Atuagagdliutit - 28.02.1990, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 25 1990
Pisortat qarluallanngillat
AG-MI - apeqqut - radiomi pisortaq Hans A.
Hansen issuarlugu - »paasiuminaatsuliorneq«
aammalu »pissutsit assigiinngitsut taagome-
qartut« »oqaaseqarfiginianngilakka« sapaatit
akunneranni kingullermi apeqqutigisarput tas-
saannaavoq: KNR-ip aningaasaliissulaasimasut
iluamik atorsimanerai pisariaqarpa landskarsi
aningaasanik suli amerlanemik qinnuigissallu-
gu radiomi tv-milu pitsaanerusumik aallakaati-
tassiomissamut atugassanik? Imaluunniit ator-
luaanerusoqarsinnaanngikkaluarnerpa akile-
raartartut aningaasalissutaannit tusamaartar-
tut isiginnaartartullu sullilluamerulemissaan-
nut atugassanik qinnuteqanngikkallarnermi?
Inuiaqatigiinni tamani ullumikkut oqallisaa-
voq atorluaanerusumik sulinissaq sullerissaar-
nissarlu. Tamanna aningaasatigut atugassaasut
killeqalemerannik tunngaveqarpoq. Pissusis-
samisoorporlu pisortat aningasaliissutaasa qa-
noq atomeqarnerat ammasumik oqallisigissal-
lugu aammalu akileraartartut qanoq ilillutik
akileraarutimik pissarsivigilluarnerunissaat
qulaqqeemiarlugu. Taamaanngila?
PISSUSISSAMISOORPOQ, aammalumi taa-
maappoq AG-p radiomi pisortat allalluunniit pi-
sortaqarfinni qullersaasut suleqataasulluunnit
inuttut malersornianngimmagit. Pakatsinar-
porli, radiomi pisortap - immaqa suleqatiminut
ilumoorfiginnikkumaneq tunngavigalugu
KNR-ip ingerlannera ammasumik oqallisaaq-
qunngimmagu. Massa immaqa oqallinneq isu-
massarsiffiullunilu kaammattuutaassasoq.
AJORALUARTUMIK pisortaqarfmnit tamanit
nalinginnaasumik ammasumik oqallinneq aker-
liuffigineqartarpoq - tassa oqallinneq pisortanut
tunngariartoq. Tamanna immaqa qangaanit pis-
sutsinit pinerpoq. Immaqa tamanna qanga naa-
lagaaffiup oqartussaagallarneranit kingornus-
sarisimanerparput, imammi oqartarmata: Ua-
gut nammineq aalajangissavarput - taava radio
nammineerluta ilisimatissavarput. Immaqa
sukkut arlaatigut nalornisoornerunerpoq. Im-
maqaluunniit naalakkersuinermik suliaqartut
arlaannit misilittakkanit pinerpoq, atorfillit am-
masumik oqaaseqartamerinut akerliusumit -
ingammik isumassarsiat pitsaariaraangata pis-
sutsinik atuuttunik uiarterisumik isornartor-
siuinertut paasineqarsimasinnaasunik.
Taama eqqumiitsumik, immaqa sianiilliorne-
rulaartumik ammasumik oqallinnermut sioora-
neq ersertaannarpoq namminersornerullutik
oqartussat allannguinissamik oqallinnerinut
atasumik. Sooq oqallinneq inuinnamut sassar-
tinneqarnianngila, taakkumi namminersorne-
rusut aqutsisuulernerinit atuisutut ukiuni 10-ni
misilittagaqartuummata? Imaassinnaanngin-
nerpa radiokkut TV-kkullu aallakaatitat tutsui-
ginartut aqqutigalugit imaluunniit nunamut ta-
marmut annguttartuni avisini marlunni allaati-
gisaqartarnikkut qisuariarnerit atorfissaqarlu-
artut pissarsiarineqartassagaluartut?
SAPAATIT AKUNNERATA NAANERANI
»naalagarsuit« Ilulissiaanerat 250-300.000 kr.-
nik atulussinnaaffiuvoq. Ataasinngormat pisor-
tap Jakob Janussenip Radioavisimi angalaneq
illersorpaa, tassagooq pisortat eqqissisimanias-
sammata telefonikkut akornusersorneqaratik.
