Atuagagdliutit - 12.07.1989, Side 3

NR. 69 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
SIN El R IAI K
KYSTEN
Maniitsumi apersortittut. Majip 21-ani Maniitsumi Eliap
Oqaluffiani palasimit Sofie Petersen-imit ukua apersor-
tinneqarput. Talerperlermiit: Andreas Biilmann, Ketzia
Rosing, Nuka Nikodemussen, Petrine Petersen, Angu-
tinnguaq Heilmann, Mette Larsen, Jørgen Lyberth, Lai-
la Karlsen aamma Berthel Wille.
Kontirmation i Maniitsoq. Den 21. ma] blev følgende
konfirmeret af Pastor Sofie Petersen i Eliap Oqaluffia,
Maniitsoq. Fra højre ses Andreas Biilmann, Ketzia Ro-
sing, Nuka Nikodemussen, Petrine Petersen, Angu-
tinnguaq Heilmann, Mette Larsen, Jørgen Lyberth, Lai-
la Karlsen og Berthel Wille.
Spejderit allanut
Spejderit qulit Avaimarlemut
angalaalersut
Kalaallit Nunaanni Spej-
derit Kattuffiata aaqqis-
suussaanik nunatsinniit
spejderit qulit nunanut
avannarlernut tam-
maarsimaarialerput.
Nunat ornitassaat tassaap-
put siullermik Savalimmiut,
tassani savalimmiuni spej-
dereqamerup ukiunik 50-
nngortorsiorluni nalliuttor-
siutigalugu tammaarsi-
maameqassalluni, naatsor-
suutigineqarporlu nunanit
avannarlerniit spejderit
800-t tammaarsimaanermi
peqataajumaartut.
Tulliullugu ornitassaat
tassaavoq qallunaat nunaat,
tassani Det Danske Spejder-
korps-ip ukiunik 80-nngor-
torsiorluni nalliuttorsiome-
ranut atatillugu tamaarsi-
maamermut peqataassallu-
tik. Ilimagineqarporlu spej-
derit 19.000-t peqataqju-
maartut.
Naggataatigut omitas-
saat tassaavoq, Norge, tas-
sani nalinginnaasumik tam-
maarsimaartitsinissamut
peqataassapput, spejderillu
nunanit tamalaaneersut
17.000-t ilaassangatinne-
qarput.
Spejderit kattuffianni
atorfilik Sivert Lynge oqar-
poq, angalanissaat sioqqul-
lugu Nuummi peqataasut
sianeriammeersut sungiu-
sartinneqarsimasut.
- Peqataasussat sineriam-
meersut illoqarfigisaminnit
angalareerlutik qaammatip
affaa missiliorlugu peqann-
gittussaapput. Angalaffissat
nunallu omitassat arlalium-
mata spejderit nunartik pil-
lugu paasissutissanik nas-
sartussaapput. Puisip amii-
nik aaqanngitsunik atuk-
kersomeqarsimapput, nu-
natsinni puisinniamerup
piniartortatsinnut qanoq
pingaaruteqas su sia nittar-
Spejderit qulit angalanis-
saat piviusunngortineqarsi-
mavoq aningaasaateqarfiit,
suliffeqarfiit, immikkoor-
tortallu peqataatitaqartus-
sat tapiissuteqamerisigut.
Angalanissaq aallartissaaq
14. juli, spejderillu utereer-
simassapput 13. august.
Umimmanniarsinaalerput
Moskusokser
Illoqqortoormiuni Ma-
niitsumilu piniartut
umimmanniarsinnaaler-
put, piniartulli qorsum-
mik allagartaliinnaat ki-
simik umimmanniarsin-
naapput.
Kalaallit Nunaanni umim-
Bannik eqqissisimatitsineq
tunngavigalugu periarfissa-
qartitsisoqalerpoq pisassa-
nik aalqjangersimasunik
umimmassinnaanissaq II-
loqqortoormiut Maniitsullu
kommuniini.
Illoqqortoormiut Kom-
munianni uminunaat 120-t
pisarineqarsinnaapput, an-
gu ti vis sat 40-t, amavissat
60-t umimmaaqqallu 20-t,
piffissami 20. september-
miit 20. deæmber-ip tun-
gaanut.
Kommunip nammineq pi-
sas sari taasut piniartunut
agguaatissavai, piniartullu
tamaasa umimmanniarni-
artut uppemarsaammik tu-
nis savai.
Maniitsup kommuniani,
Angujaartorfiup Nunaani
umimmaat 300-t pisas sari-
ti taapput, pifiissamilu 1. au-
gust-imiit 25. september-ip
tungaanut pisarineqarsin-
naapput.
TTmitTimarminrKirmnnti-
taapput taamaallaat piniar-
nermik aallaaniamermillu
inuutissarsiuteqavissut,
umimmaallu 300-t taakkua
taamaallaat pisarineqarsin-
naapput sakkutooqarfiup
avataani, tuttuuteqarfiup
avataani eqqissisimatitallu
Arnangamup Qooruata ava-
taani.
