Atuagagdliutit - 12.07.1989, Síða 8

AG aamma Nuuk Ugeavis
Takanna takinersuali utoqqatsissutigaarput: Isumaqarpugulli Ser-
mitsiamik Nuuk Ugeavisimillu atuartartut akissuteqarfigineqartari-
aqartut:
Tori nngi tso rsuarnik aviisitigut aUaaserisaqassalluni taamalu inuit
taamaattupqjussuamik atuagassissallugit qjomaaginnanngilaq aam-
mali qjoraluartumik ilaatigut qvoarunneqartartonyussuuvoq pin-
gaartiunik inooqatigiinnguani Nuummiittutut ittuni, taakkumi
amerlqjaartorsuunertik pissutigalugu allaat imminnut ilisarisimaqa-
tigiippiarunnaarsimagamik taamalu ilaatigut ingutsisussannguanik
tusarumasorujussuanngorsimallutik.
Nuuk Ugeavisip aaqqissuisuata, Anders Nilssonip, aviisilioriaaseq
taamaattoq iluatsisimaarutigisorujussuanngorsimavaa, aviisinilu
nuummiunut akeqanngitsumik agguaanneqartartoq aqqutigalugu
allaat AG qjortinnialersimallugu.
Qaammat ataaseq qaangiupporli Anders Nilsson - tusatsiagaqa-
runnaarneq qjortoq taamaattorli saassutassarsiomialeraangami pis-
susiviusunik paasiniaaqqaqjuittartoq - allappoq AG-gooq atisaajar-
tartunik saqqamigut assiliartalersuisartoq. Sugamimi? Taamanik-
kummi aa ti saajartartu nik illoqarfimmiittoqarpoq, uagullu pisut al-
laaserisarpagut - nuannarigutsigit nuannarinngikkutsigillu assigiim-
mik. »Perorsarsimarpalaamerugami« avisi ussassaarutaannarnik
saqqalersortassagaanni? Tamanna Anders Nilssonip anersaakkut
atisaajarneranik taaneqarsinnaannginnami?
Aviisi taanna imaqartarpoq ussassaarutaannarnik, TV-kut aalla-
kaatitassaannamik aaqqissuisullu nammineerluni isorinninniutaan-
naanik - tamarmik qallunaatuuginnaasunik - tamanna tassaanerami
kalaallisut »torersumik« tusagassiuineq?
Nuuk Ugeavis qallunaatut ussassaarutitsialaavoq, qulamanngit-
sumillu iluanaamiutaalluartuulluni, tamanna immini mamianar-
tuunngilaq, Anders Nilssonili tusagassiortoorusussimaqiguni taava
sooq ukiarmi Sermitsiamut tunisinermigut isertitani 800.000 kr-iu-
sut nammineq kaasarfimmiuliutiinnarnagit ilaat torersumik tusa-
gassiuutiliomermut atomianngilai?
AG-ip isertitai tamarmik aviisip tusagassiuutitut ineriartortinnee-
qameranut atomeqartarput - taamaattumilluunna aamma naqiteri-
sitsisarilmmik ussassaarusiorflmmillu saniatigut ingerlataqartugut.
Sinneqartoorutit arlaannattaluunniit kaasarfiinut tunneq ajorput.
Aviisili suli pitsaanerusunngortinniartarparput taamalu atuartartu-
vut sapinngisatsinnik pitsaasumik sullinniartarlugit.
Seemartorsuupput, terianniaq paarnartoraluallarlunilu taamatut
oqarsimavoq. Oqaatsit Nuuk Ugeavisimi atomeqartartut atorlugit
toqqaannartumik oqassagutta oqassaagut, sinngagaanni sinnganeq
aamma allatut iliorluni ersersinneqarsinnaagaluarpoq.