Imersunni. Marlunngormat nutaarsiassaqartit-
sisut nassuiaanneqarput imersunningaanngua-
rami ima oqaasertalimmik: »Anguniarneqarpoq
namminersornerullutik oqartussani sulisut
tungaasigut ingerlatsinerup piaarnerpaamik aa-
lajangersaaffigineqarnissaa«. Kiinaanngunaq.
Ullumilu AG-mi saqqummiunneqarpoq, allaat
namminersomerup ukiui 10-t aasaru ataatsi-
meersuaatigineqassasut. Aningaasanik atulus-
sinnaaneq.
Oqallinneq inunnut tunniunneqarli. Isertat
ajornartorsiutillu ammaanneqarlik. Tamat so-
qutigisaannut tunngapput. Atorfissaqanngilaq
ikittunnguit imminnut ilisimasalittut isigisar-
nerat ilatik ilisimasassanik mattullugit, massa
ajunngitsumik isumaqameq tamatumani imma-
qa tunngaviusaraluartoq. Ersinartoqanngilaq.
Matoqqaneq ammasumik pinermik taarsissa-
gaanni sumik pisoqassagami? Inuit akuuneru-
nissaannik pisortat ujartuisarnerat tamatumani
anguneqarsinnaavoq.
Offentlig tavshed
DET VAR - ifølge radiofonichef Hans A. Han-
sen - »forvirrede tanker« og »løsslupne tan-
ker om forskellige forhold«, som han ikke
»vil spilde tid på at kommentere«, da vi her i
AG for en uge siden stillede det meget enkle
spørgsmål: Udnytter KNR sine ressourcer så
effektivt, at det virkelig er nødvendigt at
bede Landskassen om endnu flere penge for
at lave bedre radio og TV? Eller er der mas-
ser af skjulte ressourcer, som man bør ud-
nytte før man beder om flere skattekroner
for at give lyttere og seere en bedre service?
Overalt i samfundet tales der i dag om at
effektivisere arbejdet og indsatsen. Det er en
naturlig konsekvens af den opstramning i
økonomien, som har fundet sted. Det er også
naturligt, at man i den offentlige debat disku-
terer, hvordan de offentlige midler forvaltes -
og om skatteborgerne kan være sikre på, at
de får mest muligt for deres penge. Eller er
det?
DET BURDE være helt naturligt, og AG er
ikke ude på at genere hverken radiofoniche-
fen eller nogen anden offentligt ansat chef
eller medarbejder personligt. Men det er
skuffende, at radiofonichefen - givetvis af
loyalitet mod sine medarbejdere - helt afviser
en offentlig diskussion om KNR’s drift. Må-
ske kunne netop en debat både inspirere og
motivere.
DESVÆRRE ER DER en almen modvilje
mod offentlig debat i hele den offentlige sek-
tor - når altså debatten handler om netop om
det offentlige. Måske stammer det fra gam-
mel tid. Måske er det noget, vi næsten ube-
vidst har arvet fra den statslige administra-
tion, som jo netop altid sagde: Vi skal nok
bestemme - og så skal vi nok give besked i
radioen. Måske er det en eller anden form for
usikkerhed. Måske er det personlige erfarin-
ger med politikere, der er imod at embeds-
mænd udtaler sig offentligt - specielt med
gode ideer, der kan udlægges som indirekte
kritik af de eksisterende forhold.
Denne mærkelige, måske irrationelle
angst for offentlig debat kommer utrolig ty-
deligt til udtryk i forbindelse med hjemme-
styrets aktuelle diskussioner om reorganise-
ring. Hvorfor lægger man ikke diskussionen
ud til den befolkning, der har 10 års erfaring
som forbrugere af hjemmestyrets admini-
stration? Kunne det ikke tænkes, at man via
nogle seriøse udsendelser i radio og TV eller
kronikker i de to landsdækkende aviser kun-
ne få nyttige reaktioner?
WEEKENDENS pamper-tur til Ilulissat var
spild af 250-300.000 kroner. Mandag forsva-
rede direktør Jakob Janussen i Radioavisen
turen med, at cheferne skulle have ro og ikke
forstyrres af telefoner. Tyndt. Tirsdag fik
pressen en redegørelse, der var så tynd, at
den konkluderede: »Det er sigtet, at der sna-
rest skal fastlægges en personalepolitik for
alle medarbejdere i hjemmestyret«. Pinligt.
