Atuagagdliutit - 27.11.1989, Side 4

Aalisameq ajomartorsiomarseqqilerpoq. Saarulliniarneq amerlasuut neriuutigisimasaattut
atsigisumik suli pissarsiviunani ajomartorsiomarsereerpoq.
Saarulliit taartissaat
Kalaallit Nunaata eqqaa imaannarsuuvoq
aalisagaqarfiit killeqarfiattut taaneqar-
sinnaasoq. Taamaapputtaaq saarulliit,
1984-imi pinngortut kisiinnangajammik
ullumikkut pisarineqartarput. Taakkuat-
taarlu ullumikkut qaangiukkiartuleeru-
narput. Suffiartorlutimmi 1984-imi ti-
kiuffimminnut, Islandip imartaanut,
utersaartussaagunavikkamik.
Aalisameq
ajomarseq-
qissava
SAARULLIIT ingerlaartamerat »Killin-
gusaaq - Kalaallit Nunaanni aalisartut
atuagassiaat«-ni sapaatip akunnerani
kingullermi saqqummersumi isumaliu-
tersuutigineqarpoq, aalisakkanillu ilisi-
matuut arfininngormat Radioaviisikkut
siunnersuuteqarput, aalisartut Tunup
kujasinnerusortaanut saarullinniariar-
toqqullugit - tassa saarulliit Islandimut
»angerlarlutik« Kitaani aalisagaqarfin-
ninniit qimagutivissunnginnerini.
TAMANNA immaqa isumassarsiapalaa-
junngilaq. Kalaallit Nunaata imartaata
naqqata ilusaa pissutaalluni piffiit ilaan-
naanni aalisartoqarsinnaasarpoq. Saarul-
liilli ingerlaartamerat eqqarsaatigissa-
gaanni immaqa tappannarpiaq aalisarfis-
saqqinnerpaanut ilaavoq. Islandimiulli
saarullinnik erliguussiumatoorujussuu-
gamik isumassarsiaq taanna iluarival-
laassanngikkaluarpaat. Tassami »saarul-
liitimik« »namminneq« suffiusarfiuti-
minnut uteriamissaat qilanaarlutik utaq-
qinnguatsiarpaat.
KUJATAATALI KITAANI saarullimaso-
rujussuummata ilimagineqarsinnaavoq
imaalitsiaannarlutik piisatsitsilissangit-
sut isumalluutissaarutissanngitsullu.
Pisssutsilli imatut oqaatigineqarsinnaap-
put: Saarullinniartoqartaleqqaarmalli
inuutissarsiut nutaaq taanna ima ilippa-
gineqartarsimatigaaq, allaat - silap al-
lanngomerinik peqquteqartumik - al-
lanngortoqaraangat ajomartorsiorneru-
jussuaqalersarluni.
KINGUPPANNIARNERTAAQ pillugu
isomartorsiuisoqartarsimavoq. Ilisima-
tuut ilimagisarpaat aalisapiluppallaarneq
kinguppaat ikileriarujussuamik kingu-
neqarumaartoq, kinguppanniutilli ikili-
sameqartussanngomerat piffissap naali-
vinnerani iluaqutaajumaartutut isumal-
luarfigineqarpoq. Tassami japanimiut
aningaasaata yen-ip nalikillinera apeqqu-
taatippallaamagu kinguppanniarneq tas-
saajuarsimavoq Kalaallit Nunaanni inuu-
tissarsiutit pingaamersaat, taamaattu-
mik kinguppaat aalisapilunneqamermik-
kut nungussagaluarpata tamanna saarul-
liit tammakartameranniilluunniit misigi-
piloomeqamerususssavoq.
