Atuagagdliutit - 27.11.1989, Side 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 118 1989
Tundraliv • ikke rubler
Af Jakob Lyberth, Nuuk
Total fredning af tundra-
en er livsnødvendig - vi-
denskaben og oprindeli-
ge folk taler om en økolo-
gisk katastrofe. Ikke kun
Arktis’, men også det glo-
bale klima vil ændres,
hvis Moskva starter gas-
udvindingen på Jamal,
en halvø i det nordvestli-
ge hjørne af Siberien.
»Jeg har aldrig i mit liv set
lignende svineri«, sagde To-
va, en svensk antropologi-
studerende og medkoordi-
nator af Next Stop Jamal,
efter en rejse til Karasavej,
hvor der er fundet store gas-
felter på et begrænset areal.
De fundne gasressourcer, og
der er sikkert mere endnu
på de dybere lag, befinder
sig på den mest sårbare type
natur, der findes i verden,
nemlig på tundraen, hjem-
landet for de oprindelige
folk i området, nentseme,
khanterne, komi og selku-
perne.
Jeg selv var med i den
gruppe, der besøgte landsby-
en Gornoknjazjersk, der har
60 indbyggere. Selv der er
jagten på f.eks. polarræv
gået tilbage, fordi der er en
masse forurening fra bl.a.
bygningen af en jernbane op
tU Karasavej. Alene anven-
delsen af sprængstoffer
skræmmer dyrene bort. Der
er også færre og færre fisk
tUbage at leve af. Fiskene
salter man og spiser om vin-
teren, når fiskeriet ligger
stUle fra januar tU maj.
Det svineri, som Tova om-
taler, er møntet på »tønder
med petrokemisk affald,
gammelt boreudstyr, hava-
rerede køretøjer, nedbrænd-
te bygninger, skrot og sump-
dannelse« (1), et varsel om
hvad man kan vente sig, når
Moskva, centralmagten,
træffer en politisk beslut-
ning om at udvinde gassen i
Jamal, sandsynligvis senest
1990. Noget af det værste,
der kan ske, er allerede ind-
truffet fem gange - fem blow
outs - på land. Mere uhygge-
ligt bliver det, når masse-
produktionen for alvor kom-
mer i gang, ikke blot på land,
men også tU havs, hvor der
er fundet olie og gas i Ba-
rentshavet. Den »socialisti-
ske« kappestrid er værre
end syreregn o.lign, for den
er en nærværende realitet
allerede under forundersø-
gelsesfasen, hvor f.eks. cen-
tralmagten køber arbejds-
kraft fra Ukraine og andre
»republikker« med 80 pct.
mere i løn som lokkemiddel.
Godt nok har jeg oplevet og
set meget i bl.a. Canada,
men aldrig før har jeg set en
så intensiv vold mod natu-
ren og dens liv, som den jeg
så i Jamal. Jeg tror på, at
ikke blot de oprindelige folk,
men også den arktiske be-
folkning, der har lært sig at
»læse« naturens mindste
detaler, opfatter det skete
som et ondt varsel, ikke som
»fremskridtets pris«.
Next Stop Jamal
Vi, der fik den livsgave at se
og opleve et lille hjørne af
det mægtige Siberien, var
biologer, geologer og gaseks-
perter samt etnografer og
repræsentanter fra Grøn-
land og for samerne (2), en
delegation på små 20 med-
lemmer, deriblandt også en
journalist fra De Grønnes
avis i Suomi. Anledningen
var altså Jamal-projektet,
som vore værter - Det Soci-
aløkologiske Forbund og
Next Stop Moskva - mente,
at vi skulle undersøge økolo-
gisk. Ekspertgruppen skuUe
også søge at etablere kon-
takt med de oprindelige folk
i området. Det var meget
lidt, vi vidste .i forvejen om
disse »VUda Osterns India-
ner« (3), og personligt, som
repræsentant og observatør
for Inuit Circumpolar Con-
ference (ICC) - den interna-
tionale organisation for
Inuit i Siberien, Alaska, Ca-
nada og Grønland - var jeg
interesseret i at undersøge,
om der forelå betingelser og
muligheder for en panark-
tisk bevægelse, der også
kunne inddrage de sovjeti-
ske oprindelige polarfolks
kreds.
Som sagkyndige inden for
vore egne felter fik vi set og
forstået meget, faglig set var
det tU tider lidt svært at fin-
de sig i de vilkår, hvorunder
man måtte arbejde (rejsen
frem og tUbage med tog, bus
og fly, venten, begrænset
antal oversættere), men ge-
nerelt var der enighed om,
at Next Stop Jamal kunne
gøres meget bedre næste
gang, dvs. tU næste sommer,
og der er da dannet en ar-
bejdsgruppe, »Den Nordiske
Jamalekspedition«, som
bl.a. har tU formål at oplyse
og influere den offentlige
opinion i Norden om Jamal-
projektet. Foreløbig arbej-
der det ud fra de krav, som
Next Stop Sovjet har frem-
sat, nemlig:
- at man stopper den indu-
strieUe udnyttelse af Jamal i
7 til 10 år
- at der af sagkyndige foreta-
ges en international og uaf-
hængig økologisk undersø-
gelse af området, og
- at man gennemfører en fol-
keafstemning vedr. spørgs-
målet hos den oprindelige
befolkning.