Oqaluttualiaq piumasaarsuutaalluinnartoq Sermitsiap sapaatip
akunnerani kingullermi ilanngussimasaa nerlemgusaassinertulluun-
niit taaneqarsinnaavoq, taassuminngalu allattuusimavoq A.N.'(naag-
ga, Aids Naamik-unngitsoq, naak aamma Sermitsiap Paarisap aviisia
sanasaraluaraa) allaaserinnittullu aviisimini Sermitsiamit pigineqar-
tumi assorsuaq eqqaaqqqjaasarpaa Lars Emill Johansenip sumi siu-
littaasuunera. Nunami naami inuit arlalissuarnik siulittaasuuffeqar-
tut arlaqarput. Assersuutillu taaneqarsinnaavoq Ugeavisip direktø-
ria - A.N.-ip ittua - Hagen Højer Christensen aammattaaq Sermitsia-
mut aaqqissuisuunerummat aammalu Kujataata Naqiteriviata siu-
lersuisuini ilaasortaalluni, Nuuk Ugeavisilu ullumikkuminnganniit
tassani naqitemeqartalersussanngorsimavoq. Taamaakkaluartorli
oqartoqarsinnaagunanngilaq Hagen Højer Christensenip Kujataata
Naqiteriviata naqiterissussinerminut akiliutigitittagai appartinniar-
simagai, taamalu unammillertuusoq Nuuk Offset sullittakkamik pin-
gaamersaannik annaasaqartillugu taamatullu aamma Kujataata Na-
qiterivia naqiterinerup tungaatigut suli kisermaassisuunerulersillu-
gu. Oqarumanngilaguttaaq Hagen Højer Christensenip sulissutigisi-
AG og Nuuk Ugeavis
Værsgo’ og undskyld længden: Men vi synes, læsere af Sermitsiaq og
Nuuk Ugeavis har krav på et svar:
At hælde lort ud over sine avissider og i hovedet på folk, det er ikke
bare nemt, det er desværre også underholdende i et lille samfund som
Nuuk, der er stor nok til, at få aldrig rigtig ved noget om nogen, men
hvor mange gerne lytter til bagvaskelse af andre.
Nuuk Ugeavis’ redaktør, Anders Nilsson, har gjort denne form for
avisdrift til en god forretning, og i det nummer, der i dag blev
påtvunget alle husstande i Nuuk, går det ud over AG.
Allerede for en månedstid siden harcelerede Anders Nilsson - der
altid er fuld af fornemmelser, men har uhyggeligt få kendsgerninger
bag sine frelste anklager - ganske vist over, at AG havde strip-tease på
forsiden. Og hvad så? Der var strip- tease i byen, og vi skriver om,
hvad der sker - uanset om vi kan li’ det eller øj. Er det mere »seriøst«
kun at have annoncer på forsiden? Eller Anders Nilssons åndelige
strip-tease?
En avis, der udelukkende bringer annoncer, TV- program og redak-
tørens personlige aggressioner - altsammen kun på dansk - skal det
være modellen for »seriøs« grønlandsk presse?
Nuuk Ugeavis er et udmærket dansk annonceblad, givetvis en
fremragende forretning, ikke et ondt ord om det, men hvis Anders
Nilsson er interesseret i mere journalistik, hvorfor brugte han så ikke
nogle ressourcer på det i stedet for at stikke de 800.000 kr. i lommen,
han fik ved salget til Sermitsiaq i efteråret?
Alle AG’s indtægter går udelukkende til at udvikle bladet journali-
stisk - og det er også grunden til, at vi driver forlag og reklamebureau.
Der er ingen, som skal stikke overskuddet i lommen. Men vi vil gerne
lave en endnu bedre avis, og give vore kunder den bedste service.
De er sure, sagde ræven om rønnebærrene. Men der er mange
andre måder at have - for at sige det så direkte, at det kan forstås også
på Nuuk Ugeavis - ondt i røven.
