Atuagagdliutit - 05.02.1990, Side 3

NR. 15 1990 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN _____3

i'K'XvKvIvlyl: SSSSSSSS: @333£SSS3 SS SSS&SSSSS :SSSSS5SSSSS5SS: 5SSSSSSSSSSSSSSSS SSSSSSSSSSSS: SSSSSSS: &SSS:ySSSSSSSSSSSSSSSS>>SS:ySS:ySy':SSSSSSySSSSSxySSS:S:SssS*$s5SS:ySS>:i^:yS:ySSS:$SS:yiS:SS:¥S5Sé:WSSX'X-:-S
Inngillammassuaq
annaavarput
Nunatsinni kulturikkut suliaqarsimasut
nuimanerpaartaat Miilikka Kuitse toquvoq
Tunmniut arnartaasa tu-
saamaneqarnerpaartaat
Milka Kuitse januarip
27-ani toquvoq 80-nik
ukioqarluni. Kalaallit
Nunatta kulturikkut
pingaaruteqar nerp aar-
taasa ilaannik, innger-
nermik ukiorpassuami
ingerlatsisimasoq Mii-
likka annaavarput.
Tasiilap borgmesteria
Jakob Sivertsen Miilik-
kamut eqqaaniummik
imaattumik allagaqar-
poq:
Tunumiut arnartaasa tu-
saamaneqamerpaartaat
Milka Kuitse 27. januar to-
quvoq 80-nik ukioqarluni.
Tunumiuusugut siuhtta ili-
sarnaataannik pingaartu-
mik inngerutaannik ileqqor-
suutaannillu aallussilluar-
tumik ullumikkut taarser-
neqarsinnaanngitsumik an-
naasaqarpugut.
Miilikkap tusaamaneqar-
neranut pissutaaqataavoq
uvigigalua Wilhelm Kuitse
inngernermut nuannarisa-
qarnermigut nuliani ilinni-
artissimagamiuk, naak Mii-
likkap inuusunnerata na-
laani inngerutit atomeqar-
nissaat imaluunniit ataatsi-
moorluni inngertarnerit
inerteqqutaasimagaluartut,
taamanikkut Tunumi kuisi-
manngitsut kristumiun-
ngortinniarlugit ilungersu-
leruttornerup nalaani.
Qujanarpoq inoqartarmat
siulimik anersaavannik pis-
susitoqaannillu pinngaartit-
sisunik. Oqareernitttut Mii-
likka inngeqqusaanngikka-
luarluni uviminit tusar-
naartakkani ilikkarsimavai,
ukiuni kingullerni Tunup
inngertartoqaannamissaa-
nik annertuumik sunniute-
qarfigisimasaminik.
Miilikka nunatsinni illo-
qarfippassuarni nunaqar-
fippassuarni, aasiveqar-
tarnernilu ilisarisimasar-
passuaqarpoq, nuannersor-
passuamiUu eqqaamaneqa-
lersimalluni. Taakku sania-
tigut nunani allani soorlu
ilaatigut Frankrig-imi, Hol-
land-imi, Tyskland-imi, Ita-
lia-mi, Schweiz-imi aamma
tusaamaneqarluarpoq. Ar-
lalippassuariarluni Dan-
markimiittarpoq inngerner-
mik kalaallillu pissusito-
qaannik takutitsisunut pe-
qataasarluni. Uangalu nam-
mineq Kulusuk-mi niuerto-
rusiugallarama 1969-miit
1978-mut Miilikka nalun-
ngilluaqaara. Takornariar-
passuit Kulusuk-mut tikin-
neri tamarluinnaasa tivar-
nermik takutitsisarmat.
Ilaannikkut qasunarpalut-
taraluaqisoq, qasusuilluni
saamaqalunilu takutitsiuar-
tarsimavoq nuannarineqar-
taqalunilu.
