Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.11.1989, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 27.11.1989, Blaðsíða 14
14 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 118 1989 Tundraliv • ikke rubler Af Jakob Lyberth, Nuuk Total fredning af tundra- en er livsnødvendig - vi- denskaben og oprindeli- ge folk taler om en økolo- gisk katastrofe. Ikke kun Arktis’, men også det glo- bale klima vil ændres, hvis Moskva starter gas- udvindingen på Jamal, en halvø i det nordvestli- ge hjørne af Siberien. »Jeg har aldrig i mit liv set lignende svineri«, sagde To- va, en svensk antropologi- studerende og medkoordi- nator af Next Stop Jamal, efter en rejse til Karasavej, hvor der er fundet store gas- felter på et begrænset areal. De fundne gasressourcer, og der er sikkert mere endnu på de dybere lag, befinder sig på den mest sårbare type natur, der findes i verden, nemlig på tundraen, hjem- landet for de oprindelige folk i området, nentseme, khanterne, komi og selku- perne. Jeg selv var med i den gruppe, der besøgte landsby- en Gornoknjazjersk, der har 60 indbyggere. Selv der er jagten på f.eks. polarræv gået tilbage, fordi der er en masse forurening fra bl.a. bygningen af en jernbane op tU Karasavej. Alene anven- delsen af sprængstoffer skræmmer dyrene bort. Der er også færre og færre fisk tUbage at leve af. Fiskene salter man og spiser om vin- teren, når fiskeriet ligger stUle fra januar tU maj. Det svineri, som Tova om- taler, er møntet på »tønder med petrokemisk affald, gammelt boreudstyr, hava- rerede køretøjer, nedbrænd- te bygninger, skrot og sump- dannelse« (1), et varsel om hvad man kan vente sig, når Moskva, centralmagten, træffer en politisk beslut- ning om at udvinde gassen i Jamal, sandsynligvis senest 1990. Noget af det værste, der kan ske, er allerede ind- truffet fem gange - fem blow outs - på land. Mere uhygge- ligt bliver det, når masse- produktionen for alvor kom- mer i gang, ikke blot på land, men også tU havs, hvor der er fundet olie og gas i Ba- rentshavet. Den »socialisti- ske« kappestrid er værre end syreregn o.lign, for den er en nærværende realitet allerede under forundersø- gelsesfasen, hvor f.eks. cen- tralmagten køber arbejds- kraft fra Ukraine og andre »republikker« med 80 pct. mere i løn som lokkemiddel. Godt nok har jeg oplevet og set meget i bl.a. Canada, men aldrig før har jeg set en så intensiv vold mod natu- ren og dens liv, som den jeg så i Jamal. Jeg tror på, at ikke blot de oprindelige folk, men også den arktiske be- folkning, der har lært sig at »læse« naturens mindste detaler, opfatter det skete som et ondt varsel, ikke som »fremskridtets pris«. Next Stop Jamal Vi, der fik den livsgave at se og opleve et lille hjørne af det mægtige Siberien, var biologer, geologer og gaseks- perter samt etnografer og repræsentanter fra Grøn- land og for samerne (2), en delegation på små 20 med- lemmer, deriblandt også en journalist fra De Grønnes avis i Suomi. Anledningen var altså Jamal-projektet, som vore værter - Det Soci- aløkologiske Forbund og Next Stop Moskva - mente, at vi skulle undersøge økolo- gisk. Ekspertgruppen skuUe også søge at etablere kon- takt med de oprindelige folk i området. Det var meget lidt, vi vidste .i forvejen om disse »VUda Osterns India- ner« (3), og personligt, som repræsentant og observatør for Inuit Circumpolar Con- ference (ICC) - den interna- tionale organisation for Inuit i Siberien, Alaska, Ca- nada og Grønland - var jeg interesseret i at undersøge, om der forelå betingelser og muligheder for en panark- tisk bevægelse, der også kunne inddrage de sovjeti- ske oprindelige polarfolks kreds. Som sagkyndige inden for vore egne felter fik vi set og forstået meget, faglig set var det tU tider lidt svært at fin- de sig i de vilkår, hvorunder man måtte arbejde (rejsen frem og tUbage med tog, bus og fly, venten, begrænset antal oversættere), men ge- nerelt var der enighed om, at Next Stop Jamal kunne gøres meget bedre næste gang, dvs. tU næste sommer, og der er da dannet en ar- bejdsgruppe, »Den Nordiske Jamalekspedition«, som bl.a. har tU formål at oplyse og influere den offentlige opinion i Norden om Jamal- projektet. Foreløbig arbej- der det ud fra de krav, som Next Stop Sovjet har frem- sat, nemlig: - at man stopper den indu- strieUe udnyttelse af Jamal i 