Og i dag bringer AG så en artikel om, at man
ovenikøbet vil holde en store konference om
hjemmestyrets næste ti år til sommer. Spild
af penge.
Læg debatten ud til hele befolkningen.
Åbn for posen og problemerne. Det er i alles
interesse. Det nytter ikke fortsat at nogle få
gør sig til eksperter og holder resten ude i
uvidenhed, selvom det sker med de bedste
intentioner. Der er ikke noget at være bange
for. Hvad kan der ske ved at erstatte lukket-
hed med åbenhed? Man kunne få noget af
den folkelige medleven, som så tit efterlyses
i de officielle taler.

Martsimi
aavassanngillat
Nuup, Paamiut, Maniitsup Aasiaallu
kommuniini piniartut martsimi
tuttunniarumagaluartut
itigartitaasimapput
NUUK(RS) - Aalisartut
piniartullu peqatigiiffii
ukiuunerani tuttunniar-
sinnaatitaanissaminnik
qinnuteqaraluartut
Inuutissarsiornermut
Pisortaqarfiup itigartis-
simavai. Nuummi, Paa-
miuni, Maniitsumi Aasi-
annilu aalisartut piniar-
tullu peqatigiiffii mart-
simi tuttunniarsinnaati-
taanissaminnik qinnute-
qaraluartut itigartinne-
qarsimapput.
Inuutissarsiornermut Pi-
sortaqarfimmeersoq Amalie
Jessen oqarpoq, ukiorluusi-
mannginnera pissutigalugu
isumaqartoqartoq, tuttun-
niartarnermut aalajanger-
sakkat allanngortinneqarta-
riaqanngitsut. Immaqami
pisakilliortoqarsimallunilu
sikunik ajornartorsiuteqar-
toqarsimagaluarpoq, Inuu-
tissarsiornermulli Pisorta-
qarfik ajornartorsiutit an-
nertoorsuartut isigisiman-
nginnamigit aalisartut pini-
artullu peqatigiilTiisa qin-
nuteqaataat akuersaaruma-
simanngilai.
Amalie Jessenip ilan-
ngullugu oqaatigaa, tuttu-
nik kisitsisoqalernissaa
maannakkut pilersaarusior-
neqartoq, tamannalu mart-
sip 12-ianni aallartinneqar-
tussaasoq. Immikkut ittu-
nik akuersissuteqanngin-
nermi paaseqqaarumane-
qarpoq tuttu aavarfiusartu-
niittut qasserpiaanersut.
Renerne får
fred i marts
Fangere i kommunerne Nuuk,
Paamiut, Maniitsoq og Aasiaat har
fået afslag på vinterjagt på rener
NUUK(RS) - Erhvervsdi-
rektoratet har givet af-
slag på ansøgninger fra
fisker- og fangerforenin-
ger om vinterjagt på re-
ner. Foreningerne i
Nuuk, Paamiut, Maniit-
soq og Aasiaat kommu-
ner havde søgt om tilla-
delse til at drive jagt på
rener i en periode i
marts, men det får de ik-
ke lov til.
Amalie Jessen fra Er-
hvervsdirektoratet oplyser,
at man ikke mener, at vinte-
ren i år er så streng, så der
kan dispenseres fra de al-
mindelige regler vedrørende
rensdyrjagt. Misfangst og
isproblemer er nogle af de
problemer, fangere kan løbe
ind i om vinteren, men Er-
hversdirektoratet mener ik-
ke, at disse problemer er til
stede i udpræget grad denne
vinter, hvorfor fisker- og
fangerforeningerne har fået
afslag på anmodningen om
vinteijagt.
Ud over dette siger Ama-
lie Jessen, at man netop nu
forbereder en rensdyrtæl-
ling, der skal linde sted fra
den 12. marts. Man skal, in-
den der kan gives dispensa-
tioner, have fundet ud af,
hvor mange rensdyr der re-
elt belinder sig i de enkelte
områder.
Canadamiut
ilinniartut
QASIGIANNGUIT (SL)-
Qeqertarsuarmiut
(Broughton Island) pini-
artut marluk Canada-
mut angerlarunik qale-
ralinniarnermik
ilinniartitsisunngortus-
sanngorput Qasigiann-
guani qaleralinniarner-
mik ilinniartinneqareer-
nermik kingorna.