KALAALLIT NUNAAT eqqartomeqar-
tarput nunatut, aalisarfiinnanngitsutut
aammali aalisakkanik nioqqutissiorfiu-
sutut. Aalisakkanik tukertitsivissuit uu-
matitsivissuillu aalisamerup tungaatigut
periarfissatut * eqqaaneqartarsimapput,
Skandinaviamili nunani assigiinngitsuni
misilittakkat tunngavigissagaanni oqar-
tariaqarpoq tamanna isumalluamarto-
qarpaallaanngitsoq. Qanittikkummi tu-
sarparput Islandimi aalisakkanik tuker-
titsisarfissuit annersaat aningaasaataa-
ruttoorsimasoq. Unnialumi aalisakkat
taamaattuniittut nappaalasorsuanngor-
tartut tukertitsisarfmnik piginnittuusu-
nut aarleritsannartaqisumik. Taamaattu-
mik tamakkua Kalaallit Nunaanni siunis-
saqarsinnaanerat immaqa takorluuinna-
rallartariaqarparpput. Imaanngilarli mis-
ileraanerit Kujataani aallartinneqareer-
simasut unitsinneqassasut. Ilimagine-
qarsinnaagunanngilarli siunissami qanit-
tumi imminut akilersinnaasumik inger-
lanneqarsinnaalerumaartut, pingaartu-
millu saarullinniamermut kinguppanni-
amermullu taartaasinnaalerumaartut.
SAARULLIIT KINGUPPAALLU siunis-
sami qanorluunniit ingerlassagaluarpata
ullumikkut pisariaqarluinnalereerpoq
aalisameq tamaat ataatsimut isigalugu
mianersoqqusissalluni. Uumaffiusinnaa-
sut killinganniikkatta pisariaqarluinnar-
poq siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaa-
tigalugu misissueqqissaassalluta piler-
saarusiussallutalu.
MISISSUINEQ taamaattoq Kalaallit Nu-
naanni Aalisakkanik Misissuisoqarfiup
taama atortuutikitsigisup kisimilluni in-
gerlassinaanngilluinnarpaa, naak ullu-
mikkut japanimiut tyskillu misissuisuisa
paasisaannik akeqanngitsumik pilersor-
neqartaraluarluni. Pitsaalluinnartumik
pilersaamsiortoqassappat namminersor-
tut pisortallu aalisariutaataat ullumikkut
ataqatigiinnerujussuarmik ingerlatsivi-
gineqartariaqarput. Kalaallit Nunaat nu-
natut aalisarfiusutut ingerlaannassappat
taakkua suleqatigiinnerulersariaqarlutil-
lu ataqatigiinnemsumik
AALISAKKAT KINGUPPAALLU ka-
laallit aalisarfigisartagaanniittut kisiisa
misissuiffigisariaqamagilluunniit piler-
saamsiorfigisariaqanngilagut. Kalaallit
Nunaannili Aalisakkanik Misissuisoqar-
fiupp - inuttaqamikkut atortoqamikkullu
- ullumikkomit pitsaanemjussuarmik pi-
lersugaaneratigut aammalu pisortat
namminersortullu aalisamikkut, nioqqu-
tissiomikkut niuemikkullu annerujus-
suarmik suleqatigiilemerisigut periarfis-
saqarsinnaassasugut qulamanngilaq.
Pissutsit ullumikkutut itsillugit nalomi-
nartoqaraluarpoq, suleqatigiikkaannili
ajomannginnemssaaq.
Fiskeriet er på vej ind i en ny krise. For så vidt angår torskefiskeriet, er krisen faktisk startet,
endnu inden der er hentet det udbytte fra fiskeriet, som mange havde troet og håbet på.
Erstatning for torsken
GRØNLAND ER omgivet af et havområde,
der på mange måder kan kendetegnes som
den yderste grænse mod nord for adskillige
fiskearter. Det gælder eksempelvis torsken,
hvor det stort set kun er 1984-årgangen, der i
øjeblikket er repræsenteret i udnyttelses-
værdige mænder. Til overflod er der tale om
en årgang, der sandsynligvis om et par år
emigrerer igen. Den vil efter alle solemær-
ker at dømme søge tilbage til de islandske
banker, hvor den i 1984 kom til verden for der
selv at sørge for artens videre beståen.
F iskerierhvervet
på vej ind
i en ny krise
TEORIEN OM de vandrende torsk kunne
»Killingusaaq - Grønlands Fiskeritidende«
offentliggøre i sidste uge, og lørdag var Bio-
logstationens videnskabelige leder i Radio-
avisen med et forslag om, at fiskerne kunne
fange torsken ved Sydøstgrønland - altså ef-
ter at den havde forladt de vestgrønlandske
banker, men inden den nåede helt »hjem« til
Island.
IDEEN ER måske slet ikke så dum endda.
