sidste ti år.
- Mange besværligheder
har været forbundet med til-
blivelsen af atlasset. Masser
af mennesker har været in-
volveret. Hjemmestyret og
kommunerne samt sted-
kendte mennesker - og
sprogudvalget - har måttet
konsulteres, sagde Jens Ly-
berth bl.a. da han præsente-
rede det flotte atlas for et
indbudt publikum.
Ved præsentationen blev
en gammel strid mellem
landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt og hjemme-
styrets direktør, Aqigssiaq
Møller iøvrigt bilagt. Det vi-
ste sig nemlig at de to har
været uenige om, hvor stor
Grønland egentlig er. Jona-
than Motzfeldt har holdt på,
at Grønland er 2.182.000
kvadratkilometer stor
hvad han også havde fortalt
paven i 1982 - mens Aqigssi-
aq Møller sagde 2.175.283
kvadratkilometer.
Ingen af dem havde ret.
På side 107 i det ny atlas står
der, at Grønlands samlede
areal er på 2.415.100 kva-
dratkilometer!
- Jeg er glad for at Grøn-
land er større end jeg troede,
sagde Jonathan Motzfeldt,
hvad der fik Otto Steenholdt
til at udbryde: - Lær dog
Grønland at kende!
Ntiuirdlieservice
3900 NUUK BOX 152 TLF 2- 1033 FAX 2-3839
Studæ S as Dame & herrefrisør Solarium
Man. Tir. Ons. \ 9.00-17.30 Tor. Fre 9.00-18.00 Lør 9.00-13.00
Studio Bes. Bycentret. Tlf. 2 38 11 Postbox 1057.3900 Nuuk. Grønland