Ukiorpaalunngortuni Qa-
sigiannguit Canada-mi illo-
qarfittut ikinngunni Qeqer-
tarsuaq (Broughton Island)
arlaatigut suleqatigiinnissa-
mik isumasioqatigisareerlu-
gu, Qasigiannguit kommu-
neat, Canadamiut piuma-
saat malillugu, ukiuunerani
sikukkut qaleralinniarner-
mik ilinniartitsisussanik
marlunnik ilinniartitseq-
qammerpoq.
Qasigiannguarmiut qan-
galili piareersimareersima-
galuarput, Canadamiulli an-
ingaasatigut ajornartorsiu-
teqarnertik pissutigalugu
kinguartittarsimavaat iti-
gartitsissutigisimalluguli,
maannakkulli allatut aaq-
qiisoqarsimavoq iluatsittu-
mik.
Januarip 26-ani Qeqer-
tarsuarmiit inuit tallimat ti-
kissimapput ukuusut, borg-
mesteri, borgmesterip tul-
lia, atuarliup naalagaa kii-
salu piniartut marluk. Ator-
flllillu ullualuit qaangium-
mata uterlutik aallarsimap-
put.
Piniartulli taakkua mar-
luk sapaatit akunnerini pin-
gasuni ukiuunerani sikuk-
kut aalisarnermik ilinniar-
tussaagaluit, sassisoqarne-
ra nalaarlugu tikikkamik,
ilinniartitsisussatik sassiar-
simammata sapaatip akun-
nera ataaseq utaqqisaria-
qarsimapput.
Sapaatit akunnerinili pin-
gasuni ukiuunerani sikuk-
kut aalisarnermik ilinniar-
tinneqarput iluatsilluartu-
mik, ippassaanilu angerla-
mut Qeqertarsuarmut uter-
put.
Danskere
i tårnet
KANGERLUSSUAQ
(PL) - Statens Luft-
fartsvæsen overtager
fra torsdag den 1.
marts tårnet i Kan-
gerlussuaq.
Efter to dages forhand-
linger i Kangerlussuaq
mellem lederen af hjem-
mestyrets Danmarks-
kontor, Lars Vesterbirk,
og Karsten Theil fra Sta-
tens Luftfartsvæsen på
den ene side og US Air
Force på den anden, er
der opnået enighed om
en nyordning, der sikre
længere åbningstid af
lufthavnen.
Fremover vil alle rute-
og charterfly kunne få
lufthavnen åbnet mellem
kl. 19,00 og 21,30 med en
times varsel.
- Vi har længe planlagt
sammen med US Air
Force, at der skal danske
flyveledere i lufthavnens
kontroltårn, og de første
checkes ud her den 1.
marts, siger Karsten
Theil til AG. - Desuden
har vi i dag aftalt, at vi
helt overtageR tårnet fra
samme dag.
US Air Force betaler
Statens Luftfartsvæsen
for den nye service.
Canadiske
fangere
lærte om
hellefisk
QASIGIANNGUIT(SL)-
To canadiske fangere fra
Qeqertarsuaq har været
i Qasigiannguit for at læ-
re om hellefiskfiskeri på
isen.
I flere år har Qasigiann-
guit kommune haft kontakt
med venskabsbyen i Cana-
da, Qeqertarsuaq (Brough-
ton Island), og drøftet et
eventuelt samarbejde mel-
lem de to byer.
En af de planer, der har
været drøftet mellem de to
kommuner, blev en realitet
forleden, da to fangere fra
den canadiske bygd kom til
Qasigiannguit for at lære
om hellefiskfiskeriet på
isen.
Både borgmesteren, vice-
borgmesteren og skolein-
spektøren kom til Qasigi-
annguit sammen med de to
fangere, der skal holde »kur-
sus« i vinterfiskeri på isen.
Fangerne måtte vente i en
uges tid på grund af sassat,
da de udvalgte »lærere« hav-
de været til sassat.
Men fangerne fik lært vin-
terfiskeriet på isen efter
»lærerne« var vendt tilbage
til Qasigiannguit. Kurset
varede i tre uger. De to fan-
gere fra Broughton Island er
allerede rejst hjem til Cana-
da med gode erfaringer.