Det virker som brødnid, når i sidste uge Sermitsiaq i en totalt
opdigtet historie og nu A.N. (nej, det er ikke Aids Naamik, selvom
Sermitsiaq laver Paarisas blad) i sit Sermitsiaq-ejede blad går højt op
i, hvor Lars Emil Johansen er bestyrelsesformand. Der er flere i dette
land, der har flere tillidsposter. Man kunne f.eks. nævne, at Ugeavi-
sens direktør - A.N.’s chef - Hagen Højer Christensen også er chefre-
daktør for Sermitsiaq og medlem af bestyrelsen for Sydgrønlands
Bogtrykkeri, hvor Nuuk Ugeavis fra og med i dag pludselig bliver
trykt. Men deraf kan man ikke slutte, at Hagen Højer Christensen har
presset Sydgrønlands Bogtrykkeri til at »dumpe« trykpriseme, så
konkurrenten Nuuk Offset mister sin aller vigtigste kunde og Syd-
grønlands Bogtrykkeri dermed får befæstet sit monopol. Vi vil heller
ikke slutte, at det er Hagen Højer Christensen, der har fået sit
annonceblad til at svine »konkurrenten« AG til netop i Nuuk, hvor
AG de sidste par år har haft stor fremgang. Spørgsmålet er nemlig
massagaa ussassaarusiisarfiutimik »unammillertertik« AG Nuum-
merpiaq tusagaaJierlutsinniassagaa, AG-ip tassanerpiaq ukiuni kin-
gullemi marlussunni siuariartortorujussuusimanera pissutigalugu.
Apeqqutaanngilarmi Lars Emil Johansen Hagen Højer Christenseni-
luunniit imaluunniimmi inuk alla sumut oqartussaaqataanersut,
apeqqutaaanerullunili pissutissaqamersut oqartussaaqataanertik
atomerlussallugu. Pissutissaqanngilluinnarpormi taamatut pasissal-
lugit. Pasilliiniarsarineq asuli tunngavissaqanngitsumik oqaatiginer-
luiniarneruvoq. Taamaaliomerli sunniuteqartarpoq! Ilaa?
Atuartartut namminneerlutik isummerfigissavaat AG pitsaaneru-
nersoq imaluunniit pitsaanerulersimanersoq. Pissusiviusulli imaap-
put, AG siusinnerusukkut pisortaniit mikinngitsumik tapiifiigineqar-
tarsimagaluarluni, taamaalu ingerlqjuamissaminut tunngavissinne-
qartarsimalluni, ullumikkulli taamaanngilaq. Taamaakkaluartorli
naatsorsuutigaarput AG ukiormanna 1861-imi pilersinneqamermi
kingomatiguJli siullerpaameerluni sinneqartooruteqarumaartoq, ta-
matumunngalu pissutaapput aviisip nammineq isertittagaasa amer-
liartorsimanerat aammalu saniatigut suliat allat isertitsissutaasarsi-
manerat.
Ukiup aappaa avillugu matuma siomatigut naqiterisamerput al-
lanngortipparput, taamalu Kujataata Naqiteriviata akisunerujussua
aviisinillu naqiterinerup tungaatigut kisermaassinerujussua malugi-
simavallaarunnaarlutigu. Tassa teknikikkut atortuutinik nutaaliaa-
sunik atortoqalersimagatta taamalu aviisip saniatigut allanittaaq su-
liaqarsinnaanngorsimalluta - taamalu AG-mut iluaqutaasunik iserti-
taqarsinnaalersimalluta.
Naqiterisitsisarfipput Atuagassiivik/Eskimo Press atuakkioruma-
sunik aviisiliorumasunillu tamanik naqiterissussisinnaavoq, neqero-
orullumi tamanna arlalinnit ilassilluameqartarsimavoq. Tamanna
tupinnanngilaq. AG-mi Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit tusagassior-
tunik, ilioqqaasunik ussassaarusiortunillu sulisoqartut kisiartaraat.
AG-lumi aamma aviisit tusagassiortunik kalaallinik sulisoqartut kisi-
artaraat. Taamaalillutalu sullinneqarsinnaasut tamaasa sullissinnaa-
vagut - nunamilu maani inuit tamaasa oqaloqatigisinnaallugit.