Miilikka takornarianik
kammalaaterpassuaqartar-
poq, naak oqaasii paasisin-
naanngikkaluarlugit. usser-
somerinnakkut oqaloqate-
qarsinnaasarpoq paaseqati-
gineqartarluarlunilu. Miili-
ka eqqaaniassallugu pappia-
larpassuit atorneqarsinnaa-
galuartut sapinngisannik
naatsuliorniarsaralunga,
uanga nammineq ulluinnar-
ni Miilikka ajunngisaartigi-
sorujussuuara 1986-imi
juulhkkunni unnussioqati-
galugu oqaasii uku nagga-
taarutigissavakka:
»Timiga nunamut mato-
orneqarpat nuna erlorinar-
tunik, nuannersorpassuar-
nik, puigunaatsunillu misi-
gisaqarfigisara nungukkal-
larnavianngilaq. Ataaserli
puigussanngilara, inngerut
sunaluunniit appinneqar-
pat Tunup qaqqarsuinut
kusanaqisunut akisualerpat
tamatigut ajunngitsumik
eqqaaneqartarumaarama«.
Miilikkap inngerpalaar-
nera erinarsorpalaarneralu
maqaasissaqaarput.
Miilikkap eqqaaneqarne-
ra ataqqinartuuli.
Jakob Sivertsen, Tasiilap
borgmesteria
En af Grønlands sidste trommedansere, Miilikka Kuitse er død.
Kalaallit Nunaanni inngillammassuit amiakkuat, Miilikka Kuitse toquvoq.
Vi har mistet en
stor trommedanser
Grønlands største kulturpersonlighed, trommedanseren
Milka Kuitse, er død
En af østgrønlands mest
berømte kvinder, Milka
Kuitse er død den 27. ja-
nuar. Hun blev 80 år. Vi
har mistet en kvinde, der
arbejdede for bevarelsen
af vor vigtigste kultur-
arv - trommedansen.
Borgmester Jakob Si-
vertsen, Tasiilaq, har
skrevet følgende minde-
ord om Miilikka:
En af østgrønlands mest
berømte kvinder, Milka
Kuitse er død den 27. januar
80 år gammel. Vi, østgrøn-
lændere, har mistet en uer-
stattelig kvinde, der arbej-
dede for bevarelsen af trom-
medansen.
Miilikka lærte tromme-
dansen af sin mand, Wil-
helm Kuitse. Dengang var
Miilikka ung, og da var mis-
sionærerne allerede gået i
gang med at forbyde trom-
medansen, men Miilikka
trodsede de kristne og lærte
sig dansen.
Heldigvis findes der men-
nesker, der finder det vigtigt
at bevare forfædrenes sjæl
og egenskaber. Som sagt
kunne Miilikka de forbudte
trommedanse, som hun
havde lært af sin mand, til
stor glæde for os, der nu har
en del af trommedansene til-
bage i vor kultur.
Miilikka var kendt i alle
byer og bygder, og hun op-
trådte ved mange Aasivik-
stævner med sine tromme-
danse. Miilikka optrådte og-
så i Frankrig, Holland,
Tyskland, Italien og
Schweiz. Hun har også flere
gange optrådt i Danmark.
Under min tid som han-
delsforvalter i Kulusuk fra
1969 til 1978 lærte jeg Mii-
likka at kende. Hver eneste
gang, der kom turister til
bygden, viste hun sin kun-
nen som trommedanser.
Selv om dansen kunne være
trættende, var hun utrætte-
%•
Miilikka fandt en masse
kammerater blandt turi-
ster, selv om hun ikke kun-
ne snakke med dem. Men
med mimik var hun i stand
til at kommunikere med
dem. I julen 1986 havde vi
Miilikka på besøg hjemme
hos os, og lad mig slutte
mindeordene med hendes
egne ord:
»Når jeg ligger i min grav,
vil det land, som har givet
mig så mange glæder og sor-
ger, fortsat bestå. Jeg ved, at
når trommesangen giver
genlyd i de østgrønlandske
fjelde, vil folk mindes mig
med glæde.«
Vi kommer til at savne
Miilikkas trommesang og
dans. Æret være hendes
minde.
Jakob Sivertsen, borgme-
ster i Tasiilaq