7 til 10 år - at der af sagkyndige foreta- ges en international og uaf- hængig økologisk undersø- gelse af området, og - at man gennemfører en fol- keafstemning vedr. spørgs- målet hos den oprindelige befolkning. Og netop i disse dage og uger afgøres Jamals skæbne i Moskva - hen overhovedet på de oprindelige folk. Tidsfaktoren Den industrielle udnyttelse af gasfelterne skuUe starte i 1991, men planen er indstil- let, nok fordi et sådant gi- gantprojekt i sagens natur kræver tid. I hvert fald skønner man, at der skal bruges mindst 5 år til forbe- redelse alene. F.eks. er der i 5-årsplanen ikke taget be- slutning om, hvor gasrørled- ningerne, der skal lede gas- sen til hovedrørledningerne mod syd, skal anlægges. Al- ligevel fortsætter man me<4 fuld fart nordpå, veje og en jernbane bliver bygget på den sarte natur, der reage- rer med bl.a. erosion om- kring vej- og jernbanenettet. En mere væsentlig grund til, at der skal vindes tid, er, at den moderne gasteknolo- gi mangler erfaringer i Ark- tis. Anvendelsen af gasrør- ledninger, bygget halvt un- der jorden og halvt over jor- den, vil f.eks. tø permafro- sten op, hvorved der sættes en proces i gang som man frygter - og har beregnet - vil omdanne Jamal tU en ø. Alli- gevel fortsætter man med at udbygge infrastrukturen med brug af den skæbne- svangre teknologi. De snart 10 år, som er gået siden man begyndte at bore efter gas- rigdommene, er i sig selv og- så for lidt til at kunne ind- samle økologiske data, der kan belyse de mUjømæssige konsekvenser ud fra viden- skabelige kriterier. Dvs., at der skal mere økologisk forskning tU, før man ved, hvad det egentlig betyder i det lange løb, at der foregår industriel udnyttelse på en natur som den nordvestsibi- riske. Videnskabelige un- dersøgelser tager tid, mas- ser af tid, men omvendt er det vort indtryk, at samtlige videnskabsmænd, det være sig biologer, geografer eller etnografer, besidder viden nok til at kunne støtte kra- vet om et stop for en indu- striel udnyttelse af Jamal. Alle siger de samstem- mende, at der hverken er materiel eller videnskabe- ligt grundlag til at starte ud- $ NARSAP KOMMUNIA Leder af bo-kollektiv for psykisk handicappede i Narsaq. En stilling som lederaf bo-kollektivet i Narsaq er ledig til besættelse snarest muligt. Kollektivet har lokaler i en lejlighed i blok E med 5 værelser og fælles stue og køkken, som har plads til 5 beboere. Hjemmets formål er, at arbejde på selvstæn- diggørelse af beboerne hen mod en tilvæ- relse så nær det normale som muligt under hensyn til den enkelte beboers handicap, som er unge psykisk udvikl ingshæmrriede fra 18 år og opefter, fortrinsvis registrerede vidt- gående handicappede i henhold til lands- tingsforordning nr. 3 af 10. oktober 1983 om hjælp til vidtgående fysisk og eller psykisk handicappede. Som støttepersoner til beboerne er der pt. 140 timer til disposition for 4 støttepersoner incl. lederen, derdagligarbejder i kollektivet med skiftende arbejdstider og skiftende ar- bejde i weekenderne. Der ønskes ansat en person med den nødven- dige viden og erfaring inden for hjælp til han- dicappede for at kunne arbejde målrettet med beboerne og skabe et godt samarbejds- klima ti I de øvrige ansatte støttepersoner. Per- sonalet/beboerne haren fast kontakt til soci- alforvaltningen/udvalget som har tilsynet med driften af hjemmet. Der ydes efter behov supervision af en social- rådgiver til personalet og der er iøvrigt mulig- hed for socialpædagogisk støtte fra socialdi- rektoratets regionalkontor syd i Qaqortoq. Der betales løn iflg. uddannelse og gældende overenskomst samt dertil et fast månedligt le- dertillæg. For udenbys ansøgere vil kommunen være behjælpelig med anskaffelse af bolig, hvortil der skal betales husleje m.m. efter gældende regler. Forudsat mindst 2 års ansættelse kan kommunen ligeledes være behjælpelig med betaling af billetter og flytning af bohave for en evt. udenbys ansøger. Yderligere oplysn i nger om stillingen kan ind- hentes ved henvendelse til socialinspektør Karla Egede på tlf. 3 12 77 eller ved henven- delse til bo-kollektivet til fg. leder Languaq Poulsen på tlf. 31303. Ansøgning bilagt uddannelsespapirer og an- befalinger samt oplysninger om tidligere be- skæftigelse sendes senest den 15.12.1989 til: Socialudvalget Narsaq kommune Box37.3921 Narsaq