Tamatuma ldngunerisimavaa ullumikkut namminersortut pisor-
tallu suliffeqarfiutaat atuagassianik naqiterissuttalersimagatsigit, so-
orlu Grønlandsfly, Præks, Nuna-Tek, kommunit arlallit Brugsenilu.
Taamaaliortarpugut niuerfittut ingerlatsineq tunngavigerpiarlugu,
akit aalqjangersimasut tunngavigalugit, ussassaarutinillu naammat-
tunik pissarsisinnaasaraangatta sullitatta aviisit AKEQANNGITSU-
MIK pisarpaat. Tamanna kukkunerua? Allat aamma taamaaliorsin-
naapput, piumagunik - eqiaginngikkunikkulu.
A.N. sinngavoq AG-ip tamakkua sullittalersimammagit. Proeksip
amigartooruterpassui siorna assuarikutsuullarsinnarlugit maannak-
kut sinngalerpoq AG-ip Proeks aviisiliuuttarmagu, oqarluni suliffe-
qarfik taama angitigisoq »soorunalimi akissaqarpoq allanik ussassaa-
rusiisitsinngikkaluarluni aviisiliomissaminut«. Tassami ajortisaami-
akkami kikkuuunerat tunngavigalugu oqaasissarsiortarami. Ilumo-
ortorli unaavoq, ussassaarutit naammakkaangata Proeksip sulisumi-
nut aviisini akilinngitsoortarpaa, tamannalu akileraartartunut, Pro-
eksip amigartoorutaanik akiliisussanut, ilaqutaavoq.
Akileraartartullumi pisortat suliffiutaasa amigartooruteqartame-
risigut nammagassinneqartannginnissaat A.N.-ip tunngaviginiarpaa
allaaserisamini allami saassukkamiuk AG-ip Nuna-Tek-ip telefon-
bogissaanik suliarinnittussaanera.
Siusinnerusukkut AG-mi taareersimasatsitut Nuna-Tek Telep ta-
manut ammasumik suliariumannittussarsiomerminik aalajangiussi-
simanera assuarliuteqarfigisimavarput. Nuna-Tekip siulersuisuinut
maalaaruteqarsimavugut, kingusinnerusukkullu nalunaarfigineqar-
pugut tunngavigisavut isumaqatigineqartut, aningaasallu tungaasi-
gut pissutissaviusunik tunngavissaqarpat aatsaat Danmarkimi naqi-
terisitsisoqassasoq. Isumaqatigiissummik suli atsiuisimanngilagut,
telefonbogilli piaamerpaamik saqqummersinnaanissaa qulamaami-
arlugu Telemik oqaloqatigeriarlugu ussassaarutitassaannut missin-
gersuusianik nassiussereersimavugut.
ikke, hvor Lars Emil Johansen eller Hagen Højer Christensen eller
nogen som helst anden har tillidsposter, men om der er gode grunde
til at tro, at de misbruger dem. Det er der overhovedet ikke. Det er
bare udokumenteret mistænkeliggørelse. Men det virker! Ikke?
Om AG har været bedre eller er blevet det, det er en smagssag.
Kendsgerningen er imidlertid, at AG tidligere fik et betydeligt offent-
ligt tilskud, der gav bladet redaktionelle muligheder, som ikke eksiste-
rer i dag. Alligevel regner vi med, at AG i år for første gang siden
grundlæggelsen i 1861 giver overskud, og det skyldes dels voksende
indtægter til selve avisen, dels indtægter fra en række sideaktiviteter.
For halvandet år siden lagde vi produktionen om, så vi blive mere
uafhængige af Sydgrønlands Bogtrykkeris høje priser og monopol på
avisproduktion. Vi investerede i såkaldt ny teknik, hvilket gav os
mulighed for også at producere andet end avisen - og tjene på det til
fordel for AG.