Ukiormanna umimmat-
tassat immikkut ittumik aa-
laj anger sameqars imanngil-
lat. Utoqqaassusii, suune-
rallu (amavissat angutivis-
salluunniit) immikkoorti-
temeqarsimanngillattaaq.
Kommunip nammineq pi-
sas saritaasut piniartunut
agguaatissavai, nalunaaqu-
tassaallu marluk tuttumut
ataatsimut tunniutissavai
kiisalu uppemarsaat aam-
ma tunniutissallugu.
Kommunini marlunni
taakkunani piniartoq,
umimmassimasorlu pisus-
saavoq kommuniminut tun-
niutissallugit umimmaap al-
lemi, paasissutissaq immer-
sorneqarsimasoq ilanngul-
lugu.
Ittoqqortoormiit- og Maniit-
soq-fangere har nu mulig-
hed for at tage på mokusok-
sejagt, men det er dog ikke
alle, der lår den fornøjelse.
Det er kun fangere med
grønt bevis, der må jage.
Med baggrund om fred-
ning af moskusokser i Grøn-
land er der skabt mulighed
for en kvotabaseret i Grøn-
land er der skabt mulighed
for en kvotabaseret moskus-
oksejagt i Ittoqqortoormiit
og Maniitsoq Kommuner.
I Ittoqqortoormiit kom-
mune må der nedlægges ialt
120 moskusokser, fordelt på
40 voksne tyre, 60 voksne
køer samt 20 ungdyr eller
kalve indenfor jagtperioder-
ne fra den 20. august til den
20 september og fra den 20.
november til den 20. decem-
ber.
Kommunen varetager for-
delingen af kvotaen mellem
fangerne samt mellem de to
jagtperioder, og der skal ud-
leveres oplysningskort til
hver fanger, der driver mo-
skusoksejagt.
I Maniitsoq kommune i
Angujaartorfiup Nun aa kan
der nedlægges 300 moskus-
okser i perioden fra den 1.
august til den 25. septem-
ber.
Moskusjagten må kun dri-
ves af personer med fangst
og jagt som hovederhverv,
og de 300 moskusokser, der
udgør kvotaen for 1989, må
kun nedlægges udenfor
forsvarsområdet, rensdyrre-
servatet og det fredede om-
råde ved Amangarnup Qoo-
rua (Sarfartoq-dalen).
Dette års kvota er ikke be-
grænset til særlige køns- og/
eller aldersgrupper i bestan-
den.
Kommunen vil forestå til-
delingen af de 300 licenser
samt udlevering til fangerne
om de nødvendige numme-
rerede eengangsplomber (2
stk. pr. dyr) samt et oplys-
ningskort.
Enhver fanger, der ned-
lægger en moskusokse i de
nævnte byer, har pligt til at
aflevere underkæben fra dy-
ret med et udfyldt oplys-
ningskort til kommunen.
Gram-ip qerititsiviliai nunaqarfinni atugassatut
naatsorsuussat allanngorartunik angissuse-
qartillugit pineqarsinnaapput - qanoq amerlati-
gisunik qerititsinissamik pisariaqartitsineq
malillugu. Init qerititsiviit tamarmik assigiissuti-
gisaat tassaavoq katitigassatut sanaajunertik
aammalu piffissaq ullormit ataatsimit sivikin-
nerusoq atorlugu katiterneqarsmnaanertik -
immikkut ilinmarsimasunik ikiorteqaram.
Gram-ip nunaqarfmni-qerititsiviisa pissutsit
qanorluunniit ikkaluaraangata qerititsivimmi
allanngujaatsumik isumannaatsumillu mgerla-
sumi peqqumaateqarmssaq qularnaallisittar-
paat Mappersagannguaq siarnutigalugu pis-
sarsiarmiariuk paasissutissamllu arlaqarneru-
sumk paasimaallulit.
Gram bygde-frysere fås i variable
størrelser - alt efter frysebehov.
Fælles for alle fryserummene er, at
de er elementbyggede og kan sam-
les på mindre end en dag - uden
brug af fagfolk.
Gram bygde-frysere sikrer stabil og
driftsikker fryselagring under alle
forhold.
Ring efter brochure og yderligere
information.
r/ÆSk
721
GRAM-IP NUNAQAR-
FINNUT-QERITITSIVILIAI
PISARIAQARTITSINEQ MAUL-
LUGU QERITITAASIVISSAT
GRAM BYGDE-FRYSERE
FRYSELAGER
EFTER BEHOV
Kalaallit Niuerfiat - Grønlands Handel ■ 315460 01
DET GRØNLANDSKE Kalaallit uuliamik
OLIEAKTIESELSKAB
leverer otrepcodukter fra impontageret »POlAfiOIU i UuKumit nioqquttesiat paqquniaasiveqarfimmlt »POLAft-
rmgehavn med tankskib titgrønlandske byer, der har hovne- QiL« imit KangerluarsGnitsIfnrifhunut urniareuartigut assar-
tomeqartarput Kataaflit-Nunaanni illoqørfinnut, umlarsuit
3®tnnut urmarsuativinnt tankegar-
: tankanlæg fer mødtagetee af .sktbafoisyhihg,

f.K|ariunut.