Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 31.01.1990, Page 7

Atuagagdliutit - 31.01.1990, Page 7
NR. 13 1990 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 7 :'>XvX:X 'G$66SS6SSå6S66Så6668SGS6666S6Gå6SåQS6t ffåS6åSSS6(lSGSåGSBSS& :XXvX-X"X‘X'>X-X-Xv>X-X-X'X'X-;‘X'&j&'Xv:ttiXvXvX'X'X'XvX-X'XvX,XvX,XvX,X'XvXvXvX ❖X-X«rK*M4*?X:&S:*S mmmmm Aqissit, ukallit tuttullu tammarput Sisimiormiut Kangerlussuarmiullu snescooterertartut Sisimiut eqqaanni pinngortitami uumasut tammarartippaat SISIMIUT (IO) - Sisimiut timaanni qimusserlutik piniamiartunut snescooterit akomutaa- leriartorput, inuilaarsu- armilu tippassaanerat piniagassanut, soorlo aqissinut, ukallinut tut- tunullu nujussaataalere- ersoq nalunanngilaq. Taama oq arput Sisi- miormiut ukiorpaalus- suami qimmeqareerlu- tik qimussertareersut, Marius Olsen aamma Steen Thygesen Len- nert. - Snescooterit Sisimiut ti- maanni sumulluunniit an- nguttalersimapput pinia- gassat nujutsinneqarsin- naanerat nunallu mingut- sinneqarsinnaanera silli- måffiginagit, qimussimillu imaaliallaannaq tikinneqar- sinnaanngitsut angusar- paat, tamannalu Sisimiuni qimussertartunit tamanit naluneqanngilaq, Marius Olsen oqarpoq. - Snescooterit Sisimiu- niinnaq pisuunngillat, aam- mali Kangerlussuarmeersut allaat Maniitsup kommunea angullugu angalaartalersi- mapput, qimuusertartunil- lu naluneqanngilaq allaat piniariniarlutik taama ni- kittartut, Mariusi oqaluttu- arpoq. AG: Illit nammineq sne- scooterertunik taama unga- vartigisimasunik naammat- tuuisarpit? - Ilaana, inoqarfimmut ungasissorujussuarmi sne- scooterertut takussaasoru- jussuupput, Marius Olsen akivoq. Tamarmik angallapput AG: Snescootertut kalaa- liullutillu qallunaajuppat? - Aap, kalaallit qallunaal- lu. Kisianni maani Sisimiu- ni nalunanngilaq snescoote- reqartut amerlanersaat qal- lunaajusut aliikkutaralugu asiartartut, tassa silaanna- rissaatigalugu nuannaariu- tigalugulu, kisianni snescooterit tipiliornerata timaani sukuluitsumik si- laannalimmi sakkortussu- sia ikittuinnaat takorloor- sinnaavaat, eqqarsaatigi- gaannilu snescooterit ilaan- ni arlalissuakkuutaarlutik angalaartartut uumasunut pinngortitamullu kingune- qarsinnaanera aarleqqutigi- sariaqarpoq. Marius Olsen oqaluttuar- poq qimussertartumik na- lunngisaqarluni sikumi taa- lutarluni puisinniarluni snescooterertumit akornu- serneqarsimasumik - puisi aallaassallugu aaqqiuteree- raa snescooteri tassan- ngaannaq takkussimalluni taamalu piniariaq pisaqan- ngitsoorluni. Snescooterit killeqanngitsumik sumul- luunniit angalasarput maannamut malittarisas- saasut unioqqutillugit. AG: Malittarisassat qa- noq ikkamik? - Uanga nalunngisakka malillugit qimussit aqqutaa- tigoorsinnaatitaapput ino- qarfimmit inoqarfimmut in- gerlaniarunik, uagullu ta- manna isornartoqartinngi- larput taamatut angalaar- tut akuersissummik pisi- mappata, kisianni nuanna- riinnarlugu qimussit aqqu- taanni ungavarfimmilu su- miluunniit saqioqilaartut naammaginngilluinnarpa- vut, taamaattullu takussaa- leraluttuinnarput. - Soorunami suliffeqarfiit assigiinngitsut, soorlu eq- qarsaatigaakka politiit, qat- serisartut, nakorsaqarfik taamaaqataallu sumik pi- nartoqartillugu snescooteri- nik atortoqarsinnaanerat allatorluinnaq isigaarput. Unalu Sisimiuni sisorartar- fiup tungaanut snescooterit assartuutaanerat pissusis- samisoorluinnarpoq, kisian- ni maanna Sisimiut illoqar- fiata eqqannguani ungataa- nilu pingaartumik qaninne- rusumi snescooterit pin- ngussatut atugaanerat an- nertoorujussuanngorkuu- voq. - Ilami ukiukitsuararsu- arnut allaat maanna pin- nguaatigaat, ajoqusertullu arlalioreerput. Uanga isu- maqarpunga snescooterit pigineqamissaannut ator- neqarnissaannullu malitta- risassat sakkortunerulerta- riaqartut, taamaanngippat ukiorpaalunnguunngitsut qaangiuppata nunap timaa- ni sumiluunniit mingutsit- sinerit malunnarsilersimas- sapput, nunarput