Vores forlag Atuagassiivik/Eskimo Press tilbød alle og enhver at
skrive og producere aviser og blade for dem, og vi fik en række positive
reaktioner. Det var ikke mærkeligt. AG er den eneste virksomhed i
Grønland, hvor der både er journalister, typografer og annoncefolk
ansat. AG er iøvrigt også den eneste avis, der beskæftiger grønlandske
journalister. Så vi er faktisk i stand til at betjene alle kunder - og
snakke med alle mennesker i landet.
Resultatet blev, at vi i dag producerer tryksager for både private og
offentlige firmaer, ind. Grønlandsfly, Proeks, Nuna-Tek, flere kom-
muner og Brugsen. Det gør vi 100 pct. forretningsmæssigt efter en
fast pris, og hvis der er tilstrækkeligt med annoncer, så får kunderne
aviserne GRATIS. Skal det nu være forkert? Andre kan gøre helt det
samme, hvis de vil - og gider.
A.N. er misundelig over, at AG har disse kunder. Men hvor han
sidste år dundrede imod Proeks underskud, så er han nu så jaloux
over, at AG laver avis for Proeks, at han mener, at så stor en virksom-
hed har »selvfølgelig råd til at udgive en koncemavis uden fremmede
annoncer«. Han vælger simpelt hen sine argumenter alt efter, hvad og
hvem han vil svine til. Sagen er, at Proeks slipper for at betale for sin
personaleavis, hvis der er annoncer, og det er til fordel for skatteyder-
ne, som betaler Proeks underskud.
Netop dette med at skatteyderne ikke skal påføres yderligere un-
derskud fra offentlige virksomheder bruger A.N. derimod et andet
sted til at angribe, at AG’s forlag skal lave telefonbog for Nuna- Tek.
Som omtalt tidligere i AG, protesterede vi imod Nuna-Tek Teles
afgørelse efler en offentlig licitation. Vi protesterede til Nuna-Teks
ledelse,og vi fik senere besked om, at man var enig i vore argumenter
om, at der bør være tungtvejende økonomiske argumenter for at
flytte en produktion til Danmark. Vi har endnu ikke underskrevet en
kontrakt, men for at sikre, at telefonbogen kan udkomme hurtigst
muligt, er annoncematerialet netop udsendt efter aftale med Tele.
Det har Sermitsiaqs redaktør for Nuuk Ugeavis også ondt af (arme
mand, hvor han lider!). Han ironiserer over, at en af vore medarbejde-
re er dansk og tilkaldt (han kunne have oplyst, hvordan han selv var
udsendt, indtil han fik tilbudt sit lækre boligstøttehus men kun kunne
Tamanna aamma Sermitsiap Nuuk Ugeavisimut aaqqissuisuata
anneraa (ilannguakkuluk, anniaateqangaarami!). Sulisutta ilaata qal-
lunaajulluni tikisitaanera quiassuaatiginiarsaraa (soormi oqaluttua-
rinngilaa nammineq aamma tikisitaasimagaluarluni, nunaqavis-
sunngorunili kusanartorsuarmik illutaamissaminik neqeroorfigine-
qarami aatsaat nunaqavissunngorsimalluni), ajorilluinnarpaalu aam-
ma qallunaanik allanik sulisoqaratta (AJN.-itut qallunaqjunissaq qju-
saarnartorsuanngorsimanerami?) ajoraalu timmisartortitsinermut
tunngasoq »Suluk« telefonbogilu Danmarkimi naqitemeqartussaam-
mata. Annassimasoq Kujataatalu Naqiteriviani naqiterisitsisalerlaaq