MANIITSUP KOMMUNIA Teknisk forvaltning søger Bygdetekniker Da kommunens bygdetekniker ønsker at fratræde sin stilling for at rejse til Danmark søges en tekniker med tiltrædelse 1. februar 1990 eller snarest derefter. Den nuværende bygdetekniker har en uddannelse som maskinmester, men ansøgere med anden relevant ud- dannelse vil også kunne komme i betragtning f.eks. teknisk assistent indenfor maskin-/ellinien. For stillingen, der omfatter drift og vedligeholdelse af tekniske anlæg m.v. i kommunens bygder, foreligger der nærmere stillingsbeskrivelse og har man viljen til selvstændigt arbejde og ansvar, indebærer stillingen de bedste muligheder herfor. Nærmere oplysning om stillingens karakter og arbej- det i Maniitsup kommunea kan fas ved henvendelse til kommuneingeniør Lars-Peder Thomsen, tlf. 132 77, lok. 155. Der anvises bolig efter gældende regler og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem vedkommen- des faglige organisation og Det offentlige Aftalenævn. For personer, der anses for ikke-hjemmehørende i Grønland ydes fri flytning og tiltrædelsesrejse. Efter 12 månedes ansættelse ydes der en årlig feriefrirejse. For personer, der anses for hjemmehørende i Grønland ydes fri flytning og tiltrædelsesrejse under forudsæt- ning af 2 års ansættelse ved kommunen. Skriftlig ansøgning mrkt. »Ansøgning - bygdetekni- ker« bilagt eksamenspapirer, referencer og relevante oplysninger sendes til MANIITSUP KOMMUNEA PERSONALEKONTORET POSTBOX 100.3912 MAN1ITSOQ inden den 5. januar 1990. nytteisen nu eller om få år. Tværtimod er der tilfælde, hvor man ved, at forunder- søgelsesaktiviteteme allere- de har påvirket f.eks. plan- ters vækst, fugles æglæg- ning og dyrs adfærd. Sæt mennesket først Men til syvende og sidst er det mennesket, mennesket der bebor og har indsigt i denne unikke del af verden, som har det sidste ord. Sæt de sidste først. Sæt de oprin- delige folks egne ønsker og interesser forrest og lyt til, hvad de har på hjertet. Der- for støtter vi kravet om en folkeafstemning hos den op- rindelige befolkning, for det er dens føde- og hjemland, de står på spil. Jeg ved af egen erfaring, hvad de vil si- ge at leve med en frygt og en følelse af ængstelse, når ens hjemland foræres væk til selskaber, der kun har det for øje som et udnyttelses- objekt, en kilde til berigelse, men det jeg var vidne til i Jamal, var for meget. 25.000 mennesker i Jamal er af- hængig af en naturaløkono- mi, og her trænger selska- ber ind i landet, godt bakket op af selvrådende ministeri- er i Moskva, og bringer for- styrrelse i en økologisk kredsløb, der indtil for nylig var intakt, fordi mennesket levede ét med naturen. Total fredning For hvert minut bløder Ja- mals jord, for hver dag, der går, ryddes et stykke natur, som aldrig kan erstattes med penge. Man siger, at al- ting vender tilbage, men jeg føler, at Jamal aldrig vil ven- de tilbage, medmindre det fredes totalt. Min egen mening er den, at der må udarbejdes en in- ternational konvention om Arktis, en overenskomst om en total fredning af visse arktiske land- og havområ- der ud fra økologiske hen- syn. Visse områder, som Ja- mal, er simpelthen prisgivet i det øjeblik, der igangsættes en forundersøgelse for ikke at tale om en industriel ud- nyttelse. Og hvis det, der sker derovre nu, ikke skal gentage sig et andet sted, må der tænkes langsigtet og hinsides snævre national- statslige grænser. Jamal er klart et internationalt anlig- gende, lige som luftforure- ningen over bl.a. Grønland ikke er et snævert nationalt problem. Et Arktis én bevæ- gelse. Løsningen ligger der- for i en .nyforståelse af ideen om at verden er én og gensi- dig afhængig. En politisk forudsætning er dog en international op- mærksomhed omkring nød- vendigheden af naturbeva- relse og miljøbeskyttelse i Arktis. En moralsk indsigt i oprindelige folkeslags leven- de og eminente sans for al- tings sammenhæng, deres økologiske dømmekraft, er også noget der kan begrun- de kravet om total fredning af økologisk sårbare områ- der. (1) Sovjets gaseventyr truer tundraens vandrende folk. Information - tirsdag den 19. september 1989. (2) Red Jamal. Next Stop Ja- mal. Juli 1989. (3) Gabriele Scheidegger: Vilda Osterns Indianer - och Sibiriens erovring. Kultur- debatt 2. Stockholm 1989.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.