Og netop i disse dage og uger
afgøres Jamals skæbne i
Moskva - hen overhovedet
på de oprindelige folk.
Tidsfaktoren
Den industrielle udnyttelse
af gasfelterne skuUe starte i
1991, men planen er indstil-
let, nok fordi et sådant gi-
gantprojekt i sagens natur
kræver tid. I hvert fald
skønner man, at der skal
bruges mindst 5 år til forbe-
redelse alene. F.eks. er der i
5-årsplanen ikke taget be-
slutning om, hvor gasrørled-
ningerne, der skal lede gas-
sen til hovedrørledningerne
mod syd, skal anlægges. Al-
ligevel fortsætter man me<4
fuld fart nordpå, veje og en
jernbane bliver bygget på
den sarte natur, der reage-
rer med bl.a. erosion om-
kring vej- og jernbanenettet.
En mere væsentlig grund
til, at der skal vindes tid, er,
at den moderne gasteknolo-
gi mangler erfaringer i Ark-
tis. Anvendelsen af gasrør-
ledninger, bygget halvt un-
der jorden og halvt over jor-
den, vil f.eks. tø permafro-
sten op, hvorved der sættes
en proces i gang som man
frygter - og har beregnet - vil
omdanne Jamal tU en ø. Alli-
gevel fortsætter man med at
udbygge infrastrukturen
med brug af den skæbne-
svangre teknologi. De snart
10 år, som er gået siden man
begyndte at bore efter gas-
rigdommene, er i sig selv og-
så for lidt til at kunne ind-
samle økologiske data, der
kan belyse de mUjømæssige
konsekvenser ud fra viden-
skabelige kriterier. Dvs., at
der skal mere økologisk
forskning tU, før man ved,
hvad det egentlig betyder i
det lange løb, at der foregår
industriel udnyttelse på en
natur som den nordvestsibi-
riske. Videnskabelige un-
dersøgelser tager tid, mas-
ser af tid, men omvendt er
det vort indtryk, at samtlige
videnskabsmænd, det være
sig biologer, geografer eller
etnografer, besidder viden
nok til at kunne støtte kra-
vet om et stop for en indu-
striel udnyttelse af Jamal.
Alle siger de samstem-
mende, at der hverken er
materiel eller videnskabe-
ligt grundlag til at starte ud-
$
NARSAP KOMMUNIA
Leder af bo-kollektiv
for psykisk
handicappede i
Narsaq.
En stilling som lederaf bo-kollektivet i Narsaq
er ledig til besættelse snarest muligt.
Kollektivet har lokaler i en lejlighed i blok E
med 5 værelser og fælles stue og køkken, som
har plads til 5 beboere.
Hjemmets formål er, at arbejde på selvstæn-
diggørelse af beboerne hen mod en tilvæ-
relse så nær det normale som muligt under
hensyn til den enkelte beboers handicap,
som er unge psykisk udvikl ingshæmrriede fra
18 år og opefter, fortrinsvis registrerede vidt-
gående handicappede i henhold til lands-
tingsforordning nr. 3 af 10. oktober 1983 om
hjælp til vidtgående fysisk og eller psykisk
handicappede.
Som støttepersoner til beboerne er der pt.
140 timer til disposition for 4 støttepersoner
incl. lederen, derdagligarbejder i kollektivet
med skiftende arbejdstider og skiftende ar-
bejde i weekenderne.
Der ønskes ansat en person med den nødven-
dige viden og erfaring inden for hjælp til han-
dicappede for at kunne arbejde målrettet
med beboerne og skabe et godt samarbejds-
klima ti I de øvrige ansatte støttepersoner. Per-
sonalet/beboerne haren fast kontakt til soci-
alforvaltningen/udvalget som har tilsynet
med driften af hjemmet.
Der ydes efter behov supervision af en social-
rådgiver til personalet og der er iøvrigt mulig-
hed for socialpædagogisk støtte fra socialdi-
rektoratets regionalkontor syd i Qaqortoq.
Der betales løn iflg. uddannelse og gældende
overenskomst samt dertil et fast månedligt le-
dertillæg.
For udenbys ansøgere vil kommunen være
behjælpelig med anskaffelse af bolig, hvortil
der skal betales husleje m.m. efter gældende
regler. Forudsat mindst 2 års ansættelse kan
kommunen ligeledes være behjælpelig med
betaling af billetter og flytning af bohave for
en evt. udenbys ansøger.
Yderligere oplysn i nger om stillingen kan ind-
hentes ved henvendelse til socialinspektør
Karla Egede på tlf. 3 12 77 eller ved henven-
delse til bo-kollektivet til fg. leder Languaq
Poulsen på tlf. 31303.