nakkippoq qilammiuulluni. Kujataata Naqiterivia aperisimagaluaru-
niuk paasisimassagaluarpaa taakkua »Suluk« pisariuallaarnerarlugu
naqiterumasimanngikkaat. Telefonbogilu Kujataata Naqiteriviani
naqitertissallugu uagut akissaqanngilagut - Teleluunniimmi akissa-
qanngilaq, naqiterivillumi naqiterussiumalluni suliluunniit neqeroo-
ruteqarsimanngilaq, taannami imminut akilersinnaasumik naqiter-
neqartussaavoq tassami Telep tamakkununnga atugassai (akileraar-
A.N.-ili aperinngilaq. Ingutsinini sinnganinilu mamallatsiinnarlu-
git quiassuaatissanngortitsiniaaginnarpoq. Nalusaqanngitsutut illu-
ni allattarpoq, allagaali misissorluaraanni paasinartarpoq ilisimasa-
qanngilluinnartoq - A.N.-illuku takorluukkersaarussui kisimik, tas-
saniipporlu aliortugaq ataasiinnaq, Anders Naamik - maannakkut
Sermitsiap sulisorisaa. Tusagassiortoqativut Sermitsiamiittut - ua-
gut AG-mi iliomitsituut - ilungersunnguatsiarput aningaasaqarner-
tik iluatsisinniarlugu allanik saniatigut ingerlatassarsiorlutik. Ser-
mitsiaq AG-lu TV-qanngikkallarmat videoqanngikkallarmallu amer-
latigisunngorlugit naqinneqartarunnaarsimapput (aammami qallu-
naat aviisii taamaapput), AG-lli saniatigut ingerlattagaasa arlaan-
naalluunniit - qujanartumik - Nuuk Ugeavisimut assersuunneqarsin-
naanngilluinnarpoq, ilisimasaqanngissuserpullu isertomiarlugu oqa-
luttualiorluta allaaserisassarsiortalersimanngilagut, Ekstra Bladep
aaqqissuisorisimasaata Ambro Kraghip Dr. Kamiksko aamma Mr.
Hydeusaarluni taamaaliortalersimaneratuut.
Sinngaginngilarpulluunniit Sermitsiap naalagaaffiup Imigassarlu
pillugu Nakkutilliisoqatigiit aviisiat Paarisa suliarisarmassuk (uha,
A.N.: Akileraartartut aningaasaataat!). Nuannaarutigaarpulli Nuuk
Ugeavisip isertitaasa ilaat siimertamut ajunngitsumut atomeqarma-
ta, paasisinnaanngilarpulli suna pillugu AG-ip unammillersinnaane-
rulemera atuartartut sullinneqartartullu tungaannut kusanaalli-
saameqassanersoq isertuanngivilluni sinnganertut iliuuseqamikkut
aviisi Nuummi namminersortunit aningaasalersomeqarluni ake-
qanngitsumik illunut agguaanneqartartoq aqqutigalugu.
Nuuk Kalaallit Nunaalluunniit Nuuk Ugeavisitut ittuinnarnik
»aviseqarsinnaanngillat«, avaannguginngitsuugassaanngilarlu avii-
sip taassumap aaqqissuisuata atuartartut sullinneqartamerat nuan-
naagimmagu. Soormi tusagassiisarfik Sermitsiaq Nuummiittoq aq-
qutigalugu naligisatut unammilliinnarnianngilitigut? Oqimanger-
tuusaarunnaarlusi imminullu nalliginermit piviunngitsunikutoqqat-
sissutissarsiorunnaarlusi aallarteriannguaritsi. Imaanngilaq saq-
qummiunneqartut pillugit tamatigut isumaqatigiittassasugut, pissu-
siviusulli tunngavigalugit oqalliseriata. Sianerfigalutaluunniit aperi-
samiartigut!
Usi: Ussassaarutinik telefonbogimut ilanngussissagussi Inge ka-
laallisut oqaloqatigisinnaavarsi, Anne Kathrine norgemiutut Pederi-
lu qallunaatut.
Qujanarlu ussassaarummut! AG-mi aviisiuvoq isummerfigineqar-
tartoq.