mingut- sitsinermut taama misikka- ritsigisoq, pingaartumillu qaasuitsup killinganit avan- namut. Nerleeruppoq Aalisartoq Steen Thyge- sen Lennert, ulluinnarni »Aqqalooraq«-mik taagor- neqartoq, aamma Sisimiuni ukiuni kingullerni pingasu- ni misilittakkaminik oqalut- tuarpoq, oqarporlu ukiuni taakkunaniinnaq Sisimiut kommuneanni nunap timaa allanngoriartupiloortoq, nangipporlu: - Sisimiut timaat Kalaallit Nunaanni tuttoqarfiit an- nersaraat, siornatigulli tut- toqarfiugalugit maanna tut- tunik takufiiunngillat, tas- sali snescooterimik angal- lanneq annertungaarmat. Uanga tamanna uppernar- sarsinnaavara ukiuunerani ataavartumik qimussimik angalajuartarama. Assit nassatama takutippaat ukiuunerani snescooterit aqqutaat qanoq silitsigisoq, Aqqalooraq oqarpoq. Aqqalooqqap assilisai as- silisaapput 1989-mi februa- rimi Itinnermi. Aqqaloorar- lu oqaluttuarpoq Itinnerup ilaa taannarpiaq upemaak- kut nerierit tikittarfigigalu- araat, ukiuuneranili uper- nariartorneranilu snescoo- terit angallaffmnaarilersi- magaat, allaammi orsussa- minnik qimatoqarfigisarlu- gu, tamaanilu patsonikor- suit takussaaqaat, Aqqaloo- raq oqarpoq. Aqqalooqqap oqaatigaa, ukiuni kingullerni pingasu- ni Kangerlussuarmiut sne- scootereqartut amerliartu- piloorsimasut, nunallu eq- qissisimatitap tuttoqarfiul- lu mingutsinneqarsinnaa- nera aarlerinarserujussuar- simasoq. Aqqalooqqallu paasisinnaannginnerarpaa, suna pissutigalugu snescoo- terit akileraaruserneqan- ngitsut, asuli pinngussatut atorneqartut amerliartuin- nartut nunatta karsiata ilu- aqutigisinnaanngoreeralu- arpai, isumaqarpoq Aqqalo- oraq. - Immikkut Sisimiuni snescooterit ajomartorsiu- taapput allaat imeqarfimmi - Oqummiannguup tasiani - angallattuarlutik, ilami bii- lit taxiUu tatsimi tassani an- galaartuartarput; tamanna unitsinneqanngippat ar- laanni imeqarfitsiarsuarput mingutsinneqarujussuar- sinnaavoq, naggasiivoq Ste- en Thygesen Lennert, Aqqa- looraq. Snescooterit piniamermi uumasunullu akomgusersuutaa- jartuinnarput. Immaqa akileraarusersorneqarunik lands- karsip iluaqutissaanik. (Ass.:KnudJosefsen). Snescootere i naturen er til stedse større gene for jægere og deres fangstdyr. Måske var det en idé med beskatning til landskassen. (Foto: Knud Josefsen) Snescooterne jager fangstdyrene på flugt Fangerne klager over forstyrrelse i naturen SISIMIUT(IO) - Snescoo- tertrafik i Sisimiut kom- mune er ved at udvikle sig til gene for jægere på hundeslæde, og benzin- osen bevirker, at ryper, harer og rensdyr ikke længere findes på de steder, hvor man ellers kunne finde dem før i ti- den. Det siger to Sisi- miut-borgere, som har flere års erfaring med hunde og hundeslæde på jagt, Marius Olsen og Steen Thygesen Len- nert. - Der er efterhånden ikke det sted, hvor de ikke viser sig i terrænet, og de tager ikke hensyn til, at jagtbyttet kan have gene af det, og at naturen kan forurenes, og de kommer de steder, hvor vi ikke uden videre kan komme med slæde, og det kan samtlige hundeslæde- kørere bevidne, siger Ma- rius Olsen. - Snescooterne kommer ikke kun fra Sisimiut. De kommer også fra Kangerlus- suaq og færdes langt ind i Maniitsoq kommune, og hundeslædekøreme ved, at dejager fra snescooterne, si- ger Marius Olsen. AG: Har du selv stødt på snescootere, der er kommet så langt væk? - Ja, det har jeg, og de kommer langt væk fra bebo- ede steder, siger Marius Ol- sen. AG: Danske som grøn- landske? - Begge dele, men der er ingen tvivl om, at flertallet af snescooter-trafikanterne er danske, som bruger sne- scooteren som rekreativt fartøj og til fornøjelsesture i naturen. Det er meget uhel- digt, fordi de færreste ved, hvor stor en lugtgene sne- scooterne laver i ødemar- ken, som jo har den reneste luft, og nar man tænker på, at de tit kører i lange forma- tioner, er det ikke svært at forestille sig, hvordan det virker ind på dyr og