Atuagagdliutit - 12.05.1990, Blaðsíða 3

Annaasakillisarluni
aningaasaliivoq
Nioqqutissat 5 millioner kroninik nalillit KNIp Nuummi
pisiniarfissuaniit 1989-imi »tammarsimapput«
NUUKZILULISSAT(RS) ■
Ukiumut annaasartagar-
passuani annikillisarni-
arlugit KNI titamerit
atorlugit nalunaaqutser-
suummik pisaarnialer-
poq . KNIp Nuummi niu-
ertarfissua titarnerit
atorlugit nalunaaqutser-
suummik ukioq naatin-
nagu pisaassaaq, annaa-
neqartartut Nuummi
amerlanerpaajunerat
pissutigalugu.
KNIp diretøria Flemming
Bolø nalunaarpoq, 1989-iin-
narmi Nuummi annaasat 5
millioner kronit pallima-
gaat, KNI-lli Ilulissani pisi-
arfiani tigooraaginnartar-
fiusumi annaasat 1 million
kroninit amerlanerusimap-
put.
- Kisitsisit taakku anni-
laarnartuupput. Imminii-
ginnameqarinnaanngillat,
akuersaarneqarsinnaanatil-
lu, taamaattumillu titarne-
rit atorlugit nalunaarsuum-
mik peqahssaagut - siuller-
mik Nuummi, ajornartor-
siut tassani anginersaam-
mat, Flemming Bolø oqar-
poq. Aningaasaliissutissat
200.000 kronit missaanniis-
sapput, qularutiginngilar-
pulli aningaasaliissutigut
imminnut akilersinnaaju-
maartut.
Tammartut sorpassuu-
sinnaapput. Tammartut
tassaasinnaapput nioqqu-
Umiarsuarnut
tulaassuineq
Umiarsuit tulaassuivissat siulliit
qanittukkut tikissapput
NUUK(RS) - Umiarsuar-
nik talaassuivissanik ti-
kisitsinissamut piffis-
sanngulerpoq. KNAPK
Royal Greenlandilu apri-
limi isumaqatigiissute-
qarput umiarsuarnik tu-
laassuivissanik bundgar-
nersornerup nalaani
maaniititsinissaq pillu-
gu, GFI-llu direktøria
Jens K. Lyberth nalu-
naarpoq umiarsuit siul-
liit qanittukkut tikissa-
sut.
Tuluit umiarsuaat majip
qeqqata missaani Sisimiu-
nut tikissaaq. Taassumap
ullup unnuallu ataatsip in-
gerlanerani 50 tonsit tuni-
sassiarisarsinnaavai. Tu-
luillu umiarsuaat alla aam-
ma majip 19-ianni Nuum-
mut tikissaaq, taannalu ul-
lup unnuallu ataatsip inger-
lanerani 80 tonsinik tunitsi-
Indhandling
på skibe
De første indhandlingsskibe kommer
om få dage
NUUK(RS) - Så er tiden
ved at være inde for ind-
handlingsskibene.
KNAPK og Royal Green-
land indgik i april en af-
tale om indhandlingsski-
be i bundgarnssæsonen,
og direktør Jens K. Ly-
berth, GFI oplyser, at de
første skibe ankommer
om kort tid.
I midten af maj ankom-
mer et engelsk skib til Sisi-
miut. Det har en kapacitet
på 50 tons i døgnet. Den 19.
maj kommer et skib, ligele-
des engelsk, til Nuuk, og det
har en kapacitet på 80 tons
pr. døgn. Den 21. maj kom-
tissat kukkusumik akiler-
sorneqarsimasut, akii kuk-
kullugit karsitigut akiler-
sinneqarsimasut, nioqqutis-
sat iginneqartariaqarima-
sut. Tammartulli aamma
tassaapput tillinneqarsima-
sut.
Nuummittaaq Brugsenip
tamanna ajornartorsiuti-
gaa. Nuummi Nuussuarmi-
lu Brugsenip niuertarfii pin-
gasuusut 1989-imi tammar-
toorsimapput 3,7 millioner
kroninik nalilinnik.
Brugsenip 1988-imi tam-
martoorutigisimasai 9,9
millioner kroninik naleqar-
simapput, taavalu kalerri-
saarutinik ikkussuipput.
Tamannalumi aamma ilua-
qutaasimavoq, Brugsenip
tammartoorutigisartagai
suli amerlavallaarput, taa-
maattumillu titamerit ator-
lugit nalunaarsuutit ukior-
mannamiit atorneqalersi-
mapput.
Nioqqutissat milliuuninik arlalinnik nalillit KNIp Nuummi pisiniariissuata ilisiviiniit pee-
ruttarput akiliisarnkkoortinneqaratik. Elektroniskiusunik alapernaarsuusersuinikkut
ajomartorsiutqaangerniameqartussanngorpoq.