Nu er havbunden omkring Grønland ikke
indrettet således, at man kan drive fiskeri
alle steder - tværtimod. Men kunne man på
torskens vandringsvej finde et sted, hvor den
med fordel kunne fanges, ville fiskerierhver-
vet sikkert kunne hente kærkomne fangster
på dette sted. At islændingene, der i udpræ-
get grad lider af næringssorger i netop tor-
skefiskeriet, så måske ikke ville blive begej-
strede, er en anden sag. De venter sikkert
med længsel på, at »deres« torsk vender
tilbage til »deres« gydebestand.
ET TORSKEBOOM ved Sydøstgrønland vil-
le imidlertid ikke ændre på den kendsger-
ning, at det grønlandske fiskeri umiddelbart
derefter ville stå og mangle en ressource.
Man kan sige det på denne måde: Allerede i
de allerførste faser af det torskefiskeri, som
så mange havde fæstet så meget lid til, er
netop dette erhverv - på grund af klimatiske
omstændigheder - på vej ind i en dyb, dyb
krise.
DER HAR været kritiske røster fremme og-
så omkring rejerne. Overfiskeri har efter
biologernes mening været lige ved at tilføje
rejebestanden alvorlig skade, men de fleste
håber og tror vel, at den planlagte flådereduk-
tion lige netop når at blive sat ind i den
ellevte time, således at man undgår et sam-
menbrud på rejeområdet. For selv om blandt
andet faldende kurser på den japanske yen
effektivt har taget toppen af de allerstørste
fortjenester i rejefiskeriet, ja, så er der sta-
digvæk tale om selve hovedhjørnestenen i
Grønlands bærende erhverv, og en opfisk-
ning af den grønlandske reje ville være en
katastrofe af helt andre dimensioner end
svingende torskeårgange.
DER HAR været megen tale om Grønland
som en nation, der ikke blot fisker, men også
producerer fisk. Aquakultur og fish-farming
har været nævnt som alternative muligheder
til det traditionelle fiskerierhverv, men rundt
omkring i Skandinavien er der ikke de bedste
erfaringer med sådanne projekter. For kort
tid siden kunne det således oplyses, at Is-
lands største aquakultur-virksomhed var
gået fallit. Ligeledes har sygdomsangreb og
svigtende markedspriser gjort livet surt for
for eksempel norske fiskeopdrættere. Og alt
i alt skal mqn i dag nok være mere end
almindelig modig for at turde spå opdrætser-
hvervet en fremtid, hvor det bærer noget
som helst af det grønlandske samfund. Det
betyder naturligvis ikke, at man skal stoppe
forsøg som dem, der er i gang i Sydgrønland.
Blot skal man ikke forvente, at man i løbet af
en overskuelig fremtid når frem til noget, der
blot tilnærmelsesvis bliver et alternativ til
torsk og rejer.
UANSET HVORDAN torsk og rejer får det i
fremtiden, er der imidlertid nu al mulig grund
til at slå alarm for fiskerierhvervet som hel-
hed. Netop det forhold, at vi biologisk set
befinder os i et grænseland, sætter kravet
om en fremadrettet forskning og planlæg-
ning i relief.
EN SÅDAN forskning kan ikke klares af det
beskedent udrustede Grønlands Fiskeriun-
dersøgelser, selv om institutionen i det dagli-
ge videnskabelige arbejde kan trække på så-
vel tyske som japanske resultater. Og en
effektiv planlægning kan ikke finde sted, så
længe der her i landet findes så markante
skel mellem den privat og en offentligt ejede
del af fiskerflåden. Der skal langt mere sam-
arbejde og koordinering til, hvis Grønlands
fremtid som fiskerination skal sikres.
VI KAN ikke hverken forske eller planlægge
fisk og rejer ind i det grønlandske fiskeriter-
ritorium. Men med en væsentlig styrkelse af
Grønlands Fiskeriundersøgelser - både
mandskabsmæssigt og med hensyn til mate-
riel - og med et fast institutionaliseret samar-
bejde mellem offentlige og private på fiskeri-,
produktions- og afsætningsområdeme ville
vi have en chance. Som det ser ud i øjeblik-
ket, synes chancen at være så lille, at den
næsten ikke er til at få øje på.