natu- Støjforurener Marius Olsen fortæller, at han kender en fanger, som en gang lagde an til skyd- ning af en sæl på isen efter en møjsommelig maven sig frem med skydesejl: Fanger og sæl blev skræmt af en snescooter-trafikant, som bare krydsede fangstområ- det. Snescooter-entusiaster- ne følger overhovedet ikke de få regler, der er afstukket i Sisimiut kommune, siger Marius Olsen. AG: Hvilke regler? - Det jeg ved, det er, at det er tilladt at færdes på slæde- vejen, forudsat man vil kom- me fra det beboede sted til det andet, og det har vi in- gen indvendinger imod, når folk har tilladelse til den slags ting i forvejen, men til- fældig trafik kun for fornø- jelsens skyld og langt uden for slædevej, kan vi ikke ac- ceptere, og den form for tra- fik er desværre blevet meget almindelig, siger Marius Ol- sen. -Vi har selvfølgelig et helt andet syn på visse institutio- ners brug af snescootere, det være sig politi, brandkorps, sundhedsvæsen og lignen- de, og den naturlige trafik i terrænet på vej til og fra ski- liften i Sisimiut er en selv- følgelig, men brug af snescootere som legetøj lige uden for Sisimiut by er ved at blive et problem i dag. De mindreårige børn udgør en stor del af trafikanterne, og der er sket en del ulykker. Jeg er helt sikker på, at der er behov for stramning af anskaffelse og brug af sne- scootere, og hvis dette ikke sker, vil vi om føje år få for- ureningsproblemer inde i landet. Den grønlandske na- tur er som bekendt meget følsom over for forurening, og specielt fra polarcirklen og nordefter. Snegåsen udeliver Fisker Steen Thygesen Len- nert fortæller om sine ople- velser de sidste tre år, inden for hvilken periode han har iagttaget, at naturen visse steder i Sisimiut kommune er ved at ændre sig, og han fortsætter: - Det indre land i Sisimiut kommune er rigest på rens- dyr i hele Grønland, men de steder, hvor der før har væ- ret rensdyr, kan man i dag ikke få øje på et eneste dyr, så stor er snescooter-trafik- ken blevet inde i landet. Det kan jeg selv bevise, fordi jeg hver vinter kører hundeslæ- de og det meget tit. De fotos, jeg har medbragt, viser, hvor bred snescootervejen er visse steder inde i landet, siger Steen Thygesen Len- nert. Steen Thygesen Lennert tog billederne i februar må- ned sidste år inde i Itinneq. Det er området, hvor snegå- sen kommer om foråret for at yngle, og netop stedet der er et yndet sted for snescoo- ter-entusiasterne, og her har de oven i købet deres lagre af brændsel, og områ- det er fuld af gamle patron- hylstre. Steen Th. Lennert siger, at snescooterflåden i Kan- gerlussuaq synes at være vokset kolossalt inden for de sidste tre år, og der er nu fare for, at store dele af det fredede område i Sisimiut kommune inden længe vil blive forstyrret, både ved forurening, og ved at rens- dyrene bliver skræmt. Steen er uforstående over for, at myndighederne endnu ikke har fundet ud af at indføre beskatning på snescootere, hvis antal bliver større og større og som bruges som legetøj - her har landskassen en oplagt indtægtskilde, si- ger Steen Th. Lennert. Steen kommer også ind på snescooterbrugen i Sisimiut by. Det går endda så vidt, at snescootere - og her på det sidste oven i købet biler og taxier - færdes på den store vandsø, som forsyner byen med drikkevand, og hvis den trafik ikke snart ophører, kan vi risikere at opleve en forurening med uoverskue- lige konsekvenser, slutter Steen Thygesen Lennert. Hvidhvaler i trængsel ILULISSAT - Alt, hvad der naasten kan kravle og gå er i disse dage på hvid- fiskejagt i Ilul issat-områ- det. Her er hvalerne duk- ket op i våger, og der gik kun ganske kort tid, fra meldingen indløb til alle, der havde hunde at spænde for slæderne, var draget af sted over isen. De, der sidder tilbage, er en ganske lille smule misundelige....

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.