Fra hylderne i KNI’s butikshus i Nuuk forsvinder der varer for millioner, uden at kasseap-
paratet nyder godt af det. Et elektronisk overvågninssystem skal sætte en stopper for
problemet. (Arkivfoto: Erik Fleischer)
vigineqarsinnaavoq. Majip
21-iani spaniamiut umiarsu-
aannik Arsummut tikitto-
qassaaq, ullup unnuallu in-
gerlaneranni 60 tonsinik tu-
laassivigineqartarsinnaasu-
mik. Umiarsuit pingasut
taakku tamarmik qerititsi-
viupput.
KANPK-ip Royal Green-
landillu isumaqatigiissu-
taanni allassimasut ilagaat,
suliffissuup qaninnerup ti-
gusinnaanngisai kisimik
umiarsuarnut tulaanneqar-
tassasut. Tulaassassaqartil-
lugu suliffissuit siulliutillu-
git tulaassivigineqartassap-
put, umiarsuarnullu tulaas-
suisoqartassaaq tulaassinis-
samut malittarisassat ma-
leqqissaarlugit. Aalisakkalli
pitsaanerpaat kisimik umi-
arsuanut tulaanneqartas-
sapput.
Investering mod
svind i butikken
Fra KNI’s butikshus i Nuuk »forsvandt« der i 1989 varer
for fem millioner kroner
NUUK/ILULIS SAT(RS) -
KNI investerer nu i et
stregkodeanlæg i et for-
søg på at få det årlige
svind til at skrumpe ind.
Det bliver KNI’s butiks-
hus i Nuuk, der indfører
stregkodningen endnu i
år, idet det er i Nuuk,
problemet med svind er
størst.
Direktør Flemming Bolø,
KNI oplyser, at der i 1989
alene fra butikshuset i
Nuuk var et svind, der løb
op i fem millioner kroner,
mens der fra KNI’s selvbe-
tjeningsbutik i Ilulissat var
et svind på over en million
kroner.
- Sådanne tal vækker be-
kymring. De er alarmerende
høje, uacceptabelt høje, og vi
vil nu indføre en ordning
med stregkoder - i første om-
gang i Nuuk, hvor proble-
met er størst, siger Flem-
ming Bolø. Det er en inve-
stering på netto 200.000 kr.,
men vi er sikre på, at det er
en investering, der tjener sig
ind.
Svind er mange ting.
Svind er f. eks. varer, der
prismærkes forkert, varer
der slås forkert ind på kasse-
apparater, varer, der må
kasseres. Svind er også tyve-
rier.
Også Brugsen i Nuuk har
problemer med svind. De tre
Brugsen-butikker i Nuuk og
Nuussuaq havde således i
1989 et svind på 3,7 millio-
ner kroner.
I 1988 havde Brugsen et
svind på 9,9 millioner kro-
ner, hvorefter man installe-
rede et alarmsystem. Det
hjalp, men også i Brugsen er
svindet fortsat alt for højt,
hvorfor man også her i år gå
over på stregkodesystemet.
IAtuagatsialak nutaaq:\
mer et spansk skib til Arsuk,
og det har en kapacitet på 60
tons pr. døgn. Alle tre skibe
er fryseskibe.
I den aftale, KNAPK og
Royal Greenland har ind-
gået hedder det blandt an-
det, at tilførslerne i en perio-
de skal have oversteget nær-
meste fabriks kapacitet væ-
sentligt. Fabrikkerne har al-
tid første prioritet med hen-
syn til indhandlingen, og
indhandlingsproceduren på
skibene skal være i overens-
stemmelse med indhand-
lingsinstruksen. Dog kan
der kun indhandles prima-
kvalitet på skibene.
Kårale Andreassen —
eqqumiitsuliortoq tunumiu
Kårale Andreassen (radioavisimeersup Janus Maqep aataa-
va) angakkorsuup Mitsivarniångap erneraa Ammassalimmi-
ullu kuisittut siulliit ilagaat. Kårale aamma
titartaasartuusimavoq immikkorluinnaq ittoq. Assilialiami
amerlanersaat Tunumiut oqaluttuatoqaannit isumassarsiari-
sarsimavai oqaluttuat imaannik takussutissiilluartumik suli-
arisarsimallugit. Kåralep titartagai qalipagaalu 250-init
amerlanerusut nalunaarsorneqarsimapput taakkualu amer-
lanersaat atuakkami nutaami takusassiarineqarput — ilaat
siornatigut saqqummiunneqarsimanngisaannartut. Atuagaq
tunissutissaqqivissoq. Immikkut kalaallisut qallunaatullu.
Ib Geertsen: Kårale Andreassen — eqqumiitsu-
liortoq tunumiu. Qupp. 176, assiliartalerujus-
suaq, qeratasuumik ungalulik, akia 206,00 kr.
TELEFON 22122 FAX 22500
Atuakkiorfik
POSTBOX 840 . 3900 NUUK