PS. Ajuusaarutigaarput ussassaarutit amerlavallaaqimmata - A.N.-ip
neriuutai akimorluinnarlugit. Tapeqarpugulli dronningip prinsillu
angalanerannut tunngasumik aammalu ICC-ip ataatsimeersuamis-
saa aallaavigalugu Sisimiunut tunngasumik tapiliorsimalluta. Taa-
maattumik atugassaateqaqaagut - Nuuk Ugeavisip ukiumut atugas-
sartarisartagaanut naapertuuttunik. Atuarluarisi!
få det, hvis han blev lokal), at andre medarbejdere også er danske
(mener A.N. nu pludselig, at det er pinligt at være dansk som ham
selv?) og at både flymagasinet »Suluk« og telefonbogen trykkes i
Danmark. Frelst lakaj og ny kunde i Sydgrønlands Bogtrykkeri hiver
han påstandene ned fra himlen. Havde han spurgt Sydgrønlands
Bogtrykkeri, så ville han få at vide, at »Suluk« er en alt for stor og
kompliceret produktion til trykkeriet, der selv har sagt nej til den.
Telefonbogen har vi ganske enkelt ikke råd til at trykke på Sydgrøn-
lands Bogtrykkeri - det havde Tele heller ikke, og trykkeriet afgav da
heller ikke tilbud på bogen nu, hvor den skal løbe rundt i sig selv og
ikke mere belaste Teles (og skatteborgernes?) budget med flere hunf
rode tusinde.
Men AJL spørger ikke. Han dummer sig bare og satser på undehol-
demingværdien i sladder og misundelse. Han skriver, som om han
ved alt, men hver gang man kikker efter, så passer det ikke - kun i
A.N.S paronide spøgelsesverden, hvor der kun er en ånd, Anders
Naamik - nu på Sermitsiaqs lønningsliste. Vore kollegere på Sermitsi-
aq tilsyneladende - helt som AG - satse på kommercielle sideaktivite-
ter for at få økonomien til at hænge sammen. Hverken Sermitsiaqs
eller AG’s oplag er idag, hvad de var før samtidigheds- TV og video
(det gælder også for alle danske aviser for den sags skyld), men ingen
af AG’s produkter kan dog - heldigvis - sammenlignes med Nuuk
Ugeavis, og vi er ikke tyet til at digte vore reportager for at skjule
vores uvidenhed, sådan som Ekstra Bladets tidligere redaktør, Ambro
Kragh, er begyndt på en anden Dr. Kamiksko og Mr. Hyde.
Vi er heller ikke misundelige over, at Sermitsiaq laver Parisaas blad
for staten og Alkoholrådet (uha, A.N.: Skatteborgernes penge!). Det
glæder os tværtimod, at Nuuk Ugeavis’ omsætning nu går til et godt
formål, men vi forstår ikke, hvorfor AG’s voksende konkurrenceevne
over for læsere og kunder skal udløse slet skjult misundelse i form af
husstandsomdelte smædekampagner finanderet af Nuuk næringsliv.
Hverken Nuuk eller Grønland kan leve med kun at have »aviser«
som Nuuk Ugeavis, og det er faktisk lidt perverst, hvis netop redaktø-
ren af et annonceblad har ondt af, at man sælger en vare til kunderne.
Hvorfor ikke hellere konkurrere med os på lige fod fra den nye
bladkoncem Sermitsiaq i Nuuk? Bare kom igang før I kvæles i
jantelov, sure opstød og selvmedlidenhed under dække af »henmmeli-
ge aftaler«, som kun er jeres egne fantasifostre og dårlige undskyld-
ninger. Vi behøver slet ikke være enige i den løbende debat, men lad os
holde os til de kendsgerninger, vi kan finde frem til. I er velkomne til
at ringe og spørge!
Iøvrigt: Når I skal tegne annonce til telefonbogen, så kan I roligt
tale grønlandsk til Inge, norsk til Anne Kathrine og dansk til Peder.
Og tak for reklamen! AG er sandelig en avis, der tages stilling til.
PS. Vi beklager, at der er så mange annoncer - stik imod A.N.S håb - i
dagens avis. Men vi har lavet et ekstra tillæg om dronningens og
prinsens rejse og et om Sisimiut i anledning af ICC-konferenæn. Så
der skulle være læsestof nok - mindst svarede til en årgang Nuuk
Ugeavis. God læsning!