Ansøgning bilagt uddannelsespapirer og an-
befalinger samt oplysninger om tidligere be-
skæftigelse sendes senest den 15.12.1989 til:
Socialudvalget
Narsaq kommune
Box37.3921 Narsaq
MANIITSUP KOMMUNIA
Teknisk forvaltning
søger
Bygdetekniker
Da kommunens bygdetekniker ønsker at fratræde sin
stilling for at rejse til Danmark søges en tekniker med
tiltrædelse 1. februar 1990 eller snarest derefter.
Den nuværende bygdetekniker har en uddannelse som
maskinmester, men ansøgere med anden relevant ud-
dannelse vil også kunne komme i betragtning f.eks.
teknisk assistent indenfor maskin-/ellinien.
For stillingen, der omfatter drift og vedligeholdelse af
tekniske anlæg m.v. i kommunens bygder, foreligger
der nærmere stillingsbeskrivelse og har man viljen til
selvstændigt arbejde og ansvar, indebærer stillingen
de bedste muligheder herfor.
Nærmere oplysning om stillingens karakter og arbej-
det i Maniitsup kommunea kan fas ved henvendelse til
kommuneingeniør Lars-Peder Thomsen, tlf. 132 77,
lok. 155.
Der anvises bolig efter gældende regler og aflønning
sker i henhold til overenskomst mellem vedkommen-
des faglige organisation og Det offentlige Aftalenævn.
For personer, der anses for ikke-hjemmehørende i
Grønland ydes fri flytning og tiltrædelsesrejse. Efter 12
månedes ansættelse ydes der en årlig feriefrirejse.
For personer, der anses for hjemmehørende i Grønland
ydes fri flytning og tiltrædelsesrejse under forudsæt-
ning af 2 års ansættelse ved kommunen.
Skriftlig ansøgning mrkt. »Ansøgning - bygdetekni-
ker« bilagt eksamenspapirer, referencer og relevante
oplysninger sendes til
MANIITSUP KOMMUNEA
PERSONALEKONTORET
POSTBOX 100.3912 MAN1ITSOQ
inden den 5. januar 1990.
nytteisen nu eller om få år.
Tværtimod er der tilfælde,
hvor man ved, at forunder-
søgelsesaktiviteteme allere-
de har påvirket f.eks. plan-
ters vækst, fugles æglæg-
ning og dyrs adfærd.
Sæt mennesket først
Men til syvende og sidst er
det mennesket, mennesket
der bebor og har indsigt i
denne unikke del af verden,
som har det sidste ord. Sæt
de sidste først. Sæt de oprin-
delige folks egne ønsker og
interesser forrest og lyt til,
hvad de har på hjertet. Der-
for støtter vi kravet om en
folkeafstemning hos den op-
rindelige befolkning, for det
er dens føde- og hjemland,
de står på spil. Jeg ved af
egen erfaring, hvad de vil si-
ge at leve med en frygt og en
følelse af ængstelse, når ens
hjemland foræres væk til
selskaber, der kun har det
for øje som et udnyttelses-
objekt, en kilde til berigelse,
men det jeg var vidne til i
Jamal, var for meget. 25.000
mennesker i Jamal er af-
hængig af en naturaløkono-
mi, og her trænger selska-
ber ind i landet, godt bakket
op af selvrådende ministeri-
er i Moskva, og bringer for-
styrrelse i en økologisk
kredsløb, der indtil for nylig
var intakt, fordi mennesket
levede ét med naturen.
Total fredning
For hvert minut bløder Ja-
mals jord, for hver dag, der
går, ryddes et stykke natur,
som aldrig kan erstattes
med penge. Man siger, at al-
ting vender tilbage, men jeg
føler, at Jamal aldrig vil ven-
de tilbage, medmindre det
fredes totalt.
Min egen mening er den,
at der må udarbejdes en in-
ternational konvention om
Arktis, en overenskomst om
en total fredning af visse
arktiske land- og havområ-
der ud fra økologiske hen-
syn. Visse områder, som Ja-
mal, er simpelthen prisgivet
i det øjeblik, der igangsættes
en forundersøgelse for ikke
at tale om en industriel ud-
nyttelse. Og hvis det, der
sker derovre nu, ikke skal
gentage sig et andet sted, må
der tænkes langsigtet og
hinsides snævre national-
statslige grænser. Jamal er
klart et internationalt anlig-
gende, lige som luftforure-
ningen over bl.a. Grønland
ikke er et snævert nationalt
problem. Et Arktis én bevæ-
gelse. Løsningen ligger der-
for i en .nyforståelse af ideen
om at verden er én og gensi-
dig afhængig.
En politisk forudsætning
er dog en international op-
mærksomhed omkring nød-
vendigheden af naturbeva-
relse og miljøbeskyttelse i
Arktis. En moralsk indsigt i
oprindelige folkeslags leven-
de og eminente sans for al-
tings sammenhæng, deres
økologiske dømmekraft, er
også noget der kan begrun-
de kravet om total fredning
af økologisk sårbare områ-
der.
(1) Sovjets gaseventyr truer
tundraens vandrende folk.
Information - tirsdag den
19. september 1989.
(2) Red Jamal. Next Stop Ja-
mal. Juli 1989.
(3) Gabriele Scheidegger:
Vilda Osterns Indianer - och
Sibiriens erovring. Kultur-
debatt 2. Stockholm 1989.